Sekularisering

Hvad er sekularisering?

Her giver vi et overordnet overblik og definition af sekularisering.

Definition af begrebet sekularisering

• Flere betydninger af ordet sekularisering
• Overordnede og hyppigste betydninger:
  1. Religionens aftagende betydning i samfundet
  2. En proces, hvor samfundsområder som politik, ret og uddannelse får større selvstændighed i forhold til religiøse institutioner. En bevidst politisk adskillelse er ét muligt forhold, ikke hele begrebets betydning.

Definition af begrebet sekulariseringsteori

To betydninger:

1. Den overordnede sekulariseringsteori, som vi kalder for sekulariseringsteorien eller sekulariseringstesen
2. Underordnede sekulariseringsteorier, som er religionssociologers teorier om, hvordan og hvorfor sekularisering forekommer, og hvordan den kommer til udtryk.

Hvad er sekulariseringsteorien?

• En stærk version af sekulariseringstesen forventer, at modernisering nødvendigvis svækker religion. Andre versioner skelner mellem institutionel forandring, individuel tro, praksis og religionens offentlige rolle.
• Modernisering medfører ikke én ensartet religiøs udvikling. Undersøg religiøse institutioner, deltagelse og individuel tro hver for sig og inden for en bestemt sammenhæng.
  • Afsekularisering betegner, at religion igen får betydning efter en periode med sekularisering. Vedvarende religiøs betydning er ikke i sig selv en genkomst; de to situationer skal skelnes.

Selve ordet sekulariserings oprindelse og baggrund

• Fra latin “saeculum”, betyder “tidsalder”
• Oprindeligt skelnede teologer mellem en jordisk og en himmelsk tidsalder
  • Begrebet “sekulær” udviklede sig herfra til at betegne ikke-religiøse og verdslige værdier
• Først brugt i forbindelse med reformationen, hvor det henviste til at staten overtog kirkens besiddelser
  • Senere kom det til at betegne en proces, hvor religiøse institutioner mister indflydelse

Sekularisering kan vise sig på mange måder, fx:

• Fald i religiøs praksis og deltagelse
• Fald i religiøs autoritet og indflydelse på samfundet
• Adskillelse af religion og politik
• Stigning i antallet af mennesker, der identificerer sig som ikke-religiøse
• Ændringer i værdier og normer, favoriserer sekulære principper

Årsager til sekularisering:

• Sekularisering er en kompleks affære med mange mulige årsager
• Flere processer kan påvirke udviklingen mod sekularisering, fx:
  • Videnskabelige og teknologiske fremskridt
  • Økonomisk vækst og modernisering
  • Urbanisering
  • Pluralisme og mangfoldighed
  • Lovgivning og politiske ændringer
• Ingen fast formel, ofte overlappende og supplerende faktorer

Historie og baggrund

Her giver vi et overblik over sekulariseringens historie

Sekulariseringen har dybe rødder i historien

• Sekularisering har dybe historiske rødder, selvom begrebet er relativt nyt
• Tendensen løber parallelt med samfundets rationalisering og humanismensfrembrud under renæssancen og  oplysningstiden
• Sekularisering blev muliggjort af ændret verdens- og menneskesyn
• Ændrede samfundsformer:
  • Overgangen fra traditionssamfund til moderne samfund (Anthony Giddens)

Politiske og økonomiske forandringer

• Større grad af pluralisme og demokratiske værdier
• Adskillelse af kirke og stat og accept af religion som et privat anliggende
• Industrialisering og urbaniseringændrede livsstil og arbejdsforhold, svækkede bånd til religiøse fællesskaber og traditioner

Individualisering og personlige valg

• Modernitet fører til større vægt på individuelle interesser og valg over kollektive normer og traditioner
• Større frihed til at vælge sin egen livsvej, inklusiv religiøst tilhørsforhold
• Mange i det moderne samfund lever uden fast religiøs tilknytning, søger personlig spiritualitet eller finder mening og værdier i andre fællesskaber og aktiviteter

Fra traditionelt til moderne samfund - Anthony Giddens

• Giddens fremstillede en teori om samfundets overgang fra traditionelt til moderne
• Det moderne samfund blev udviklet ved at frigøre sig fra traditionelle livsstilsmønstre

Det traditionelle samfund

• Traditionerne dominerer samfundet; man følger i forældrenes fodspor
• Fællesskabets behov er vigtigere end den enkeltes behov
• I denne idealtypiske fremstilling har religiøse traditioner stærk autoritet. Det beviser ikke, at alle i historiske traditionssamfund er uden tvivl eller religiøs uenighed.
• Verden og tilværelsen forstås gennem religiøse fortællinger og myter

Det moderne samfund

• Religionens dominans begyndte at falme i takt med, at forskellige moderniseringsprocesser foregik
  • Urbanisering, industrialisering, individualisering, rationalisering, pluralisme
• Videnskab og teknologi begynder at spille større rolle i menneskeliv
• Ny forståelse og forklaringer på naturlige fænomener, der tidligere blev tilskrevet guddommelig vilje
• Oplysningstiden understregede rationalitet, kritisk tænkning og menneskets evne til at påvirke verden
• Kritiske tænkere udfordrede autoritære strukturer og dogmer, underminerede kirkens autoritet, og fremmede sekularisering

Sekulariseringsteori

Her er et overblik over de mest fremtrædende sekulariseringsteoretikere:

Max Weber

• Tysk sociolog, økonom, filosof (1864-1920)
• Grundlæggende teoretiker inden for sociologi
• Teorier om religionens tilbagegang i samfundet - basis for senere sekulariseringsteori
• Introducerede konceptet “affortryllelse”

Verdens overgang fra fortryllelse til affortryllelse

• Affortryllelse: gradvis erstatning af religiøse/overnaturlige forklaringer med rationelle/videnskabelige forklaringer
• Central i overgangen fra traditionelle til moderne samfund

Det traditionelle samfunds fortryllede verden

• Verden forstået gennem myter, traditioner, religiøs tro
• Livets mening og moralske normer knyttet til religiøse og spirituelle forestillinger
• Verden virkede uigennemskuelig og uforklarlig => religion og mytologi kunne give svar

Det moderne samfunds affortryllede verden

• Gradvis affortrylling: erstatning af religiøse forklaringer med fornuft og videnskab
• Verden ikke længere uigennemskuelig og uforklarlig => videnskab og fornuft forklarer verden
• Webers affortryllelse beskriver blandt andet en forventning om, at verden principielt kan beregnes og forklares uden magiske midler. Den er ikke bevis for, at al religion uundgåeligt forsvinder.

Positive og negative konsekvenser af affortryllelsen ifølge Weber

Weber så både positive og negative konsekvenser af verdens affortryllelsen:

Positive konsekvenser af affortryllelsen

• Affortryllelse er drivkraft bag videnskabelig og teknologisk udvikling => forbedret livskvalitet
• Øget fokus på rationel tænkning => mere effektivt og produktivt samfund, som har givet økonomisk vækst
• Rationalisering kan give mere forudsigelige procedurer, men er ikke i Webers teori en automatisk garanti for demokrati, retfærdighed eller frihed.

Negative konsekvenser af affortryllelsen

• Tab af mening og sammenhæng: Bortfaldet af religiøse og mytologiske forklaringer på eksistentielle spørgsmål medfører et tomrum, som kan være svært at fylde.
• Muligvis svækkelse af moralske værdier og etiske retningslinjer på grund af øget fokus på pragmatiske og materielle mål
• Mennesket kommer i et “jernbur”:  Øget bureaukratisering, hvor mennesker er fanget i et system af regler og procedurer, som begrænser deres frihed.

Kritik af Max Webers teori om affortryllelse

• Uklar definition af affortryllelse => Svært at vurdere om og i hvilken grad affortryllelsen sker eller har sket
• Overvurdering af rationalitet: Selv om rationalitet og videnskab har fået større betydning, så overser Weber, at religionen fortsat er en vigtig del af mange menneskers liv.
• Determinisme. Weber er blevet kritiseret for, at fremstille affortryllelsen som en lineær og uundgåelig proces, fordi han ikke tager højde for, at samfundsudviklingen sjældent er ensrettet og forudsigelig.
• Eurocentrisk perspektiv. Vigtig kritik af Webers teori:
  • Webers blik på moderniteten kan kritiseres for sit vestlige sammenligningsgrundlag. Han studerede også blandt andet kinesiske og indiske religioner; hans værk er ikke udelukkende baseret på Europa.

Webers teori som en tidlig sekulariseringsteori

• Affortryllelse kan opfattes som tidlig sekulariseringsteori
• Webers analyse af affortryllelse og rationalisering skal skelnes fra en simpel forudsigelse om religionens totale forsvinden. Religiøs tro og værdikonflikter kan fortsat eksistere i en rationaliseret verden.
• Senere teorier anerkender religionens vedholdenhed og evne til at tilpasse og finde nye former (halvstærk sekulariseringsteori)
• Senere teorier fokuserer mere på individets tro, mens Weber fokuserede på samfundets forandringer
• Webers teori og senere sekulariseringsteorier er tæt forbundne, men har forskellige perspektiver

Peter L. Berger

• Østrigsk-amerikansk sociolog og teolog, påvirket af Max Weber.

Udvikling i Bergers sekulariseringsteori

• Beskriver religionens faldende betydning i samfundet grundet moderniseringsprocesser
• Den tidlige Berger forbandt modernisering med sekularisering og svækkelse af de sociale fællesskaber og institutioner, som understøtter en religiøs verdensopfattelse. Han ændrede senere sin vurdering af forbindelsen mellem modernitet og religion.
• Senere afviste Berger en nødvendig sammenhæng mellem modernisering og religiøs tilbagegang. Han skelnede blandt andet mellem institutioners sekularisering og individers tro.

Teorien om religion som “hellig baldakin”

• Sammen skaber mennesker et sæt af orden og mening (nomos), som er forankret i religionen.
• Religion former en “hellig baldakin”, der beskytter nomos og menneskets opfattelse af verden og giver samfundet mening, stabilitet og tryghed.
• Sekularisering underminerer religionens autoritet og den “hellige baldakin”.
  • Når en fælles religiøs legitimering svækkes, kan flere verdensopfattelser konkurrere. Det betyder ikke nødvendigvis, at al social orden bryder sammen; mening og institutioner kan begrundes på andre måder.

Kritik af Bergers teori: Afsekularisering

• Berger kritiserer senere sin egen sekulariseringsteori:
  • Erkender, at en stærk sekulariseringsteori undervurderer religionens vedvarende betydning
• Afsekularisering: Religion får igen betydning i en sammenhæng, hvor dens rolle tidligere er blevet svækket.
• Indså, at hans tidligere analyse af sekularisering baserede sig for ensidigt på en eurocentrisk og vestlig forståelse
  • Religion kan have en anden rolle og betydning i andre kulturer

Karel Dobbelaere

• Belgisk sociolog som forsvarer sekulariseringsteorien, men nuancerer den

Flerdimensional sekulariseringsteori

• Dobbelaere mente, at en analyse af sekulariseringen kræver en flerdimensional tilgang med tre niveauer:
  1. Det individuelle niveau (mikro-niveau)
     • Fokus på individuel religiøs tro, praksis, tilhørsforhold
     • Svækkelse af religiøs overbevisning, fravalg af deltagelse i ritualer, afstandtagen fra organiseret religion, stigning i ikke-religiøse overbevisninger
  2. Det institutionelle eller organisatoriske niveau (meso-niveau)
     • Fokus på sekularisering af religiøse organisationer og institutioner
     • Ændring i kirkens indflydelse, magt, ressourcer, medlemskab, nye former for organisering, fladere strukture
  3. Det samfundsmæssige niveau (makro-niveau)
     • Religion mister betydning og indflydelse i samfundets politiske og økonomiske anliggender

Sekularisering er en uensartet proces

• Foregår i forskellige grader og tempi på de tre niveauer
• Der kan være store forskelle på, hvordan sekulariseringen udvikler sig mellem forskellige samfund og kulturer
• Den flerdimensionale sekulariseringsteori hører til de halvstærke sekulariseringsteorier:
  • Sekulariserede samfund er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at menneskene er sekulariserede

Kritik af Dobbelaeres sekulariseringsteori

• Fokuserer på traditionel religion, overser nye religiøse bevægelser og alternativ spiritualitet
• Eurocentrisk, ikke nødvendigvis relevant global, fx:
  • Den islamiske revolution i Iran i 1979. Staten får religion som afgørende grundlag.
    • Et eksempel på modsat tendens af sekularisering på makro-niveau
  • Religiøse institutioners udvikling uden for Europa kan undersøges gennem daterede oplysninger om medlemskab, deltagelse eller organisering. Sammenlign samme mål og periode; ét voksende kirkesamfund beviser ikke, at religion generelt vokser.
    • Konstateret vækst i en religiøs institution kan udfordre en forventning om sekularisering på mesoniveau, men kræver konkrete data og en afgrænset sammenligning.
• Undervurderer religiøs fundamentalisme og maksimalisme, som kan opstå eller forstærkes som reaktion mod et moderne samfundssekulære værdier
• Overvægt på institutionel religion, men tager ikke højde for religiøse udtryk og praksisser, som ikke er organiseret

Afsekularisering og genfortryllelse

• Stærke sekulariseringsteorier har vist sig ikke at holde stik. Religion er hverken død eller fuldstændig privatiseret
• Religion kan få større synlighed eller indflydelse i bestemte sammenhænge. En påstand om vækst kræver et defineret mål, en periode og sammenlignelige data; synlighed er ikke det samme som udbredelse.

Afsekularisering

• Berger gjorde afsekularisering til et centralt tema, blandt andet i The Desecularization of the World fra 1999. At bruge begrebet er ikke det samme som at dokumentere alle senere udviklinger.
• Betyder genoplivning af religion og tro i samfund præget af sekularisering
• Afsekularisering er den modsatte proces af sekularisering
• Berger mener, at modernitet og det moderne samfund ikke nødvendigvis fører til sekularisering. Globalisering og modernisering kan føre til genoplivning af religion

Genfortryllelse

• Morris Berman brugte genfortryllelse som et centralt begreb. Det bruges også i andre teorier; det bør ikke uden belæg tilskrives én ophavsmand.
• Begrebet spiller på og udfordrer Max Webers påstand om verdens uundgåelige affortryllelse.
• Genfortryllelse beskriver muligheden for at verden kan vende tilbage til en virkelighedsopfattelse med flere mytiske, religiøse og magiske forklaringer

Udvalgte eksempler på afsekularisering

• Fremvækst af nye religiøse bevægelser som New Age, wicca, asatro.
• Mindfulness, meditation, yoga og alternativ spiritualitet kan bruges som eksempler i en undersøgelse. Om interessen stiger, må afgøres med daterede data og en tydelig afgrænsning af religiøs og ikke-religiøs brug.
• Håndhævelse af traditionelle moralske værdier og etiske retningslinjer baseret på religiøs tro
• Vækst i protestantisk kristendom i visse dele af verden.
• Fremvækst af politisk islam, både moderat og fundamentalistisk.
• Økospiritualitet og dybdeøkologi, som har en spirituel tilgang til natur og miljø
• Kabbalah og sufisme kan undersøges som mystiske eller esoteriske traditioner. En påstand om stigende interesse kræver oplysninger om sted, periode og mål for interessen.

Mulige årsager til afsekularisering

• Søgen efter mening og formål i en usikker og kompleks verden.
• Modreaktion på modernitet og rationalisme
• Individualisering, selvrealisering og valgfrihed har givet plads til bredere udforskning af forskellige religiøse og spirituelle dimensioner
• Større eksponering for en mangfoldighed af religiøse og spirituelle dimensioner på grund af globalisering og multikulturalisme
• Reaktion mod overforbrug og miljøproblemer. Religion og spiritualitet kan tilbyde en alternativ livsstil og værdier, der fokuserer på bæredygtighed, harmoni med naturen og social retfærdighed
• Indflydelse fra medierne. Film, bøger, musik og sociale medier kan øge folks bevidsthed om og interesse i religiøse temaer, hvilket kan føre til en genopblussen af religiøs søgen og tilknytning.

Kritik af sekulariseringsteorien

Sociologer kritiserer sekulariseringsteorien som en fejlagtig antagelse om modernisering og sekularisering:

Rodney Stark - Manglende empirisk basis

• Stark kritiserer sekulariseringsteorien for mangel på empirisk bevis
• Påpeger at teorien ikke forklarer religiøs fremgang, særligt i USA.
• Sekulariseringsteorien bør erstattes med alternative teorier.
• Kritikpunkter:
  • Modernisering fører ikke nødvendigvis til sekularisering.
  • Religion og videnskab kan eksistere side om side.
  • Religiøs pluralisme og konkurrence gør religion mere dynamisk og attraktiv.
  • Mennesker træffer rationelle valg om religion baseret på omkostninger og fordele (rational choice)

Grace Davie - “Believing without belonging”

• Sekulariseringsteorien er ikke universel, men baseret på europæiske forhold
• “Believing without belonging”: mange har religiøse overbevisninger uden at deltage i traditionelle religiøse institutioner og ritualer
• “Vikarierende religion“: nogle mennesker uddelegerer deres religiøse praksis til professionelle religiøse ledere
• Sekulariseringsprocesser varierer afhængigt af den historiske, kulturelle og sociale kontekst.

José Casanova - Globalisering skaber nye muligheder

• Globalisering skaber nye muligheder for, at religiøse netværk kan påvirke politiske og sociale processer.
• Transnationalisering: religiøse aktiviteter strækker sig ud over nationale grænser

Problemer med begrebet sekularisering

• Larry Shiner kritiserer uklarhed om begrebet “sekularisering”.
• Shiner identificerer seks forskellige mulige  betydninger af sekularisering:
  • Generel svækkelse af religiøs tro og praksis
  • Religionen ændrer karakter til at tilpasse sig moderne værdier
  • Religionen trækker sig tilbage fra offentligheden (privatisering)
  • Religiøs tro og institutioner bliver sekulære og sociale
  • Religiøse forklaringer på livet og tilværelsen erstattes med rationelle og videnskabelige forklaringer
  • Traditionelle værdier og handlinger erstattes af værdier og handlinger baseret på fornuft og nytteværdi

Andre problemer med begreberne sekularisering og afsekularisering

• Sekularisering og afsekularisering er vanskelige at definere, da der ikke er enighed om, hvad de præcist betyder.
• Det er en kompleks affære at måle på et samfunds religiøsitet, da der må inddrages mange forskellige faktorer.
• Religiøsitet kan undersøges gennem blandt andet spørgeskemaer, medlemskab, praksis og interviews. Det er vanskeligt at samle alt i ét mål; tydelige definitioner gør dog bestemte udviklinger empirisk undersøgelige.
• Det er også svært at afgøre, hvad der præcist forårsager sekularisering og afsekularisering.

Begreber i dette kapitel

oplysningstiden

Oplysningstiden var en periode i det 18. århundrede, hvor man fokuserede på fornuft og videnskab som vejen til fremskridt i samfundet.

Determinisme

En opfattelse af, at hændelser følger af bestemte årsager og betingelser. Den er ikke nødvendigvis en religiøs tro på, at alt er besluttet på forhånd.

baldakin

En slags halvtag, der beskytter mod regn.

multikulturalisme

Det at flere kulturer lever side om side.

empirisk

Dvs. konkrete data

Prøv Sekularisering: mål på mere end én måde på et materiale

I en konstrueret kommune falder medlemskabet af en kirke, mens interviews viser, at nogle udmeldte stadig beder. Tallene og interviewene besvarer forskellige spørgsmål om henholdsvis organisationstilknytning og praksis.

Dit næste greb: Definér, hvilket niveau du undersøger. Brug sammenlignelige indikatorer over tid, og forklar, hvad medlemskab, deltagelse eller trosudsagn hver især kan vise.

Kan en sekulær stat rumme mange religiøse borgere?

Ja. Statens institutionelle forhold til religion og borgernes religiøsitet er forskellige analytiske niveauer.

Kilder og videre læsning

Brug kilderne til at undersøge begrebernes betydning og afprøve dine belæg. Skeln en teoretikers fortolkning fra materialets udsagn og fra din egen konklusion.

• Peter L. Berger: Modernitet, pluralisme og afsekularisering
• UVM: Religion i historiske og sociale sammenhænge