Buddhisme
Få greb om dukkha, karma og ikke-selv, og undersøg, hvordan lære og praksis hænger sammen i en bestemt tradition.
Her giver vi dig et overblik over buddhismen i noteform.
Fakta om buddhismen
- Buddhisme er udbredt i mange dele af Asien og i andre dele af verden. Befolkningstal og rangordninger afhænger af år og af, hvordan tilhørsforhold måles.
- Udbredt i de fleste asiatiske og vestlige lande og kaldes derfor en verdensreligion.
- Opstod i det nordlige Indien omkring år 500 eller 400 f.Kr.
- Grundlagt af Siddhartha Gautama, der fik tilnavnet Buddha, “den oplyste” og “opvågnede”.
- Kernen i buddhismen er Buddhas lære (dharma).
- Er en frelsesreligion, hvor målet er:
- Oplysning, dvs. at opnå fuld indsigt i sandheden om både én selv og verden i sin helhed.
- Nirvana, som er frelse fra genfødslernes kredsløb, samsara, og som man får adgang til ved at blive oplyst ligesom Buddha.
Tro og lære
Herunder præsenterer vi de centrale dele af den buddhistiske tro og lære i noteform.
De fire ædle sandheder
- Dukkha betegner blandt andet lidelse, utilfredshed og det forhold, at forgængelige erfaringer ikke giver varig sikkerhed. Det betyder ikke, at alle hele tiden er ulykkelige.
- Lidelsens årsag forbindes med tanha, tørst eller klamrende begær. Det er ikke et udsagn om, at enhver lyst til at lære, hjælpe eller handle er forkert.
- Sandheden om lidelsens ophør: ophøret er at standse begæret.
- Sandheden om vejen, der fører til lidelsens ophør: vejen er den ædle otteledede vej.
Analyse af de fire ædle sandheder:
- Er det mest grundlæggende i buddhismens lære, fordi alt andet på en måde bygger oven på dem.
- De fire sandheder kan forklares gennem en behandlingsanalogi: et problem, dets årsag, muligheden for ophør og en vej til ophøret. Analogien beviser ikke en bestemt historisk lægeskabelon på Buddhas tid.
- Diagnosen stilles (første ædle sandhed).
- Årsagen til sygdommen fastslås (anden ædle sandhed).
- Behandlingen formuleres (tredje ædle sandhed).
- Udførelsen af behandlingen forklares (fjerde ædle sandhed).
- Behandlingsanalogien fremhæver vejen ud af dukkha. Buddhismens syn på tilværelsen kan ikke reduceres til, at almindelige mennesker eller hele livet er en sygdom.
Den ædle otteledede vej
- Ret anskuelse - at forstå Buddhas lære og anskue verden ud fra den.
- Ret beslutning - at vælge at følge Buddhas lære.
- Ret tale - at tale sandt og pænt uden at skade andre.
- Ret handlemåde: at gøre godt og afstå fra at skade noget væsen.
- Ret levevej handler blandt andet om at undgå levebrød, der skader andre. Det er mere konkret end blot at leve venligt.
- Ret stræben: at arbejde for at fjerne alt skadeligt i sindet.
- Ret eftertanke/årvågenhed - at være opmærksom på krop, sansninger, tanker og følelser.
- Ret meditation - at træne i koncentration, meditation og selvindsigt.
Analyse af den ædle otteledede vej:
- Er frelsesvejen i buddhismen og lig med den fjerde ædle sandhed.
- Er de otte rette indstillinger i livet, som, når man følger dem fuldt ud, fører til oplysningen og frelsen, nirvana.
- Er samtidig en uddybelse af Buddhas lære om middelvejen, fordi hvert led skal udføres balanceret som en middelvej.
- Ordet “ret” skal forstås i to betydninger.
- ‘I overensstemmelse med Buddhas lære’.
- ‘På en balanceret måde’. Dvs. så man ikke ender i en ekstrem, men følger princippet om middelvejen.
Middelvejen:
- Middelvejen undgår de to yderpunkter sanselig selvforkælelse og selvplageri. Den er ikke en økonomisk middelindkomst eller et kompromis midt mellem ethvert par af holdninger.
- Er et liv, hvor man opfylder sine grundlæggende behov, men ikke stræber efter mere sanselig nydelse end det.
- Er den rette livsvej, der kan føre til frelse.
- Er mere eller mindre lig med den ædle otteledede vej, som uddyber middelvejen.
Anatman
- Atman betegner selvet i flere hinduistiske filosofier. Betydning og forhold til det guddommelige varierer; det er ikke én ensartet lære, alle hinduer deler.
- Med læren om anatman brød Buddha med forestillingen om atman.
- Anatman betyder ikke-selv, ikke-jeg eller ikke-sjæl (an-atman = ikke-atman).
- Læren om anatman:
- Anatman eller anatta afviser et uforanderligt, selvstændigt selv, som man kan eje og kontrollere. Det betyder ikke, at personer, ansvar eller dagligdags identitet slet ikke findes.
- Forestillingen om atman er en illusion, som fastholder mennesker i begær, lidelse og genfødsel.
- En forudsætning for at kunne frelses fra samsara er, at man indser, at man er kendetegnet ved anatman.
- I stedet for et egentligt selv eller jeg består mennesket blot af de fem skandhaer (se under).
De fem skandhaer
- Form - dvs. kroppen og sanseorganerne.
- Følelse, vedana: erfaringens behagelige, ubehagelige eller neutrale tone. Det er ikke alle følelser i den moderne psykologiske betydning.
- Perception eller genkendelse, samjna/sanna: at opfatte og identificere erfaringer.
- Mentale formationer, samskara/sankhara, herunder vilje, tilbøjeligheder og handlingsimpulser.
- Bevidsthed, vijnana/vinnana, knyttet til erfaring gennem sanser og sind. Den er ikke i sig selv en uforanderlig jegkerne.
Analyse af de fem skandhaer:
- Er de fysiske og psykiske elementer, der udgør et menneske.
- Har de ikke nogen kerne eller essens og kan derfor ikke være basis for et jeg eller selv.
- Forandrer sig hele tiden, er ubestandige og kan derfor udslukkes.
- Står ‘i stedet for’ et egentligt jeg eller selv i buddhismen.
- Genfødsel forklares gennem betingede processers fortsættelse, ikke som en uforandret pakke af fem skandhaer, der flytter til en ny krop. Traditionernes forklaringer varierer.
Samsara
- Er betegnelsen for genfødslernes kredsløb, som vi alle lever i, ifølge buddhismen.
- At frelses fra samsara, dvs. nå nirvana, er religionens mål.
- Kendetegn ved samsara:
- Er den uendelige cyklus af fødsel, liv, død og ny genfødsel.
- Karma forbindes med intentionelle handlinger og deres følger. Det er en religiøs forklaringsmodel, ikke en påvist fysisk energi.
- Er konstante processer af skabelse og tilintetgørelse.
- Er forgængeligt og ubestandigt.
- Vedligeholdes af begær og tilknytning til verden, hvorved vi producerer karma, der resulterer i genfødsel.
- Kan opløses ved, at man standser begæret og tilknytningen og derved stopper med at producere karma.
Se også: Reinkarnation og genfødsel.
Nirvana
- Er betegnelsen for frelsen og frelsestilstanden i buddhismen.
- Opnås gennem frigørelse fra begær og tilknytning, hvorved man standser dannelsen karma og bryder samsara.
- Opnås mere teknisk ved at følge den ædle otteledede vej.
- Kendetegn ved nirvana:
- Er befrielse fra genfødslernes kredsløb, samsara.
- Står i modsætning til samsara ved at være bestandigt og egentligt værende.
- Nirvana forbindes med ophør af grådighed, had og uvidenhed og med befrielse. Beskrivelsen som total udslettelse af en person er misvisende, også fordi en oplyst person kan leve videre og handle.
- Nirvana beskrives forskelligt og kan ikke uden videre bestemmes som en totalitet, hvor enhver modsætning er ophævet.
- Ord som udslukkelse og det ubetingede bruges i forklaringer af nirvana. Poetiske formuleringer kræver en bestemt kilde og bør ikke stå som en fælles definition.
- Man regner med to former for nirvana:
- Den ene kan opnås i livet, sådan som Buddha gjorde gennem meditation.
- Den anden kaldes parinirvana og indtræder som den endegyldige frelse, når en oplyst person dør.
Livshjulet
- Er en billedlig gengivelse af buddhismens lære om genfødslernes kredsløb, samsara.
- Viser eksistensens ligesom et drejende hjul, hvor man genfødes igen og igen.
- Livshjulets indhold er fire cirkler:
- Inderst de tre rodårsager til, at man skaber karma og genfødes: uvidenhed (gris), begær (hane) og had (slange).
- De to karmaveje, man kan gå mod næste genfødsel (en lys og en mørk halvdel).
- De fem/seks verdener, man kan blive genfødt i (se uddybning under).
- Yderst årsagskæden med tolv led (se uddybning under).
- Uden for selve hjulet ses også nogle vigtige elementer:
- I mange tibetanske livshjul holder dødsfiguren Yama hjulet og synliggør forgængelighed. Mara er en anden figur, som forbindes med fristelse og hindringer. Se det konkrete billede, før du navngiver figuren.
- Buddha står øverst til højre på en sky, hvilket viser, at han er sluppet fri af samsara.
- I forskellige livshjul peger Buddha mod befrielsen, eksempelvis symboliseret med en måne. Tegnenes betydning skal begrundes ud fra det konkrete billede og dets tradition.
- Genfødselsverdenerne er de verdener, man kan genfødes i:
- Menneskelig genfødsel fremhæves ofte som særlig gunstig for at praktisere vejen. Den religiøse model skal skelnes fra en dokumenteret rangordning af faktiske eksistensverdener.
- De sultne ånders verden - er præget af enorm sult og dermed lidelse.
- Helvede - er én lang lidelse, indtil man har opbrugt sin dårlige karma.
- Dyrenes verden - er præget af råt begær.
- Gudeverdenen - er fuld af lykke, indtil man har opbrugt sin gode karma.
- Genfødselsverdenerne forstås ofte symbolsk som tilstande, man kan være i.
- Årsagskæden med 12 led er den yderste ring i livshjulet.
- De tolv led i kæden viser det, der skaber lidelsen i verden.
- Viser, hvordan alting opstår betinget af hinanden og går i ring i en uendelighed.
- Leddene hænger sammen som hinandens årsager:
- Uvidenhed (symboliseret ved en blind mand), fører til:
- Vilje og vanetendenser (en pottemager), fører til:
- Bevidsthed (en abe), fører til:
- Navn og form, dvs. identitet (mennesker i en båd), fører til:
- De seks sanser (en bygning med vinduer), fører til:
- Kontakt og berøring (et par i omfavnelse), fører til:
- Følelser (en person med en pil i øjet), fører til:
- Begær/livstørst (en mand tilbydes noget at drikke), fører til:
- Tilknytning til livet (aber der hænger i et træ), fører til:
- Tilblivelse (en gravid kvinde), fører til:
- Fødsel (en fødende kvinde), fører til:
- Alderdom og død (to personer bærer et lig), fører til genfødsel og ny uvidenhed (1).
De tre juveler
- Er Buddha, dharma og sangha.
- Buddha er den religiøse lærer og vejleder.
- Dharma er den religiøse troslære (Buddhas lære).
- Sangha kan betegne det ordinerede fællesskab eller bruges bredere om et buddhistisk fællesskab. Betydningen skal afklares i den konkrete tradition.
- Er den buddhistiske trosbekendelse, hvor den troende tager tilflugt: “Jeg tager min tilflugt til Buddha. Jeg tager min tilflugt til dharma. Jeg tager min tilflugt til sangha.”
- De tre juveler som ritual og praksis:
- At tage tilflugt til tre juveler er et dagligt ritual, som den troende gør, fx som indledning til meditation.
- Er en praksis, der er fælles for alle buddhismens retninger.
- At tage tilflugt kan markere religiøs tilslutning. Familietilhørsforhold, personlig praksis og formelle ceremonier spiller forskellige roller; der er ikke én medlemsprocedure for alle buddhister.
Ritualer og praksis
Her har vi noter til de vigtigste ritualer og praksisformer i buddhismen.
Ritualernes formål
- Udgør kernen i det konkrete religiøse arbejde, dvs. buddhistens praksis.
- Forankrer den buddhistiske lære i individets tilværelse og i samfundslivet.
- Er overordnet set midler til at opnå oplysning og nirvana, dvs. frelse (se også: nirvanisk buddhisme).
- Andre formål kan være:
- At optjene god karma til at sikre en bedre genfødsel i næste liv (se også: karmisk buddhisme).
- At forbedre livet nu og her, fx ved at afværge sygdom (se også: apotropæisk buddhisme).
Daglige ritualer og praksisformer
- Meditation:
- Er en meget central praksis og ritualtype, fordi Buddha nåede oplysningen gennem meditation.
- En udbredt teknik er roligt at observere sindet og træne opmærksomhedsevnen.
- Vigtige formål er at opnå sindsro samt indsigt i, at den samsara-virkelighed, vi opstiller med ord og begreber, er en illusion.
- Meditation tillægges stor betydning i flere traditioner, men ordineredes og lægfolks faktiske praksis varierer. Ritualer, recitation og studier kan også fylde meget.
- At tage tilflugt til de tre juveler:
- Er et vigtigt dagligt ritual, hvor man tager tilflugt til Buddha, dharma og sangha (de tre juveler).
- Er buddhismens trosbekendelse, hvor man bekræfter sin identitet som buddhist og påminder sig selv om at følge Buddhas frelsesvej.
- Udtrykker troen på Buddha som ideal, hans dharma som sandheden og sangha som det religiøse fællesskab.
- Recitation af helligtekster og mantraer:
- Består i, at man højtideligt fremsiger en helligtekst flere gange i et særligt tempo og toneleje.
- Mantraer er magiske sætninger, som regnes for at have en godgørende virkning blot ved at blive sagt.
- Formålet er at genkalde sig Buddhas lære og skabe koncentration om den buddhistiske frelsesvej.
- Bøn og ofring:
- Er den mest almindelige form for ritualer i buddhismen.
- Rettes mod Buddha eller andre buddhaer, bodhisattvaer eller lamaer.
- Har til formål at ære Buddha, optjene god karma og fremkalde hjælp i det daglige liv.
Ritualer ved højtider og særlige begivenheder
- Vesak:
- Vesak forbindes i flere traditioner med Buddhas fødsel, oplysning og død. Kalender, navne og fordelingen på fester varierer mellem buddhistiske retninger.
- Man mindes og ærer Buddha og intensiverer sin buddhistiske praksis.
- Badning af en Buddhafigur er et kendt ritual ved fejringen af Buddhas fødsel. Andre traditioner fejrer med andre handlinger; det er ikke ét fælles hovedritual for alle.
- Ritualer i forbindelse med døden:
- Er overgangsritualer, der skal skal sikre den døde en god overgang til næste genfødsel eller værensform.
- I flere tibetanske og østasiatiske traditioner forbindes dødsritualer med en mellemtilstand på op til 49 dage. Det er en religiøs forestilling i bestemte traditioner, ikke hele buddhismens fælles tidsplan.
- Den tibetanske dødebog er et eksempel, hvor man i de 49 dage læser rituelle guidninger op for den afdøde.
- Pilgrimsrejser og stupa-tilbedelse:
- Rituelle pilgrimsrejser til hellige steder regnes for at give religiøs fortjeneste.
- De fire vigtigste mål er helligstederne for Buddhas fødsel, oplysning, første tale og død.
- En stupa, hvor en del af Buddhas aske er lagt ind, er ofte det endelige mål for en pilgrimsrejse.
- Stupaen tilbedes, fordi den symboliserer det oplyste buddhasind og indeholder en hellig kraft, man kan få del i.
Ritualer særligt for munke og nonner
- Ordination:
- Er et indvielsesritual, hvor en buddhist indvies til at blive munk eller nonne i et kloster.
- Foregår typisk ved, at man rituelt tager tilflugt til de tre juveler og aflægger løfte om at følge klosterreglerne.
- Er et overgangsritual, hvor man går fra status som almindelig lægperson til en mere hellig status som munk eller nonne.
- Tiggergang:
- Klosterregler begrænser ejendom, men ordinerede kan have bestemte tilladte genstande. Almissegang er vigtig i nogle traditioner; andre organiserer deres forsørgelse anderledes.
- Formålet er at vise ydmyghed og at mindes om, at man ikke knytter sig til materielle ting eller til sit jeg.
- Binder munke og lægfolk tæt sammen, fordi lægfolk understøtter munke med mad, mens munke udfører hellige handlinger, der gavner lægfolket.
Retninger
Herunder har vi noter de vigtigste af de buddhistiske retninger. Se også: generelt for alle retningerne.
Theravada (hinayana)
- Fakta:
- Den ældste form for buddhisme, dannet i 300-tallet f.Kr.
- Regner den ældste tekstsamling, Tripitaka, som autoritativ og hellig, forkaster mange af de andre retningers nyere tekster.
- Er bl.a. udbredt i Sri Lanka og Thailand.
- Kaldes hinayana, “det lille fartøj”, af mahayana-buddhister, men navnet regnes for nedsættende af tilhængerne.
- Vigtigste kendetegn:
- Theravada fremhæver arhatidealet og den religiøse praksis, ofte med særlige muligheder i klosterlivet. Lægfolks mulighed for erkendelse skal ikke kategorisk afvises, og fællesskab og omsorg har også betydning.
- I Theravada er arhat et ideal: En person, som har nået befrielse, herunder en munk eller nonne. Nirvana kan realiseres i livet; den endelige bortgang ved døden omtales som parinirvana.
- Kritiseres af mahayana-buddhismen for at glemme almindelige menneskers frelse og kun fokusere på få munkes frelse.
- Har fokus på den historiske Buddha og hans lære, som man mener at følge nøje.
- Opfatter Buddha som et usædvanligt menneske, der nåede oplysningen, men ikke som guddommelig (vs. mahayana).
- Ritualer og forestillinger om fortjeneste og beskyttelse findes også i theravada. De kan ikke generelt modstilles mahayana som rent symbolske handlinger uden religiøs virkning.
Mahayana
- Fakta:
- Mahayana udvikles gennem flere bevægelser og tekster omkring de første århundreder f.Kr. og e.Kr. Det er ikke blot én udspaltning fra et allerede ensartet theravada.
- Bygger på Buddhas lære og videreudvikler de tidlige buddhistiske idéer og forestillinger.
- Den største buddhistisk retning i dag, bl.a. udbredt i Kina, Korea, Vietnam og Japan.
- Vigtigste kendetegn (som adskiller mahayana fra theravada):
- Idéen om bodhisattvaer, oplyste væsener, der udskyder deres indgang i nirvana og i stedet lader sig genføde for at hjælpe andre til frelse.
- Det religiøse mål og ideal er at blive en bodhisattva, og man aflægger et bodhisattva-løfte om at hjælpe alle til frelse.
- Idéen om den iboende buddha-natur: at alle mennesker indeni har en buddha-natur, som er kimen (anlægget) til at blive en buddha.
- Læren om sunyata (tomhed): at alting i sin kerne er tomhed, fordi intet eksisterer i sig selv, men kun i samspil med noget andet.
- Opfattelsen af buddhaer som gudelignende væsener, man kan bede til og hente hjælp fra (ligesom man kan fra bodhisattvaer).
- Lægger vægt på ritualer og særlige metoder (upaya) med kræfter, som aktivt kan bruges til at arbejde frem mod oplysning og frelse.
- Mahayanas kritik af theravada:
- Nogle mahayanatekster kritiserer et arhatideal som utilstrækkeligt i forhold til bodhisattvaens arbejde for alle væsener. Dette er et polemisk indefraperspektiv, ikke en neutral dom over alle theravadabuddhister.
- Kalder theravada for hinayana, “det lille fartøj”. Mahayana er “det store fartøj”, hvor der kan være mange om bord på vej mod frelse.
- Mener at theravadas arhat’er er egoistiske, fordi de ikke fokuserer på at hjælpe andre til frelse, modsat bodhisattvaer.
Tibetansk buddhisme (vajrayana)
- Fakta:
- Tibetansk buddhisme omfatter vigtige vajrayanatraditioner. Vajrayana findes også uden for Tibet, blandt andet i japansk Shingon; ordene er ikke synonymer.
- Er en videreudvikling af mahayana-buddhisme og har stort set overtaget hele mahayanas lære og dens kendetegn (se over).
- Adskiller sig fra mahayana ved i højere grad at benytte ritualer, mantraer og tantriske teknikker til at søge en hurtig frelse.
- Ud over Tibet findes retningen i dag bl.a. i Nepal, Mongoliet og det nordlige Indien.
- Kaldes også diamantvejsbuddhisme.
- Vigtigste kendetegn:
- Lamaer har enorm betydning som de øverste religiøse lærere (se mere under).
- Nogle vajrayanatraditioner beskriver mulighed for oplysning i ét liv gennem særlige metoder. Det er et religiøst ideal, ikke en garanti eller en enkel genvej.
- Tantriske teknikker: fx visualisering af bodhisattvaer og mandalaer, mantraer og forening af mandlig og kvindelig energi.
- Har overtaget centrale idéer fra mahayana, særligt om bodhisattvaer, buddha-natur, sunyata (tomhed) og upaya (særlige midler).
- Den tibetanske dødebog: Samling af tekster, som vejleder den døde i mellemtilstanden (bardo) mellem dødstidspunktet og den næste genfødsel.
- Lamaer:
- Er de religiøse ledere og overhoveder i tibetanske klostre.
- Har en afgørende rolle som vejledere, der anviser den enkeltes vej mod frelse.
- Nogle lamaer anerkendes som tulkuer, genfødte religiøse lærere. Lama betyder lærer og indebærer ikke i sig selv, at enhver lama er en genfødt, oplyst bodhisattva.
- Religiøse lærere kan mødes med stor hengivenhed og autoritet. Det er en generalisering at sige, at tibetanere opfatter alle lamaer som guder.
- Dalai Lama er en meget kendt tibetansk religiøs leder, især knyttet til Gelugtraditionen. Tibetansk buddhisme omfatter flere skoler med egne ledere; han er ikke deres fælles formelle overhoved.
Zen-buddhisme
- Fakta:
- Zen er en japansk betegnelse for traditioner med rødder i kinesisk chan. Traditionerne findes også i andre lande og rummer forskellige skoler.
- Har skarpt fokus på Buddhas oplysning, og at han nåede oplysningen gennem meditation.
- Hævder at videreføre den sande buddhisme ved at have skåret ind til kernen, oplysning via meditation.
- Zen regnes normalt til mahayanabuddhisme og har sine egne undervisnings- og praksistraditioner.
- Vigtigste kendetegn:
- Zen fremhæver meditation, men bruger også tekster, recitation, ritualer og klosterregler. Soto-skolens egne skrifter og gudstjenestevejledninger er en konkret modprøve til påstanden om, at zen forkaster dem.
- Den spontane meditative erfaring er vejen til oplysning, som på japansk hedder satori .
- Benytter ofte koan, et paradoksalt spørgsmål, som opløser den normale forståelse af virkeligheden og gør satori mulig.
- Zazen betyder siddende meditation. Udførelse og fortolkning varierer; det er ikke blot at stirre på en væg eller at tænke på intet.
- Har tradition for oplæring hos en zen-mester, som nedbryder elevens logik og forestillinger om verden for at give plads til satori.
- Opfattelsen af satori bygger på mahayanas idéer om den iboende buddha-natur og altings tomhed (sunyata).
Tekster
Her kan du læse om Buddhalegenden og Benarestalen. Læs først teksten som religiøst materiale: Hvem fremstiller Buddha, med hvilket formål, og hvordan forbindes fortælling med lære?
Buddhalegenden
Sammendrag:
- Siddhartha (Buddha) lader sig undfange som menneske ved at trænge ind i dronning Mayas mave i skikkelse af en hvid elefant.
- Han vokser op i enorm rigdom og luksus som en indisk prins.
- En dag ser han en en olding, en syg og en død mand, og det får ham til at indse, at man ikke kan undgå aldring, lidelse og død.
- Han ser også en en asketisk munk, hvilket får ham til at forlade sit liv i luksus og i stedet leve i ekstrem askese og fattigdom.
- Askesen frigør ham ikke fra lidelse, og han når frem til, at man i stedet må følge en middelvej mellem luksus og askese.
- Ved at meditere og følge middelvejen opnår han den endelige oplysning og får adgang til nirvana.
- Han begynder at undervise andre i sin lære (dharma) og stifter den første buddhistiske munkeorden (sangha).
Spørgsmål til din egen læsning af Buddhalegenden:
- Vælg en konkret version af Buddhalegenden, og markér de fire syn og overgangen mellem luksus, askese og middelvej. Versionerne kan variere.
- Find et træk, som fremhæver Buddhas særlige status, eksempelvis et varsel eller en usædvanlig fødsel. Forklar, hvordan trækket virker i fortællingen; det er ikke i sig selv historisk dokumentation.
- Undersøg, hvordan fortællingen begrunder en praksis eller et ideal. Skeln mellem biografisk fortælling, mytisk legitimering og læresætninger fra andre tekster.
- Vælg derefter et nyt tekststed og prøv uden støtte: Hvilket fagbegreb belyser stedet, og hvad kan stedet ikke afgøre?
Benarestalen
Baggrundsviden og temaer:
- Er en meget vigtig tekst i buddhismen, fordi den forklarer centrale dele af religionens lære.
- Ifølge traditionen er Benarestalen Buddhas første undervisning efter oplysningen, holdt i dyreparken ved Isipatana nær Varanasi. Den overleverede tekst er en primærkilde til traditionens fremstilling, ikke en optagelse fra Buddhas levetid.
- Med talen satte Buddha lærens hjul i gang, dvs. han påbegyndte dharmaens udbredelse i verden.
- Temaerne er overordnet:
- Hvad der karakteriserer tilværelsen.
- Hvordan man bør leve.
- Hvordan man opnår frelse.
- Indholdet er bl.a: middelvejen, de fire ædle sandheder og den ædle otteledede vej (se under).
Middelvejen:
- Er den rette livsvej, der kan føre til frelse.
- Middelvejen undgår de to yderpunkter sanselig selvforkælelse og selvplageri. Den er ikke en økonomisk middelindkomst eller et kompromis midt mellem ethvert par af holdninger.
- Er et liv, hvor man opfylder sine grundlæggende behov, men ikke stræber efter mere sanselig nydelse end det.
- Er mere eller mindre lig med den ædle otteledede vej, som er en uddybelse af middelvejen.
De fire ædle sandheder:
- Dukkha beskriver lidelse og utilfredsstillende forgængelighed. Det betyder ikke, at livet aldrig indeholder glæde.
- Sandheden om lidelsens årsag, som er begær.
- Sandheden om lidelsens ophør, der er at standse begæret.
- Sandheden om vejen, der fører til lidelsens ophør og frelse, hvilket er den ædle otteledede vej.
Den ædle otteledede vej:
- Er frelsesvejen i buddhismen.
- Er lig med den fjerde ædle sandhed og er en uddybelse af middelvejen.
- Består af de otte rette indstillinger til livet, man må have for at nå frelsen:
1. Ret anskuelse - at forstå Buddhas lære og anskue verden ud fra den.
2. Ret beslutning - at vælge at følge læren.
3. Ret tale - at tale sandt og pænt.
4. Ret handlemåde: at gøre godt og afstå fra at skade væsener.
5. Ret levevej (levebrød) - at forsørge sig uden skadelige eller uærlige aktiviteter.
6. Ret stræben - at være vedholdende i at følge Buddhas lære.
7. Ret eftertanke - at være opmærksom på krop, tanker og følelser.
8. Ret selvfordybelse - at træne i meditation og selvindsigt.
Begreber i dette kapitel
askese
at levet i afholdenhed fra almindelig nydelse, fx af mad og sex
tager tilflugt
søger religiøs hjælp og vejledning
lægfolk
almindelige tilhængere af en religion, som ikke er munke, nonner eller præster
tager tilflugt til
søger religiøs beskyttelse og hjælp hos
lægperson
almindelig tilhænger af en religion, som ikke er fx munk, nonne eller præst
autoritativ
troværdig og gældende som norm
dronning Mayas
Buddhas mor
asketisk
dvs. som lever i afholdenhed fra sanselige nydelser, fx mad og sex
askese
at leve i afholdenhed fra sanselige nydelser, fx mad, alkohol og sex
asket
en som lever i afholdenhed fra sanselige nydelser, fx mad og sex
dharmaens
den buddhistiske læres
Prøv Buddhisme: lidelse, tilknytning og frigørelse på et materiale
I en konstrueret tekstøvelse forklarer en buddhistisk underviser, at ønsket om permanent tilfredsstillelse støder mod foranderlighed. Du kan forbinde argumentet med dukkha og fastholden uden at erklære alle ønsker for moralsk forkerte.
Dit næste greb: Find problem, årsag og vej i teksten. Undersøg derefter, hvilken tradition og målgruppe teksten kommer fra.
Betyder buddhismens lære, at en buddhist aldrig føler glæde?
Nej. Pointen angår blandt andet foranderlighed og utilfredsstillende fastholden, ikke at hvert øjeblik nødvendigvis opleves ulykkeligt.
Kilder og videre læsning
Læs de religiøse tekster som udsagn fra bestemte traditioner. En institutions egen beskrivelse viser dens selvforståelse; den afgør ikke alene historiske eller naturvidenskabelige spørgsmål.