Filosofi i gymnasiet

Metoder

Fagets metoder, og hvad de kan afgøre

Begrebsanalyse

Afgør, hvad et ord faktisk dækker over, og hvor grænsen går. Samfundsfag kan tælle, hvor mange der føler sig overvåget, men kan ikke afgøre, om en app, der læser din placering, er overvågning. Filosofi indkredser de betingelser, der skal være opfyldt, før noget hører under begrebet, og prøver dem så på et grænsetilfælde. Konkret: er en algoritme, der sorterer ansøgere efter postnummer, diskrimination, eller er det bare statistik? Svaret ligger i begrebet, ikke i tallene.

Argumentanalyse med Toulmins model

Splitter et argument i påstand, belæg og hjemmel, og finder den ubetalte forudsætning, som ingen sagde højt. Det afgør, hvor en strid i virkeligheden står. To politikere, der er enige om alle tal om kriminalitet, men uenige om straf, er ikke uenige om fakta. De er uenige om hjemlen, altså om straf skal virke afskrækkende eller gengælde en uret. Kun filosofi graver hjemlen frem og prøver den.

Prøvning af gyldighed, holdbarhed og fejlslutninger

Afgør, om en slutning holder, uafhængigt af om konklusionen er sympatisk. Et argument kan være logisk gyldigt og alligevel usandt, og det kan være sandt og alligevel dårligt begrundet. Den mest brugbare i en SRP er den naturalistiske fejlslutning, altså springet fra “sådan er det” til “sådan bør det være”. Den afgør, om en biologisk eller statistisk konstatering overhovedet kan bære en anbefaling. Det kan biologi og samfundsfag ikke selv afgøre, for de leverer kun det første led.

Etisk positionsprøvning

Sætter den samme konkrete sag igennem tre etiske positioner og viser, at de svarer forskelligt, og hvorfor. Ved et dødt barn, der kunne have været reddet af et forbudt forsøg: konsekvensetikken tæller de reddede liv, pligtetikken siger, at et menneske aldrig må bruges som middel, dydsetikken spørger, hvad en anstændig læge ville gøre. Metoden afgør, hvilken position en anbefaling hviler på, og hvad den koster. Uden den bliver etik en mavefornemmelse.

Videnskabsteoretisk prøvning

Afgør, hvad et fag overhovedet kan bevise med sine egne redskaber, og hvor det holder op. Kan en spørgeskemaundersøgelse med 400 svar bære en påstand om årsag, eller kun om sammenhæng? Er økonomi en videnskab på samme måde som fysik? Filosofi undersøger fagenes teorier, deres gyldighed og deres forhold til empiri. Det er den metode, der gør, at filosofi kan sige noget om det andet fags undersøgelse i stedet for kun ved siden af den.

Tekstnær læsning af primærtekst

Afgør, om det, du har hørt om en filosof, faktisk står hos filosoffen. Læser du Kant i en lærebog, får du lærebogens Kant. Læser du de fire sider af “Grundlæggelse af moralens metafysik”, hvor det kategoriske imperativ formuleres, kan du se, hvad han faktisk begrunder det med, og hvad han ikke siger. Vejledningen skelner skarpt: en lærebogs gengivelse af kendt kritik er ikke en primærtekst. I en SRP er det her, du får noget selvstændigt at sige i stedet for at referere andres referat.

Modeksemplet og den konstruerede case

Afgør, om en almen regel holder, ved at bygge det tilfælde, hvor den bryder sammen. Regel: “Man må aldrig lyve.” Modeksempel: du gemmer en flygtning i kælderen, og politiet banker på. Nu må reglen enten skærpes, forsvares eller opgives. Metoden er billig, den kræver ingen data, og den er den eneste, der kan afvise en påstand, uden at nogen skal ud og måle noget. Det er derfor filosofi kan rykke i en opgave, hvor det andet fags tal allerede ligger fast.

Fagkombinationer

Fag, filosofi spiller godt sammen med

Biologi A

Biologi afgør, hvad der teknisk kan lade sig gøre, fx hvordan CRISPR redigerer et gen, eller hvad en hjernescanning måler. Filosofi afgør, om det bør gøres, og om målingen kan bære den konklusion. Klassisk stærk opgave: genredigering af arveligt sygdomsanlæg, hvor biologi leverer mekanismen og risikoen, og filosofi prøver konsekvensetik mod pligtetik på et konkret dansk tilfælde. Bemærk, at biologi skal være studieretningsfag på A i din studieretning.

Samfundsfag A

Samfundsfag måler, hvordan goderne faktisk er fordelt, og hvad vælgerne mener. Filosofi afgør, hvornår en fordeling er uretfærdig, og hvad frihed og lighed betyder, når de trækker hver sin vej. Fx: dansk kontanthjælpsloft holdt op mod Rawls og Nozick, hvor samfundsfag leverer tal for effekt på beskæftigelse og fattigdom, og filosofi afgør, om effekten overhovedet er det rette kriterium.

Dansk A

Dansk analyserer, hvordan en tekst er bygget, og hvad den gør ved læseren. Filosofi kan give tolkningen et begrebsapparat, den ikke selv har. Vejledningen nævner det direkte, at kendskab til eksistentialistisk filosofi i dansk kan inspirere til en tolkning af en roman. Fx Sartres frihedsbegreb brugt på en hovedperson, der insisterer på ikke at have haft noget valg.

Informatik A eller Teknologi A

Informatik og teknologi kan forklare, hvordan en model træffer sin beslutning, og hvor bias opstår i træningsdata. Filosofi afgør, hvem der bærer ansvaret, og hvad det overhovedet vil sige, at en maskine “beslutter” noget. Særligt oplagt på htx, hvor teknologi A er studieretningsfag. Case: en kommunes algoritme til at udpege udsatte børn.

Historie A

Historie kan vise, hvordan en tanke faktisk virkede i verden, og hvad kilderne siger. Filosofi kan vise, hvad tanken hævdede, og om den holdt. Vejledningen nævner selv Marx som en filosof med betydning for historie som fag. Fx oplysningstidens menneskesyn holdt op mod, hvordan menneskerettighederne rent faktisk blev brugt og ikke brugt i 1789.

Fysik A

Fysik leverer determinismen som fysisk beskrivelse. Filosofi afgør, om den udelukker fri vilje, eller om det er to spørgsmål, der ikke rører hinanden. Vejledningen peger selv på, at man kan henvise til, at man i klassisk mekanik kan regne fremtiden ud af Newtons anden lov, og nævner, at Einstein lod sig lede af filosofiske overvejelser. Case: kvantemekanikkens tilfældighed og spørgsmålet om ansvar.