Hvad er metoder i Engelsk?

Du har brugt analysebegreber, men skal forklare din fremgangsmåde. Se forskellen på et spørgsmål, et greb og en metodebetegnelse.

Her kan du få et grundlæggende overblik over, hvad der kendetegner de faglige metoder i Engelsk.

I engelskfaget er det metodiske arbejde ofte knyttet til konkrete tekster

Selvom engelskfagets kernestof omfatter en række forskellige emner og fænomener, så er det som regel tekster, som man arbejder systematisk og metodisk med i faget. Med andre ord kan man sige, at tekster oftest er genstanden for engelskfagets metoder. “Tekst” skal dog forstås ud fra det udvidede tekstbegreb, så det kan altså også være diverse medieprodukter.

Man er selvfølgelig også interesseret i at undersøge andet end konkrete tekster i engelskfaget - fx spiller viden om kultur- og samfundsmæssige forhold i engelsktalende lande også en stor rolle i kernestoffet - men selv disse fænomener vil man typisk undersøge gennem tekstlæsning og tekstanalyse. Fx vil et forløb om amerikansk politik som regel involvere læsning og analyse af politiske taler eller debatter som et helt centralt element, mens et forløb om aboriginals i Australien ofte involverer læsning af forfattere og digtere med aboriginal-baggrund.

Man kommer altså ikke udenom tekstarbejde i engelskfaget, og derfor er de fleste af fagets metoder specifikt rettet mod tekstanalyse. Det kan du læse meget mere om på næste side.

I den daglige undervisning bruger man ofte metoderne uden at nævne dem

Det er især i forbindelse med de større skriftlige opgaver, at du har brug for at forholde dig til de metoder, som du anvender, på en meget bevidst måde. I den daglige engelskundervisning vil du derimod ofte komme til at anvende elementer fra de forskellige metoder, uden at de bliver nævnt specifikt.

Hvis du får besked på at analysere en novelle, kan du begynde med fortæller, synsvinkel, personer, miljø og sprog. Det er tekstnær analyse. Den bliver ikke automatisk en nykritisk analyse, blot fordi du læser tæt; nykritik er en bestemt tradition med et særligt syn på teksten. Læs opgaveformuleringen, før du vælger begreber og afgrænser dit fokus.

En analysemodel kan hjælpe dig med at finde spørgsmål, men du skal vælge dem, der passer til teksten og opgaven. I en større undersøgelse forklarer du også, hvorfor dit greb passer, og hvad det ikke kan afgøre.

Hermeneutik: forstå delene gennem helheden

Hermeneutik er en vigtig tilgang til fortolkning af tekster. Du arbejder mellem din forståelse af enkelte dele og din forståelse af helheden. En første læsning bliver prøvet og justeret, når nye detaljer dukker op. Engelsk omfatter også sproglige undersøgelser, som for eksempel kan tælle og sammenligne mønstre. Alle fagets metoder kan derfor ikke reduceres til én hermeneutisk fremgangsmåde.

Det klassiske eksempel er en analyse og fortolkning af en novelle: Først læser man teksten og beskriver dens forskellige dele (hjulpet på vej af sin forforståelse af fx tekstens temaer eller miljø), og til sidst laver man en samlet fortolkning med fokus på tekstens hovedtemaer og eventuelle budskab.

Processen kan dog gå begge veje, så man kan fx også bruge sin samlede forståelse af teksten og dens temaer til at få en større forståelse af de enkelte delelementer i teksten, og eventuelt også til at justere sin forforståelse. Derfor kalder man også forståelsesprocessen for den hermeneutiske cirkel.

Flere af bogens litterære metoder bruger fortolkning, men deres fokus er forskelligt. En nykritisk læsning lægger vægt på tekstens indre sammenhæng; en socialhistorisk læsning undersøger forholdet til dokumenteret kontekst. Den forskel skal være synlig i dit arbejde.

Prøv bevægelsen i praksis: Skriv din første forståelse af en scene, find en detalje, der udfordrer den, og formulér din forståelse igen. Det viser mere metodebevidsthed end blot at skrive, at du bruger den hermeneutiske cirkel.

Prøv selv

Vælg en metode, du allerede har brugt på en tekst. Skriv først, hvad du faktisk gjorde, uden at nævne metodens navn.

Åbn et hint

Var det et tekststed, en sammenligning, en kontekstkilde eller en læserreaktion, du undersøgte?

Tilføj nu en passende betegnelse og en grænse for det, du kan konkludere.

Del siden

Send linket til en, der kan bruge hjælpen.