Overblik

Introduktion

Enten-Eller udkom i 1843 under navnet Victor Eremita. I værkets fiktion er han redaktøren, der har fundet papirerne og ordnet dem i to dele. Første del tilskrives A og rummer flere æstetiske tekster; anden del tilskrives B, assessor Wilhelm, som forsvarer et etisk valg af livet.

Rammefortællingen gør det usikkert, hvordan vi skal forbinde stemmerne med hinanden og med Kierkegaard. A er heller ikke identisk med Johannes Forføreren, hvis dagbog optræder i første del. Spørg derfor: Hvem taler her, hvad forsvarer stemmen, og hvor viser teksten en begrænsning ved positionen?

A’s papirer

A’s papirer består af en række kortere tekster, der udforsker forskellige dele af det æstetiske stadie.

Den første sektion i A’s papirer er de såkaldte Diapsalmata, som er en række meget korte observationer om menneskelivet. Disse diapsalmata indeholder nogle af Kierkegaards allermest berømte citater, så vi har valgt at beskrive dem i et selvstændigt afsnit.

Dernæst følger en række tekster, som berører forskellige emner. Der er fx en grundig personkarakteristik af Don Juan, som bliver brugt til at illustrere nogle af siderne ved det æstetiske liv.

I Vekseldriften låner A et billede fra landbruget for at diskutere kedsomhed og nydelse. Han afviser den rent omfattende variation, hvor man hele tiden rejser til et nyt sted eller udskifter oplevelsen. I stedet anbefaler han at ændre måden at opleve det begrænsede på, blandt andet gennem opmærksomhed, erindring og glemsel. Hans modvilje mod forpligtelser hører til denne æstetiske position; den er ikke et praktisk råd fra Kierkegaard til læseren.

Til sidst bliver vi præsenteret for Forførerens dagbog. Denne sektion skal ikke forestille at være skrevet direkte af A, men af en person som kalder sig Johannes Forføreren. Da dette også er en særligt berømt del af værket, har vi valgt at beskrive det i en selvstændig sektion.

Selve strukturen i A’s papirer giver også et billede af det æstetiske stadie. Æstetikeren er kendetegnet ved at flakke tilfældigt om fra det ene til det andet i sin jagt på nydelse eller underholdning. Derfor giver det god mening, at denne del af bogen består af kortere afsnit om forskellige emner placeret i en lidt rodet orden.

B’s papirer

B’s papirer består især af to lange breve fra assessor Wilhelm til A. Wilhelm forsvarer en etisk livsholdning, hvor personen vælger sig selv og tager ansvar for sit konkrete liv.

Det første brev handler om ægteskabet. Wilhelm vil vise, hvordan et vedvarende forhold kan rumme både kærlighed og forpligtelse. Hans argument er rettet mod en æstetisk holdning, der ønsker oplevelsen uden den langsigtede binding. Det er en bestemt stemmes forsvar, ikke et facit om, at ethvert ægteskab giver mening.

Det andet brev undersøger forholdet mellem det æstetiske og det etiske. Valget angår ikke blot at vælge en tilfældig mulighed, men at vælge sig selv med ansvar, historie og forpligtelser. Når Wilhelm fremhæver valgets alvor, betyder det derfor ikke, at det er moralsk ligegyldigt, hvad man gør.

Wilhelms skel mellem det, man umiddelbart er, og det, man bliver gennem valget, skal knyttes til hans argument. Det må ikke uden videre citeres som Kierkegaards direkte egen stemme.

Til slut videresender Wilhelm en prædiken om den tanke, at vi over for Gud altid har uret. Den åbner et religiøst spørgsmål om menneskets begrænsning. Afslutningen gør ikke hele forfatterskabet til en entydig udviklingstrappe, hvor næste bog nødvendigvis giver et højere, færdigt svar.

Prøv grebet

Vekseldrift i en afgrænset situation. Du er træt af at læse et bestemt afsnit. Sammenlign at vælge en helt ny bog med at undersøge det samme afsnit fra en ny vinkel. Det viser forskellen mellem at udskifte genstanden og ændre oplevelsesmåden. Forklar derefter, hvorfor A’s æstetiske strategi ikke uden videre er Kierkegaards anbefaling.