Andre begreber

Her kan du læse om øvrige vigtige begreber fra eksistentialismen.

Absurditet

Hos Camus er det absurde spændingen mellem menneskets krav om mening og verdens tavshed over for dette krav. Det er ikke blot, at alt virker mærkeligt, eller at ingenting kan have betydning. Hans svar er at fastholde spændingen og leve i bevidst oprør mod den.

Den Anden

Hos Beauvoir beskriver den Anden kvindens underordnede position i en relation, hvor manden optræder som det almindelige subjekt. Begrebet angår en social og historisk relation, ikke en naturlig mangel ved kvinder. Spørg, hvem der bestemmer normen, og hvem der bestemmes ud fra den.

Den religiøse

Det religiøse er en af de eksistenssfærer, Kierkegaards pseudonyme forfatterskab undersøger. Det angår den enkeltes inderlige forhold til Gud. I Efterskriften skelnes mellem immanent religiøsitet A og kristendommens paradoksale religiøsitet B; A er ikke blot en ureflekteret vane. Ingen af delene er et automatisk livstrin, som alle når.

Etikeren

Den etiske livsholdning hos Kierkegaard forbindes med at vælge sig selv, tage ansvar og fastholde forpligtelser over tid. Assessor Wilhelm forsvarer den i Enten-Eller. Den er en eksistenssfære, ikke det tredje trin i en obligatorisk firetrinsudvikling.

Herremoral

I Nietzsches analyse begynder herremoral med en selvbekræftende vurdering hos den fornemme eller stærke: egne egenskaber kaldes gode, mens det ringere kaldes dårligt. Det er en filosofisk og historisk fortolkning, ikke en nutidig etisk tilladelse til at mishandle svagere mennesker.

Immanens

Hos Beauvoir angår immanens gentagelse og det givne i livet. Gentagne opgaver er nødvendige og gør ikke et menneske værdiløst. Undertrykkelse kan fastholde mennesker i immanens ved at hindre deres egne projekter og lade dem understøtte andres.

Ond tro

Sartres begreb om selvbedrag angår en undvigelse af forholdet mellem fakticitet og mulighed. Man kan gøre sig selv til en fast rolle uden handlemuligheder eller lade, som om fortid og begrænsninger slet ikke betyder noget. En virkelig begrænsning er ikke automatisk en bortforklaring.

Overmennesket

Hos Nietzsche er overmennesket et ideal om selvoverskridelse og skabelse af nye, livsbekræftende værdier, især i Således talte Zarathustra. Figuren er ikke en bestemt biologisk race eller blot en person, som kan dominere alle andre. Undersøg også idealets elitære sider.

Slavemoral

Nietzsche beskriver slavemoral som en vurdering, der begynder i reaktionen mod den stærke. Dennes egenskaber kaldes onde, mens modsatte egenskaber gøres gode. Ressentiment er vigtigt i forklaringen. Fremstillingen er Nietzsches polemiske analyse og ikke neutral historieskrivning om alle kristne.

Spidsborgeren

Spidsborgeren er en undervisningsbetegnelse for et ureflekteret liv i vaner og almindelige forventninger i tilknytning til Kierkegaards forfatterskab. Den bør ikke opføres som en selvstændig fjerde eksistenssfære på linje med det æstetiske, etiske og religiøse.

Transcendens

Hos Beauvoir er transcendens menneskets rettethed mod muligheder og projekter, der overskrider det allerede givne. Det betyder ikke at forlade kroppen eller de sociale forhold. Muligheden for transcendens kan hindres gennem økonomisk afhængighed og undertrykkelse.

Viljen til magt

Et omdiskuteret begreb hos Nietzsche om at udfolde kræfter, overvinde modstand og forme eller fortolke verden. Det rummer også spørgsmål om dominans og rang, men kan ikke reduceres til kontrol over andre. Betydningen skal bestemmes i den konkrete tekst.

Væren-i-sig

Sartres begreb om tingenes væren, som er det, den er, uden bevidsthedens forhold til egne muligheder. Det er ikke et empirisk bevis for, at alle dyr er ubevidste automater.

Væren-for-sig

Hos Sartre betegner væren-for-sig bevidstheden, som kan forholde sig til det givne og rette sig mod muligheder. Et menneske er samtidig kropsligt og historisk situeret; friheden ophæver ikke disse forhold.

Æstetikeren

Den æstetiske livsholdning hos Kierkegaard søger blandt andet nydelse, stemninger og det interessante. Den kan både være umiddelbar og reflekteret. Enten-Eller undersøger dens muligheder og begrænsninger gennem forskellige stemmer, herunder kedsomhed og undvigelse af forpligtelse.

Prøv grebet

Prøv opslaget uden hjælp. Vælg tre begreber og forklar dem uden at kigge. Kontroller derefter tænker, definition og begrænsning. Lav et eget eksempel til det begreb, du blandede sammen med et andet. Træningen skal gøre dig i stand til at bruge begrebet selv, ikke blot genkende et ord.