Eksistens
Sammenlign tænkeres begreber om eksistens, og forklar, hvilke forskellige spørgsmål de besvarer.
Introduktion
At have eksistens betyder at være til i verden. Der er dog en ekstra betydning i eksistentialismens typiske brug af begrebet, fordi den netop går ind og undersøger, hvad det så egentlig vil sige at eksistere, og hvordan man som menneske kan vælge at forholde sig til sin egen eksistens.
Typer af væren
Sartre skelner mellem væren-i-sig og væren-for-sig. Væren-i-sig angår tingenes væren; væren-for-sig angår bevidsthedens forhold til det givne og til muligheder. Skellet er et filosofisk greb, ikke en empirisk teori om, at dyr altid handler uden bevidsthed.
Andre tænkere bruger andre skel. Kierkegaards æstetiske, etiske og religiøse sfærer undersøger livsholdninger; Beauvoirs immanens og transcendens angår gentagelse, projekter og muligheder under bestemte sociale forhold. Nietzsches selvoverskridelse undersøger kræfter og værdiskabelse.
Begreberne besvarer derfor ikke helt det samme spørgsmål. Før du sammenligner, skal du forklare, hvad hvert begreb gør i den tekst, du bruger.
Eksistentiel frihed som fælles vilkår
Et fælles eksistentielt spørgsmål er, hvordan vi forholder os til livet, når vi ikke kan nøjes med at følge en færdig opskrift. Hos Sartre og Beauvoir er valg altid forbundet med en situation og med andre mennesker.
Et menneske kan derfor have ansvar for en konkret handling uden at have kontrol over alle sine vilkår. Sygdom, fattigdom og undertrykkelse kan begrænse mulighederne. Det er hverken præcist eller hjælpsomt at slutte, at den ramte dermed selv har valgt lidelsen.
I en analyse kan du undersøge tre led: Hvad er allerede givet? Hvilke handlemuligheder har personen faktisk? Hvordan forholder personen sig til dem? Skellet gør argumentet mere præcist end formuleringen om, at vi altid frit kan vælge alt.
Prøv grebet
Sammenlign uden at ligestille. Vælg to tænkeres begreber om menneskets liv. Hvilket spørgsmål besvarer det første, og hvilket besvarer det andet? Vis én fælles interesse og én forskel. Lad ikke en lighed i ordet frihed skjule, at begreberne hører til forskellige filosofiske sammenhænge.