Komposition

Handlingen er opbygget som et lineært forløb

Novellen “Lønningsdag” af Martin Andersen Nexø har en lineær komposition. Det vil sige, at der er ét handlingsforløb, der udvikler sig fra et punkt i begyndelsen til et nyt punkt i slutningen. I denne novelle er det historien om arbejderne, der håber på at få deres løn, men må gå skuffede hjem. Tingene præsenteres desuden i kronologisk rækkefølge, hvilket vil sige i samme rækkefølge, som de er sket. Derfor fremstår fortællingen sammenhængende og realistisk.

Vi kan også se på kompositionen som opdelt i en begyndelse, en midte og en slutning. Novellens begyndelse er en detaljeret beskrivelse landskabet og byen, mens midten er den scene, hvor arbejderne venter på værkejeren, og han er tæt på at udbetale deres løn. Novellens store vendepunkt finder sted, da værkejeren i stedet beslutter sig for at tage til byen med sin søn. Derefter har vi slutningen, hvor arbejderne må gå trætte og skuffede hjem fra stenbruddet, mens værkejeren og sønnen kører forbi dem i deres slæde.

Begyndelse

“Lønningsdag” begynder med den form for indledning, der kaldes en præsentation. Dette gør, at novellen kan præsentere os for miljøet, stemningen og indirekte også de arbejdere, der er fortællingens omdrejningspunkt, lige fra begyndelsen. Helt konkret består indledningen af en detaljeret beskrivelse af et snelandskab og en by. Præsentationen sætter på den måde scenen for handlingen.

Novellens begyndelse er især fyldt med detaljer om landskabet, som novellen udspiller sig i:

Inde over Aasene staar Skoven og sover, hvid og uformelig, hyllet overdaadig ind i blød, hvid Vintersne; kun hvor en Fugl har sat sig og rystet Sneen bort, stikker der en nøgen Gren frem, sort og skaldet og uhyggelig. De dybe Kløfter er ogsaa sneet til, og den jævne Lyng, og de nøgne blaa Klippeflader. Det slanke, cypresagtige Enebærtræ luder under et Bjærg af hvide Krystaller, og Slaanbusken modner langsomt sine Bær under Bolstrets milde Kulde.

Sneen ligger højt i de dybe Stenbrud under Aasen, Arbejderne maa skovle og trille den bort for at naa ind til Klippen. Og der hænger lange Istapper ned fra Granens Rødder, som stikker nøgne frem i Bruddets Overkant.

Her kan vi se, at novellens begyndelse maler et meget kontrastfyldt billede. På den ene side ligner naturen et glansbillede, fordi alting er dækket af et tykt og forskønnende lag sne. På den anden side virker naturen farlig og rå, for under sneen er den “sort og skaldet og uhyggelig”, idet en nøgen gren stikker ud.

Vi kan vælge at tolke grenen som et symbol på de fattige, der rækker deres tynde arme frem og gør opmærksom på sig selv gennem novellen. Vi kan også læse kløften som et symbol på det skel, der er mellem de sociale klasser i novellen. Gennem symbolske naturbeskrivelser peger indledningen altså på den konflikt og det tema, novellen vil komme til at kredse om.

Derudover går ordet “nøgen” igen flere gange i novellens begyndelse. Det er, som om fortælleren forbereder os på, at vi nu skal læse en rå eller afslørende fortælling. “Lønningsdag” er netop en barsk fortælling om, hvor elendige og uretfærdige vilkår arbejderklassen lever under omkring år 1900. Med ord som “nøgen” og antydninger af uhygge i naturen gør novellen det altså klart, at den ikke vil tegne et glansbillede af arbejderklassens vilkår.

Vendepunktet

Vendepunktet i en tekst er det øjeblik, hvor der sker noget, som ændrer handlingsforløbet markant. I “Lønningsdag” er vendepunktet der, hvor værkejeren skal lige til at give ugeløn til arbejderen Anders, hvorefter han ombestemmer sig og udskyder lønudbetalingen til på mandag. Øjeblikket er spændingsfyldt, idet værkejeren stikker “haanden i Posen for at betale den første Mand”. Men så ændrer situationen sig:

[Han] fanger i det samme den næsten truende Ængstelighed, hvormed alle Øjne hviler paa ham. Og pludselig sætter han et barsk Ansigt op og siger: “Vi venter med at gøre op til paa Mandag, Folkens.”

Værkejeren bliver tilsyneladende bevidst om sin egen magtposition. I hvert fald beslutter han at markere sig som en hård chef, der kan gøre, hvad han vil. Herefter tager han i byen med sønnen for at spille om arbejdernes løn.

Vendepunktet skærper novellens sociale kritik. Arbejderne har ydet arbejdet, men står uden et synligt middel til at tvinge betalingen igennem i scenen. Formulér derfor deres magtesløshed som et træk ved den fremstillede situation. Novellen er ikke i sig selv dokumentation for, hvilke juridiske rettigheder alle arbejdere havde omkring 1900.

Slutningen

Slutningen i “Lønningsdag” er åben. Vi ved ikke, om arbejderne får løn mandag, om ejeren taber pengene, eller om den mand, han kalder socialist, bliver fyret. Den sociale konflikt bliver ikke løst. En læsning af slutningen som en begyndende modstand er mulig, men et senere organiseret oprør står ikke i teksten.

Fortælleren giver os altså ikke nogen løsning på novellens problemer med denne slutning. Det har den virkning, at vi som læsere selv må tænke over, hvordan arbejdernes forhold kan forbedres. Den åbne slutning er på den måde et virkemiddel til at engagere læseren i novellens problematik. Vi begynder selv at tænke over, hvor uretfærdig behandlingen af arbejderne er, og hvad man kan gøre ved det.

Slutningen har dog en vis form for afsluttethed over sig. Novellen slutter nemlig med en handling, der virker afgørende:

“Han er en Krakiler,” siger Værkejeren til sin Søn. “Han hører til disse hersens Socialister, som de har saa mange af ovre. Men han faar sin Afsked en af Dagene, saa snart vi kan undvære ham.” Men Sønnen griber Pisken, slaar et lystigt Smæld over Arbejderens Hode og klipper med Snærten Huen af ham, saa den triller i Grøften.

Sønnen vælger at slå huen af socialistens hoved. Det markerer, at han får det sidste ord. Socialistens hue lander i grøften, og det fortæller os, at socialistens stille oprør måske ender netop der: i grøften. Det er dog svært at sige noget endeligt, for slutningen er netop åben og derfor mulig at fortolke på.

Prøv grebet

Undersøg vendepunktets virkning. Lav to korte notater: Hvad forventer du, lige før ejeren stikker hånden i posen? Hvad er ændret, da han siger mandag? Forklar, hvorfor skiftet rammer både arbejderne og læseren.