Resumé

“Lønningsdag” af Martin Andersen Nexø handler om en gruppe arbejdere i et stenbrud og deres ugentlige lønningsdag. Novellen begynder med en række beskrivelser af naturen omkring stenbruddet, der alt sammen er dækket af sne. Landskabet ser meget smukt ud, men der er dog antydninger af, at der ligger noget grimt skjult under den smukke overflade.

Mellem stenbruddet og havet ligger en lille, fattig by, hvor arbejderne bor med deres koner og børn. Da solen går ned, begynder der at stige røg op fra husenes ildsteder. Kvinderne har tændt op i forventning om, at deres mænd er på vej hjem med mad, som de har købt for ugelønnen. Børnene græder af sult. Men mændene kommer ikke til sædvanlig tid, og deres koner bliver derfor urolige. Nogle frygter, at mændene er gået på druk for lønnen. Kvinderne kan dog ikke gøre andet end at vente og håbe.

Herefter skifter scenen til stenbruddet, hvor arbejderne stadig står og venter på at få løn af værkejeren. De har set solen gå ned og røgen stige fra husene, så de ved, at dagens arbejde er slut, og at deres familier ivrigt venter dem. Én af mændene er bange for, at værkejeren er rejst bort, som han var en anden lørdag, hvor det også var lønningsdag. Hvis ikke arbejderne får ugelønnen til tiden, vil flere af familierne sulte.

Langt om længe kommer værkejeren med en pose penge i hånden, som indeholder arbejdernes løn. Han begynder at gøre ugens arbejde op. Svenskeren Anders har lagt en bunke af de sten, han har hugget ud  i stenbruddet, på et ujævnt underlag. Værkejeren skælder ham ud, fordi det ujævne underlag er Anders’ forsøg på at få det til at se ud, som om han har hugget flere sten og derfor bør få en højere løn, end han reelt har fortjent. Arbejderne er nemlig lønnet efter, hvor mange sten de hugger.

Anders tager imod værkejerens irettesættelse med bøjet hoved. Fortælleren siger, at han håber at slippe nogenlunde skadesløst fra sit kneb, fordi lønnen nu kan blive fastsat ved et skøn frem for en nøjagtig opmåling. Det er novellens fremstilling af hans udsatte situation, ikke en redegørelse for samtidens arbejdsret.

Idet værkejeren gør klar til at betale Anders, kommer hans søn i en hestetrukket slæde. Sønnen vil have ham med til byen for at spille kort og peger på posen med penge. Faren tøver, men møder arbejdernes “næsten truende Ængstelighed” og meddeler, at opgørelsen udsættes til mandag. Fortællingen viser skiftet i hans ansigt og beslutning; den forklarer ikke entydigt, hvad han tænker.

Novellen slutter med, at arbejderne går hjem uden ugeløn. Værkejeren og sønnen kører forbi, og arbejderne tager huerne af. Én mand foran i rækken lader huen blive på. Værkejeren kalder ham en socialist og vil afskedige ham, når han kan undværes. Sønnen slår med piskens snært huen af mandens hoved. Vi får ikke at vide, om lønnen senere udbetales, eller om manden bliver fyret.

Prøv grebet

Hold hændelse og fortolkning adskilt. Skriv tre sætninger om begyndelsen, beslutningen og slutningen. Marker bagefter, hvor du kun fortæller, hvad der sker, og hvor du tillægger en person en hensigt. Kan hensigten faktisk dokumenteres?