Diapsalmata

Introduktion

Diapsalmata er den første sektion i Enten-Eller (efter forordet). Det er en samling af korte observationer om menneskelivet, som skal forestille at være skrevet af en livstræt æstetiker.

Diapsalmata er en af de mest citerede dele af hele Kierkegaards forfatterskab, fordi den indeholder kortfattede, skarpe observationer, som på forskellige måder latterliggør menneskets eksistens. Nogle af dem er skrevet for at kritisere spidsborgerens liv, mens andre afslører nogle svagheder ved det æstetiske livsstadie.

Diapsalmata er titlen på en samling korte aforismer i begyndelsen af Enten-Eller. Aforismerne varierer i længde og tone og giver indblik i den æstetiske stemmes erfaring af blandt andet kedsomhed, ensomhed, humor og fortvivlelse. De udgør ikke én sammenhængende argumentation, så læs hver formulering i dens lokale sammenhæng.

Kritik af spidsborgeren

Nogle af Kierkegaards diapsalmata kan særligt tolkes som kritik af spidsborgerens livsførelse. Fx denne:

Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i Verden, at være en Mand, der er rask til sin Mad og rask til sin Gjerning. Naar jeg derfor seer en Flue i det afgjørende Øieblik sætte sig paa en saadan Forretningsmands Næse, eller han bliver overstænket af en Vogn, der i endnu større Hast kjører ham forbi, eller Knippelsbro gaaer op, eller der falder en Tagsteen ned og slaaer ham ihjel, da leer jeg af Hjertens Grund. Og hvo kunde vel bare sig for at lee? Hvad udrette de vel, disse travle Hastværkere? Gaaer det dem ikke som det gik hiin Kone, der i Befippelse over, at der var Ildløs i Huset, reddede Ildtangen? Hvad Mere redde de vel ud af Livets store Ildebrand?

Kierkegaard, Søren, Enten-Eller (1843), Bind 1, sektion 1

I denne passage præsenterer æstetikeren altså et latterligt billede af spidsborgeren, som haster af sted gennem livet for at leve op til samfundets meningsløse normer og passe sit ligegyldige job. Den afsluttende sektion om den forvirrede kvinde er også med til at give et billede af, at spidsborgeren slet ikke er i stand til at reflektere over, hvad der er vigtigt i livet.

Æstetikeren nyder særligt de situationer, hvor noget går skævt for spidsborgeren, fordi de for alvor sætter hans meningsløse liv i perspektiv.

Indirekte kritik af æstetikeren selv

I mange diapsalmata ser vi en kritik af æstetikerens egen livsførelse, fordi de giver udtryk for kedsomhed eller livstræthed. I den måske mest berømte passage fra Kierkegaard, reflekterer æstetikeren fx over meningsløsheden i at træffe valg:

Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele. Lee ad Verdens Daarskaber, Du vil fortryde det; græd over dem, Du vil ogsaa fortryde det; lee ad Verdens Daarskaber eller græd over dem, Du vil fortryde begge Dele; enten Du leer ad Verdens Daarskaber, eller Du græder over dem, Du fortryder begge Dele. Tro en Pige, Du vil fortryde det; tro hende ikke, Du vil ogsaa fortryde det; tro en Pige eller tro hende ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du troer en Pige eller Du ikke troer hende, Du vil fortryde begge Dele. Hæng Dig, Du vil fortryde det; hæng Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; hæng Dig eller hæng Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du hænger Dig, eller Du ikke hænger Dig, Du vil fortryde begge Dele. Dette, mine Herrer, er Indbegrebet af al Leve-Viisdom.

Kierkegaard, Søren, Enten-Eller (1843), Bind 1, sektion 1

Her giver æstetikeren altså udtryk for, at alle valg efter hans mening er ligegyldige, for uanset hvad kommer man til at fortryde, at man ikke gjorde det modsatte. Bemærk dog at dette ikke er Kierkegaards holdning, men blot den han tildeler sin æstetiske fortæller. Som det viser sig senere i Enten-Eller, er det faktisk helt centralt for en meningsfuld tilværelse, at man er i stand til at træffe valg og stå ved disse valg (det etiske stadie).

Der er også andre diapsalmata, som understreger manglen på mening og følelsen af ligegyldighed, som kan ende med at dominere æstetikerens tilværelse:

Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for stærk en Bevægelse; jeg gider ikke gaae, det er for anstrængende; jeg gider ikke lægge mig ned, thi enten skulde jeg blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulde reise mig op igjen, og det gider jeg heller ikke. Summa Summarum: jeg gider slet ikke.

Kierkegaard, Søren, Enten-Eller (1843), Bind 1, sektion 1

Her får vi en kort og præcis beskrivelse af den livstræthed, som æstetikeren kan blive ramt af. Det bliver hurtigt tydeligt, at æstetikerens liv ikke er tilfredsstillende i længden.

Prøv grebet

Læs aforismens tone. Vælg en kort formulering i Diapsalmata og beskriv dens tone: klagende, ironisk, humoristisk eller noget andet? Peg på et ord, som støtter dit valg. Forklar dernæst, hvad aforismen viser om stemmens forhold til livet. Undgå at gøre én aforisme til hele værkets facit.