Forførerens Dagbog: forførelse som koldt kunstværk

Resumé

Resumé, med vores egne ord

“A”, en af Enten-Ellers stemmer, fortæller i et forord, at han har fundet og afskrevet en fremmed mands dagbog, og at han selv gyser ved den mand, teksten afslører. Vi læser altså aldrig forførelsen råt, men gennem to lag.

Johannes får øje på den unge Cordelia Wahl. I stedet for at gå lige til hende bygger han en lang, planlagt vej: han studerer hende, arrangerer tilfældige møder og skubber en kejtet bejler, Edvard, foran sig som afledning.

Han bliver forlovet med Cordelia, men målet er ikke ægteskab. Han former forlovelsen, så den bliver snærende for hende, indtil hun selv hæver den og tror, det var hendes eget valg.

Da hun er fri og hengiven, tager han det, han var ude efter, og forlader hende straks. Nydelsen lå i planen og i øjeblikket, ikke i Cordelia, og tilbage står tomheden.

Analyse, punkt 1 af 8

1. Rammen og de to lag

A fortæller, at han har fundet og kopieret Johannes’ dagbog, og at han gyser ved den. Vi får altså forførelsen serveret gennem en forskrækket afskriver, ikke råt. Det gør fortælleren upålidelig og lægger en dom ned i teksten, før vi selv når at dømme. Undersøg, hvad forordet gør ved din tillid til det, du læser.

Sådan kan du skrive det: “Fordi vi kun kender Johannes gennem A’s fund og afskrift, er dagbogen en upålidelig kilde, der allerede er farvet, før vi læser den.”

Analyse, punkt 2 af 8

2. Den reflekterede forfører

Johannes forfører ikke med kraft eller lidenskab i øjeblikket. Han tænker, planlægger og iagttager. Sæt ham over for den umiddelbare forfører, Don Juan, som Kierkegaard behandler et andet sted i Enten-Eller: Don Juan begærer og handler, Johannes begærer at iscenesætte. Find de steder, hvor Johannes hellere nyder planen end kvinden.

Sådan kan du skrive det: “Johannes er en reflekteret forfører, fordi nydelsen for ham ligger i at planlægge og styre forførelsen, ikke i selve begæret.”

Analyse, punkt 3 af 8

3. Forførelsen som kunstværk

Johannes taler om sit forehavende, som en kunstner taler om sit værk. Alt skal have form, stemning og den rette afslutning. Det interessante er hans mål: det må ikke blive plat eller ligetil. Læs efter ord fra kunstens og teaterets verden, og vis, hvordan han gør et andet menneske til materiale.

Sådan kan du skrive det: “Johannes behandler forførelsen som et kunstværk, hvor Cordelia bliver råstof, og hvor den rette form betyder mere end hendes følelser.”

Analyse, punkt 4 af 8

4. Edvard som brik

Johannes skubber den generte Edvard hen til Cordelia. Ved siden af Edvards kejtethed kommer Johannes selv til at virke overlegen og fri, og han kan styre situationen udefra. Undersøg, hvordan Johannes bruger andre mennesker som redskaber i sin plan.

Sådan kan du skrive det: “Edvard er en brik i planen, for hans kejtede bejlen får Johannes til at fremstå overlegen og lader ham styre Cordelia på afstand.”

Analyse, punkt 5 af 8

5. Magtens vending: hun skal selv vælge

Det snedige træk er, at Johannes får Cordelia til at hæve forlovelsen. Så føler hun sig fri og handlende, mens han i virkeligheden har ført hende derhen. Her ligger tekstens uhygge og dens magtforhold. Vis, hvordan frihed og styring bytter plads.

Sådan kan du skrive det: “Ved at få Cordelia til selv at hæve forlovelsen skjuler Johannes sin magt bag hendes følelse af frit at have valgt.”

Analyse, punkt 6 af 8

6. Det æstetiske stadium

Johannes er Kierkegaards billede på det æstetiske menneske. Det lever for øjeblikket, for nydelsen og for det interessante, og det frygter kedsomheden mere end noget andet. Det binder sig ikke. Modstykket er det etiske, der siger ja til pligt og ægteskab. Placer Johannes i denne ramme.

Sådan kan du skrive det: “Johannes lever i det æstetiske stadium, fordi han jager øjeblikkets nydelse og det interessante og nægter at binde sig, som det etiske ægteskab ville kræve.”

Analyse, punkt 7 af 8

7. Dagbogens nutid og brevene

Formen er dagbog med datoer og nutid. Vi følger planen, mens den lægges, og det trækker læseren helt tæt på Johannes’ hoved. Cordelias breve klemmes ind og giver et glimt af offeret. Undersøg, hvad nutiden og de to stemmer gør ved læserens medviden.

Sådan kan du skrive det: “Dagbogens nutid gør læseren til medvider i planen, mens Cordelias indklippede breve minder om, at der sidder et virkeligt menneske i den anden ende.”

Analyse, punkt 8 af 8

8. Slutningen og tomheden

Da Johannes har fået Cordelia, vil han ikke se hende mere. Sejren tømmer sig selv, for der var intet mål ud over selve forførelsen. Læs slutningen som en dom over den æstetiske levevis: den efterlader ikke andet end en ny kedsomhed. Vis, hvad der er tilbage, når værket er færdigt.

Sådan kan du skrive det: “Slutningen afslører det æstetiske livs tomhed, for da forførelsen er fuldført, står Johannes uden mål og på vej mod den kedsomhed, han hele tiden flygtede fra.”

Perspektivering

Perspektivering

Hold dagbogen op mod anden del af Enten-Eller, hvor assessor Wilhelm forsvarer ægteskabet og det etiske. Så bliver Johannes lige det, teksten advarer imod.

Sammenlign den reflekterede Johannes med den umiddelbare Don Juan fra afhandlingen om Mozart samme sted i værket. To former for forførelse står over for hinanden.

Træk linjen til nutiden: iscenesættelse af sig selv, kontrol og det at gøre andre til midler kan diskuteres i lyset af dating, sociale medier og samtykke.

Fælder

Det, der oftest går galt i analysen