Eksistentiel angst

Introduktion

Begrebet eksistentiel angst bliver anvendt både indenfor moderne psykologi og eksistentialistisk filosofi, men vi vil her koncentrere os om den filosofiske definition af begrebet.

Eksistentiel angst er en slags generel følelse af angst, som kan opstå, når man reflekterer over sin egen livssituation og sine egne livsvalg. Angsten kan hænge sammen med det store personlige ansvar, som man har for sine valg. Angsten kan også være en slags mere overordnet frygt for meningsløsheden, som mange grene af eksistentialismen er nødt til at forholde sig til.

Angst som reaktion på ansvaret

Hos Sartre kan angst opstå, når mennesket opdager, at et valg ikke fuldt ud kan overlades til en fast regel. Det skal selv tage stilling og samtidig forholde sig til, hvad handlingen betyder for andre.

En elev kan eksempelvis være i tvivl om, hvordan tid skal fordeles mellem et fælles projekt og en anden forpligtelse. Der kan være grunde til begge dele, men valget kræver en konkret prioritering. Ansvar angår det mulige valg; det betyder ikke, at eleven er skyld i alle sine begrænsninger eller i ethvert senere udfald.

Eksistentiel angst er her et filosofisk begreb. En analyse af en persons udsagn skal ikke gøre begrebet til en klinisk forklaring uden relevant belæg.

Angst som reaktion på meningsløsheden

Tabet af selvfølgelige svar kan gøre mennesket usikkert på, hvad det skal rette sig efter. Men angst, nihilisme og det absurde er forskellige begreber, som ikke bør bruges som synonymer.

I Begrebet Angest undersøger Kierkegaards pseudonym Vigilius Haufniensis angsten i forhold til frihedens mulighed. Angsten har ikke et bestemt objekt på samme måde som frygt for en konkret fare. Det betyder ikke blot, at Kierkegaard mener, at livet mangler værdier eller at Gud ikke findes.

Hos Camus kan en oplevelse af brud åbne spørgsmålet om det absurde, men hans begreb angår forholdet mellem menneskets krav og verden. Forklar derfor først den bestemte tænkers begreb, før du bruger det i en tekst eller en case.

Hvordan slipper man ud af eksistentiel angst?

Tænkerne giver ikke én fælles opskrift. Kierkegaard forbinder sine spørgsmål med et religiøst forhold; Sartre undersøger, hvordan man kan tage ansvar uden at flygte ind i selvbedrag; Camus fastholder det absurde i et fortsat oprør. Det er forskellige filosofiske svar, som skal forklares hver for sig.

Et praktisk læsegreb er at afgrænse problemet: Hvilket valg eller vilkår angår angsten? Hvad kan personen faktisk gøre? Hvilke hensyn til andre indgår? Du behøver ikke løse hele livets mening for at analysere et konkret afsnit.

Filosofisk refleksion er ikke i sig selv behandling af psykiske symptomer. Hvis en opgave handler om psykologi, skal du skelne mellem et begreb om menneskets eksistens og en dokumenteret psykologisk eller klinisk forklaring.

Prøv grebet

Angst som filosofisk spørgsmål. Beskriv et valg, hvor flere hensyn konkurrerer. Forklar, hvorfor der kan opstå usikkerhed om ansvaret. Hold denne begrebslige forklaring adskilt fra en diagnose. Hvis teksten handler om konkrete psykiske symptomer, kræver en psykologisk forklaring andet og mere belæg.