Religionskritik

Find kritikerens påstand, begrundelse og mål. Undersøg derefter, om belægget støtter kritikken.

På denne side

Her giver vi dig et overblik over religionskritik i noteform.

Hvad er religionskritik?

Den klassiske religionskritik er den oftest anvendte betydning

  • Dette kapitel behandler især filosofisk religionskritik og udvalgte nyere debatter. Begrebet bruges også om kritik af praksis, institutioner og bestemte fortolkninger.
  • Kaldes også filosofisk religionskritik
  • Religionskritiske tekster kan være materiale i religionsfaget. En kritik er et standpunkt, som analyseres med samme opmærksomhed på argumentation, forudsætninger og kilder som andre tekster.
    • Religionsvidenskab forholder sig neutralt til, om religion er godt eller dårlig
    • Filosofiske religionskritikere har forskellige mål. Nogle vil afvise religion, andre bestemte gudsforestillinger, moralske normer eller argumenter; ikke al religionskritik kræver religionens afskaffelse.

Andre former for religionskritik

  • Ordet “kritik” er ikke nødvendigvis negativt
  • Kritik kan også være en neutral undersøgelse og vurdering
  • Religionskritikken kan derfor også være neutral eller opfattes positivt

Religionskritik, som kan opfattes positivt

  • Auguste Comte (1798-1857) mente, at religion er en forudsætning for social orden
  • Émile Durkheim (1858-1917) mente, at religion muliggør en fælles moral i samfundet
  • Carl Gustav Jung (1875-1961) tillægger religiøse symboler og forestillinger betydning i psyken. Det er en psykologisk teori, ikke dokumentation for en bestemt religions sandhed.

Praktisk religionskritik - kritik af religionens praksis

  • Den filosofiske religionskritik beskæftiger sig med religionens indhold (dvs. de religiøse forestillinger)
  • Den praktiske religionskritik kritiserer religionens praksis, dvs. hvordan religionen fungerer og det, dens tilhængere gør, fx
    • Religioner er blevet kritiseret for at være undertrykkende over for visse grupper (fx kvinder og homoseksuelle)
    • Kristendommens og islams brug af vold i religionens navn (korstog og jihad)

Religionskritik som kommer indefra

  • Religionskritik kan også komme indefra, dvs. fra religionens egne tilhængere, hvilket kan få store konsekvenser for religionen, fx
    • Evangelierne fremstiller Jesus i diskussioner med andre jødiske grupper. Kristendommens gradvise udvikling til en særskilt religion kan ikke reduceres til én kritik af farisæerne.
    • Den kristne Martin Luthers kritik både af den katolske kirkes praksis og lære => Reformationen og en helt ny gren af kristendommen (protestantismen)
  • Den interne religionskritik er ofte en afgørende faktor for at religioner udvikler sig

Religionskritikkens forudsætninger

Samfundsudviklingen spiller en rolle for religion

  • Den negative religionskritik hænger sammen med samfundets udvikling og religionens skiftende rolle i samfundet
    • Anthony Giddens har fremlagt en teori om samfundets udvikling fra traditionelt til moderne

Det traditionelle samfund - religionen var en selvfølge

  • Traditionerne var omdrejningspunktet: Man fulgte i sine forældres fodspor og overtog deres erhverv og religion
  • Fællesskabets interesser blev vægtet højere end den enkeltes
  • Religionen er en del af traditionen og der sættes ikke spørgsmålstegn ved religion og ritualer
  • Traditionelle samfund kan have stærke religiøse institutioner og fælles normer. Det beviser ikke, at alle mennesker deler troen eller er uden tvivl.
  • Tilværelsen forstås og forklares mytologisk, dvs. fx at mad og tøj er en gave fra Gud
  • Mulighederne for offentlig kritik afhænger af samfundets magtforhold og institutioner. Religiøs uenighed og kritik findes også før moderniteten.

Det moderne samfund - sekularisering og aftraditionalisering

  • Modernisering kan ændre religionens institutioner, praksis og autoritet. Sekularisering betegner bestemte forandringer i religionens rolle; den er ikke et andet ord for, at mennesker begynder at tænke rationelt.
    • Religionskritikken og sekulariseringen går hånd i hånd
    • Sekulariseringen var en lang proces, der foregik over flere århundreder og tre tidsepoker: Renæssancen, oplysningstiden og industrialiseringen

1400-1600-tallet: Renæssancen

  • Menneskesynet ændrer sig: Mennesket skal ikke blot overtage kirkens verdensbillede, men også selv udforske og skabe sin forståelse af verden
  • Renæssancen rummer forskellige religiøse og filosofiske positioner. Humanisme og udforskning af verden betyder ikke nødvendigvis afvisning af Gud.
  • Renæssancens humanisme betoner blandt andet klassiske tekster, uddannelse og menneskets muligheder. Mange humanister er samtidig kristne; humanisme betyder ikke blot, at mennesket erstatter Gud som centrum.
  • En række vigtige begivenheder, som er vigtige for sekulariseringen og at religion træder i baggrunden:
    • Gutenbergs revolutionering af trykkekunsten.  Information bliver meget lettere tilgængelige for almindelige mennesker.
    • Reformationen. Kirken bliver splittet og mister meget religiøs, økonomisk og politisk indflydelse.
    • Den videnskabelige revolution. Filosoffer og videnskabsfolk udfordrer kirkens verdensbillede og lægger grunden for den moderne videnskab.

1700-tallet: Oplysningstiden

  • Religionen glider i baggrunden og der tvivles på myternes sandhedsværdi (fx skabelsesberetningen)
  • Sikker viden kan kun komme fra fornuften (rationalisme) og det, der kan observeres (empirisme)
  • Gud reduceres til en skabergud, som har trukket sig tilbage og ikke blander sig i verdens gang (deisme).
  • Menneskerettighedserklæringen (1789) kan ses som en konsekvens af det nye humanistiske menneskesyn.

1800-tallet og frem: Industrialisering og darwinisme

  • Samfundet ændrer sig på flere måder
    • Industrialisering og urbanisering opløser det traditionelle landbrugssamfund
    • Charles Darwin udgav On the Origin of Species i 1859. Værket bidrog til nye diskussioner om arternes udvikling og forholdet mellem naturvidenskab og bibelske fortolkninger.
    • Naturvidenskabens gennembrud og industrialiseringen betyder en aftraditionalisering af samfundet
    • Den filosofiske religionskritik bryder frem som en konsekvens af større fokus på menneskets fornuft

Klassisk tysk religionskritik

Den klassiske, tyske religionskritik udgøres primært af fire tænkere. De angriber alle i udgangspunktet kristendommen. Det fælles udgangspunkt for kritikken er, at religion er en menneskelig og skadelig konstruktion.

Ludwig Feuerbach (1804-1872) - Antropologisk religionskritik

  • Tysk filosof
  • Gud er skabt i menneskets billede
    • Gud er en projektion af menneskelige idealer, fx godhed
  • Mennesket skal opgive Gud og selv udøve de gode egenskaber
  • Når man taler om Gud, så taler man i virkeligheden om mennesket (antropologi)

Karl Marx (1818-1883) - Sociologisk religionskritik

  • Tysk filosof, som var meget optaget af de sociale uligheder i samfundet og som fik meget stor indflydelse på udviklingen af socialismen.
  • Religion er et rusmiddel (“Opium for folket”)
    • Underklassen, som udnyttes af overklassen, lader sig trøste af religionen og af dens løfter om et bedre liv i paradis
  • Marx forbinder religiøs trøst med samfundets materielle forhold og lidelse. Kritik af religion må derfor også rette sig mod de forhold, der skaber behov for trøsten.
    • I indledningen til kritikken af Hegels retsfilosofi beskriver Marx religion både som udtryk for virkelig lidelse og som protest imod den. Det er en analyse af forholdet mellem religion og samfund, ikke en dokumenteret prognose om, hvornår religion forsvinder.

Friedrich Nietzsche (1844-1900) - Moralsk religionskritik

  • Tysk filosof, som har haft stor indflydelse på eksistentialistisk filosofi.
  • Kritik af den kristne næstekærlighedsmoral
    • Mennesket skal tage kontrol over sin egen tilværelse, men er begrænset af buddet om næstekærlighed
    • Slavemoral og herremoral
      • Slavemoral: Kristendommen hylder ydmyghed og svaghed, med buddet om, at mennesket skal “vende den anden kind til”
      • Nietzsches skel mellem herre- og slavemoral undersøger værdiers oprindelse og omvurdering. Hans kritik er ikke en enkel regel om, at alle skal ignorere andre menneskers behov.
      • Mennesket skal blive et overmenneske, der laver sin egen moral ubegrænset af religionens normer
  • Gud er død
    • Nietzsches udsagn om Guds død undersøger tabet af en fælles religiøs horisont og dets konsekvenser for værdier og mening. I Den muntre videnskab, aforisme 125, fremfører en figur udsagnet; det er ikke blot en konstatering af, at videnskab har erstattet al tro.
    • Hos Nietzsche rejser svækkelsen af troen på Gud spørgsmål om værdiernes grundlag og risikoen for nihilisme. Perspektivisme betyder ikke uden videre, at alle påstande eller fortolkninger er lige gode.

Sigmund Freud (1856-1939) - Psykologisk religionskritik

  • Østrigsk læge og grundlægger af psykoanalysen. Freud forklarer blandt andet religiøs tro gennem ønsker, hjælpeløshed og forestillingen om en beskyttende fader. Det er en historisk teori, ikke en klinisk diagnose af alle troende.
  • Freud sammenligner visse religiøse mønstre med neurose og beskriver religion som illusion. Hans religionskritiske brug af disse begreber skal skelnes fra en nutidig vurdering af en persons psykiske helbred.
    • I The Future of an Illusion forbindes religion med menneskets behov for beskyttelse og ønsker om retfærdighed og fortsat liv. Illusion betyder her først og fremmest ønskebetinget tro, ikke automatisk en faktisk forkert påstand.
  • Freud: Religion som forsvarsmekanisme
    • Freud fortolker religion som et forsvar mod naturens kræfter og tilværelsens lidelse. Han forbinder trygheden med ønsker om beskyttelse; en illusion betyder hos ham ikke nødvendigvis, at forestillingen er falsk.

Nyateisme

Nyateismen er en form for religionskritik, som er opstået i de senere år. Den er karakteristisk ved, at den anser teisme, dvs. tro på gud, som samfundsskadeligt og aktivt kæmper i mod teisme (anti-teisme).

Richard Dawkins (f. 1941) - Religion er en virus

  • Britisk biolog. Har skrevet adskillige bøger og medvirket i tv-serier imod religion.
  • Dawkins bruger en omstridt virusmetafor om trosudsagn, der overføres kulturelt. Han forbinder samtidig børns modtagelighed med biologisk evolution; metaforen er ikke en klinisk sygdomsdiagnose.
  • The God Delusion er et centralt værk i Dawkins’ religionskritik. Han diskuterer blandt andet, om en designer forklarer kompleksitet, eller selv kræver forklaring; argumentationen rummer mere end spørgsmålet om, hvem der skabte Gud.

Sam Harris (f. 1962) - Religion strider mod fornuften og er farlig

  • Amerikansk neurovidenskabsmand, som mener, at religion strider med fornuften
  • Både fundamentalistisk og moderat religion er en trussel mod civilisationen
  • Harris mener bl.a. at man ikke tager religiøse begrundelser for terror alvorlige nok ved at forveksle dem med andre begrundelser (politiske, økonomiske, sociale).

Christopher Hitchens (1949-2011) - Religion undertrykker ytringsfriheden

  • Engelsk-amerikansk journalist og kendt fortaler for anti-teisme. Begrebet anti-teisme fandtes før Hitchens; han er ikke dets ophavsmand.
  • Kritiserer religioner for at undertrykke og undergrave ytringsfriheden

Daniel Dennett (1942-2024) - Religion skal undersøges naturvidenskabeligt

  • Efterlyser, at religion kommer under naturvidenskabelig analyse for at finde ud af, hvor den kommer fra
  • Angriber ikke religiøs tro i sig selv, men den påståede manglende vilje blandt troende til at se religion som et naturvidenskabeligt fænomen, der kan forklares rationelt

Religionsforsvar

Religion og  videnskab forklarer forskellige dele af tilværelsen

  • Religion i det senmoderne samfund kan forsvares ved, at religion blot forklarer nogle sider af tilværelsen, hvor videnskaben forklarer andre
  • Ét religionsforsvar skelner mellem videnskabelige forklaringer af processer og religiøse spørgsmål om mening. Skellet er ikke uomstridt, da religiøse tekster også kan fremsætte historiske og naturbeskrivende påstande.

Religioners modsvar er at tilpasse sig og fremhæve det gode

  • Mange religiøse besvarer religionskritik med, at kritikken er for ensidig og ser bort fra positive aspekter ved religion
    • Religiøse institutioner har bidraget til hospitaler, skoler og social hjælp. Undersøg et konkret historisk eksempel: Hvem stod bag, hvem blev hjulpet, og hvilken rolle havde religion i arbejdet?
  • En anden forsvarsmekanisme mod religionskritik er, at religionen tilpasser sig
    • Fx i protestantisk kristendom, hvor kvinder i højere grad stilles lige med mænd ift. kirkens embeder

Historisk-kritisk læsning af religiøse tekster og afmytologisering

  • Et forsøg på forsvar mod religionskritik har været at rationalisere de religiøse fortællinger, fx den historisk-kritiske læsning inden for kristendommen:
    • Teologer begyndte at arbejde med Bibelens tekster, som om det var historiske dokumenter og forholde sig kritisk til teksterne oprindelse og historiske sandhed
  • Et teologisk forsøg på at forsvare kristendommen var afmytologisering, som tyskeren Bultmann foreslog:
    • Bultmanns afmytologisering søger at fortolke Det Nye Testamentes mytiske verdensbillede i forhold til menneskets eksistens. Den går ikke blot ud på at slette alle myter fra teksten.

Apologetik - filosofisk religionsforsvar

  • Apologetik er filosofisk religionsforsvar, som særligt findes inden for kristendommen
    • Fx teologen Alister McGrath, som har skrevet bøger imod Richard Dawkins og andre anti-teister
  • Generel forsvar for teisme findes også
    • Fx filosof og teolog William Lane Craig, som argumenterer for teismen vha. et kosmologisk gudsbevis (dvs. tanken om, at nogen må have forårsaget, at universet (kosmos) eksisterer).

Begreber i dette kapitel

korstog

Paveligt legitimerede krigstogter fra slutningen af 1000-tallet med forskellige mål og områder. Urban II opfordrede i 1095 til det første korstog mod øst.

rationelt

Dvs. med fornuften

antropologi

Læren om mennesket.

rusmiddel

Et stof, som kan påvirke bevidsthed, stemning og adfærd, eksempelvis alkohol eller andre rusmidler.

neurovidenskabsmand

Forsker i hjernens processer

rationalisere

Dvs. forklare dem ud fra fornuften

Prøv Religionskritik: hvad bliver kritiseret og hvorfor? på et materiale

I en konstrueret debat kritiserer en person en religiøs leders magt, men forsvarer samtidig sin egen tro. Det er upræcist at kalde argumentet ateistisk alene, fordi det kritiserer en religiøs institution.

Dit næste greb: Angiv kritikpunkt, belæg og det ideal, kritikken bygger på. Undersøg derefter et relevant modsvar uden selv at gøre sandhedsdommen til analysens facit.

Beviser en forklaring på, hvorfor mennesker tror, at troens indhold er falsk?

Nej. En oprindelsesforklaring og en vurdering af en påstands sandhed er forskellige argumenter.

Kilder og videre læsning

Brug kilderne til at undersøge begrebernes betydning og afprøve dine belæg. Skeln en teoretikers fortolkning fra materialets udsagn og fra din egen konklusion.

Del siden

Send linket til en, der kan bruge hjælpen.

Kopiér linkMailFacebook