Personlighed og identitet

Her kan du få et kort overblik over de centrale begreber inden for personlighed og identitet.

Personlighed

• Personlighedspsykologien beskæftiger sig med de psykologiske træk, som kan variere fra person til person.
• I personlighedspsykologien anvender man ofte personlighedstest til at vurdere, hvordan folk scorer på forskellige personlighedstræk, og eventuelt hvilken personlighedstype, som de tilhører.
• Femfaktormodellen beskriver personlighed med dimensionerne åbenhed, samvittighedsfuldhed, ekstroversion, venlighed og neuroticisme/negativ emotionalitet. Træk er grader, ikke fem faste typer. En score kræver en passende måling og må ikke bruges som klinisk diagnose.
• Høgh-Olesens model er en ofte anvendt personlighedsmodel i dansk sammenhæng. Den kategoriserer personligheden ud fra, hvordan personen placerer sig på skalaen mellem risikovillighed og forsigtighed.
• Optimalt stimulationsniveau er et teoretisk begreb om, hvilket niveau af stimulation en person foretrækker eller fungerer godt ved. Det kan indgå i forklaringer af søgen efter eller undgåelse af stimulation. Et personlighedstræk er ikke i sig selv en måling af hjernens aktiveringsniveau.

Identitet

• Identitet er et begreb for vores billede af os selv, som også er relateret til måden, som vi præsenterer os selv på over for andre mennesker. Der er dermed ofte et socialt element i beskrivelsen af vores identitet.
• Der findes mange forskellige psykologiske og sociologiske teorier om identitetsdannelse. Nogle lægger vægt på de tidligste leveårs betydning, mens andre har mere fokus på ungdomsårene, eller på hvordan socialisering spiller ind på identitetsdannelsen gennem hele livet.
• I Eriksons teori får spørgsmål om identitet en særlig plads i ungdomsårene. Konflikten mellem identitet og rolleforvirring er en del af hans model. Identitet kan fortsat ændres senere; modellen er ikke en diagnose af en ung, som er i tvivl om sit liv.
• Der er kommet øget fokus på de særlige vilkår for unges identitet i det senmoderne samfund. Herunder kan man fx se på de sociale mediers betydning for, hvordan unge præsenterer deres identitet overfor andre.
  • Anthony Giddens beskriver selvidentitet som et refleksivt projekt: Personen forholder sig løbende til og fortæller om sit liv under sociale vilkår. Du kan undersøge, hvordan en persons selvfortælling hænger sammen med valg, institutioner og forventninger, frem for blot at tælle forskellige sociale arenaer.
  • Kenneth Gergens teori om det multiple selv fremhæver, hvordan selvforståelse formes i mange relationer og sammenhænge. Det er et teoretisk perspektiv, som kan udfordre forestillingen om ét samlet og stabilt selv; det fastslår ikke, at alle mennesker nødvendigvis oplever identitet på samme måde.
• I nyere tid er studier af køn og identitet også kommet i fokus i psykologien, hvor man fx arbejder med begreber som kønsforskelle, kønsroller og kønsidentitet.
  • Studier kan undersøge gennemsnitlige kønsforskelle i bestemte opgaver eller selvrapporter. Resultater afhænger af måling og sammenhæng og kan dække over stor variation og overlap. Et gruppegennemsnit giver ikke belæg for at slutte, hvordan en bestemt person er.
  • Kønsroller er et begreb for de sociale forventninger, som knytter sig til et bestemt køn. Selvom kønsrollerne er i udvikling, så kan det stadig udløse fordomme fra omgivelserne og tilhørende psykologisk pres, hvis man afviger for meget fra de etablerede kønsroller.
  • Kønsidentitet angår personens egen oplevelse af sit køn. Den kan passe eller ikke passe med det køn, personen blev tildelt ved fødslen. Skeln den fra kønsroller og seksuel orientering, og brug ikke en persons udseende eller interesser som bevis for identitet.

Selv

• Begrebet selv bruges på lidt forskellige måder inden for psykologien, men normalt defineres det som vores subjektive opfattelse af os selv som et individ, der er forskelligt fra andre.
• Daniel Stern undersøgte udviklingen af oplevelsen af et selv og forholdet mellem tidlige, forverbale oplevelser og senere sproglig selvforståelse. Domænerne af selvoplevelse erstatter ikke blot hinanden, men kan eksistere samtidig. Et narrativt selv angår, hvordan mennesker skaber sammenhæng gennem fortællinger om sig selv; det er en dimension af selvforståelsen, ikke én endelig sluttilstand, som alle når på samme måde.
• Man kan også arbejde med en opdeling mellem det eksistentielle selv og det kategoriale selv.
  • Det eksistentielle selv betegner i denne opdeling en grundlæggende oplevelse af at være adskilt fra andre og have kontinuitet som den samme person. Det kræver ikke en sproglig refleksion over ens plads i verden. Skeln den tidlige selvoplevelse fra senere refleksioner og fortællinger om sig selv.
  • Det kategoriale selv dækker over vores bevidsthed om, at vi tilhører en bestemt kategori af mennesker. Det kunne fx være, hvis man tænker på sig selv som en del af kategorierne ‘gymnasieelev’ og ‘ungt menneske’.

Prøv begrebet på en konkret situation

I en konstrueret case tager en elev ofte ordet blandt venner, men er stille ved et nyt fritidsjob. Observationerne kan belyse situationens betydning; de berettiger ikke alene til en fast personlighedsetiket.

Dit næste greb: Sammenlign adfærd på tværs af situationer og tid. Hold personens egen fortælling adskilt fra andres observationer og eventuelle måleresultater.

Kan ét opslag på sociale medier bevise en bestemt personlighedstype?

Nej. Opslaget er en begrænset og muligvis strategisk selvfremstilling. En stabil egenskab kræver bredere og bedre grundlag.

Kilder og videre læsning

• OpenStax: personlighedstræk
• Daniel Stern: selvoplevelse hos spædbarnet