Etik

På denne side kan du få et hurtigt overblik over de vigtigste begreber indenfor etik.

Generelt om etik

• Etik beskæftiger sig med begreber som rigtigt og forkert, godt og ondt.
• Etik handler om, hvordan mennesker bør handle.
• Begreberne etik og moral bruges ret flydende, så det er svært at angive en præcis forskel på de to. Der er dog en tendens til, at etik bruges oftere om teoretiske overvejelser, mens moral bruges om menneskers opførsel i praksis.
• Begrebet moralsk status bruges om væsner og ting, som fortjener en form for hensyn i vores etiske overvejelser.
• Man kan skelne mellem sekulær (ikke-religiøs) etik og religiøs etik. Den sekulære etik prøver at begrunde etikken uafhængigt af Gud og religion.

De tre største etiske retninger er nytteetik, pligtetik og dydsetik

Nytteetik

• Utilitarisme vurderer handlinger eller regler ud fra den samlede nytte eller velfærd for de berørte. Udtrykket mest mulig lykke til flest muligt er en huskeregel; antallet af tilfredse personer er ikke alene afgørende.
• Nytteetikken kaldes også for utilitarisme (fra det engelske utility = nytteværdi), og er en form for konsekvensetik. Det vil kort sagt sige, at en handlings etiske rigtighed vurderes ud fra, hvor gode dens konsekvenser er.
• Inden for nytteetikken kan man skelne mellem handlingsutilitarisme og regelutilitarisme.
  • Handlingsutilitarisme betyder, at alle vores individuelle handlinger bør have de bedst mulige konsekvenser. I enhver situation skal man altså udføre den handling, som man vurderer vil have de bedste konsekvenser samlet set.
  • Regelutilitarisme betyder, at vi bør følge de etiske regler, som har de bedst mulige konsekvenser, hvis de bliver overholdt af alle. Fx kunne man argumentere for, at det generelt er en god etisk regel, at man ikke må slå uskyldige mennesker ihjel.
• Jeremy Bentham og John Stuart Mill er centrale historiske repræsentanter for utilitarisme.
• Peter Singer er en indflydelsesrig moderne repræsentant for utilitaristisk etik.

Pligtetik

• Pligtetik vurderer handlinger ud fra pligter, rettigheder eller principper, som ikke alene afhænger af, hvilken handling der giver størst samlet nytte. Pligtetiske teorier er uenige om, hvordan pligter kan afvejes.
• Immanuel Kant er den mest kendte repræsentant for pligtetikken.
  • Kants pligtetik er baseret på en tanke om, at mennesker kan indse, hvilke etiske regler de bør følge, ved hjælp af deres fornuft.
  • Kant mener, at fornuften vil nå frem til tanken om det kategoriske imperativ: “Handl således, at grundlaget for din beslutning altid tillige kan gælde som princip for en almengyldig lovgivning”. Man skal altså overveje, om det kan give logisk mening, at det er tilladt for alle mennesker at udføre samme handling.
  • Kant siger også, at man altid skal behandle mennesker som mål i sig selv, aldrig kun som middel.
• Hos Kant har motivet at handle af pligt betydning for handlingens moralske værdi. Sindelagsetik betegner fokus på hensigten; det er ikke et præcist synonym for alle former for pligtetik.

Dydsetik

• Grundtanken i dydsetikken er, at den etisk korrekte handling i enhver situation er den handling, som en dydig person ville udføre.
• Dyderne er de karaktertræk, som et menneske har brug for for at kunne leve et godt liv. Typiske dyder kunne fx være mod, barmhjertighed og redelighed.
• De fleste dydsetikere mener, at vi tilegner os dyderne gennem vores opdragelse og vores fornuft. Vi er ikke født dydige, men bør arbejde henimod at blive det igennem vores liv.
• Den mest kendte historiske repræsentant for dydsetikken er Aristoteles, som definerede dyderne som den gyldne middelvej mellem to ekstremer. Man bliver fx modig ved at finde den rette balance mellem fejhed og dumdristighed.
• Moderne dydsetik fremhæver blandt andet karakter, praktisk dømmekraft og et godt liv som alternativ til et ensidigt fokus på regler eller konsekvensberegning.
• Kritikere har anklaget dydsetikken for at være for vag til at give konkrete råd, men dydsetikere forsvarer sig typisk med, at virkelighedens etiske dilemmaer er for komplekse til de simple svar, som hhv. pligtetik og nytteetik typisk tilbyder.

Etik og religion

• De store verdensreligioner indeholder typisk et antal etiske leveregler, som tilhængere af religionen bør følge.
• Ofte er der også en tanke om, at man kan møde en form for straf, hvis man ikke efterlever de etiske regler godt nok.

Kristendommens etik

Bibelen er grundlag for kristen etik

• Guds vilje åbenbaret i Bibelen
• Centrale principper: De ti bud, næstekærlighedsbuddet
• Nye Testamente: Jesus uddyber og behandler disse principper

De 10 bud

• Kommer fra Gud til Moses, videreformidlet til israelitterne
• Første tre bud: Forpligtelser overfor Gud
• Sidste syv: Forpligtelser overfor medmennesker

Jesus’ undervisning i etik

• Almen-etisk lære:
  • Det dobbelte kærlighedsbud: “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.” og “Du skal elske din næste som dig selv.”
  • Den gyldne regel opfordrer til at gøre mod andre, som man ønsker, at de skal gøre mod en selv. Den er ikke en aftale om kun at hjælpe, hvis man får noget igen.
• Specifik etisk vejledning:
  • Lignelser (fx barmhjertige samaritaner)
  • I Bjergprædikenen undersøges også vrede, begær og intentioner bag handlinger. Teksten skærper de etiske krav; den giver ikke en almindelig juridisk ligestilling mellem en tanke og et faktisk drab.

Jesus er etisk forbillede

• Jesus viste barmhjertighed og omgang med samfundets udsatte
• Kristne kan efterleve Jesus’ eksempel ved at studere Det nye testamente
  • Paralleller til Muhammed i islam og Buddha i buddhismen

Forskellige forståelser af kristen etik

• Varierende svar på etiske problemstillinger (fx homoseksualitet, kvindelige præster)
• Forskellige opfattelser af menneskets etiske dømmekraft
  • Syndefaldet har beskadiget menneskets dømmekraft og har brug for Bibelens vejledning i alle etiske spørgsmål
  • Andre mener, at Bibelen kun kan bruges til universel etisk vejledning, mennesket må bruge sin samvittighed i specifikke etiske spørgsmål.

Kristen etik er også en universel etik

• Grundlag: Bibelens undervisning og universel naturlov
  • Gud er alle menneskers skaber => Alle mennesker er i stand til at følge guds vilje uanset om de kender de ti bud etc.
  • Alle mennesker er skabt med en samvittighed og forståelse for godt og ondt
  • Kant begrunder moralloven gennem den praktiske fornuft. Det er ikke nødvendigt at forklare hans begrundelse som en påstand om, at Gud har skabt alle mennesker med bestemte religiøse regler.

Kristendommens etik og kristent menneskesyn

• Sammenfatning af det kristne menneskesyn:
  • Alle mennesker er værdifulde, fordi de er skabt i Guds billede
  • Menneskeheden er skabt til at forvalte alt andet Gud har skabt, dvs. naturen
• Menneskesynet er årsag til mange etiske problemstillinger, fx omkring abort og aktiv dødshjælp, fordi menneskelivet for kristne er helligt og ukrænkeligt

Islamisk etik

Islams menneskesyn er forbundet med islams etik

• Mennesket har særlig status i skaberværket og har fået til opgave at forvalte naturen ansvarligt og retfærdigt
• Mennesket er skabt med en sund fornuft og viden om, hvad der er godt og ondt for at kunne tjene Allah
• Mennesket har brug for vejledning (Koranen og sharia) fordi, Satan frister og forvirrer mennesket

Sharia er grundlaget for islamisk etik

• Sharia betyder ”vejen”, dvs. vejen til Allah og et godt liv
• Sharia er et ideal, ikke en nedskrevet lovsamling
• Sharia bygger på fortolkninger af Koranen og profeten Muhammeds forbilledlige livsførelse (sunna)
• Der findes flere forskellige fortolkningstraditioner, retsskoler

Halal og haram - tilladte og forbudte handlinger

• Overordnet går sharia ud på at afgøre, hvad der er tilladt (halal) og forbudt (haram)
• Halal er ikke nødvendigvis etisk korrekt. En etisk tvivlsom handling kan godt være halal, fx er skilsmisse tilladt, selv om mange muslimer opfatter det som etisk forkert

De fem søjler - sammenhængen mellem islams ritualer og etik

• Etisk korrekte handlinger hænger uløseligt sammen med muslimers religiøse praksis
• Ritualer, som har et etisk aspekt:
  • Zakat (almisse). Dele overskud med fattige.
  • Ramadanen (fasten). Fokusere på andres behov fremfor sine egne.
  • Hajj (pilgrimsrejsen). Slagtoffer for at give mad til syge og fattige.

Den store jihad - anstrengelsen for at gøre det gode

• Også kaldet ”den indre jihad”
• Den store jihad = anstrengelser for at være en god muslim, som lever etisk korrekt

Hensigten er vigtig - det skal være for Allahs skyld

• Et vigtigt aspekt i islamisk etik: Etisk gode handlinger skal have den rette hensigt
  • Man skal ikke give almisse, fordi det er en fast praksis, men fordi det er et oprigtigt ønske om at adlyde Allah
• I mange islamiske etiske fremstillinger er hensigten om at handle for Allah central. Omsorg for andre og konkret gavn kan samtidig indgå; motiverne er ikke nødvendigvis gensidigt udelukkende.

Muhammed er etisk forbillede

• Profeten Muhammed levede et etisk korrekt liv, som er et forbillede for muslimer
• Både Koranen og hadith fremstiller Muhammed med en høj etisk standard. Fremstillingen omsættes til love og regler (fiqh)
• Muhammed er også et personligt forbillede og inspirationskilde for mange muslimer (dvs. ikke kun via islamisk lov).

Dommedag og problemet med fri vilje og forudbestemmelse

• Mennesket er skabt med evnen til at skelne mellem godt og skidt => Allah stiller mennesket etisk ansvarligt, dvs. mennesker bliver dømt efter deres gerninger.
• Hvert enkelt mennesker bliver dømt på Dommedag ud fra konkrete optegnelser om mennesket etisk gode og dårlige (syndige) handlinger
• Paradoks: Muslimer tror, at Allah har bestemt alt på forhånd og styrer alt. Muslimer tror også, at mennesket har en fri vilje. Det giver nogle problemer:
  • Hvis Allah har bestemt alt på forhånd, hvordan kan menneskets vilje så være fri?
  • Hvis mennesket har en fri vilje, hvordan kan Allah så være styre og bestemme alt?
• Én teologisk løsning forbindes med menneskets tilegnelse af handlinger, som Gud skaber. Islamiske skoler har forskellige forklaringer på ansvar, fri vilje og forudbestemmelse; der er ikke én fælles løsning.
  • Alle handling sker med Allahs vilje, men ikke nødvendigvis med hans påskønnelse.

Hinduistisk etik

• De følgende fem yamaer kendes blandt andet fra Patanjalis yogatradition. De er ikke en udtømmende eller ensartet regelbog for alle hinduer:
  • Ikke at udøve vold.
  • Ikke at lyve.
  • Ikke at stjæle.
  • Brahmacharya fortolkes blandt andet som seksuel tilbageholdenhed eller cølibat afhængigt af tradition og livssituation. Alle guruer er ikke nødvendigvis cølibatære.
  • Ikke at være grådig.
• Det centrale begreb i hinduistisk etik er dharma:
  • Dharma er den enkelte hindus etiske og religiøse pligt (en stor del af etikken er individuel).
  • Inkluderer forbud og regler for, hvad der anses for rent og urent.
  • Dharma er ikke den samme for alle, men varierer afhængigt af kaste, køn og livsalder.
    • Nogle klassiske tekster forbinder pligter med varna og livsfase, eksempelvis krigerens opgaver. Fortolkninger af vold, ikke-vold og pligt varierer; moderne hinduer følger ikke én fælles fødselsbestemt etisk praksis.
    • Den individuelle dharma er meget specifik, fx regler for job, ægteskab, mad, spisning, og hvad man må berøre og ikke berøre (rent/urent).
    • Inkluderer, hvordan man bør leve på de forskellige livsstadier - fx er der stor forskel på ægtemandens pligt og den gamle mands pligt.
  • Dharma betyder ‘den universelle orden’, men rummer altså også den etiske orden og samfundsordenen, som er dele af verdensordenen.
  • Når hinduen opfylder sin individuelle dharma, dvs. gør sin religiøse og etiske pligt, handler han i overensstemmelse med den universelle dharma.
  • Store dele af reglerne for dharma er nedskrevet i Manus lovbog.
• Etikken hænger sammen med begrebet karma:
  • Der er en etik indbygget i karma, fordi den motiverer til gøre godt og undgå at gøre ondt samt at opfylde den etiske pligt (dharma).
  • Når man handler etisk rigtigt (følger sin dharma), optjener man god karma, som giver en bedre genfødsel i næste liv.
  • Når man handler etisk forkert, optjener man dårlig karma, som resulterer i en ringere genfødsel og mere lidelse.
• Etikken hentes også i bestemte moralske forbilleder, fx:
  • I guderne og heltenes handlemåde i de store episke fortællinger som Bhagavadgita og Ramayana samt i Puranaernes myter.
  • I Mahatma Gandhis andre store guruers levemåde.

Buddhistisk etik

• Buddhismens etik handler grundlæggende om ikke at skade mennesker eller andre levende væsener.
• Idealet er at have medfølelse med andre (karuna) og altid vise respekt.
• De fem buddhistiske leveregler er træningsforsæt om at undgå at dræbe, stjæle, udøve skadelig seksuel adfærd, tale usandt og bruge berusende midler, som fører til uagtsomhed. Tilslutning og praksis varierer, og monastiske regler er mere omfattende.
• Der er sammenhæng mellem karma og etik i buddhismen:
  • Ifølge karmaloven kommer gode handlinger igen som noget godt (god karma), mens onde handlinger kommer igen som lidelse (dårlig karma).
  • Der er en etik indbygget i karmaloven, fordi den motiverer til at gøre godt mod andre og undgå at gøre ondt.
  • Hensigten med en handling afgør, om den skaber god eller dårlig karma. Man opnår altså ikke god etik ved at gøre godt for sin egen vindings skyld.
• Etikken er en del af den otteledede vej til frelse:
  • Del 3-5 af den otteledede vej omhandler etik: “ret tale, ret handlemåde og ret levevis”.
  • At leve på en etisk korrekt måde er altså en forudsætning for at kunne opnå oplysning og frelse.
  • Hvad “ret tale, ret handlemåde og ret levevis” vil sige, uddybes bl.a. i de fem leveregler (se over).
• Buddha spiller en central rolle som etisk forbillede:
  • Buddhister ser op til ham og efterligner hans etiske levevis og handlemåde.
  • Han behandlede alle med samme respekt og medfølelse, og derfor anses alle mennesker for lige værdifulde i buddhistisk etik.
  • Buddhistiske tekster kritiserer blandt andet, at religiøs værdi alene bestemmes af fødsel. Kaste og diskrimination skal undersøges historisk; alle hinduer kan ikke beskrives som modstandere af lige menneskeværd.
• Buddhister regnes nogle gange som etiske forbilleder i dag:
  • Munken Dalai Lama er verdensberømt for sin fredssøgende tilgang til politiske konflikter og som fortaler for ikke-vold og menneskerettigheder.
  • Der er dog også politiske og miljømæssige problemer i lande med et buddhistisk flertal, fx Sri Lanka og Myanmar.

Begreber i dette kapitel

episke

længere fortællende og storslået

myter

fortællinger om guderne

Prøv Etik: find begrundelsen for det rigtige valg på et materiale

I et konstrueret dilemma overvejer en forening at bryde et løfte for at hjælpe flere mennesker. Ét argument lægger vægt på løftets bindende karakter; et andet på den samlede hjælp. Konflikten ligger mellem begrundelser, ikke mellem godhed og ondskab.

Dit næste greb: Formulér handling, berørte parter og to forskellige begrundelser. Forklar, hvad hver begrundelse vægter og risikerer at overse.

Er et argument automatisk pligtetisk, fordi en religiøs person fremsætter det?

Nej. Se på begrundelsen. Den samme person kan argumentere med principper, konsekvenser eller dyder.

Kilder og videre læsning

Brug kilderne til at undersøge begrebernes betydning og afprøve dine belæg. Skeln en teoretikers fortolkning fra materialets udsagn og fra din egen konklusion.

• Matthæusevangeliet 7: Den gyldne regel
• SN 56.11: Middelvejen og den otteleddede vej
• UVM: Religiøs og sekulær etik i religionsfaget