Senmoderne religion

Her får du et overblik over emnet senmoderne religion i noteform.

Hvad er senmoderne religion?

• Senmoderne religion er et begreb, som dækker over alle former for religiøsitet i det senmoderne samfund
• Senmoderne religion dækker over mange ting, da religiøsitet i det senmoderne samfund er flydende og foranderlig og ofte meget personlig og individuel
• Senmodernitet, postmodernitet, postsekularitet og flydende modernitet er forskellige teoretiske begreber. De kan belyse beslægtede forandringer, men er ikke synonymer og bør knyttes til deres teoretikere.

Kendetegn på senmoderne religiøsitet

Multireligiøsitet og interreligiøsitet

• Multireligiøsitet: Mange religioner og livssyn, som eksisterer side om side
• Interreligiøsitet: Dialog og samarbejde mellem forskellige religiøse grupper. Kaldes også religionsdialog eller religionsmøde.

Tværreligiøsitet og synkretisme

• Tværreligiøsitet: Kombination af elementer fra forskellige religioner og kulturer. Kaldes også tagselvbords-religion eller religiøs eklekticisme.
• Synkretisme: Sammensmeltning af forskellige trossystemer, fx i multireligiøse ægteskaber
• Synkretisme adskiller sig fra tværreligiøsitet ved at den ofte forsøger at skabe én ny sammenhængende helhed og enhed, hvor tværreligiøsitet ofte er mere flydende og omskiftelig.

Individualisering og oplevelsesreligion

• Individualisering kan betyde større vægt på personlige valg og erfaringer. Traditioner og religiøse institutioner kan fortsat have betydning; der er ikke nødvendigvis ingen bindinger.
• Fokuset på individets behov => der lægges mest vægt på den oplevelsesmæssige dimension

Privatisering og ikke-institutionalisering

• Privatisering betegner en tendens til, at religion opfattes som personlig. Religion kan samtidig være synlig i offentlig debat, politik og fællesskaber; tendensen gælder ikke alle samfund eller grupper.
• Ofte foregår religionen løsrevet fra de etablerede religiøse institutioner, som fx folkekirken, der mister medlemstal

Nye religioner og religiøse fællesskaber (nyreligiøsitet)

• Det senmoderne menneske finder ofte svar på sin søgen efter mening og identitet i nye religiøse fællesskaber
• Eksempler: scientology, asatro, new age, satanisme og hare krishna.

Religiøs fundamentalisme

• Religiøs fundamentalisme er en senmoderne tendens, da det er en modreaktion på senmoderne tendenser
• Indebærer nyfortolkninger af religionen, hvilket også er en senmoderne tendens

Nyritualisering

• Ritualer bliver nyfortolket og tilpasset senmoderne behov, fx drop in-dåb
• Nyritualisering kan også være, at nye ritualer designes, fx humanistiske ritualer som nonfirmation
• Nogle ritualer løsrives fra religionen, fx er yoga og mindfulness baseret på meget gamle ritualer fra østlig religion

Alternativ behandling og selvudvikling

• Religiøsitet i det senmoderne samfund fokuserer på personlige behov
• Ofte en holistisk tilgang, dvs. at fysisk, mentalt og åndeligt velvære hænger uløseligt sammen
• Nogle alternative praksisser forbindes med religiøse forestillinger og selvudvikling. Religionsfaglig beskrivelse af disse begrundelser dokumenterer ikke, at de helbreder sygdom.

Teori

På de følgende sider giver vi dig et overblik over de sociologiske teorier og teoretikere, som er relevante for emnet senmoderne religion

Anthony Giddens

• Giddens har fremlagt en teori om, at samfundet har udviklet sig på en måde, så vi nu lever i et senmoderne samfund. Han peger på fem tendenser, som har drevet denne udvikling

1. Aftraditionalisering: Religionen træder i baggrunden

• Religiøse, kulturelle og sociale traditioner er ikke længere fundamentet for samfundsordnen
• Religion er ikke længere en selvfølge eller en forpligtelse
• Mytologiske forklaringer på tilværelsen forlades til fordel for naturvidenskab og fornuft
• I det senmoderne samfund får religion et comeback som forklaring på spørgsmål, som videnskaben ikke behandler

2. Individualisering: Religiøsitet tilpasses individets behov

• Fordi den enkelte ikke længere er forpligtet på traditioner, får det større frihed til at forfølge sine egne interesser
• Det enkelte menneske kan vælge religionen til og fra
• Religionen er et tilbud som kan bruges til identitetsdannelse og selvudvikling
• Det er op til den enkelte selv at definere sin egen religiøse sandhed

3. Øget refleksivitet: Individet skal selv finde svar om tilværelsen

• Det er overladt til den enkelte at finde svar i tilværelsen => det senmoderne menneske reflektere mere over sine valg end tidligere

4. Adskillelse af tid og rum: Muliggør påvirkning fra fremmede kulturer

• Det senmoderne samfund er præget af en teknologisk udvikling, som har gjort, at kommunikation mellem mennesker er blevet gjort uafhængig af tid og rum
• => Det senmoderne menneske bliver lettere påvirket eller inspireret af fremmede kulturer og religioner, som det ikke tidligere havde adgang til

5. Udlejring af sociale relationer: Religionen er et ekspertsystem

• Funktioner, der i det traditionelle samfund foregik i lokalsamfundet, foregår nu andre steder
• Hjælp og viden søges hos eksperter, fx pædagoger, læger og ingeniører (ekspertsystemer)
• Religiøse vejledere og organisationer kan undersøges som kilder til ekspertise. Hos Giddens er ekspertsystemer fagligt organiserede systemer af viden; religion som helhed er ikke automatisk ét sådant system.

Zygmunt Bauman

En polsk-engelsk sociolog, som brugte betegnelsen “flydende modernitet” om det senmoderne samfund.

Den tunge og den flydende modernitet

Bauman skelnede mellem to forskellige former for modernitet:

• Den tunge modernitet. Et industrisamfund, hvor man fødes ind i en bestemt klasse. Den tunge modernitet er kendetegnet ved stabilitet, struktur og langsigtede planer.
• Den flydende modernitet. Et forbrugersamfund. Menneskets evne til at begå sig som forbruger er afgørende for identitetsdannelsen. Hele tilværelsen er flydende. Den flydende modernitet præget af usikkerhed, fleksibilitet og kortsigtede planer.

Mennesker er pilgrimme eller nomader i tilværelsen. 

• Moderne og senmoderne mennesker lever side om side. De er enten pilgrimme eller nomader i tilværelsen:
  • Pilgrim. Det moderne menneske. Har en fast retning for sit liv med faste holdepunkter.
  • Nomade. Det senmoderne menneske. Har ikke en fast retning for sit liv og ingen faste holdepunkter, men er i konstant bevægelse og søgen. To typer nomader:
    • Vagabonden er en metafor for den, hvis bevægelsesfrihed og muligheder er begrænsede eller ufrivillige. Den kan ikke bruges til at udpege bestemte mennesker som kommende fundamentalister.
    • Turisten er en metafor for den, der har ressourcer og mulighed for at vælge bevægelse og oplevelser. Metaforen siger noget om ulige muligheder, ikke at alle sådanne personer altid mangler et fast ståsted.

Religion er forbrug

• Religiøse symboler, opfattelser og praksisser er blevet forbrugsgoder, som mennesket i den flydende modernitet kan vælge og vrage imellem efter behov og ønsker. Man shopper efter sin egen religiøse identitet. 

Andre teoretikere

Her har vi noter til fire andre teoretiker, som er relevante i forhold til senmoderne religion:

David Lyon - de tre forskellige selv

• Det senmoderne samfund er et forbruger samfund.
• Menneskets identitet er en konstant proces
• Tre forskellige typer selv i det senmoderne samfund:
  • Det plastiske selv bruges som idealtype for en omskiftelig og fleksibel identitet. Det er ikke en klinisk personlighedstype eller en dom over, om et konkret menneske kan tage noget alvorligt.
  • Det ekspressive selv. Lægger vægt på personlig udvikling og nå frem til sit rigtige “jeg”. Afviser traditionelle normer og religion til fordel for at udvælge de religiøse elementer, som føles rigtige
  • Det underkastede selv betegner en idealtype, hvor personen finder identitet ved at indgå i et stærkt, autoritativt fællesskab. Forklaringen kan undersøges i materialet; man kan ikke udlede den af en persons medlemskab alene.

Jan Hjärpe - analyse af religionens forhold til samfundet

• Har udviklet en analysemodel, der belyser, hvordan traditionel religion forholder sig til det omgivende samfund
  • Religionens indhold: Er religionen traditionalistisk eller modernistisk?
  •  Religionens funktion: Er religionen sekularistisk eller fundamentalistisk? 
  • Religionens engagement: Hvilken indstilling har religionens medlemmer til religionen: Entusiasme, ligegyldighed eller afstandtagen?
• De fire positioner.
  • Religionens indhold og funktion beskrives ofte som et koordinatsystem, hvor religionen kan befinde sig på et hvilket som helst punkt
    • Dvs. Hjärpes positioner ikke er faste båse, men kan findes i mange forskellige variationer.

Mary Douglas: gitter/gruppe-modellen

• Douglas’ model går ud fra, at der findes to dimensioner i samfundet, gitter-dimensionen og gruppe-dimensionen, som enten kan være stærkt eller svagt
  • Gitter eller grid betegner graden af social regulering gennem roller, rang og forventninger. Det er bredere end antallet af skrevne love i et samfund.
  • Gruppe eller group betegner, hvor stærkt personen er knyttet til et afgrænset fællesskab, og hvor tydeligt medlemskab forpligter. Det er ikke blot en holdning om individets værdi.
• Fire kulturer. De mulige kombinationer af de to dimensioner skaber fire forskellige kulturer i samfundet
  • Hierarkisk kultur. Gruppen er vigtigere end individet. Der lægges vægt på at fastholde regler, traditioner og strukturer.
  • Egalitær kultur: Stærk gruppe og svagt gitter. Fællesskabet forpligter, mens intern rang og faste hierarkier begrænses. Flade strukturer betyder derfor ikke, at individet står over gruppen.
  • Fatalistisk kultur: Svag gruppe og stærkt gitter. Personen møder begrænsende regler og roller uden stærk støtte fra et fællesskab. Betegnelsen beskriver en social position, ikke nødvendigvis tro på en religiøs skæbne.
  • Individualistisk kultur: Svag gruppe og svagt gitter. Relationer og roller er relativt åbne for forhandling. Det betyder ikke, at mennesker aldrig tager hensyn til andre.

Niklas Luhmann - religion som ét system blandt mange

• Sociologisk systemteori: Samfundet består af mange delsystemer, som er selvstyrende og uafhængige
  • fx retsvæsen, videnskab, politik, religion og mange flere
• Luhmann beskriver funktionelt forskellige delsystemer uden én fælles central styring. Det er en beskrivende teori om samfundet, ikke et moralsk princip om, at alle systemer er lige gode.
• Samfundet er polycentrisk
• I Luhmanns teori undersøges religion som et socialt delsystem med en særlig funktion og kommunikationsform. Teorien siger ikke, at religion og videnskab altid har lige stor indflydelse eller samme type gyldighed.
• Luhmann anså religion som et vigtigt delsystem: Religionen kan bruges til at få livets paradokser og kriser til at have mening

Senmoderne religionsformer

Her er et overblik over forskellige religionsformer i det senmoderne samfund:

Verdensreligionerne

De abrahamitiske religioner (jødedommen, kristendommen, islam)

• Jødedommen
  • Jødedom omfatter forskellige forståelser af folk, religion, konversion og forholdet til ikke-jøder. Anerkendelse af andre menneskers religiøse liv varierer; jødedom er ikke blot en religion, man ikke kan tilslutte sig.
  • Enhedsmenigheder kan samle forskellige jødiske retninger i en lokal organisation. Andre menigheder har bestemte liturgiske og religiøse profiler; alle vestlige menigheder er ikke enhedsmenigheder.
  • Jødisk mystik tiltrækker senmoderne mennesker. Jødiske mystik, også kaldet kabbalisme er blevet populært blandt ikke-jøder og i vestlig popkultur.
• Kristendommen og islam
  • Udfordret af de senmoderne tendenser
  • To strategier: Afvisning eller tilpasning.
    • Afvisning
      • Står fast på de klassiske religiøse dogmer og afviser omtolkninger
      • Tilbyder et alternativ til den flydende religiøsitet ved at tilbyde faste rammer og strukturer
      • Traditionalisme. Kan udvikle sig til fundamentalisme, som bekæmper senmodernisme
    • Tilpasning
      • Fokus på udvikling af nye fællesskabsformer
      • Dogmer er ikke væsentlige, så de omtolkes til at passe ind i moderne værdier
      • Modernisme.
  • Folkekirken er et eksempel på, hvordan kristendommen tilpasser sig det senmoderne samfund med udvikling af nye ritualer (fx drop-in dåb) og flere forskellige præsteroller
  • Euroislam er et eksempel på, hvordan islam forsøger at tilpasse sig det senmoderne samfund

De dharmiske religioner (hinduisme og buddhisme)

• Hinduistiske og buddhistiske traditioner har gennemgået mange forandringer. Hvordan de reagerer på nutidige forhold, afhænger af den konkrete tradition, institution og situation; de tilpasser sig ikke automatisk eller lettere end andre religioner.
  • Der findes ikke én fælles overordnet autoritet for alle hinduer eller buddhister. Konkrete skoler kan samtidig have tydelige læresætninger, autoritative tekster og forpligtende normer.
  • Fleksibilitet. Historisk set har både hinduismen og buddhismen altid udviklet sig ved at indoptage nye elementer og tilpasse sig omgivelser.
  • Fokus på individet. Det centrale fokus er selvets udvikling og erkendelse.
• Ny-hinduisme og google-buddhisme
  • Mange elementer fra de to religioner er blevet omfortolket og nyritualiseret i en vestlig sammenhæng
  • Ny-hinduisme: Mange nyreligiøse bevægelser tager udgangspunkt i hinduisme, fx Hare Krishna.
  • Google-buddhisme: Buddhistiske forestillinger og praksis findes overalt i det senmoderne samfund. Senmoderne mennesker sammensætter deres forståelse af buddhismen ud fra, hvad de kan finde på internettet.

Nye religioner (nyreligiøsitet)

Hvad er nyreligiøsitet?

• Ikke en fast definition af begrebet
• Er nye religionsformer, der er dukket frem i løbet af de sidste 50-100 år
• Fællesstræk:
  • Fokus på individets spirituelle oplevelser og selvudvikling
  • Holistisk menneskesyn

Hvad er new age?

• Betyder “ny tid”. En bevægelse, som udspringer af forestillingen om, at menneskeheden er på vej ind i en ny tidsalder, hvor mennesket bliver mere oplyst
• New age har ikke nogen fast struktur, og er ikke begrænset til religion, men spreder sig også til filosofi, psykologi og mange andre.
• New age bygger både på østlige og vestlige traditioner, fx lære om karma og reinkarnation fra østen og elementer fra vestlig esoterik
• New age og nyreligiøsitet er ikke det samme, men grænsen er sløret, da mange nye religionsformer indeholder new age-træk.

Eksempler på nyreligiøsitet

• Nyhedenskab (nypaganisme)
  • Uddøde hedenske religioner har fået en genopblomstring i det senmoderne samfund, fx asatro.
  • Moderne asatro kan undersøges gennem individuelle valg og lokale fællesskaber. Den har ingen fælles øverste autoritet, men enkelte grupper kan have vedtægter, religiøse ledere og faste ritualer.
• Satanisme
  • Et overordnet begreb, der dækker over forskellige religiøse og filosofiske retninger, hvor Satan eller sataniske symboler er centrale elementer.
  • Church of Satan og The Satanic Temple er eksempler på retninger, som ikke betragter Satan som en eksisterende guddom. Det giver ikke et sikkert globalt antal eller en fordeling af alle satanister.
  • Senmoderne fællesstræk ved satanisme:
    • Individualisme og autonomi er vigtige i flere satanistiske retninger. Udsagn om mennesket som gud kan være symbolske eller have en anden betydning i teistiske grupper; fortolk den konkrete tekst.
    • Modstand mod etablerede religiøse og sociale normer.
    • Brug af medier og symbolsk kommunikation. Effektiv brug af moderne medier og symboler til at formidle deres budskab. Dette inkluderer brugen af musik, film, internettet og andre platforme
• Scientology
  • Indeholder mange senmoderne træk
    • Synkretistisk baggrund med elementer fra østlig religion, science fiction og psykoterapi mv.
    • Fokus er det enkelte individs udvikling
    • Det er muligt at være medlem af andre religioner, samtidig med, at man deltager i scientology
• Hare Krishna
  • Senmoderne træk ved Hare Krishna
    • Globalisering. Et eksempel på en religion, som overskrider nationale grænser og har bredt sig til hele verden.
    • Udnyttelse af teknologi. udnytter den moderne teknologi til at formidle sit budskab, især inden for medieproduktion
    • Kulturel pluralisme. Er åben for personer fra alle kulturelle baggrunde.
    • Individualisering og erfaringsreligion. Lægger vægt på indre åndelig vækst og selvrealisering. Tilbyder meningsfyldte oplevelser og et religiøst fællesskab.

Begreber i dette kapitel

autonomi

Dvs. at mennesket er selvstyrende og selvbestemmende.

Prøv Senmoderne religion: valg og institutioner på samme tid på et materiale

I et konstrueret interview deltager en person i en kirkes højtider og bruger samtidig meditation fra en app. Analysen kan undersøge, hvilken betydning personen selv tillægger aktiviteterne, og hvem der giver dem autoritet.

Dit næste greb: Undersøg konkrete valg, begrundelser og tilhørsforhold. Sammenlign med en relevant teori og prøv, hvad teorien ikke forklarer.

Er brug af meditation automatisk bevis for buddhistisk tro?

Nej. Praksis kan anvendes i forskellige sammenhænge. Personens forståelse og aktivitetens ramme skal undersøges.

Hold gitter og gruppe adskilt

Social regulering	Svag gruppe	Stærk gruppe
Stærkt gitter	Fatalistisk position: Mange bindinger, begrænset fællesskabsstøtte.	Hierarki: Tydelige roller og forpligtende fællesskab.
Svagt gitter	Individualisme: Åbne roller og løsere gruppetilknytning.	Egalitær position: Forpligtende gruppe, begrænset intern rang.

Gitter handler om regulering gennem roller og forventninger. Gruppe handler om tilknytning til et afgrænset fællesskab. En egalitær gruppe kan derfor have stærkt fællesskab og samtidig svagt hierarki. Undersøg konkrete relationer; modellen er ikke en test af, hvilken type en person er.

Kilder og videre læsning

Brug kilderne til at undersøge begrebernes betydning og afprøve dine belæg. Skeln en teoretikers fortolkning fra materialets udsagn og fra din egen konklusion.

• Marco Verweij: Grid og group, især side 265-269
• Peter L. Berger: Religion og modernitet