Evolutionspsykologi
En mulig evolutionær fordel er en hypotese, som kræver belæg. Undersøg prægning, partnervalg og altruisme med plads til andre forklaringer.
Her kan du finde nogle korte noter, som kan give dig et overblik over emnet evolutionspsykologi.
Hvad er evolutionspsykologi?
- Evolutionspsykologi er en psykologisk retning, som har fokus på at forklare psykologiske mekanismer hos mennesket i et evolutionshistorisk perspektiv.
- Evolutionspsykologien er en relativt ny psykologisk retning, selvom den er baseret på tankerne fra Darwins evolutionsteori fra 1859.
- Naturlig selektion er en vigtig mekanisme ift. evolution. Naturlig selektion betyder, at genetiske variationer som øger et individs chancer for at overleve og forplante sig vil have større chance for at blive ført videre til nye generationer. Over lang tid kan naturlig selektion både føre til udvikling inden for arter og dannelse af nye arter.
- Evolutionspsykologien overlapper med andre psykologiske retninger, fordi man kan inddrage evolutionshistoriske forklaringer i mange forskellige sammenhænge.
- Kritikere af evolutionspsykologien har argumenteret for, at evolutionspsykologien har svært ved at føre bevis for sine påstande, og at evolutionspsykologien undervurderer betydningen af kultur og opdragelse ift. vores psykologi.
Prægning og tilknytning
- Prægning beskriver blandt andet, hvordan unger hos visse fuglearter lærer karakteristika ved et objekt, de følger, i en tidlig følsom periode. Det er ikke en fælles regel om, at alle dyreunger knytter sig til det første væsen, der giver omsorg.
- Den østrigske adfærdsforsker Konrad Lorenz er kendt for studier af prægning hos fugle. Sammenligninger med menneskers tilknytning kan rejse spørgsmål, men menneskelige relationer kan ikke ligestilles med fugles følgeprægning.
- Prægning/tilknytning har været en klar fordel i evolutionshistorien, fordi mange dyreunger (og i særlig høj grad menneskebørn) er enormt sårbare i den første tid af livet og derfor dybt afhængige af deres omsorgsgivere.
Partnervalg og kærlighed
- I evolutionspsykologien beskæftiger man sig også med, hvorvidt moderne menneskers valg af partnere stadigvæk kan forklares med principperne i naturlig selektion.
- Nogle undersøgelser af heteroseksuelle partnerpræferencer har fundet gennemsnitlige forskelle i vægtningen af udseende og alder. En evolutionspsykologisk hypotese forbinder sådanne fund med reproduktion. Hypotesen skal prøves mod data og andre forklaringer; den beskriver ikke alle mænd eller alle forhold.
- Andre fund angår vægtningen af status og ressourcer. Sociale muligheder, kultur og udvælgelsen af deltagere kan også have betydning. Et gennemsnit siger ikke, hvilke præferencer en bestemt kvinde eller mand har, eller hvordan man bør vælge partner.
- Helen Fishers model skelner mellem sexdrift, forelskelse og tilknytning som forskellige, samvirkende systemer. Modellen er et teoretisk perspektiv; de tre behøver ikke være lige stærke eller rettet mod samme person i alle relationer.
- Sexdrift angår seksuel motivation. Fisher forbinder i sin evolutionsmodel dette system med reproduktion, men menneskers seksualitet har også andre funktioner og foregår under sociale og kulturelle vilkår.
- Forelskelse angår i Fishers model stærkt fokuseret tiltrækning og motivation rettet mod en bestemt person. En mulig evolutionær funktion er en hypotese, ikke bevis for det enkelte menneskes motiver.
- Tilknytning angår i modellen en mere vedvarende følelsesmæssig forbindelse. Samarbejde og omsorg kan indgå i en evolutionær forklaring, men en relation behøver ikke handle om at få eller opfostre børn.
Altruisme
- Altruisme betyder, at man handler for at gavne andre, selvom det kan skade en selv. Evolutionspsykologien har haft stor interesse for at forklare altruistisk opførsel, fordi det umiddelbart kan virke som en ulogisk strategi ift. naturlig selektion, at man ikke sætter sine egne behov højest.
- Hamiltons teori om slægtskabsselektion undersøger, hvordan hjælp til genetiske slægtninge kan påvirke inkluderende fitness. En mulig fordel afhænger af slægtskab, gevinst for modtageren og omkostning for den handlende. Det er ikke blot selektion af hele slægter og kræver ikke bevidst beregning af gener.
- Robert Trivers’ teori om gensidig altruisme undersøger, hvordan hjælp mellem ikke nødvendigvis beslægtede individer kan opretholdes, når senere gengældelse og muligheder for at reagere på snyd er relevante. Den evolutionære forklaring kræver ikke, at enhver hjælper bevidst forventer en bestemt tilbagebetaling.
- Evolutionsmodeller kan undersøge betingelser for både samarbejde og egennytte. De kan ikke reduceres til, at helt selvopofrende mennesker altid taber, eller at egoister altid bliver udelukket. Skeln også biologisk altruisme, defineret ved omkostninger og gevinster for fitness, fra hverdagens spørgsmål om en persons hensigt.
Prøv begrebet på en konkret situation
I en konstrueret diskussion forklares opmærksomhed på truende ansigter som en mulig tilpasning. For at undersøge forklaringen må man blandt andet overveje, om effekten også kan skyldes erfaring og den konkrete opgaves udformning.
Dit næste greb: Skeln mellem forklaringens mulige historiske funktion og den mekanisme, der måles i dag. Spørg, hvilke resultater der ville tale imod hypotesen.
Betyder en evolutionær forklaring, at adfærden er moralsk rigtig eller umulig at ændre?
Nej. En mulig oprindelse siger hverken, hvad man bør gøre, eller at miljø og læring er uden betydning.