Fundamentalisme

Hvad er fundamentalisme?

Definition af begrebet fundamentalisme

• Fundamentalisme ordbog definition: Fra latin “fundamentum”, betyder “grundlag” eller “fundament”.
• Religiøs fundamentalisme lægger vægt på at fastholde og fremhæve religionens “fundament” (dvs. primært religionens hellige skrifter og trosbekendelser).

Fællestræk ved fundamentalisme

• Helligskrifter ses som ufejlbarlige og er øverste autoritet.
• Striks fortolkning af religionen med ufravigelige dogmer (dogmatisme).
• Sort-hvidt verdenssyn med klar skelnen mellem godt/ondt osv. (dualisme).
• Ønske om at “rense” religionen og vende tilbage til dens “ideelle” form.
• Fast tro på, at deres fortolkning af religionen er den eneste, absolutte sandhed (absolutisme).
• Modstand mod det moderne samfunds værdier og sekulære påvirkninger.
• Religion bør dominere både privat og offentligt liv (maksimalisme).
• Troende opfordres til aktivt at fremme deres overbevisninger, også via aktivisme.
• Fundamentalisme opstår typisk i en subkultur, som ikke repræsenterer mainstream-opfattelsen af religionen.

Fundamentalisme i dagligt sprog og fagligt sprog

• I daglig tale bruges begrebet fundamentalisme subjektivt og oftest nedsættende.
• Religionsfaglig analyse søger at bruge begrebet præcist og begrunde kategoriseringen. Ordet bliver ikke automatisk neutralt, fordi en forsker bruger det; definition og begrænsninger skal stadig forklares.

Teori om fundamentalisme

Religionsfaglige problemer med begrebet fundamentalisme

• Begrebet ‘fundamentalisme’ er ofte blevet kritiseret som værdiladet og upræcist:
  • En subjektiv opfattelse af fundamentalister som primitive og tilbagestående
  • Begrebet har været brugt om mange forskellige grupperinger,  hvilket har skabt forvirring og uklarhed

The Fundamentalism Project - Fundamentalisme-begrebet bliver stuerent

• Et internationalt forskningsprojekt fra 1987-1995, der undersøgte fundamentalistiske bevægelser på tværs af forskellige religioner, lande og kulturer.
• Projektet undersøgte fællestræk og forskelle mellem bevægelser. Det gør sammenligning mulig, men ophæver ikke kritikken af begrebets værdiladning eller kristne oprindelse.

Steve Bruce: 5 kendetegn på fundamentalisme

Skotsk sociolog, som har udpeget fem tendenser, som kendetegner fundamentalisme:

1. Helligskriften betragtes som autoritativ og fejlfri. Dens vejledning er forpligtende og ufravigelig.
2. Er reaktionær. Som reaktion mod sekulær påvirkning, ønsker fundamentalister sig tilbage til en religiøs fortid, som de betragter som ideel.
3. Opstår i religiøse kredse, som holder fast ved traditionssamfundets værdier.
4. Appellerer til samfundets marginaliserede klasser.
5. Bruger moderne teknologi til intern kommunikation, hvervning og propaganda.

Deprivation er en mulig forklaring, men økonomisk eller social udsathed forklarer ikke alene, hvem der tiltrækkes af fundamentalisme. Undersøg også ideer, fællesskaber, politiske konflikter og konkrete livssituationer.

Karen Armstrong: Kamp mellem logos og mythos

Britisk religionsforsker, som har arbejdet med fundamentalisering i de abrahamitiske religioner, bidrager med disse observationer om fundamentalisme:

• Fundamentalisme som en reaktion på modernitetens fokus på logos (rationel og logisk forståelse) i stedet for mythos (forståelse gennem myter og religion).
• Andre observationer om fundamentalisme:
  • Udbredt dualisme: Troende vs. ikke-troende, ret lære vs. vranglære, guddommelig orden vs. menneskelige uorden.
  • Læser ikke nødvendigvis helligteksterne bogstaveligt, men ny-fortolker dem til at forholde sig til nutidens problemer
  • Politisering af religion. Dvs. at man forsøger at påvirke lovgivning og samfundsorden med religionen, eller at erstatte verdslig lovgivning med religionens retningslinjer.
• Påpeger at ikke alle fundamentalister er ens, og at ikke alle er voldelige eller antidemokratiske.

Dorthe Enger: Blød og hård fundamentalisme

Dansk forfatter og gymnasielektor i Religion: Fundamentalisme fører ikke nødvendigvis til militant ekstremisme. Det er nyttet at skelne mellem to yderpunkter:

• Blød fundamentalisme: Ser egen tro som den eneste sandhed, men tolererer andre overbevisninger. Eksempel: Amish-bevægelsen.
• Hård fundamentalisme: Ser egen tro som den eneste sandhed, og tolererer ikke andre overbevisninger. Kan bruge vold og tvang for at sprede deres overbevisninger. Eksempel: Taliban.

Fundamentalisme i kristendom

Hvad er kristen fundamentalisme?

• Den amerikanske protestantiske bevægelse har rødder i slutningen af 1800-tallet. Betegnelsen fundamentalist forbindes især med 1920 og debatterne efter The Fundamentals, udgivet 1910-1915.
• Kristne fundamentalister er meget forskellige, men har en række typiske fælles kendetegn.

Typiske kendetegn på kristen fundamentalisme:

• Bibeltroskab: Bibelen er Guds ufejlbarlige åbenbaring og endelige autoritet.
• Afvisning af evolutionsteorien: Fastholder troen på skabelse som beskrevet i Bibelen (kreationisme).
• Strenge moralske synspunkter: Modstand mod provokeret abort, homoseksualitet og LGBT+-rettigheder, striks seksualmoral m.m.
• Traditionelle kønsroller: Fastholder traditionelle roller og ansvar for mænd og kvinder.
• Afstandtagen fra sekulære værdier: Undgår verdslige påvirkninger.
• Evangelisering og missionsvirksomhed, fordi de mener alle har brug for at blive frelst ved personlig tro på Jesus Kristus.
• Apokalyptiske forventninger: Nogle tror, de lever i de sidste tider og at Jesu genkomst er nært forestående.

Fundamentalister er forskellige

• Trods fællestræk, er der stor forskel på fundamentalistiske gruppers synspunkter, både teologisk og politisk.
• Nogle er aktive politisk, andre undgår bevidst politik.
• Nogle har en stram livsførsel, andre har en mere almindelig livsstil.

Kristen fundamentalisme i Danmark

• Findes i forskellige former og grader, men ikke samme omfang og udtryk som i USA.
• Svært at afgøre, hvilke grupper der er fundamentalistiske, da offentligheden og grupperne selv har forskellige opfattelser. Og fordi begreber bliver blandet sammen.
• Nogle grupper kan opfatte sig selv som fundamentalister, men ikke være det ud fra en religionsfaglig forståelse, og omvendt.
• En kristen bevægelse kan have nogle typiske fundamentalistiske træk, men mangle andre.

Kristen fundamentalisme i USA

Kristendommens historie i USA

• Kristendom fandtes i områder af det senere USA gennem blandt andet spansk katolsk kolonisering før de engelske puritaneres ankomst i 1600-tallet. Puritanerne er én vigtig del af historien, ikke dens begyndelse.
• USA bliver også påvirket af oplysningstidens idealer, hvilket blandt andet kommer til udtryk i USAs forfatning.
• Forfatningens første tillæg (Bill of Rights, 1791) garanterer religionsfrihed og forbyder staten at favorisere en religion frem for andre eller lægge hindringer i vejen for religion
• Kristendommen blomstrede, uafhængige kirker voksede, og landet oplevede to store religiøse vækkelser.
• Kristendommen fortsatte med at vokse i 1900-tallet. Kirkerne kom til  at spil en central rolle i borgerrettighedsbevægelsen og opkomsten af Christian Right-bevægelsen samt den evangelikale bevægelse.
• Kirker fungerer som sociale omdrejningspunkter og centrum for socialt hjælpearbejde.
• Amerikanske befolkningsundersøgelser viser forskellige former for kristen identitet og praksis. Brug en navngivet undersøgelse med årstal; et udateret procentinterval giver ikke et aktuelt billede.

Splittelse i det amerikanske samfund

• Visse amerikanske debatter er polariserede omkring religion og politik. Befolkningen kan ikke reduceres til to homogene blokke af konservative kristne og sekulære humanister.
• Konstant spænding mellem disse to verdensanskuelser præger kulturelle, politiske og sociale debatter og strukturer.
  • Nogle konservative kristne ønsker, at religiøse normer får politisk betydning. Andre prioriterer religionsfrihed og adskillelse af kirke og stat; synspunkterne skal dokumenteres for en bestemt aktør.
  • Sekulære humanister vægter individets rettigheder, fornuftstænkning og skarp adskillelse af stat og religion

Konservativ og fundamentalistisk kristendom

• Konservativ kristendom er et paraplybegreb, der kan inkludere mange forskellige trosretninger, teologier og praksisser.
  • Nogle konservative kristne kan betragtes som fundamentalister, men ikke alle
• Fælles for konservative og fundamentalistiske kristne er vægtning af traditionelle kristne værdier, Bibelen, den rette lære, familieværdier og modstand mod sekulære værdier og tendenser.
• Det kan være svært at adskille konservativ kristendom fra fundamentalistisk kristendom. Den væsentligste forskel er, at fundamentalistiske kristne i USA har en mere streng kristendomsopfattelse end konservative:
  • Fundamentalister er intolerante overfor andre kristendomsopfattelser, totalt afvisende overfor evolutionsteorien og naturvidenskab, der går imod deres bibelske lære og hardliners vedrørende etiske og moralske spørgsmål
  • Konservative kristne er ofte mere åbne for fortolkninger af Bibelen og giver i højere grad plads til anderledestænkende

Sekulær humanisme

• Livsopfattelse eller etik, der fokuserer på menneskets evne til selv at tænke, handle og tage ansvar uden nødvendigvis at basere disse overbevisninger på religiøse dogmer.
• Vægter rationel tænkning, videnskab, og den moralske forpligtelse til at fremme menneskelig trivsel og det fælles gode.
• Respekterer og værdsætter forskellige kulturer, livsstile og overbevisninger, så længe disse respekterer de grundlæggende menneskerettigheder.

Sammenstød mellem kristen fundamentalisme og sekulær humanisme i USA

• Uenigheder om undervisning i kreationisme og evolutionsteori i skoler
• Uenigheder om abortlovgivning.
• Uenigheder om religiøse symboler, religiøs undervisning og religionens plads i det offentlige

Fundamentalisme i islam

Hvad er islamiske fundamentalisme?

• Samlet betegnelse for grupperinger inden for islam der ønsker et islamisk samfund baseret på Koranen og sharia.
• Reaktion på følelsen af, at den originale muslimske lære er blevet kompromitteret eller forvansket gennem tidens løb.
• Fokuserer på, at islam vedrører alle dele af livet, og at Koranen og hadith-litteraturen skal ligge til grund for samfundet (maksimalisme)

Relaterede Begreber

• Islamisme betegner forskellige bevægelser, som ønsker, at islam får en styrende politisk rolle. Den kan ikke automatisk ligestilles med fundamentalisme, jihadisme eller terrorisme.
• Ekstremisme bruges i forebyggelsesarbejde om holdninger eller miljøer, der eksempelvis afviser demokratiske grundprincipper og legitimerer vold eller andre ulovlige midler. Det er ikke blot et andet ord for en religiøs minoritets position.
• Jihadisme betegner militant ideologi, som legitimerer væbnet kamp gennem bestemte fortolkninger af jihad. Angreb på civile kan indgå, men begrebet defineres ikke alene ved netop dette; jihad har også andre betydninger i islam.
• Salafisme: Sunni-muslimsk bevægelse, der ønsker at vende tilbage til religiøs tro og praksis, som den var på  profeten Muhammeds og de efterfølgende to generationers tid.

Typiske kendetegn på islamisk fundamentalisme

• Stærk tro på Koranen som den absolutte sandhed.
• Søger at genetablere en “ren” og “autentisk” form for islam.
• Stræber efter at implementere sharia på personligt og samfundsmæssigt niveau.
• Ofte præget af politisk aktivisme og bestræbelser på at genetablere kalifatet.
• Stærk modstand mod vestlig indflydelse.
• Grænsen for hvem, der kan betegnes som islamiske fundamentalister, er meget flydende.

Islamisk fundamentalismes udvikling

• Wahhabismen: Tidlig fundamentalistisk retning inden for islam, der ønskede at vende tilbage til Muhammeds lære. Grundlaget for Saudi-Arabiens tolkning af islam.
• Islamisme: Politisk islam, der søger at skabe et samfund styret af islam. Islam søges anvendt som politisk system. Eksempel: Det Muslimske Broderskab.
• Nyfundamentalisme: Ny generation af muslimer, der oplevede uoverensstemmelse mellem islamiske værdier og samfundet de levede i. Eksempel: Taleban og al-Qaeda.
• Militant ekstremisme: Radikal og militant drejning, der førte til stigning i global jihadisme og terror.
  • Eksempel: Dannelsen af Islamisk Stat: Kulmination på militant islamisk ekstremisme, der forsøgte at etablere en streng islamisk lovgivning (sharia).

Radikalisering

Hvad er radikalisering?

• Radikalisering refererer til en proces, hvor en person eller gruppe gradvist tilslutter sig ekstremistiske overbevisninger.
• En radikaliseret person eller gruppe vil ofte retfærdiggøre anvendelse af udemokratiske midler og voldshandlinger for at opnå deres ideologiske mål.

Radikalisering er ikke det samme som radikalisme og fundamentalisme

• Radikalisering og radikalisme er ikke synonymer. Radikalisme refererer til politiske eller sociale overbevisninger, der søger større forandringer i samfundet.
• Radikalisering og fundamentalisme er ikke synonymer. Fundamentalisme er en urokkelig overbevisning om, at visse religiøse grundsandheder og dogmer er ufravigelig sandhed.

Typer af radikalisering

• Religiøs radikalisering er fokus i dette kapitel, men andre former inkluderer politisk, etnisk/nationalistisk, aktivistisk, og social radikalisering.

Årsager til radikalisering

• Personlige faktorer (fx identitetskrise, følelse af diskrimination).
• Sociale faktorer (fx økonomisk usikkerhed, manglende muligheder).
• Politiske faktorer (fx opfattelse af samfundets uretfærdighed).
• Religiøse faktorer (fx streng religiøs undervisning, indflydelse fra karismatiske religiøse ledere).
• Påvirkning fra online medier.

Hvordan sker religiøs radikalisering?

• En religiøs identitetsændring kan undersøges med konversionsmodeller, men radikalisering er ikke bare en konversion. Modellen dokumenterer ikke, at en troende bliver voldelig, og kan ikke bruges som en personlig risikotest.
• Radikalisering kan ske både top-down (ovenfra og ned, styret af en central organisation) og bottom-up (nedefra og op, startende ved individ- eller græsrodsniveau uden direkte påvirkning fra en central organisation).

Radikalisering og Terrorisme

• Radikalisering og terrorisme hænger ofte, men ikke altid, sammen.
• Definition af terrorisme er uklar og flydende, men man kan skelne mellem statslig, politisk og religiøs terrorisme.
• Religiøs radikalisering kan skabe et ideologisk fundament, hvorfra terrorisme kan opstå.
• Religiøse argumenter kan bruges til at legitimere terror. Analyse bør også undersøge politiske mål, sociale relationer, organisation og situation; vold kan ikke forklares direkte ud fra en religiøs lære alene.
• Nogle terrorhandlinger udspringer af dybt indgroede religiøse overbevisninger, andre kan være mere politisk motiverede. Religion kan bruges som en facade eller et værktøj i disse situationer.

Begreber i dette kapitel

autoritativ

Dvs. som den øverste autoritet eller myndighed, som alt andet skal indrettes efter.

marginaliserede

Mennesker eller grupper med begrænsede muligheder for deltagelse og indflydelse; betegnelsen siger ikke, at de er svage eller uønskede som personer.

dualisme

Tvedeling eller dobbelthed

puritanere

En gren af calvinismen, som havde meget fokus på fromhed og renhed. De blev forfulgt og undertryk i England, fordi de ikke ville indordne sig under Church of England.

Christian Right

Amerikanske miljøer, som forbinder konservativ kristendom med politisk mobilisering. De er ikke hele kristendommen eller én fælles organisation.

den evangelikale bevægelse

En kristen bevægelse, som går på tværs af de protestantiske kirker i USA, som bygger på tidligere vækkelser. De lægger vægt på personlig fromhed og omvendelse, og har haft meget stor synlighed i offentligheden og tiltrukket mange til kristendommen.

hardliners

Dvs. går ind for en hård linje uden kompromiser.

Prøv Fundamentalisme: brug kriterier frem for skældsord på et materiale

I en konstrueret tekst kræver en bevægelse, at dens udlægning af et skrift skal gælde uden mulighed for revision. Det kan være relevant for en fundamentalismeanalyse, men fortæller ikke alene, hvilke politiske midler bevægelsen accepterer.

Dit næste greb: Definér begrebet, og find tekstens konkrete syn på autoritet, fortolkning og modstandere. Undersøg handlinger særskilt fra etiketten.

Beviser bogstavelig læsning af én passage, at en gruppe er voldelig?

Nej. Skriftsyn og brug af vold er forskellige spørgsmål. En sådan konklusion kræver andet belæg.

Kilder og videre læsning

Brug kilderne til at undersøge begrebernes betydning og afprøve dine belæg. Skeln en teoretikers fortolkning fra materialets udsagn og fra din egen konklusion.

• Harvard: Indre variation og religions historiske forandring
• Peter L. Berger: Religion og modernitet