Metoder i religion

Teori

Her er et overblik over teorier i Religion.

Hvad er en teori i Religion?

• En teori i religion er en videnskabelig teori.
• En videnskabelig teori skal beskrive og forklare det fænomen, som undersøges
• En faglig teori skal begrundes i relevant materiale og gøre sine begreber og antagelser tydelige. Iagttagelser kræver også fortolkning; faglighed er ikke det samme som et perspektiv uden forudsætninger.
• Falsificerbarhed er ét videnskabsteoretisk kriterium, især for empiriske forklaringer. Fortolkende religionsforskning vurderer også belæg, sammenhæng, kildekritik og alternative læsninger; alle dens teorier testes ikke som naturvidenskabelige hypoteser.

Metoder udspringer af teorier

• Metode kan forstås som anvendt teori
  • Teorien præsenterer en måde at forstå og anskueliggøre religion
  • Metoden angiver, ud fra teorien, en måde at analysere religioner på
• Eksempler på teorier, der anvendes som metode
  • Ninian Smarts teorier om religioners syv dimensioner
  • Arnold van Genneps teori om overgangsritualer

Ikke alle teorier bliver til metoder

• En teori giver ikke automatisk en færdig analysemodel. Også religionskritik, evolutionistiske teorier, rational choice og fænomenologi kan dog omsættes til spørgsmål og undersøgelser, hvis fremgangsmåden begrundes.
  • Religionskritiske teorier (Feuerbach, Nietzsche, Marx, Freud)
  • Evolutionistiske teorier (Edward Tylor, James Frazer)
  • Rational choice kan bruges til at undersøge religiøse valg, tilknytning og organisation. Teorien skal afgrænses til en konkret påstand og relevante data.
  • Eliades religionsfænomenologi undersøger blandt andet forestillinger om det hellige, mytisk tid og hellige steder. Det er en bestemt teoretisk tilgang, ikke blot den almene hermeneutik.

Hermeneutik

Hermeneutik er den grundlæggende metode

• Den hermeneutiske metode er grundlaget for alle andre fortolkende metoder i de humanistiske fag, inkl. Religion.
• Hermeneutik kan forstås som et andet ord for fortolkning

Den moderne hermeneutik

• Kan bruges til at fortolke alle typer tekster
• Udvidet tekstbegreb. Ikke blot ord på skrift, men også religiøs kunst, helligsteder, arkitektur, beklædning og mange andre former for religiøse udtryk

Den hermeneutiske cirkel (og spiral)

• Den hermeneutiske cirkel er en praktisk anvendelse af den hermeneutiske metode
• Man fortolker en tekst i en cirkelbevægelse mellem tekstens helhed og dens enkeltdele
• Den hermeneutiske cirkel kan også forstås som en vekselvirkning af analyse (opdeling af teksten i enkeltdele) og fortolkning (sætte enkeltdele sammen til en helhedsforståelse)
• Nogle gange tales også om den hermeneutiske spiral, fordi det tænkes, at man ved hver bevægelse mellem enkeltedele og helhed opnår en dybere eller højere forståelse af teksten

Religionsfænomenologi

Hvad er fænomenologi?

• Fænomenologi vil sige at man fokuserer på fænomener
  • Fænomen betyder “det, som viser sig”
  • Fænomener i religion kan være både konkrete ting (fx religiøse tekster eller bygninger) og abstrakte ting (fx bønner og religiøse forestillinger)
• Religionsfænomenologisk metode går ud på at observere og analysere fænomener
• Religionsfænomenologi bruges ofte komparativt, dvs. at man sammenligner religioner, fordi visse religiøse fænomener optræder i de fleste religioner (fx skabelsesmyter og overgangsritualer)
• Ufuldstændig liste med eksempler på religiøse fænomener
  • Tekster og fortællinger (myter, helligskrifter, mundtlige overleveringer, bønner, lyrik)
  • Religiøs praksis (ritualer, bøn, gudstjeneste, faste, almisse)
  • Helligsteder (kirker, moskéer, templer, axis mundi, helligdomme, hellige byer)
  • Genstande (klædedragter, bedekranse, bøger, smykker, ting som indgår i ritualer)
  • Religiøs kunst (musik, billeder, arkitektur, udsmykning)
  • Mennesker (præster, munke/nonner, lægfolk)
  • Andre ting

Fænomenologiske teorier

Her er et overblik over de teoretikere, som du sikkert vil støde på i religion:

Mircea Eliade - Fænomener: Det hellige kommer til syne

• Rumænsk religionshistoriker, som fik stor betydning for studiet af det hellige og religionsfænomenologi. Fænomenologiske tilgange fandtes også før ham.
• Opfattede “det hellige” som noget konkret eksisterende, som menneske kan komme i kontakt med
• Hierofani: Det hellige kommer til syne, fx på helligsteder
• Eliade sammenligner myter, ritualer og symboler for at fortolke, hvordan det hellige viser sig og organiserer menneskers verden. Vurdér, om hans brede sammenligning belyser dit materiale eller overser dets historiske og sociale særpræg.

Ninian Smarts teori om religionens syv dimensioner

• Skotsk religionsforsker, som mente at alle religioner indeholder elementer fra syv forskellige dimensioner
  1. Den dogmatiske dimension - tro og lære
  2. Den rituelle dimension - ritualer og religiøs praksis
  3. Den mytiske dimension - helligskrifter og mytologiske fortællinger
  4. Den oplevelsesmæssige dimension - mystiske træk og religiøse oplevelser
  5. Den etiske dimension: religiøst begrundede påbud og forbud
  6. Den sociale dimension: det religiøse fællesskab og religionens struktur
  7. Den materielle dimension: bygninger, kunst og materialer
• De syv dimensioner kan bruges til at formulere spørgsmål til materialet. Vælg de relevante dimensioner, og begrund svarene med konkrete tekststeder, handlinger eller genstande.

Jørgen Podemann Sørensens teori om de tre planer

• Dansk religionsforsker, som opstiller en teori om tre planer i ritualer:
  1. Det rituelle plan. Det som gøres og siges.
  2. Det mytiske plan. Den myte, som er baggrund for ritualet.
  3. Virkningens plan. Den effekt, som ritualet tænkes at have (kaldes også effikacitet)
• I afsnittet om metoder kan du se, hvordan Podemanns teori kan bruges som metode til analyse.

Metoder til fænomenologisk analyse

Her er et overblik over metoder til fænomenologisk analyse i Religion.

Smarts syv dimensioner som metode til analyse

• Smarts teori kan bruges som metode til at analysere religiøse fænomener
• Eksempel: Udgangspunkt for analyse af ritual kunne se sådan ud:
  1. Hvad går ritualet ud på? (den rituelle dimension)
  2. Hvad siger ritualet om religionens tro og lære? (den dogmatiske dimension)
  3. Hvad er den mytologiske baggrund for ritualet? (den mytiske dimension)
  4. Hvad beskriver deltagerne, at de oplever i ritualet, og hvilken kilde giver belæg for det? (den oplevelsesmæssige dimension)
  5. Er ritualet en religiøs pligt? Hvilke konsekvenser har ritualet for deltagerens livsførsel? (den etiske dimension)
  6. Hvilken rolle spiller ritualet for det religiøse fællesskab? (den sociale dimension)
  7. Hvor foregår ritualet? Hvilke genstande anvendes? (den materielle dimension)
• Ninian Smarts dimensioner kan også bruges til at sammenligne religiøse fænomener (fx bryllupsritualer i forskellige religioner)

Podemanns teori som metode til analyse

• Podemanns teori om tre planer kan bruges til at analysere ritualer på denne måde:
  • Det rituelle plan. Hvilke fænomener optræder i ritualet?
  • Det mytiske plan. Hvad er sammenhængen mellem ritualet og den mytiske baggrund?
  • Virkningens plan: Hvilken effekt tilskriver udøverne ritualet, og hvordan beskriver kilden denne forventning? Skeln mellem forventet religiøs virkning og en virkning, du faktisk har undersøgt.

Generel model til fænomenologisk analyse i religion

• Her er et forslag til en fænomenologisk analysemodel, som du kan bruge til at analysere alle slags religiøse fænomener
  1. Redegørelse og kildekritik.
     • Hvor kommer kilden fra? Er kilden negativ/positiv? Subjektiv/objektiv? Indefra- eller udefra-synsvinkel?
     • Gør rede for indhold, opbygning og bestanddele
  2. Analyse
     • Hvordan forholder fænomenets bestanddele sig til helheden ?
     • Hvordan anvendes fænomenet i religiøse praksis?
     • Hvordan forholder fænomenet sig til det hellige?
     • Indgår der andre fænomener?
  3. Fortolkning
     • Hvad siger fænomenet om religionens trosforestillinger og religiøs praksis?
     • Hvilken virkning eller betydning har fænomenet for udøverne af religionen?
     • I forbindelse med fx SRP:
       • Hvordan er din analyse med til at belyse din problemformulering?
       • Hvilke spørgsmål og begrænsninger rejser analyserne, og hvad kan dit materiale ikke afgøre?
       • Hvordan er analyserne konkret med til at besvare din problemformulering?
  4. Sammenligning og perspektivering
     • Sammenlign det analyserede fænomen med andre fænomener, fx
       • Et lignende fænomen i en anden religion
       • Et andet fænomen i samme religion
       • Fænomenets historiske udvikling og betydning

Religionssociologi

Hvad er religionssociologi?

• Det område af Religion, hvor vi kigger på religionens betydning og funktion i samfundet
  • Metodisk overlap mellem Samfundsfag og Religion
• Funktionalisme er et ofte anvendt begreb i religionssociologien. Det har fokus på religionens funktion i samfundet
  • Religionssociologi undersøger blandt andet sociale relationer, institutioner og religionens funktion. Religionsfænomenologi undersøger og sammenligner religiøse fænomener; de to tilgange overlapper og kan kombineres.

Religionssociologiske teorier

Her er et overblik over religionssociologiske teorier

Émile Durkheim: Religion binder samfundet sammen

• Fransk sociolog, som arbejdede med samfundets sammenhængskraft
• Religiøse ritualer gør det muligt for et samfund at have en kollektiv moral
• Fælles udførelse af ritualer og oplevelse af det hellige => kollektiv rus (effervescence), hvor fællesskabets værdier og idealer kan formes
• Ritualer er ikke blot religiøse handlinger mhp. at pleje forholdet til Gud, men også at pleje det sociale fællesskab 
  • Ritualdeltagere tilbeder ikke blot et religiøst ideal (en gud), men også deres egne samfundsidealer.
  • De sociale idealer er repræsenteret af guden, ritualer er kollektive repræsentationer, dvs. fælles fremstillinger af idealer
  • Ved sin religiøse adfærd skaber mennesket det hellige, som egentlig er lig med samfundsordnen.

Anthony Giddens: Modernitet og sekularisering

• Britisk sociolog, der har fremlagt en teori om samfundets udvikling
  • Traditionelle samfund => det moderne samfund => det senmoderne samfund
  • I det moderne samfund foregår en sekularisering, dvs. at religionen har mistet betydning og vigtighed i det moderne samfund
    • Religionen og tro på Gud går fra at være en selvfølge til at blive trængt ud af videnskaben og rationalismen

Arnold van Gennep: Funktionalistisk ritualteori

• Arnold van Gennep. Fransk antropolog som var blandt de første til at analysere religiøse fænomener ud fra deres funktion
  • Overgangsritualer har tre faser:
    1. Separationsfasen (udskillelsesfasen)
    2. Liminalfasen (grænsefasen)
    3. Integrationsfasen (indlemmelsesfasen)
  • Van Genneps model undersøger, hvordan overgangsritualer markerer og organiserer skift mellem sociale positioner og livsfaser. Det er ikke en definition af funktionen hos alle ritualer.
    • En overgang kan også fortolkes religiøst, hvis materialet giver belæg for det. Modellen kræver ikke i sig selv, at deltageren møder en guddom eller en hellig verden.
    • Undersøg, hvordan den nye status anerkendes af deltagerne og fællesskabet.

Religionssociologisk metode

Her er et overblik over religionssociologiske metoder

Kvantitativ og kvalitativ metode

• metoder til dataindsamling hentet fra Samfundsfag
• relevante til at undersøge religiøse fænomener og/eller kulturer
  • Kvantitativ metode arbejder med data, der kan tælles eller udtrykkes numerisk, eksempelvis svarfordelinger og deltagelsestal. Tal er også præget af definitioner, spørgsmål og udvælgelse.
  • Kvalitativ metode undersøger betydninger, erfaringer og praksis, eksempelvis gennem interviews og observation. Kvalitative data er ikke mindre faglige eller virkelige end kvantitative.

Feltarbejde som metode

• Indsamling af data (kvantitative eller kvalitative) som finder sted i felten, dvs. at undersøgelsen finder sted midt i den kultur eller religion, som undersøges
• Feltarbejde kan give en detaljeret indsigt i en konkret praksis. Det bliver ikke automatisk repræsentativt for en hel religion; forklar udvælgelse, situation og dine egne muligheder for at observere.
• Typiske arbejdsmetoder i feltarbejde er
  • Spørgeskema-undersøgelser
  • Interviews
  • Deltagerobservation

Funktionalistisk metode

Oplagt eksempel: van Genneps teori som metode til at analysere et overgangsrituals struktur:

1. Separationsfasen (udskillelsesfasen)
   • Hvordan ses det, at ritualdeltageren udskilles fra det normale samfund?
   • Hvilke forberedelser skal ritualdeltageren gennemgå før ritualet?
2. Liminalfasen (grænsefasen)
   • Hvordan markeres overgangsfasen mellem gammel og ny status? Undersøg også en eventuel hellig dimension, hvis den fremgår af kilden.
   • Hvilke tabuer og regler findes der i ritualet?
   • Hvilke regler styrer udførelsen, og hvilke virkninger forventer deltagerne? Skeln mellem denne forventning og det, materialet faktisk viser.
   • Hvis materialet har en religiøs dimension: Hvordan markeres en relation til det hellige, og hvordan forbinder deltagerne den med den nye status?
   • Hvordan ses det, at grænsen mellem den gamle status og den nye krydses?
3. Integrationsfasen (indlemmelsesfasen)
   • Hvordan ses det, at ritualdeltageren vender tilbage til det normale samfund?
   • Hvordan har ritualdeltageren fået en ny status i samfundet? Hvordan ses denne nye status?

Prøv Analyse i religion: fra kilde til faglig pointe på et materiale

I en konstrueret opgave sammenholdes en menigheds hjemmeside med en observeret ceremoni. Hjemmesiden beskriver idealet; observationen viser et bestemt forløb. Uoverensstemmelser kan blive et spørgsmål om norm og praksis frem for en dom over, hvem der har ret.

Dit næste greb: Vælg en passage eller handling. Forklar den med ét relevant begreb og vis, hvordan forklaringen besvarer opgavens spørgsmål.

Er en liste med fem begreber og ingen tekststeder en analyse?

Nej. Begreberne skal gøre noget ved materialet og føre til en begrundet pointe.

Prøv Metoder i religion: spørgsmålet bestemmer kilden på et materiale

I en konstrueret undersøgelse vil en elev vide, hvorfor unge deltager i en ceremoni. Et officielt ritualhæfte viser foreskrevet mening. Interviews kan belyse deltagernes egne begrundelser; de er ikke identiske med det foreskrevne.

Dit næste greb: Skriv hvad du vil vide, hvilken kilde der kan belyse det, og hvad den ikke kan svare på. Kombinér kun metoder, når kombinationen løser et konkret hul.

Er et indefraperspektiv automatisk ukritisk?

Nej. Deltageres egne forståelser kan undersøges kritisk som kilder. Perspektivet beskriver en tilgang, ikke et kvalitetsstempel.

Prøv Ninian Smart: syv dimensioner som spørgeguide på et materiale

I en konstrueret ceremoni bærer deltagere en genstand gennem et rum. Genstanden kan være materiel, handlingen rituel og fællesskabet socialt. Deltagernes oplevelse kræver særskilt belæg og kan ikke læses direkte ud af billedet.

Dit næste greb: Udvælg de dimensioner, som materialet faktisk viser. Skriv et konkret belæg og et spørgsmål til hver frem for syv tomme overskrifter.

Skal samme genstand placeres i præcis én dimension?

Nej. Flere dimensioner kan belyse forskellige sider af samme genstand eller handling.

Prøv Sammenligning af religioner: fælles spørgsmål, forskellige svar på et materiale

I en konstrueret opgave sammenlignes to ceremonier med vand. Den ene handler om indlemmelse i et fællesskab, den anden om tilbagevendende renselse. Vandet er en lighed, mens statusændring og gentagelse kan være afgørende forskelle.

Dit næste greb: Opstil de samme to eller tre spørgsmål til begge materialer. Forklar både ligheder og forskelle og undgå at gøre den ene tradition til målestok.

Er en gammel forskrift og en nutidig enkeltpersons interview et symmetrisk sammenligningsgrundlag?

Ikke uden forbehold. De repræsenterer forskellige kildetyper, tider og niveauer; det skal indgå i konklusionen.

Kilder og videre læsning

Brug kilderne til at undersøge begrebernes betydning og afprøve dine belæg. Skeln en teoretikers fortolkning fra materialets udsagn og fra din egen konklusion.

• UVM: Religionsfagets identitet, kilder og metoder
• Harvard: Ikke-konfessionel analyse og religioners variation
• Kate Soules: Faglig viden, kontekst og refleksion over eget perspektiv