Afgudernes ragnarok

Introduktion

Afgudernes ragnarok blev skrevet i 1888 og udgivet i 1889. Undertitlen handler om at filosofere med hammeren. I forordet sammenlignes hammeren med en stemmegaffel, der prøver afguderne og afslører deres hule klang. Billedet handler altså også om at undersøge og afprøve overleverede sandheder, ikke kun om at slå dem i stykker.

Bogen sammenfatter mange af Nietzsches kritiske spørgsmål om fornuft, moral og kultur i korte, polemiske afsnit. Nedenfor gennemgås udvalgte pointer. Når du bruger en af dem, skal du skelne mellem Nietzsches gengivelse af en modstander og den modstanders eget argument.

Kritik af ‘fornuft’

Nietzsche kritiserer den tradition, som han forbinder med Sokrates, hvor fornuft og dialektik bliver midler til at styre drifterne. I hans fortolkning kan denne forrang være et symptom på en krise, snarere end et tegn på et ubetinget sundere liv.

Det er Nietzsches polemiske læsning af Sokrates. Den skal ikke uden videre omsættes til den historiske påstand, at Sokrates opfandt fornuften eller konsekvent forkastede alt sanseligt. Vis først, hvad Nietzsche argumenterer for, og undersøg derefter den sokratiske position i den dialog, du sammenligner med.

Kritikken åbner spørgsmålet om forholdet mellem drifter og fornuft: Hvornår hjælper en rationel kontrol livet, og hvornår bliver den en benægtelse af livet? Nietzsche fremsætter ikke her en enkel anbefaling om at afskaffe tænkning.

Kritik af den herskende moralopfattelse

Afgudernes ragnarok indeholder flere sektioner, som er kritiske overfor samtidens moral. Som sædvanlig langer Nietzsche især ud efter kristendommen, men understreger samtidig, at han i virkeligheden vil kritisere alle de moralopfattelser, som er designet til at begrænse menneskets udfoldelse. 

Nietzsche mener fx, at præsterne er alt for hurtige til at stemple bestemte dele af menneskelivet som grundlæggende forkerte eller syndige. Nietzsche er enig i, at det kan være skadeligt at overgive sig fuldstændig til sine drifter, men her er den rette løsning ifølge Nietzsche at være mådeholdende og undgå at overdrive. I stedet for fx at prædike sund mådeholdenhed, når det kommer til seksualitet, så vælger præsterne at stemple hele dén del af menneskelivet som noget grundlæggende syndigt og forkert.

Nietzsche sammenligner også folk der prædiker om moral med dyretæmmere. Et tæmmet dyr er ifølge Nietzsche et sygeligt dyr, som mennesket ved hjælp af frygt, smerte og sult har bundet til sin vilje. På samme måde er et ‘tæmmet’ menneske et sygeligt menneske, som har lært at foragte sin egen natur og sine egne instinkter.

Kritik af samtidens Tyskland, herunder uddannelsessystemet

I dele af bogen går Nietzsche mere specifikt til angreb på netop Tyskland, som efter hans mening er i dyb krise. Hans angreb går på en del forskellige aspekter af tysk kultur og meget af det er ikke særlig relevant i dag, fordi det er knyttet til specifikke forhold i Nietzsches samtid.

Dog fremlægger han en stærk kritik af tanken om lige ret til uddannelse, som også i dag er et samfundsideal i store dele af verden. Nietzsche mener nemlig, at denne tanke bygger på en falsk antagelse om, at alle mennesker har det samme intellektuelle niveau og skal løftes til det samme punkt. Derimod mener Nietzsche, at højere uddannelse netop er noget, som bør reserveres til eliten. Hvis man blot lukker alle og enhver ind, så ender det faglige niveau med at falde til det middelmådige, og hele samfundet bliver svækket.

Denne kritik af uddannelsessystemet ligger egentlig ikke så langt fra noget, som man kunne forestille sig i nutidens samfundsdebat. Her ser man fx ofte kritik af lavere adgangskrav til visse videregående uddannelser, som ifølge kritikerne kan ødelægge det faglige niveau.

Prøv grebet

Prøv hammerbilledet. Vælg en almindelig forestilling, eksempelvis at et godt liv altid kræver høj status. Stil ét spørgsmål, som afprøver dens begrundelse. Forklar, hvordan det ligner hammeren som stemmegaffel. Eksemplet viser prøvningen; det beviser ikke, at Nietzsche ville acceptere dit alternative livsideal.