Jeppe på Bjerget: analyse og fortolkning

Jeppe på Bjerget er Ludvig Holbergs komedie om en fattig, drikfældig fæstebonde, der for sjov gøres til baron for et døgn. Den blev spillet første gang i 1722 og trykt i 1723. Her er en guide, du kan analysere efter i aften: komediens form, personerne, magten i standssamfundet, stykkets to moraler og det spørgsmål, stykket selv stiller, nemlig hvorfor Jeppe drikker.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie· Sidst opdateret 12. oktober 2026

Kort svar

Hvad er moralen i Jeppe på Bjerget?

Jeppe på Bjerget har to moraler. Den ene siger baronen højt. Den anden må du selv finde i det, der sker med Jeppe.

Baronens morale står på vers allersidst i 5. akt, scene 6: Det er lige så farligt at løfte “ringe folk” hurtigt op til stor ære, som det er at trykke den ned, der er blevet stor ved dyd og tapperhed. Får bønder og håndværkere magten, kan scepteret blive til et ris, og man får tyranner. Baronen siger det samme i prosa allerede i 3. akt, scene 4, mens Jeppe sover.

Stykkets egen morale står ikke i nogen replik. Du ser den, når du følger Jeppe: Han er slået af Nille, drevet af ridefogeden og gjort til hanrej af degnen, og da han får magt for en dag, slår han selv nedad. Den læsning siger, at magt gør den hård, der får den, og at hårdheden er lært et sted fra.

Lex’ artikel om stykket skelner på samme måde mellem baronens udtalte morale og den, publikum får ved at leve sig ind i Jeppe. Vil du læse versets linjer én for én, så gå til baronens slutvers.

Sådan kan du skrive det: “Baronens slutvers advarer mod at give bonden magt, men komedien viser samtidig, hvorfor Jeppe bliver en tyran: Han gør mod andre, hvad Nille og ridefogeden har gjort mod ham.”

1723

Året komedien udkom

5

Antal akter

2

Forvandlinger: op til baron og ned igen

På denne side

Originalteksten

Læs originalteksten hos kilden

Åbn “Jeppe på Bjerget eller Den forvandlede Bonde” hos kilden. En analyse giver mest, når du kender teksten, så læs den selv først.

Resumé

Resumé, med vores egne ord

Jeppe er en fattig fæstebonde. Hans kone Nille slår ham med en pisk, hun kalder Mester Erich, og sender ham til byen efter sæbe.

På vejen drikker Jeppe sæbepengene op hos Jacob Skomager og falder om i fuldskab på en mødding.

Baronen finder ham og laver et puds: Jeppe bæres ind i baronens seng, klædes fint på og får at vide, at han er herremanden. Først tror han, at han er i himlen, men snart opfører han sig selv som en tyran mod tjenerne.

Da han til sidst er faldet i søvn af druk, lægger de ham tilbage i hans pjalter på møddingen. Da han vågner, jager Nille ham hjem med Mester Erich, og kort efter hentes han af tre bevæbnede mænd. Han stilles for en domstol, dømmes til døden, får en søvnedrik, han tror er gift, og hænges op i en galge, alt sammen som led i spøgen.

Jeppe vågner hængende i galgen, og Nille står grædende nedenfor, indtil han taler til hende, og hun slår ham igen. Dommeren dømmer ham til livet igen og giver ham fire rigsdaler. På kroen hører Jeppe en mand ved navn Magnus fortælle hele historien om den narrede bonde, og han går skamfuld bort. Til sidst ler baronen med sine folk af spøgen og drager sin morale om, hvad der sker, når en bonde pludselig får magt.

Resumé i fem akter

Handlingen akt for akt

Hver akt har sit panel med de scener, du kan slå op i teksten. Scenenumrene følger udgaven hos Holbergs Skrifter, som du finder linket til øverst på siden.

  • Scene 1: Nille skælder ud over sin mand. Præsten, hr. Poul, har sagt til hende, at manden bør være herre i huset, men ridefogeden har givet hende ret i at prygle ham til arbejde, så gården kan betale sin landgilde.
  • Scene 2: Nille sender Jeppe til byen efter to pund grøn sæbe. Er han ikke hjemme inden fire timer, skal Mester Erich danse på hans ryg.
  • Scene 3: Jeppes monolog om, hvorfor han drikker, og om de tre grunde til, at han ikke slår igen: Han har intet mod, han er bange for Mester Erich, og han kalder sig selv en god kristen, der ikke hævner sig.
  • Scene 4-7: Hos Jacob Skomager drikker Jeppe sæbepengene op og synger. Da han vil have mere på kredit, er det slut, og på vejen falder han om.
  • Scene 8: Baron Nilus og hans folk finder ham sovende på vejen. Lakajen Erik foreslår spøgen: læg ham i herrens bedste seng, lad alle spille hans tjenere, drik ham fuld igen, og læg ham tilbage på møddingen.
  • Scene 1: Jeppe vågner i baronens seng med en guldbroderet nathue og tror, at han er død og kommet i himlen.
  • Scene 2: Kammertjeneren og en lakaj kalder ham Eders Nåde. Jeppe græder og siger, at han er Jeppe Nielsen på Bjerget, en af baronens bønder.
  • Scene 3: To doktorer stiller diagnosen: En sær drøm har forvirret hans hjerne, så han tror, han er bonde. De fortæller den ene skøre sygehistorie efter den anden, og til sidst kalder Jeppe selv sit bondeliv for en drøm.
  • Scene 1: Ved bordet vil Jeppe have mjød i rhinskvinen, og han kræver en ring tilbage fra sekretæren, for den må han have givet væk i drukkenskab.
  • Scene 2: Han vil hænge ridefogeden. Manden får 50 rigsdaler om året og går alligevel med sølvknapper, så han må stjæle. Jeppe røber, at han kender ridefogedernes kneb fra sin egen tid som bonde, og retter sig så selv.
  • Scene 3: Ridefogedens kone hentes ind. Jeppe vil have hende til at sove hos sig, danser polsk dans med hende og falder til sidst i søvn af druk.
  • Scene 4: Baronen siger den første morale: Her kan man se, hvor tyranniske og hovmodige folk bliver, når de i en fart kommer fra skarnet til stor ære.
  • Scene 1: Jeppe vågner på møddingen i sine gamle klæder og ser forvandlingen baglæns: Den prægtige seng er blevet en mødding, og den fine hue en gammel hanrejhat.
  • Scene 2-3: Nille finder ham og jager ham hjem med Mester Erich. Han skal sove rusen ud og så hverken få vådt eller tørt i to dage.
  • Scene 4-5: Tre bevæbnede mænd henter Jeppe og kalder ham en misdæder.
  • Scene 6: En ret med dommer, anklager og forsvarer. Jeppe dømmes til døden, får brændevin med en søvnedrik, som han tror er gift, og tager afsked med sine børn, sin hest, sin hund og sin kat. Dommeren beder sine folk hænge ham op under armene, så han ikke kommer til skade.
  • Scene 1: Nille klager sig ved galgen og angrer, men da Jeppe taler og beder om brændevin, henter hun Mester Erich og prygler ham. Dommeren jager hende bort.
  • Scene 2: Dommeren dømmer Jeppe til livet igen, lover at hjælpe ham, hvis Nille slår ham oftere, og giver ham fire rigsdaler.
  • Scene 3-4: Jeppe går på kro og fortæller Jacob Skomager det hele. Jacob kalder det en drøm.
  • Scene 5: Magnus kommer ind og fortæller grinende historien om den narrede bonde, som han har hørt af ridefogedens folk. Jeppe betaler og går skamfuld.
  • Scene 6: Baronen ler med sine folk, og Erik siger, at spøgen kunne være endt som en tragedie. Baronen slutter med moralen på vers.

Personkarakteristik

Personerne i Jeppe på Bjerget

Holbergs egen liste over hovedpersoner har seks navne: Jeppe på Bjerget, Nille, Baron Nilus, baronens sekretær, Jacob Skomager og dommeren. Rundt om dem står baronens tjenere, to doktorer, ridefogeden og hans kone, en anklager og en forsvarer og Magnus på kroen. Tre personer, der betyder meget for Jeppe, kommer aldrig på scenen: degnen, præsten og naboen.

Åbn de personer, du skal skrive om. Hvert panel har et par tekststeder, du kan bygge din personkarakteristik på.

Han hedder Jeppe Nielsen, er omkring 50 år (“Nu har jeg levet i halvt hundrede år”, 5. akt, scene 3) og far til Jens, Niels, Christoffer og Marthe. Han har været soldat i ti år, og med Jacob Skomager har han været i samme kompagni i to år (1. akt, scene 3 og 6).

Han er stor i munden og lille i handling. Over for Jacob praler han af, hvordan han skulle sætte Nille på plads (1. akt, scene 6), men da han engang sagde degnen imod, blev han pryglet så hårdt, at han måtte bede degnen om forladelse (1. akt, scene 3).

Som baron bliver han nærig, mistænksom og hævnlysten, og han retter magten mod netop ridefogeden, den mand, der har drevet ham til arbejde. Brug ham til at vise både det komiske og det, der gør ondt.

Hun styrer gården med krabasken Mester Erich og er Jeppe utro med degnen. Selv siger hun, at gården ellers ikke kunne betale landgilde til herskabet (1. akt, scene 1).

Læg mærke til, hvem der bakker hende op: Ridefogeden, godsets mand, har sagt til hende, at hendes fæstebrev er nyere end kirkens ritual, så hun skal prygle manden til arbejde. Volden i hjemmet er altså godkendt oppefra.

Ved galgen angrer hun et øjeblik, men i samme scene prygler hun ham igen og vil helst se ham hængt (5. akt, scene 1).

Han vil “spille en komedie” med den fulde bonde og siger ja til lakajens plan (1. akt, scene 8). Spøgen er til for hans fornøjelse.

Han siger moralen to gange: i prosa, mens Jeppe sover (3. akt, scene 4), og på vers til sidst (5. akt, scene 6). Bemærk, at han selv indrømmer, at de fine folk nær var blevet “mest narret”: Han havde nær selv spillet sekretær, og hvis Jeppe havde ladet ham prygle, var spøgen gået ud over baronen selv.

Det er Erik, ikke baronen, der finder på hele planen med sengen, tjenerne og møddingen (1. akt, scene 8), og han er med, da doktorerne overtaler Jeppe (2. akt, scene 3).

Til sidst siger han, at han ikke tør spille sådan en komedie igen, for den kunne være blevet en “hæslig tragedie” (5. akt, scene 6). Han har samme navn som Nilles pisk, Mester Erich, der i moderne retskrivning hedder Mester Erik. Så står der en Erik over Jeppe både hjemme og på herregården.

Baronens folk spiller Jeppes tjenere og ler bag hans stol ved bordet (3. akt, scene 1). Sekretæren klager allerede i 1. akt over, at bønderne drikker mere, jo mere de har.

I 3. akt, scene 2, beordrer Jeppe sekretæren til at hænge ridefogeden. Sekretæren svarer, at han ikke er bøddel, og Jeppe truer med at hænge ham bagefter.

De bruger latinske vendinger over for hinanden og fortæller latterlige sygehistorier: om en mand, der troede, han havde tabt sit hoved, og en anden, der troede, at hans hoved var fuldt af fluer (2. akt, scene 3).

Her gør Holberg grin med lærde folk, der kan tale et menneske fra sin egen virkelighed. Til sidst kalder Jeppe selv sit liv som bonde for en drøm.

Ridefogeden er godsets funktionær over for bønderne. Han kræver skat og afgifter ind og skriver soldater ud. Jeppe fortæller selv, at bønderne stikker ham en daler, så han sværger over for herskabet, at de ikke kan betale landgilde (1. akt, scene 6).

Som baron vil Jeppe hænge ham, og hans tale om ridefogeder, der “får fløden af mælken”, mens herskabet får resten, er stykkets skarpeste ord om magt set nedefra (3. akt, scene 2). Konen bliver hentet ind for at få Jeppe væk fra hængningen (scene 3).

Han skænker for Jeppe, så længe der er penge, men vil ikke give kredit, “ikke engang ridefogeden selv” (1. akt, scene 6). I 5. akt tåler han Jeppes skældsord, fordi Jeppe lægger “en daglig skilling” i hans hus (scene 4).

Han har selv været tæt på galgen: Han skulle hænges, da han løb bort ved Wismar, men fik pardon (1. akt, scene 6). Det er præcis det, der senere sker for Jeppe.

Retten er en del af spøgen. Det ser du af dommerens ordre om, at Jeppe skal hænges op under armene, så han ikke kommer til skade (4. akt, scene 6).

Anklageren siger, at det, man gør i drukkenskab, skal man bøde for, når man er ædru. Dommerens forklaring på benådningen er en lille satire over magt: Den ret, der kan dømme fra livet, kan også dømme til livet igen (5. akt, scene 2).

Han har hørt historien af ridefogedens folk og vil give en daler for at se “den nar” (5. akt, scene 5). Med ham bliver Jeppe en historie, som hele egnen griner af.

Degnen, Mads Degn, som Nille er Jeppe utro med. Præsten, hr. Poul, der mener, at manden bør være herre i huset. Naboen Mons Christoffersen, der siger, at Jeppe bare skal slå fra sig (1. akt, scene 1 og 3). De tre stemmer viser, at alle har en mening om Jeppe, men ingen hjælper ham.

Gamle ord

Ord, du møder i teksten

Holbergs dansk er 300 år gammelt. Ordene herunder står centralt i stykket, og du får brug for dem, når du citerer.

OrdBetyder, og hvor du møder det
FæstebondeEn bonde, der lejer sin gård af godset og betaler med landgilde og hoveriarbejde. Det er Jeppes stand.
LandgildeDen årlige afgift, fæstebonden betaler godsejeren for gården og jorden. Nille taler om den i 1. akt, scene 1.
RidefogedGodsets funktionær over for bønderne, som kræver skatter ind og skriver soldater ud. Jeppe vil hænge ham i 3. akt, scene 2.
KrabaskEn pisk flettet af remme. Nilles krabask hedder Mester Erich.
HanrejEn mand, hvis kone er ham utro. Nille kalder Jeppe det i 1. akt, scene 2.
DegnPræstens medhjælper, der ledede sangen i kirken. Nille er Jeppe utro med degnen.
MalicienMilitsen, de udskrevne soldater. Jeppe har været “under malicien” i ti år (1. akt, scene 3).

Arbejd selv først

Arbejdsspørgsmål, før du læser analysen

  • Hvordan bruger Holberg de fem akter til at bygge eksperimentet op og tage det ned igen?
  • Hvorfor drikker Jeppe? Find de forklaringer, han selv giver undervejs.
  • Hvordan skifter Jeppes sprog og opførsel, da han tror, at han er baron?
  • Hvem har magten i Jeppes hjem, og hvordan bliver det vist i teksten?
  • Er Jeppe mest en komisk eller en tragisk figur? Find belæg for begge dele.
  • Hvad er baronens morale til sidst, og passer den til det, du selv ser i stykket?
  • Hvordan blandes det grinagtige og det alvorlige i galgescenen?
  • Hvad siger komedien om standssamfundet og forholdet mellem bonde og herremand?
  • Hvem finder på spøgen, og hvem griner til sidst? Se 1. akt, scene 8, og 5. akt, scene 5-6.

Se sammenhængen

Jeppes forvandling i fire stationer

Komedien bevæger sig i en cirkel. Følg, hvor Jeppe er, og hvem der har magten over ham. Så ser du, at han ender, hvor han begyndte, bare med fire rigsdaler i lommen.

  1. Møddingen (1. akt)Nille, ridefogeden og Jacob Skomager har magten. Jeppe drikker og falder om.
  2. Sengen (2. akt)Tjenerne og doktorerne bestemmer, hvad Jeppe skal tro om sig selv.
  3. Bordet (3. akt)Nu bestemmer Jeppe. Han vil hænge ridefogeden, og verden står på hovedet.
  4. Retten og galgen (4.-5. akt)Nille og den falske ret har magten igen. Jeppe dømmes, benådes og grines ud.
Samme vej med ord: Jeppe begynder i hjemmet og på vejen under Nille og godset, vågner i baronens seng, hvor tjenerne bestemmer, sidder ved baronens bord, hvor han selv bestemmer, og ender på møddingen, i retten og i galgen, hvor de andre har magten igen.

Analyse, punkt 1 af 8

1. Genre og komedieform

Jeppe på Bjerget er en komedie i fem akter, skrevet til den første danske scene i Lille Grønnegade i København og spillet første gang dér i 1722. Den blev trykt i 1723. Holberg er blevet kaldt den danske Molière, og stykket er en karakterkomedie: latteren samler sig om én stædig hovedperson, hvis fejl driver handlingen frem. De fem akter er en fast form med indledning, optrapning, vendepunkt, fald og afslutning. Læg mærke til, at komikken både er situationskomik, altså selve forvekslingen, og sprogkomik, altså Jeppes soldatertysk, hans forvanskede fremmedord og sludder i fuldskab.

Sådan kan du skrive det: “Jeppe på Bjerget er en karakterkomedie, hvor de fem akter driver ét enkelt eksperiment frem, og hvor latteren samler sig om Jeppes svaghed.”

Analyse, punkt 2 af 8

2. Komposition og forvandlingens ramme

Handlingen er bygget som en cirkel. Jeppe falder om fuld på en mødding i 1. akt, løftes op i baronens seng og herredømme og lægges efter 3. akt tilbage på samme mødding. Forvandlingen sker to gange: opad, da han vågner som baron, og nedad, da han vågner på møddingen igen i sine gamle klæder. Rammen om det hele er baronens eksperiment, som han selv forklarer til sidst. Bemærk, at tilskueren hele tiden ved mere end Jeppe. Vi kender spøgen, det gør han ikke, og det kaldes dramatisk ironi.

Sådan kan du skrive det: “Komedien er komponeret som en cirkel, hvor Jeppe løftes fra møddingen til baronens seng og tilbage igen, mens tilskueren gennem dramatisk ironi hele tiden kender den spøg, Jeppe selv er blind for.”

Analyse, punkt 3 af 8

3. Jeppe som komisk og tragisk figur

Jeppe er stædig, fej, drikfældig og barnlig, og det griner vi af. Men han er også et menneske, der er blevet slået og trykket, så længe at han er blevet, som han er. Da han får magt, bliver han med det samme lige så hård mod tjenerne, som Nille og ridefogeden har været mod ham. Det gør ham på én gang til grin og til et offer. Find både steder, hvor du griner af ham, og steder, hvor du får ondt af ham.

Sådan kan du skrive det: “Jeppe er på én gang til grin og et offer, for hans fejl er dyrket frem af år med slag og fattigdom, og da han får magt, gentager han selv den hårdhed, han har lidt under.”

Analyse, punkt 4 af 8

4. Nille, Mester Erich og magten i hjemmet

Hjemme er det Nille, der bestemmer. Hun regerer Jeppe med en pisk, hun har givet navnet Mester Erich, så slaget næsten bliver en person i stykket. Jeppe er så bange for hende, at han drikker for at drive sorgen væk, som han selv siger i 1. akt, scene 3. Volden i det små spejler den store magt, baronen har over bonden. Læg mærke til, at Jeppe ikke er nederst, fordi han er dum, men fordi alle over ham slår nedad.

Sådan kan du skrive det: “Nille regerer Jeppe med pisken Mester Erich, og magten i det lille hjem spejler herremandens magt over bonden, så undertrykkelsen går hele vejen ned.”

Analyse, punkt 5 af 8

5. Hvorfor Jeppe drikker

Det er let at grine af den fulde bonde, men Holberg lægger et alvorligt spørgsmål ind i komedien. Jeppe forsvarer sig med, at folk taler om hans drikkeri, men ingen spørger om grunden: “Folk siger vel i herredet, at Jeppe drikker, men de siger ikke, hvorfor Jeppe drikker.” Svaret står i samme replik: Nille slår ham, ridefogeden driver ham til arbejde som et bæst, og degnen gør ham til hanrej. Årene som soldat bruger han kun som målestok: På ti år i militsen fik han færre hug end på én dag med Nille. Det er et liv uden udveje. Drikkeriet bliver et flugtsted fra elendigheden, ikke bare en morsom fejl, og netop her rækker komedien ud over latteren.

Sådan kan du skrive det: “Når Jeppe peger på, at ingen vil vide grunden til, at han drikker, gør Holberg drikkeriet til et socialt spørgsmål om slag, slid og fattigdom, ikke bare til en morsom fejl.”

Analyse, punkt 6 af 8

6. Standssamfundet og magten

Stykket er skrevet i en tid, hvor bønder var bundet til godset og herremanden. Baronen kan uden videre bruge et menneske som legetøj i sit eksperiment, og det siger noget om, hvor lidt en bonde var værd. Da Jeppe får magt, bruger han den straks hårdt, og det er baronens pointe: bonden dur ikke til at herske. Men stykket viser også, hvorfor Jeppe er blevet sådan, og derfor kan man læse det både som forsvar for standssamfundet og som kritik af det.

Sådan kan du skrive det: “Baronens eksperiment viser magtens vilkårlighed i standssamfundet, og forvandlingen kan læses både som forsvar for, at bonden ikke skal herske, og som kritik af det samfund, der har gjort ham til den, han er.”

Analyse, punkt 7 af 8

7. Det komiske og det alvorlige

Jeppe på Bjerget er en komedie, men den er ikke kun sjov. Galgescenen er et godt eksempel: for os er det en spøg, men Jeppe tror, at han skal dø, og hans afsked er både grinagtig og uhyggelig. Holberg lader latteren og alvoren ligge oven i hinanden. Når du analyserer en scene, så spørg både, hvad der er til at grine ad, og hvad der samtidig gør ondt.

Sådan kan du skrive det: “Komedien lægger latter og alvor oven i hinanden, tydeligst i galgescenen, hvor det for tilskueren er en spøg, men for Jeppe er ægte dødsangst.”

Analyse, punkt 8 af 8

8. Oplysningstid og morale

Holberg skriver i oplysningstiden, hvor man tror på fornuft, dannelse og at mennesket kan lære noget. En komedie skal derfor både more og belære. Til sidst træder baronen frem og siger sin morale: man skal ikke løfte små folk pludseligt til magten, for så bliver de hovmodige og hårde. Men mange læsere synes, at stykket selv siger mere end den pæne morale, nemlig at magt fordærver alle, ikke kun bønder. Overvej, om du er enig med baronen.

Sådan kan du skrive det: “Som oplysningskomedie vil stykket både more og belære, men baronens morale om, at bonden ikke må få magt, rummer ikke helt den bredere pointe, at magt gør den hård, der får den.”

Komikken

Hvad griner vi af, og hvorfor?

Komikken i stykket er ikke tilfældig. Hver slags latter siger noget om personerne, og til sidst vender latteren sig mod publikum selv.

Sprogkomik

Jeppe vil virke lærd og falder i ordene: Han har læst i “Davids Psaltkar” (1. akt, scene 6), og som baron siger han, at Abraham og Eva var vores første forældre (3. akt, scene 2). Han mener Adam og Eva.

Situationskomik

Doktorerne behandler Jeppes rigtige liv som en sygdom og fortæller om en mand, der ledte efter sit eget hoved (2. akt, scene 3). Jo mere fornuftigt de taler, jo mere tosset bliver det.

Karakterkomik

Jeppe praler over for Jacob af, hvordan han skulle tæmme Nille (1. akt, scene 6), men hjemme tør han ikke røre hende. Afstanden mellem ordene og modet er det sjove.

Latter, der vender sig

Magnus griner af “den nar” (5. akt, scene 5), og Jeppe lister bort. Publikum har grinet af det samme i fire akter. Her holder komedien et spejl op for os, der griner.

Moralen

Baronens slutvers, linje for linje

Slutverset er det sted, de fleste citerer, når de skal forklare moralen. Det står i 5. akt, scene 6, og har 16 linjer. De fire første lyder sådan i moderne retskrivning:

“Af dette eventyr vi, kære børn, må lære / at ringe folk i hast at sætte i stor ære / ej mindre farligt er end som at trykke ned / den der er blevet stor ved dyd og tapperhed.”

Læs de fire linjer som to halvdele. Første halvdel advarer mod at løfte nogen for hurtigt. Anden halvdel bliver ofte glemt, men er lige så vigtig: Det er også farligt at trykke den ned, der fortjener sin plads. Baronen forsvarer altså en orden, hvor pladsen skal passe til personen.

Derefter bliver verset konkret. Giver man bønder og håndværkere magten, kan scepteret blive til et ris, og så står der “en Nero i hver torp”, altså en tyran i hver lille landsby. Verset slutter med, at man ikke længere skal hente øvrigheden fra ploven.

Brug verset sådan: Citér én linje, og sæt den op mod en scene, der viser noget mere. I 3. akt, scene 2, kender Jeppe ridefogedernes kneb, fordi han selv har været udsat for dem. Hans tyranni er lært.

Sådan kan du skrive det: “Baronens vers taler om bonden som tyran, men 3. akt viser en tyran, der er skabt nedefra af slag og afgifter, og derfor siger stykket mere end sin egen morale.”

Prøv selv

Fra noget, du kender, til din egen analyse

Du kender situationen fra et gruppearbejde: Den, der plejer at blive overhørt, skal pludselig lede. Nogle bliver milde, andre bliver strenge på samme måde, som de selv er blevet behandlet. Holberg prøver den samme situation af med Jeppe. Kender du allerede greb og begreb, så spring direkte til trin 4.

1. Genkend mønstret

Tænk på en, der pludselig får magt over dem, der før bestemte. Hvad gør vedkommende med magten, og hvor har han eller hun lært det?

2. Sæt fagordet på

I analysen hedder det, at verden vendes på hovedet: Bonden bliver herre for en dag. Lex kalder det karnevalsk. Omvendingen viser, hvordan magten ser ud nedefra.

3. Prøv med hjælp

Læs 3. akt, scene 2, og skriv videre på: “Da Jeppe får magt, behandler han ridefogeden, som [hvem] har behandlet ham, fordi …” Brug hans replik om ridefogeder, der får fløden af mælken.

4. Prøv selv

Vælg en anden scene, fx Nille ved galgen i 5. akt, scene 1, eller retten i 4. akt, scene 6. Skriv to sætninger uden skabelon: Hvem har magten, og hvad viser scenen om magt?

Klik og se

Ret eller forkert? Seks typiske misforståelser

Vælg den rigtige sætning. Du får svaret med det samme.

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Fortolkning

Fortolkning: hvad værket betyder

En samfundskritisk læsning: komedien afslører, at Jeppes fejl er skabt af undertrykkelse, og at magten i standssamfundet er vilkårlig og kan bruge et menneske som legetøj.

En mere konservativ læsning: baronens morale bekræfter, at hver stand skal blive på sin plads, og at bonden ikke dur til at herske.

En læsning om magt i sig selv: forvandlingen viser, at magt gør mennesket hårdt uanset stand, for Jeppe bliver lige så slem som sine egne herrer.

Perspektivering

Perspektivering

Holberg er inspireret af Molière og den europæiske komedietradition, og motivet med den sovende, der vågner op i et helt andet liv, kendes både fra Tusind og én nat og fra Shakespeare.

Temaet om klasse og magt går igen i senere dansk kunst om herregård og tyende og kan for eksempel sammenlignes med tv-serien Matador.

Spørgsmålet om, hvorfor Jeppe drikker, peger frem mod nutidens debat om, at misbrug ofte har sociale årsager.

Ifølge Lex bygger handlingen på den latinske roman “Utopia” fra 1640 af Jakob Bidermann. Holberg har altså taget en fortælling om en bonde, der gøres til herre for en dag, og flyttet den til en dansk landsby.

Stykket blev skrevet i 1722, mens Danmark-Norge var et enevældigt kongerige. Enevælden blev indført i 1660, og Kongeloven fra 1665 var dens forfatning. Lex læser baronens morale som et forsvar for oplyst enevælde. I verset skal magten ligge hos dem, der kan bære den, ikke hos “bønder, håndværksmænd”.

Navnet Jeppe går igen som bondenavn hos Holberg, fx i Erasmus Montanus. Holberg står på den litterære kanons obligatoriske liste i læreplanerne for dansk A på stx og hf fra august 2026, og Jeppe på Bjerget kom i den danske kulturkanon i 2006.

Skal du skrive en dansk-historie-opgave, så se, hvordan en elev i biblioteket kobler Holbergs Den politiske Kandestøber til Kongeloven fra 1665: DHO om Den politiske Kandestøber og Kongeloven af 1665. Samme greb kan du bruge med Jeppe og baronens slutvers.

Til prøven og i timen

Jeppe på Bjerget til prøven: det, du gør, siger og viser

Gør

  1. Find de to steder, hvor baronen siger moralen: 3. akt, scene 4, og slutverset i 5. akt, scene 6.
  2. Markér i Jeppes monolog i 1. akt, scene 3, de tre ting, han selv giver skylden for sit drikkeri.
  3. Sammenlign en scene, hvor Jeppe har magt, med en scene, hvor andre har magt over ham.
  4. Vurdér til sidst, om baronens morale dækker det, stykket viser.

Sig

  • “Baronen siger i [akt og scene], at [moralen med dine ord], men [scene] viser, at …”
  • “Jeppe drikker ifølge sig selv, fordi [grund], og det gør ham både komisk og til et offer, fordi …”
  • Til samtalen: “Jeg læser stykket som [samfundskritisk, konservativt eller om magt], fordi [tekststed] viser …”

Vis

  • Et kort citat med akt og scene for hver af de to moraler.
  • Mindst ét tekststed fra 3. akt, hvor Jeppe bruger magten, fx truslen mod ridefogeden.
  • Et fagbegreb i samme sætning som citatet: dramatisk ironi, karakterkomik eller karnevalsk omvending.

Til årskarakteren: Brug de samme greb, når du skriver en analyserende aflevering om stykket, og når du holder oplæg om det i timen.

Bygger på læreplanen for dansk A, stx, august 2026, pkt. 4.3 og læreplanen for dansk A, hf, august 2026, pkt. 4.3.

Fælder

Det, der oftest går galt i analysen

At kalde Jeppe bare dum og doven

Vis, at hans fejl har årsager i slag, slid og fattigdom, og brug hans egen replik om, at ingen spørger, hvorfor han drikker.

At tage baronens morale for stykkets endelige sandhed

Skriv, at moralen er baronens stemme, og hold den op mod det, stykket selv viser om magt og undertrykkelse.

At læse komedien som ren underholdning uden alvor

Peg på galgescenen og på replikken om drikkeriet, hvor alvoren bryder igennem latteren.

At behandle Jeppe som en tragisk helt

At behandle Jeppe som en tragisk helt, der falder fra en høj plads. Husk, at det er en komedie, og at Jeppe ender, hvor han begyndte; det er cirklen, ikke det store fald, der bærer stykket.

At glemme Nille og hjemmet, når man taler om magt

Vis, at undertrykkelsen begynder i det små med Mester Erich og gentager sig opad gennem hele standssamfundet.

Spørgsmål og svar

Han flygter fra Nilles slag, fra ridefogeden, der driver ham til arbejde som et bæst, fra degnen, der gør ham til hanrej, og fra et hårdt liv uden udveje. Han peger selv på, at folk taler om, at han drikker, men ingen spørger hvorfor.

Baronen siger til sidst, at man ikke skal løfte små folk pludseligt til magten, for så bliver de hovmodige. Men mange læser stykket bredere, nemlig at magt fordærver alle.

Begge dele. Der grines af hans fuldskab og fejhed, men han er også et offer for undertrykkelse, og galgescenen er næsten uhyggelig.

Det er Nilles pisk, som hun har givet et menneskenavn. Den står for volden og magten i Jeppes hjem.

Han peger på fattigdom, drikkeri og magtens vilkårlighed i standssamfundet, samtidig med at han lader os grine.

Han vågner alene i en fin seng med en guldbroderet nathue, mens der spilles sagte musik, kort efter at være faldet om fuld på en mødding. Han kan ikke forklare skiftet på anden måde og tror, at han har drukket sig ihjel hos Jacob Skomager og er kommet direkte i himlen (2. akt, scene 1).

Den viser, hvad der sker, når en undertrykt pludselig får magt: Jeppe bliver med det samme lige så hård, som Nille og ridefogeden har været mod ham.

Holberg skrev den i 1722, og den blev spillet første gang samme år på teatret i Lille Grønnegade i København. Den blev trykt i 1723.

Holbergs liste over hovedpersoner har seks navne: Jeppe, hans kone Nille, Baron Nilus, baronens sekretær, kromanden Jacob Skomager og dommeren. Dertil kommer blandt andre lakajen Erik, to doktorer, ridefogeden og Magnus på kroen.

Du kan argumentere for begge, og analysen her vælger karakterkomedie i punkt 1. Peger du på Jeppe selv, hvis drik og fejhed driver handlingen, er det en karakterkomedie. Peger du på spøgen og forvekslingen, er det en situationskomedie. Vælg én betegnelse, og begrund den med en scene.

Vigtigt

Brug guiden, uden at snyde dig selv

Analysen her ligger frit på nettet og dermed i plagiatkontrollens indeks. Skriver du dens sætninger af, bliver de fundet.

Brug den som modlæsning: skriv dine egne svar på arbejdsspørgsmålene først, og hold dem så op mod analysen her. Der, hvor I ser noget forskelligt, har du enten en fejl at rette eller en selvstændig pointe, og begge dele er guld til karakteren.

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Kilder

Hænger sammen med

Se også

Næste skridt

Skal du selv skrive analysen, står trinene og de typiske fælder samlet i analysemodellerne.

Åbn analysemodellen

Del siden

Send linket til en, der kan bruge hjælpen.

Kopiér linkMailFacebook