Eksistentialistisk litteratur
Find eksistentielle temaer i litteratur, og skeln mellem en tekstlig sammenligning og en dokumenteret påvirkning.
Introduktion
Eksistentielle temaer i litteratur kan være valg, ansvar, skyld, fremmedhed, døden eller vanskeligheden ved at finde mening. De findes både hos forfattere, der forbindes med eksistentialismen, og i tekster uden en dokumenteret tilknytning til bevægelsen.
Sartre, Beauvoir og Camus skrev også skønlitteratur. Kierkegaard og Nietzsche bruger pseudonyme stemmer, fortællinger og billeder i deres filosofiske værker. Formen er en del af betydningen: en romanfigur eller en pseudonym fortæller siger ikke nødvendigvis det, forfatteren selv mener.
Du kan bruge et eksistentielt begreb som fortolkningsredskab, men teksten skal fortsat bære analysen. Vis en konkret handling, formulering eller fortælleform, og forklar dernæst, hvad begrebet gør forståeligt. En fælles tematisk lighed beviser ikke direkte påvirkning mellem to forfattere.
Dostojevskij og Kafka
Fjodor Dostojevskij (1821-1881) undersøger blandt andet frihed, tro, skyld og ansvar. I Forbrydelse og straf (1866) bliver en persons begrundelse for et drab prøvet mod handlingens menneskelige følger. I Brødrene Karamazov (1879-1880) diskuteres forholdet mellem Gud, udødelighed og moral gennem forskellige personer.
Formuleringen om, at alt er tilladt uden Gud, bruges ofte som sammenfatning af et problem i det sidstnævnte værk. Den skal ikke uden videre gengives som et ordret forfattercitat eller som Dostojevskijs eget, entydige standpunkt. Undersøg, hvem der siger hvad, og hvordan romanens forløb prøver positionen.
Franz Kafka (1883-1924) skrev på tysk i Prag. Hans fortællinger kan undersøges for fremmedhed, skyld og uforståelige magtforhold. En person, som møder en uigennemskuelig regel, er et relevant eksistentielt problem, men Kafka skal ikke af den grund fremstilles som medlem af Sartres senere filosofiske bevægelse.
Postmoderne litteratur
Nyere litteratur kan undersøge identitet, fremmedhed og vanskeligheden ved at finde en sikker mening. Det kan være relevant at læse sådanne temaer med et eksistentielt begreb, men postmodernisme og eksistentialisme er ikke samme retning.
En ironisk eller fragmenteret fortælling kan eksempelvis problematisere en persons forsøg på at få et sammenhængende selvbillede. Undersøg fortælleform og tekstbelæg, før du sammenligner med Sartres selvforståelse eller Camus’ absurditet.
I Chuck Palahniuks Fight Club (1996), som senere blev filmatiseret, kan identitet, forbrug, vold og normbrud være relevante spørgsmål. Et eksistentielt begreb skal afprøves på en bestemt scene eller formulering. At en person bryder en norm, gør ikke handlingen livsbekræftende eller etisk forsvarlig.
Eksistentialistisk litteratur i Danmark
Martin A. Hansen og Peter Seeberg bliver ofte læst med fokus på eksistentielle spørgsmål. Hos Hansen kan fortælling, tro, skyld og forpligtelse undersøges; hos Seeberg kan hverdag, fremmedhed, gentagelse og mening være relevante indgange. Det betyder ikke, at alle deres tekster udtrykker samme filosofi.
Heretica udkom fra 1948 til 1953 og forbindes blandt andet med en efterkrigsdiskussion om menneskets situation, poesi og livstolkning. En historisk placering kan støtte en analyse, men erstatter ikke tekstbelæg.
En sammenligning mellem Seebergs Hjulet og Camus’ Sisyfos-figur kan undersøge gentagelse og forholdet til en tilbagevendende opgave. Skriv, at du sammenligner disse træk; påstå ikke direkte inspiration, medmindre en kilde dokumenterer forbindelsen. En novelle skal heller ikke gøres til en illustration af overmennesket alene, fordi en person forsøger at skabe mening.
Prøv grebet
Tema eller historisk forbindelse? En novelle viser en person, som gentager en opgave uden et tydeligt mål. Du vil sammenligne med Sisyfos. Skriv én tematisk lighed. Skriv derefter, hvilken kilde du ville behøve for at påstå direkte påvirkning fra Camus. Det er to forskellige faglige påstande.