Friedrich Nietzsche

Introduktion

Friedrich Nietzsche (1844-1900) var en tysk filosof, som skrev en lang række filosofiske værker. Den menneskelige vilje er et helt centralt element i Nietzsches filosofi, men han blev også kendt for sin voldsomme kritik af kristendommen og dens verdensopfattelse.

Viljen til magt

Viljen til magt er et vigtigt, men omdiskuteret begreb hos Nietzsche. Det kan betegne en stræben efter at udfolde og øge kræfter, overvinde modstand og forme eller fortolke verden. Det kan også handle om selvoverskridelse: at bearbejde sine egne tilbøjeligheder og skabe noget, man ikke tidligere kunne.

Begrebet må hverken reduceres til at dominere andre mennesker eller gøres til et ufarligt synonym for selvtillid. Magt, rang, konflikt og beherskelse har en virkelig plads i Nietzsches tekster. Der er samtidig uenighed om, hvor omfattende hans forklaring er, og om den skal læses som en teori om alt levende, en psykologisk forklaring eller et perspektiv på værdiskabelse.

I en analyse bør du derfor vise, hvad viljen til magt betyder i det bestemte værk og afsnit. En person, der træner sig i at skrive bedre, illustrerer selvoverskridelse; eksemplet dokumenterer ikke, at Nietzsche ville godkende alle personens øvrige værdier.

Slavemoral og herremoral

Nietzsche undersøger to forskellige måder at skabe vurderinger på. I den fornemme eller herremoralske vurdering begynder man med at bekræfte sig selv og sine egenskaber som gode. Det ringere beskrives dernæst som dårligt, snarere end som moralsk ondt.

Slavemoralens vurdering begynder derimod i en reaktion mod en modsætning. Den stærke kaldes ond, og den reagerendes egne, modsatte egenskaber kan derefter kaldes gode. Nietzsche forbinder denne omvending med ressentiment, en vedvarende, magtesløs reaktion, der bliver værdiskabende.

Fremstillingen i Moralens oprindelse er Nietzsches polemiske genealogi. Den skal ikke oversættes til en historie om, at alle medlemmer af en lav samfundsklasse holdt møde og opfandt et system mod de rige. Historiske og religiøse forklaringer skal prøves med selvstændigt belæg.

Skellet er heller ikke et moderne råd om at søge økonomisk succes eller hævne sig på den, som ydmyger én. Det undersøger, hvordan værdier dannes og virker. Læseren kan både forklare mekanismen og kritisere Nietzsches rangtænkning og generaliseringer.

Overmennesket

Overmennesket optræder især i Således talte Zarathustra. Det er et ideal for at overskride det menneske, der er bundet til overleverede værdier, og for at skabe livsbekræftende værdier. Figuren viser et problem om selvoverskridelse og værdiskabelse.

Det er ikke en beskrivelse af en bestemt biologisk race eller et sikkert næste trin i evolutionen. Det er heller ikke bare et menneske, som altid får sin vilje eller gør, hvad det har lyst til. At afvise gamle regler er ikke i sig selv nok; spørgsmålet er, om man kan skabe og bære et andet værdigrundlag.

Nietzsches ideal er krævende og elitært. Det bør undersøges kritisk, blandt andet i forhold til hans rangtænkning og forhold til lighed. At forklare begrebet indebærer ikke, at man accepterer det som et godt ideal for et samfund.

Kritik af dualismen

Nietzsche kritiserer forestillinger, der sætter en sand, højere verden over den sanselige verden, vi lever i. I hans fremstilling har både platoniske og kristne traditioner bidraget til, at det jordiske liv bliver nedvurderet i forhold til noget hinsidigt.

Det er Nietzsches polemiske fortolkning, ikke en neutral gengivelse af alt hos Platon eller af alle former for kristendom. Platons idéer er eksempelvis ikke uden videre identiske med en kristen himmel. I en faglig sammenligning skal du først gengive hver position på dens egne præmisser og derefter vise, hvad Nietzsche angriber.

I Afgudernes ragnarok beskriver han, hvordan forestillingen om den sande verden gradvist mister sin begrundelse. Hvis den verden opgives, ændres også betydningen af at kalde vores verden blot tilsyneladende. Kritikken handler dermed både om erkendelse og om, hvordan vi vurderer livet.

Gud er død og værdiernes grundlag

Nietzsches udtryk om Guds død peger på en kulturel situation, hvor den kristne Guds autoritet ikke længere bærer det fælles grundlag, som den tidligere har gjort. Problemet er, at følgerne for værdier og livstolkning endnu ikke er fuldt forstået.

Et tab af denne begrundelse medfører ikke logisk, at næstekærlighed må afskaffes, eller at enhver handling bliver tilladt. Nietzsche fremsætter også en særskilt kritik af bestemte moralske værdier. Hold værdigrundlagets krise og den konkrete værdikritik adskilt.

Spørgsmålet er, hvordan mennesker kan orientere sig, når et overleveret grundlag mister sin autoritet. Nietzsches undersøgelse af nihilisme og værdiskabelse hører til dette problem. Et nyt grundlag opstår ikke automatisk, blot fordi det gamle afvises.

Er Nietzsche nihilist?

Nietzsche beskriver nihilisme som en historisk og kulturel fare, hvor de højeste værdier mister deres autoritet. Hans kritik kan selv opløse værdier, men han undersøger også, hvordan nihilismen kan overvindes gennem nye vurderinger og en bekræftelse af livet.

Derfor kan han ikke dækkes af den enkle formulering, at han mener, at ingenting betyder noget. Han vurderer netop livsformer og værdier forskelligt. Samtidig er det for enkelt at gøre al hans kritik til et allerede færdigt, positivt alternativ. Det afgørende spørgsmål er, hvad der kommer efter nedbrydningen af de gamle værdier.

Er Nietzsche eksistentialist?

Nietzsche regnes ofte som en forløber for eksistentialismen, fordi han undersøger værdiernes sammenbrud, selvoverskridelse og menneskets forhold til sit liv. Han skrev dog før eksistentialismen blev navnet på en filosofisk bevægelse.

Hans filosofi er heller ikke identisk med Sartres. Nietzsche undersøger drifter, kræfter, historie og forskelle mellem mennesketyper; Sartre lægger i sin tidlige filosofi vægt på bevidsthedens frihed og ansvaret for valg. En sammenligning skal derfor vise en bestemt lighed og en bestemt forskel, frem for blot at sætte begge i samme kasse.

Prøv grebet

Kritik er ikke et færdigt alternativ. En person forkaster en gammel norm. Skriv, hvad personen afviser, og hvad der skal komme i stedet. Brug forskellen til at forklare, hvorfor værdikritik ikke alene er værdiskabelse. Knyt derefter forklaringen til ét bestemt begreb hos Nietzsche.