Antikrist

Introduktion

Antikrist blev skrevet i 1888 og først udgivet i 1895. Titlen viser værkets skarpe polemik mod kristendommen. Nietzsche angriber især kristne værdier og institutioner, som han mener nedvurderer livet og de stærke menneskelige kræfter.

Læs kritikken som Nietzsches position. Når han forklarer religionens historie gennem magt og psykologiske behov, er det en filosofisk og polemisk fortolkning. Det er ikke i sig selv historisk dokumentation for, hvordan hver enkelt kristen tro eller institution opstod.

En kritisk religionshistorie

En stor del af Antikrist består af en gennemgang af kristendommens historie set med Nietzsches briller. Nietzsche beskriver, hvordan kristendommen gennem tiden fik flere og flere problematiske elementer, i takt med at dens repræsentanter fik mere og mere magt.

Alle de eksempler, som Nietzsche tager op i sin religionshistorie, er designet til at vise, at kristendommen har haft en sygelig indflydelse på alle de kulturer, som den gennem tiden er kommet i kontakt med. Fx siger Nietzsche, at kristendommen bærer skylden for at have fjernet mange af de sunde værdier, som kendetegnede den tidligere romerske kultur.

Nietzsche langer ikke kun direkte ud efter præsterne og teologerne, men kritiserer også de filosoffer, som gennem tiden har ladet deres tanker hvile helt eller delvist på et kristent grundlag. Også disse filosoffer er ifølge Nietzsche medskyldige i, at kristendommens idéer er blevet så dominerende i samtiden.

Problemet med efterlivet

Tanken om det evige liv efter døden er et af de største problemer, som Nietzsche ser hos kristendommen. Nietzsche argumenterer nemlig for, at denne tanke er fuldstændig ødelæggende for folks vilje til at tage kontrol med deres liv, mens de har det. I stedet bliver de blot ydmyge og passive og følger blindt kristendommens normer, mens de afventer den belønning, som de er blevet lovet (men altså aldrig får, fordi det hele ifølge Nietzsche er et stort fupnummer).

Samtidig siger Nietzsche, at det var en snedig strategi at introducere tanken om efterlivet, fordi det mere end noget andet har hjulpet kristendommen med at rekruttere flere tilhængere rundt omkring i verden. Det er særligt effektivt mod folk, som på forskellige måder befinder sig på bunden af samfundet. De bliver tiltrukket af tanken, fordi de nu får serveret et håb om noget bedre, hvis de blot kan følge religionens bud.

Nietzsche indrømmer altså, at efterlivet så at sige er fint salgstrick fra kristendommens side, men det giver jo så bare den kristne religion et meget større potentiale for at ødelægge livet for mennesker over hele verden.

Prøv grebet

Skeln argument og historisk påstand. Vælg en passage fra religionskritikken. Er den en vurdering af en værdi, en psykologisk forklaring eller en historisk påstand? Skriv, hvilket belæg der kræves. En skarp formulering bliver ikke historisk dokumentation alene, fordi den står i et filosofisk værk.