Islam
Koran, hadith, sharia og praksis er forskellige led. Find ud af, hvilket led dit materiale kan belyse.
Fakta om islam
- Islam opstår i 600-tallet og er den yngste af de tre abrahamitiske religioner. Der findes nyere religioner, blandt andet sikhisme og bahai, så islam er ikke den yngste religion overhovedet.
- Islam opstår på Den Arabiske Halvø i 600-tallet. Den islamiske tidsregning regnes fra hijra, Muhammeds udvandring til Medina i 622 e.Kr.; kalenderen begynder med år 1, ikke år 0.
- Islam er meget strengt monoteistisk, dvs. at de kun dyrker én gud.
- Den ene gud, Allah, gav Muhammed åbenbaringer, som er nedskrevet i Koranen.
- Muhammed blev Allahs profet og budbringer, da han delte åbenbaringerne med folkene i hjembyen Mekka
- Mekka er den helligste by i islam, hvor helligstedet kabaen er religionens omdrejningspunkt (axis mundi).
- Islam betyder “underkastelse” eller “hengivelse” og er positivt ladet på arabisk
- Muslimer hengiver sig fuldstændig til den ene gud, Allah (en sammentrækning af al-Ilah = guden)
- Islam har størst udbredelse i Asien og Afrika
- Islam er en af verdens største religioner. Daterede befolkningsopgørelser kræver en definition af religiøst tilhørsforhold; et gammelt antal må ikke præsenteres som et nutidigt tal.
Islams tekster
De vigtigste tekster i islam er helligskriftet Koranen og de overleverede traditioner hadith.
Koranen
- Koranen, arabisk al-Qurʾān, betyder omtrent recitation. Ifølge islamisk tradition modtager Muhammed åbenbaringer, som han fremsiger for sine tilhængere.
- Åbenbaret i brudstykker til profeten Muhammed via ærkeenglen Djibril
- Koranen er Allahs ordrette tale
- Koranen svarer i hellighed til Jesus i kristendommen
- Recitation og udenadslære tillægges stor betydning. At kunne hele Koranen udenad er en særlig kvalifikation, ikke noget alle muslimer faktisk gør.
- Oversættelser af Koranen, fx til dansk, er ikke Koranen, men en form for fortolkning eller kommentar
- Ifølge den islamiske tradition bliver åbenbaringerne bevaret mundtligt og skriftligt, samlet efter Muhammeds død og standardiseret under kaliffen Uthman i midten af 600-tallet. Tekstens tilblivelse undersøges også historisk gennem manuskripter og andre kilder.
- Koranens tekst er meget vanskelig
- Meget højtidelig stil fyldt med gådefulde ord og bogstaver
- Der er mange steder i koranen, som er svære at forstå meningen med
- For muslimer er Koranen det helligste og det smukkeste
- Koranen er inddelt i 114 suraer (kapitler)
- Alle suraer har et unikt navn, fx Koen (sura 2)
- Koranens suraer er ikke ordnet kronologisk. Bortset fra indledningssuraen følger rækkefølgen overvejende faldende længde, men der er undtagelser.
Hadith
- Hadither er ikke åbenbaringer som Koranen
- En hadith er en nedskrevet overlevering om Muhammeds handlinger og udtalelser
- Muhammed er et forbillede for alle muslimer, derfor bruges hadither til at fastslå Muhammeds sædvaner og livsførsel (sunna)
- Hadither er vigtig for islamisk lov (fiqh og sharia )
- Hadither bruges til at fortolke og konkretisere tro, ritualer og retslige spørgsmål. Det er en traditionel begrundelse for deres betydning, ikke et udsagn om, at Koranen er et mangelfuldt skrift.
- Alle hadither består af to elementer: beretterkæden og selve beretningen
- Beretterkæden er de personer, der har fortalt overleveringen videre fra Muhammeds tid
- Hadither bliver inddelt efter, hvor troværdige de er af hadith-kyndige:
- Sand
- Accepteret
- Svag
- Opdigtet
- Vurderingen af hadithers troværdighed består af
- Vurdering af beretterkæden ud fra biografier om alle kendte berettere
- Vurdering af om indholdet er i overensstemmelse med Koranen og islams grundlæggende værdier
- Enorme mængder hadither er udvalgt, sorteret og kommenteret i store hadith-samlinger(800-1000 e.Kr.)
- Samlingernes omfang varierer. Antallet afhænger også af, om gentagelser og forskellige overleveringskæder tælles særskilt.
- Hadith-samlinger er ofte inddelt efter emner
- Sunni- og shia-islam bruger ikke de samme samlinger
De seks trosartikler (arkan al-iman)
De seks trosartikler beskriver de seks ting, som sunni-muslimer tror på. Det kaldes også arkan al-iman.
1. Allahs énhed (tawhid)
- Den vigtigste trosartikel for muslimer: Der findes kun én gud, Allah.
- At sidestille Allah med andre (shirk) er den værste synd.
2. Englene
- Vigtige bindeled mellem Allah og mennesket.
- Ærkeenglen Djibril åbenbarer Koranen for Muhammed.
- Engle har ingen fri vilje, men er skabt til at tjene og tilbede Allah.
- Engle holder også øje med menneskets gerninger.
3. Bøgerne
- Muslimer tror på de bøger, som Allah har åbenbaret via sine profeter.
- Den vigtigste bog er Koranen, som er den endegyldige og fuldstændige åbenbaring.
- Mange islamiske fortolkninger anerkender tidligere åbenbaringer, men mener, at tekster eller deres forståelse er blevet forvansket. Begrebet tahrif fortolkes forskelligt; dette er et islamisk teologisk syn, ikke en religionsvidenskabelig dom over jødiske og kristne skrifter.
4. Profeterne
- Allah har sendt tusindvis af profeter med det samme budskab
- Profetierne er blevet forvrænget, misforstået eller glemt indtil Muhammed kom som den sidste profet med den fuldstændige og korrekte åbenbaring
- Muslimer respekterer og ærer alle Allahs profeter
- Koranen nævner 25 profeter (bl.a. flere kendte fra Bibelen)
- Nogle profeter, heriblandt Muhammed, har særlig status som budbringer (rasul)
5. Dommedag
- Kaldes også genopstandelsesdagen
- Allah skal vække alle døde på den sidste dag.
- Ved dommedag bliver alle mennesker dømt på deres gerninger og på deres tro
- Enten kommer man i himlen eller i helvede.
6. Forudbestemmelsen
- Troen på, at Allah har skabt alt, styrer alt og bestemmer alt.
Etik
Islams menneskesyn er forbundet med islams etik
- Mennesket har særlig status i skaberværket og har fået til opgave at forvalte naturen ansvarligt og retfærdigt
- Mennesket er skabt med en sund fornuft og viden om, hvad der er godt og ondt for at kunne tjene Allah
- Mennesket har brug for vejledning (Koranen og sharia) fordi, Satan frister og forvirrer mennesket
Sharia er grundlaget for islamisk etik
- Sharia betyder ”vejen”, dvs. vejen til Allah og et godt liv
- Sharia er et ideal, ikke en nedskrevet lovsamling
- Sharia bygger på fortolkninger af Koranen og profeten Muhammeds forbilledlige livsførelse (sunna)
- Der findes flere forskellige fortolkningstraditioner, retsskoler
Halal og haram - tilladte og forbudte handlinger
- Overordnet går sharia ud på at afgøre, hvad der er tilladt (halal) og forbudt (haram)
- Halal er ikke nødvendigvis etisk korrekt. En etisk tvivlsom handling kan godt være halal, fx er skilsmisse tilladt, selv om mange muslimer opfatter det som etisk forkert
De fem søjler - sammenhængen mellem islams ritualer og etik
- Etisk korrekte handlinger hænger uløseligt sammen med muslimers religiøse praksis
- Ritualer, som har et etisk aspekt:
- Zakat (almisse). Dele overskud med fattige.
- Ramadanen (fasten). Fokusere på andres behov fremfor sine egne.
- Hajj (pilgrimsrejsen). Slagtoffer for at give mad til syge og fattige.
Den store jihad - anstrengelsen for at gøre det gode
- Også kaldet ”den indre jihad”
- Den store jihad = anstrengelser for at være en god muslim, som lever etisk korrekt
Hensigten er vigtig - det skal være for Allahs skyld
- Et vigtigt aspekt i islamisk etik: Etisk gode handlinger skal have den rette hensigt
- Man skal ikke give almisse, fordi det er en fast praksis, men fordi det er et oprigtigt ønske om at adlyde Allah
- Den religiøse hensigt, niyya, har stor betydning. Omsorg for andre og ønsket om at tjene Gud behøver ikke være modsætninger.
Muhammed som etisk forbillede
- Profeten Muhammed levede et etisk korrekt liv, som er et forbillede for muslimer
- Både Koranen og hadith fremstiller Muhammed med en høj etisk standard. Fremstillingen omsættes til love og regler (fiqh)
- Muhammed er også et personligt forbillede og inspirationskilde for mange muslimer (dvs. ikke kun via islamisk lov).
Dommedag og problemet med fri vilje og forudbestemmelse
- Mennesket er skabt med evnen til at skelne mellem godt og skidt => Allah stiller mennesket etisk ansvarligt, dvs. mennesker bliver dømt efter deres gerninger.
- Hvert enkelt mennesker bliver dømt på Dommedag ud fra konkrete optegnelser om mennesket etisk gode og dårlige (syndige) handlinger
- Paradoks: Muslimer tror, at Allah har bestemt alt på forhånd og styrer alt. Muslimer tror også, at mennesket har en fri vilje. Det giver nogle problemer:
- Hvis Allah har bestemt alt på forhånd, hvordan kan menneskets vilje så være fri?
- Hvis mennesket har en fri vilje, hvordan kan Allah så være styre og bestemme alt?
- En klassisk teologisk forklaring skelner mellem Guds skabelse af handlinger og menneskets tilegnelse eller valg af dem. Andre muslimske teologiske skoler forklarer forholdet mellem ansvar og forudbestemmelse anderledes.
- Alle handling sker med Allahs vilje, men ikke nødvendigvis med hans påskønnelse.
Menneskesyn
Mennesket har en ophøjet status i skaberværket
- Allah har skabt mennesket som noget ganske særligt med en ophøjet status i forhold til alt det andet, han skabte
- Mennesket er ikke skabt i Guds billede, men som noget helt anderledes end Allah
- Mennesket er sat til at forvalte alt andet som Allah har skabt, naturen og dyrene
- Ved at have omsorg for dyr, natur og medmennesket tjener mennesket Allah
- Som stedfortræder for Allah er mennesket skabt med en sund fornuft og viden om, hvad der er godt og ondt
- Syndefald: Mennesket synder mod Allah, men bliver tilgivet, så synden ikke har varige konsekvenser
- Islamiske menneskesyn fremhæver blandt andet fitra, menneskets oprindelige disposition, og ansvar for egne handlinger. Ondskab, lidelse og menneskets svaghed er teologiske spørgsmål; påstanden om, at intet uperfekt kan eksistere, er ikke en dækkende formulering.
Mennesket har brug for Allahs vejledning
- Mennesket er svagt og lader sig let forvirre af Satan, så det kommer til at handle imod Allahs vilje. Derfor har det brug for konkret vejledning
- Allah har sendt adskillige profeter. Muhammed, den sidste profet, er et perfekt eksempel på, hvordan et menneske lever korrekt og er den endegyldige vejledning
- Mennesket er ikke en født synder, men kan synde, fordi det har en fri vilje og en svag dømmekraft
Islam har et dualistisk menneskesyn
- Mennesket består af to dele: Krop og sjæl
- Det egentlige individ er sjælen, som skal leve videre, efter at kroppen er død
- Enten i helvede i evig straf eller i himlen som evig belønning
Kønsroller
Overordnet forklaring på kønsroller og kvindesyn i islam
- Kompliceret syn på kvinder og kønsroller:
- Mænd og kvinder er ligeværdige
- Kvinden har i praksis ikke samme rettigheder som manden
- Tendens til at synet på kvinder og kønsroller i dag er ved at ændre sig, hvor kvinder får højere grad af ligestilling
Islams traditionelle syn på kvinder og kønsroller
- Islam opstod i samfund med patriarkalske strukturer. Kvinders sociale og økonomiske vilkår var forskellige, og de havde også rettigheder og roller før islam. Et kategorisk udsagn om, at ingen kvinder havde værdi eller rettigheder, er forkert.
- I samtiden var islams nye vejledning en markant forbedring: Kvinder har værdi i sig selv
- Kvinden er ligeværdige med mænd - et opgør med samtidens kvindesyn
- Mænd og kvinder er iflg. Koranen åndeligt ligestillede. Kvinder og mænd har samme religiøse pligter og ansvar
- Mænd og kvinder er skabt som modsætninger, der tilsammen danner en helhed => naturligt at mænd og kvinder har forskellige roller
- Muhammed fremhævede at både mænd og kvinder er forpligtet på at dygtiggøre sig (indre jihad). Allerede på Muhammeds tid havde kvinder roller som undervisere
- Kvindens traditionelle rolle opfattes ikke som en nedvurdering af kvinden, men som en beskyttelse: Kvinden kan forvente at blive behandlet godt, hvis hun opfylder kvinderollen
- Kvinden er underordnet mænd - kønsrollerne tilgodeser manden
- Islam er ikke et fuldstændigt opgør med patriarkalsk tankegang: Kvinden er underordnet manden.
- Traditionelle familieretlige fortolkninger giver ofte mænd og kvinder forskellige pligter og beføjelser. Det betyder ikke, at mænd efter sharia har en ubegrænset ret til at behandle kvinder, som de vil. Angiv altid den konkrete tekst, retsskole og retlige sammenhæng.
- Selv om kvinden har flere rettigheder end før islam, så er de stærkt begrænsede
- Kønsopdeling og påklædningsnormer fortolkes og praktiseres forskelligt. De er ikke ens i alle muslimske samfund, og normer om sømmelighed angår også mænd.
Opfattelser af kønsroller i moderne islam
I nutidens islam er der store forskellie i synet på kvinder og kønsroller:
Tradionelt kvindesyn
- Stærkest, hvor islam er majoritetsreligion, og hvor sharia-lovgivning har indflydelse (fx Saudi-Arabien og Iran)
- I nogle lande og retstraditioner har islamisk familieret særlig betydning. Tyrkiets civile familieret er ikke generelt sharia-baseret; landets lovgivning og religiøse normer skal undersøges hver for sig.
- Argument for det traditionelle kvindesyn: Beskytter kvinden mod både at skulle arbejde ude og tage sig af familien samtidig.
Progressivt kvindesyn
- Progressive og reformorienterede fortolkninger findes både i muslimske majoritets- og minoritetssamfund. De kan begrundes gennem islamiske tekster og etik og ikke alene gennem vestlig påvirkning.
- Reformorienterede muslimer kan kritisere bestemte traditionelle fortolkninger og argumentere for nye gennem deres egne religiøse kilder. Vurder deres argumenter konkret frem for at forklare dem som ét samlet forsvar mod Vesten.
Kvinders uddannelse og deltagelse på arbejdsmarkedet kan udfordre bestemte familieroller. Forholdet varierer mellem lande, familier og religiøse fortolkninger.
De fem søjler (arkan al-islam)
Muslimernes religiøse praksis udtrykkes som fem søjler. Det kaldes også arkan al-islam.
1. Trosbekendelsen (shahada)
- Trosbekendelsen lyder “Der er ingen gud undtagen Allah og Muhammed er hans sendebud”
- Fremhæver de to vigtigste elementer i islam: Allahs énhed (tawhid) og Muhammed som forbillede
- Fremsiges ved børns fødsel og i forbindelse med tidebønnerne (salat)
- Er den vigtigste søjle
2. Bønnen (salat)
- Det er obligatorisk for muslimer at bede fem gange dagligt
- Bønnerne følger solens gang på himlen
- Bønnerne har faste ritualer, hvor de bedende står, sidder og knæler
- Muslimerne skal have ansigtet vendt mod Mekka, når de beder
3. Almisse (zakat)
- Almisse, det vil sige pengegave, som går til syge og fattige
- Zakat er en religiøs pligt for dem, hvis formue opfylder bestemte betingelser. Det er ikke en ensartet betaling, som kræves af hvert menneske uanset økonomi.
- Ordet zakat betyder egentlige “renselse”, det vil sige, at det at betale zakat ikke blot er en social gerning, men en religiøs renselse.
4. Faste (sawm)
- Ramadanfasten indebærer blandt andet at afstå fra mad, drikke og sex i fastetiden. Den er en pligt for dem, som opfylder betingelserne; børn, syge, rejsende og andre grupper kan være undtaget.
- Fasten foregår i ramadan fra daggry til solnedgang, ikke fra solopgang. Se Koranen 2,183-187 for de centrale tekststeder om pligt, undtagelser og tidsrum.
- Ramadanen afsluttes med Eid al-Fitr festen
5. Valfart/pilgrimsrejse (hajj)
- Alle muslimer, som er i stand til det, skal én gang i livet rejse til Mekka på valfartsrejse
- Alle pilgrimsrejsende gennemgår nogle faste ritualer, fx at gå syv gange rundt om kabaen.
- Hajj finder sted de første 10 dage i den 12. måned i den islamiske kalender
- Hajj afsluttes med offerfesten Eid al-Adha
Sharia
- Sharia betyder “vejen”, dvs. den vej Allah vil at et menneske skal gå
- Ikke ét bestemt regelsæt, men et ideal for livsførsel
- Sharia betegner den gudgivne vej eller norm. Fiqh betegner menneskers retslige forståelse og udlægning; skellet er vigtigt, fordi konkrete regler er fortolkninger.
- Sharia er et udtryk for, at islam angår alle aspekter af livet (maksimalisme)
- Sharia har regler og vejledninger om mange emner inden for økonomi, opførsel, familie, hygiejne, arv, ægteskab, krig, forbrydelse og straf samt politik
- Der findes mange forskellige fortolkninger af sharia. Disse kaldes retsskoler.
Ibadat og mualamat - religiøse og verdslige regler
- Sharia er delt i to hovedkategorier:
- Ibadat (tjeneste), som betegner en muslims religiøse pligter.
- Hvis en handling ikke er nævnt som tilladt er den forbudt.
- Muamalat betegner forhold mellem mennesker, blandt andet økonomi og familieliv. De er ikke ikke-religiøse i den forstand, at de ligger uden for retslærens normer.
- Hvis en handling ikke er nævnt som forbudt, så er den tilladt.
- Ibadat (tjeneste), som betegner en muslims religiøse pligter.
Halal og haram - tilladte og forbudte handlinger
- Islamisk retslære vurderer handlinger gennem flere normkategorier, ikke kun en todeling i halal og haram. De almindelige fem kategorier er påbudt, anbefalet, tilladt eller neutral, frarådet og forbudt.
- Handlinger, der ikke er forbudte kan opdeles i flere kategorier:
- Påbudte handlinger (fard)
- Fx tidebøn og faste, spiseregler osv.
- Anbefalede handlinger (mandub)
- Fx at give almisse ud over det obligatoriske
- Neutrale handlinger (mubah)
- Fx dagligdags handlinger som valg af tøj og bopæl osv.
- Frarådede handlinger (makruh)
- Fx nogle former for fødevarer
- Påbudte handlinger (fard)
Fiqh og retsskolerne
- Konkrete love og vejledninger i sharia kaldes fiqh
- Retslærde kommer frem til fiqh ved ijtihad, dvs. at anstrenge sig
- I mange sunnitiske retstraditioner fremhæves følgende kilder eller argumentformer. Deres vægt og forståelse varierer; denne liste dækker ikke alle shiamuslimske skoler på samme måde:
- Tolkning af Koranen
- Bruge Muhammeds sædvane og livsførsel (sunna) som forbillede via hadith-læsning
- Konsensus (ijma): Enighed blandt kvalificerede retslærde om et juridisk spørgsmål. Hvem der skal være enige, og om flertal kan tælle, varierer mellem fortolkninger; et flertal er ikke den universelle definition.
- Analogislutning (qyias). Dvs. at sammenligne en situation med en anden. Fx medfører forbuddet mod at drikke vin også et forbud mod andre rusmidler, som Koranen/hadith ikke nævner.
- Forskellige retsskoler er opstået op gennem historien.
- Bruger de samme principper, men kommer til forskellige konklusioner
- Sunni-islam har fire retsskoler
- Hanafi, Maliki, Shafi, Hanbali
- Blandt shiamuslimske retstraditioner findes jafaritisk og zaiditisk retslære. Ismailitiske traditioner har også egne former; to skoler er ikke en udtømmende liste.
- Jafari, Zaidi
- De fleste muslimer følger én retsskole og holder sig til den
- Jihadister har en uafhængig fortolkning af sharia
Sharia og retspraksis
- Sharia er traditionelt blevet håndhævet af særlige retslærde dommere (qadi).
- Det er forskelligt hvor stor en del af muslimske landes retssystem, der styres af sharia. Nogle steder slet ikke, andre steder fuldstændigt.
- Hudud-straffe (pisk, afhugning af lemmer og stening) gives for en række synder, der betragtes som synder direkte mod Allah
- utugt, falske anklager om utugt, tyveri, landevejsrøveri, indtagelse af alkohol
- I praksis er hudud-straffe sjældent anvendt pgå. af meget strenge krav for bevisførsel.
- Nogle stater og militante grupper har anvendt straffe med henvisning til hudud. En påstand om udviklingen i omfang kræver konkrete lande, tidsrum og dokumentation.
Sharia i moderne islam
- De fire mest udbredte tilgange til sharia er:
- Sekularisme. Sharia som retssystem er overflødigt
- Reformisme (modernisme). Sharia skal nyfortolkes, så det passer ind i et moderne samfund
- Traditionalisme. Retsskolernes klassiske udlægning af islam skal fastholdes. Sekulær retssystem er ok, hvis det ikke hindrer muslimer i at fastholde klassisk islamisk tro og praksis.
- Fundamentalisme. Sharia skal være altbestemmende i samfundet. Bryder med de traditionelle retsskolers udlægning af sharia til fordel for mere bogstavelig fortolkning af Koranen og hadith.
Jihad
- Jihad betyder “anstrengelse”, men forstås ofte som hellig krig
- Jihad er i nyere tid oftest knyttet sammen med krig, frygt og terror (fx Islamisk Stat og Al-Qaeda)
To slags jihad
- Indre eller større jihad bruges i nogle traditioner om arbejdet med egen moral og tro. Dette skel er en bestemt religiøs fortolkning, ikke den eneste mulige definition.
- Jihad kan betegne forskellige former for anstrengelse, herunder religiøs, social og væbnet indsats. Væbnet jihad er én betydning; alt udadrettet arbejde er ikke voldeligt.
- Nogle muslimer kalder også den indre jihad for “den store jihad” og den ydre jihad for “den lille jihad”. Dermed lægger de vægt på, at den fredelige jihad er den vigtigste.
Den traditionelle opfattelse af jihad og historisk baggrund
- Det var almindeligt med krig i 600-tallet på den arabiske halvø, hvor islam opstod
- Muhammed og hans fæller var i væbnet konflikt med Mekka inden de erobrede byen
- De første muslimer så ikke på krig som noget positivt, men et nødvendigt onde
- Efter Muhammeds død bliver jihad en del af islamisk lov (sharia) med faste regler for hvornår, man skal gå i krig og hvilke regler, der gælder
Jihad for at udbrede islam
- Jihad er ikke kun forsvar for islam, men også for at udbrede islam
- Det er en kollektiv pligt for det islamiske samfund
- Skel mellem “islams verden” og “krigens verden”
- Klassiske juridiske modeller skelner blandt andet mellem dar al-islam og dar al-harb. De beskriver bestemte historiske og retlige opfattelser; de er ikke et fælles nutidigt mål om at udrydde alle ikke-muslimske samfund.
- Jihad er underlagt etiske regler:
- Klassiske retskilder behandler blandt andet varsling, fredsaftaler og modpartens status. Reglerne varierer og kan ikke sammenfattes til, at enhver krig først kræver et tilbud om konversion.
- Man må ikke slå kvinder, børn og civile ihjel. Afgrøder og kvæg må ikke ødelægges.
- Jøder og kristne kunne beholde deres religion ved at betale en skat (jizya)
Jihad i moderne tid
- Modernistisk opfattelse
- Nyfortolkning af jihad efter at muslimer kom i kontakt med europæiske kolonimagter
- Defensiv forståelse: Jihad er kun tilladt, hvis muslimers religiøse frihed indskrænkes
- Islamistisk opfattelse
- Islamistiske bevægelser vil give islam en politisk og samfundsmæssig rolle, men er forskellige i mål og midler. Islamisme er ikke automatisk jihadisme eller et krav om væbnet udbredelse til hele verden.
- Nogle islamistiske bevægelser søger revolution mod statsledere, mens andre arbejder gennem partipolitik, reform eller social organisering. Mål og midler skal undersøges hos den konkrete bevægelse.
- Jihadisme (global jihad)
- Bygger på den islamistiske forståelse, men er blevet nyfortolket i en ekstrem retning
- Pligten til voldeligt angreb mod islams fjender er individuel
- Opgør med sharias etiske regler: Drab på civile og uskyldige er tilladt
- Global jihad: Islam er under konstant angreb fra vesten i forbindelse med kolonisering og sekularisering
- Jihad er et mål i sig selv og bruges som propaganda:
- Skaber frygt hos fjender
- Skaber sammenhold internt i terrorgrupper
- Bruges til at tiltrække nye medlemmer
Sunni- og shia-islam
- Islam består af to hovedretninger: sunni-islam (sunnisme) og shia-islam (shiisme)
- Sunni-islam udgør 80-90% af alle muslimer, shia-islam udgør 10-20%.
Sunni-islam
- Navnet “sunni” henviser til, at sunni-muslimer hævder at følge Muhammeds sædvane og livspraksis (sunna), det vil sige at deres tro, religiøse praksis og livsførsel bygger på fortolkning af hadith-litteraturen.
- Sunni-islams tro omtales som de seks trosartikler, religiøs praksis som de fem søjler
Shia-islam
- Brød med det muslimske samfund i 600-tallet e.Kr. pga. uenigheder om, hvem der skulle være Muhammeds efterfølger
- Opfatter Muhammeds fætter og svigersøn, Ali, som den rette efterfølger
- Har fået navn efter shiat Ali, der betyder “Alis gruppe”
- Særtræk i shia-islam, som ikke findes i sunni-islam:
- I centrale shiatraditioner har bestemte imamer efter Ali en særlig autoritet; i tolvershia tillægges de ufejlbarlighed. Nutidige shiamuslimske lærde er ikke af den grund alle ufejlbarlige. Ordet imam bruges også i sunnitisk islam om blandt andet en bønneleder.
- Nogle shiamuslimer tilføjer et udsagn om Ali som Guds ven. Tilføjelsens liturgiske status og brug varierer; den ændrer ikke den fælles bekendelse til én Gud og Muhammed som sendebud.
- Dyrkelse af Alis søn, Husein og hans familie, som blev myrdet
Strid om Muhammeds rette efterfølger er skyld i splittelsen mellem sunni- og shia-islam
- Efter Muhammeds død i 632 var der strid om lederskabet. Sunni- og shiatraditioner fortolker forskelligt, om Muhammed havde angivet en efterfølger. Den historiske fremstilling skal skelnes fra retningernes egne legitimeringer.
- Sunni: Den bedst egnede kandidat (Abu Bakr) skulle være Muhammeds efterfølger
- Shia: Det nærmeste mandlige familiemedlem (Ali) skulle være Muhammeds efterfølger
- Abu Bakr blev den første kalif. De senere konflikter om lederskab, især borgerkrigene i Alis tid, bidrog til udviklingen af sunni- og shiatraditioner; der opstod ikke straks to færdige retninger i borgerkrig ved Abu Bakrs valg.
- Ali bliver kalif i 656 e.Kr., men myrdet i 661 e.Kr.
- Husayn dræbes i 680 ved Karbala af styrker under det umayyadiske styre. Begivenheden får stor betydning for shiamuslimsk erindring og praksis; det er upræcist blot at kalde gerningsmændene alle sunnimuslimer.
Forskelle og ligheder mellem sunni- og shia-islam
Dybest set tror sunni- og shia-muslimer på det samme:
- Streng monoteisme (tawhid) central for begge retninger
- Koranen er Allahs ufejlbarlige åbenbaring
- Muhammed er den sidste, endegyldige profet
Formulering af tro og praksis forskellig:
- Sunni-islam: de seks trosartikler, de fem søjler
- Shia-islam: de fem rødder, de ti grene
Andre forskelle
| Sunni | Shia |
|---|---|
| Kalifatet er historisk vigtigt; sunni-islam har ikke én nuværende fælles øverste religiøs leder. | Imam har flere betydninger. I bestemte shia-traditioner tillægges en række imamer særlig autoritet. |
| Ali regnes blandt de fire retledte kaliffer. | Ali regnes som den første imam i centrale shia-traditioner. |
| Fire hovedretsskoler i klassisk sunni-islam. | Flere retstraditioner, blandt andet jafaritisk og zayditisk; ikke én fælles todeling. |
| Billedbrug varierer efter sammenhæng. Religiøse rum kan have restriktioner, mens figurativ kunst også findes. | Billedbrug varierer. Visse shia-miljøer bruger portrætter, mens andre begrænser dem. |
| Hadith og sunna er centrale; overleveringer vurderes efter bestemte metoder. | Hadith og imamernes autoritet vurderes forskelligt i forskellige shia-traditioner. |
| Syn på væbnet kamp afhænger af retstradition, historisk situation og fortolkning. | Syn på væbnet kamp afhænger af retstradition, historisk situation og fortolkning. |
Forholdet mellem shia- og sunni-muslimer
Forholdet mellem sunni- og shiamuslimer varierer. Historiske lederskabsstridigheder indgår i retningernes identitet, men nutidige konflikter kræver også politiske, sociale og lokale forklaringer.
Konflikter mellem sunni- og shia-muslimer både historisk og aktuelt
- Shia-muslimske mindretal bliver ofte forfulgt, fx i Indien
- Shia-muslimske flertal blev undertrykt i Irak under sunni-muslimske Saddam Hussein
- Shia-muslimske flertal undertrykkes i Bahrain med apartheidlignende tilstande
International politik: Iran vs. Saudi-Arabien
- Anspændt forhold mellem det shia-muslimske iran og det sunni-muslimske Saudi-Arabien
- Begge lande støtter shia- og sunni-muslimske grupper i de nærliggende landes konflikter (fx Yemen og Syrien)
- Saudi-Arabien administrerer Mekka og Medina og adgang til hajj. Konflikter om adgang må undersøges i en konkret periode; de kan ikke forklares alene ved pilgrimmenes trosretning.
Fredeligt samliv mellem shia- og sunni-muslimer
- De fleste steder lever shia- og sunni-muslimer fredeligt. Især i ikke-muslimske lande
- Mange menigheder er knyttet til bestemte traditioner, men mennesker kan også bede og samarbejde på tværs. Religiøst tilhørsforhold er ikke altid en lukket moskégrænse.
- Reformvenlige muslimer (både shia og sunni) opfordrer til forsoning mellem de to retninger, da de to retninger har fælles tro
- Ikke-konfesionelle muslimer: Opfatter sig hverken som shia- eller sunni-muslimer
Andre retninger
- Ibadi-islam findes primært i landet Oman. Stammer fra en gruppe (kharijitter), som tidligt brød ud fra det islamiske samfund
- Wahhabisme er en reformbevægelse med rødder på Den Arabiske Halvø i 1700-tallet, som fremhæver en streng monoteisme. Forholdet til konsensus og retslig autoritet er mere sammensat end et generelt nej til ijma.
- Ahmaddiya er en islamisk sekt, som er opstået i Indien. Mener ikke, at Muhammed var den sidste profet. Bliver forfulgt af andre muslimer på grund af dette synspunkt
- Koranisme er en samlebetegnelse for retninger, der afviser hadith som bindende autoritet og fremhæver Koranen. Det indebærer ikke automatisk afvisning af enhver islamisk norm eller større rummelighed i alle spørgsmål.
Sufisme
- Sufisme handler om den indadvendte religiøse praksis
- Parallel til de seks trosartikler (intellektuelle tro) og de fem søjler (udadvendt praksis).
- Sufisme er islams mystiske dimension
- en indre renselsesproces giver adgang til hemmelig viden om Allah
- Sufismen er ikke en selvstændig trosretning, men en integreret del af islam
Sufismens historie
- Oprindelig baggrund er asketer, der trak sig tilbage og levede fattigt for at hengive sig til bøn og tilbedelse af Allah
- Asketerne klædte sig i uld (på arabisk suf), hvilket er den mulige forklaring på ordet “sufi”
- Omkring 800-tallet udvikler askesen sig til at indehold mystiske elementer
- Flere sufier begyndte at udgive skrifter om sufi-praksis
- Sufimestre (sufishayker) samlede elever omkring sig
- I 1100-tallet bliver sufismen mere organiseret
- Sufiskoler (tariqa) opstår, hvor en mester vejleder elever
- De retslærde beskriver og formaliserer principperne for sufi-praksis
- Sufismen bliver en integreret del af islam
- I den etablerede sufisme fremhæves linien tilbage til Muhammed
- De første kaliffer modtog særlig velsignelse (baraka) fra Muhammed, som nu rækkes videre fra led til led i sufi-ordnerne
- Sufier mener at sufismens traditoner og lærdomme kommer direkte fra Muhammed selv
- De etablerede sufiskoler er ikke munkeordner, som de kendes fra kristendommen eller buddhismen
- Sufier kan have almindelige liv ved siden af sufi-udøvelsen
- Man kan være sufi-elev både på fuldtid og deltid
- Sufismen har haft betydning for islams udbredelse til ikke-arabiske lande, fordi fokus på religiøse oplevelser har haft folkelig tiltrækning
Sufismens filosofi og formål
- Målet for sufier er at opleve Allahs nærhed og sandhed på en inderlig måde, hvor jeget til sidst opløses i mødet med Allah.
- Denne tilstand kaldes fana
- Sufien må gennemgå en indre renselsesproces, hvor negative egenskaber ved sjælen (nafs) fjernes
- Sjælen bevæger sig på stadier, indtil sjælen er helt renset og villig til fuldkomment at gøre Allahs vilje
- Sufismen kan forstås som den indre vej til Allah, hvor sharia er den ydre vej.
- Den indre renselse af sjælen kan også forstås som den indre jihad.
Sufismens ritualer og praksis
- Sufi-visdommen kan ikke læres på egen hånd, der er brug for personlig vejledning
- Dette sker ved et mester-elev-forhold, hvor mesteren hjælper eleven til at opnår sand visdom
- Midlerne til at opnå visdom: bøn, meditation, fremsigelse af Koranen. Ofte musik, poesi eller dans
- Recitation (dhikr) er et af de vigtigste elementer i sufiernes praksis.
- Dhikr betyder “ihukommelse”
- Dhikr går ud på at fremsige udsagn om Allah igen og igen (fx tusindvis af gange)
- Dhikr foregår gerne i et rytmisk tempo.
- Sufismen er præget af religiøse oplevelser.
- Det gælder om at komme i ekstase, hvor sjælen er mere modtagelig overfor det overnaturlige.
- Ekstatiske oplevelser er blevet udtryk gennem poesi
- Der findes derfor en stor mængde religiøse poesi-samlinger skrevet af sufi-mestre. Disse bliver brugt i sufiernes praksis
Muhammed
- Den vigtigste person i islam er profeten Muhammed.
- Muhammed er den sidste profet i en lang række af profeter (kaldes “profeternes segl”).
- Muhammed er vigtig for muslimers tro og praksis:
- Muhammed modtog Koranen fra Allah
- Muhammed levede et eksemplarisk liv som muslimer forsøger at efterligne (sunna)
- Muhammeds status afspejles i, at han nævnes i den islamiske trosbekendelse (shahada).
- At være muslim er ikke kun at underkaste sig Allah, men også at anerkende Muhammed som Allahs sendebud.
- Vigtigt: Muhammed opfattes ikke som guddommelig. Han har fx ikke samme status som fx Jesus i kristendommmen.
Prøv Islam: skeln mellem kilder, fortolkning og praksis på et materiale
I en konstrueret øvelse sammenholdes en tekst om faste med et interview, hvor en muslim forklarer sin egen ramadanpraksis. Teksten belyser en norm; interviewet belyser personens fortolkning og handlinger.
Dit næste greb: Angiv kildeart og afsender. Forklar, hvilket begreb der hjælper med at forstå udsagnet, og hvor langt udsagnet kan generaliseres.
Viser ét interview, hvordan alle muslimer faster?
Nej. Det kan give indsigt i én persons praksis og begrundelse. Variation kræver flere kilder med tydelig kontekst.
Kilder og videre læsning
Læs de religiøse tekster som udsagn fra bestemte traditioner. En institutions egen beskrivelse viser dens selvforståelse; den afgør ikke alene historiske eller naturvidenskabelige spørgsmål.