Jeppe på Bjerget: analyse og fortolkning

Resumé

Resumé, med vores egne ord

Jeppe er en fattig fæstebonde. Hans kone Nille slår ham med en pisk, hun kalder Mester Erich, og sender ham til byen efter sæbe.

På vejen drikker Jeppe sæbepengene op hos Jacob Skomager og falder om i fuldskab på en mødding.

Baronen finder ham og laver et puds: Jeppe bæres ind i baronens seng, klædes fint på og får at vide, at han er herremanden. Først tror han, at han er i himlen, men snart opfører han sig selv som en tyran mod tjenerne.

De bedøver ham igen og lægger ham tilbage i hans pjalter. Da han vågner, stilles han for en domstol, dømmes til døden, får en søvnedrik, han tror er gift, og hænges op i en galge, alt sammen som led i spøgen.

Jeppe vågner hængende i galgen, og Nille står grædende nedenfor, indtil han taler til hende, og hun slår ham igen. Baronen afslører spøgen og drager sin morale om, hvad der sker, når en bonde pludselig får magt.

Analyse, punkt 1 af 8

1. Genre og komedieform

Jeppe på Bjerget er en komedie i fem akter fra 1723, skrevet til den første danske scene i Lille Grønnegade i København. Holberg er blevet kaldt den danske Molière, og stykket er en karakterkomedie: latteren samler sig om én stædig hovedperson, hvis fejl driver handlingen frem. De fem akter er en fast form med indledning, optrapning, vendepunkt, fald og afslutning. Læg mærke til, at komikken både er situationskomik, altså selve forvekslingen, og sprogkomik, altså Jeppes latinbrokker og sludder i fuldskab.

Sådan kan du skrive det: “Jeppe på Bjerget er en karakterkomedie, hvor de fem akter driver ét enkelt eksperiment frem, og hvor latteren samler sig om Jeppes svaghed.”

Analyse, punkt 2 af 8

2. Komposition og forvandlingens ramme

Handlingen er bygget som en cirkel. Jeppe begynder i pjalter på en mødding, løftes op i baronens seng og herredømme og lægges til sidst tilbage, hvor han kom fra. Forvandlingen sker to gange: opad, da han vågner som baron, og nedad, da han vågner på galgen. Rammen om det hele er baronens eksperiment, som han selv forklarer til sidst. Bemærk, at tilskueren hele tiden ved mere end Jeppe. Vi kender spøgen, det gør han ikke, og det kaldes dramatisk ironi.

Sådan kan du skrive det: “Komedien er komponeret som en cirkel, hvor Jeppe løftes fra møddingen til baronens seng og tilbage igen, mens tilskueren gennem dramatisk ironi hele tiden kender den spøg, Jeppe selv er blind for.”

Analyse, punkt 3 af 8

3. Jeppe som komisk og tragisk figur

Jeppe er stædig, fej, drikfældig og barnlig, og det griner vi af. Men han er også et menneske, der er blevet slået og trykket, så længe at han er blevet, som han er. Da han får magt, bliver han med det samme lige så hård mod tjenerne, som Nille og herremanden har været mod ham. Det gør ham på én gang til grin og til et offer. Find både steder, hvor du griner af ham, og steder, hvor du får ondt af ham.

Sådan kan du skrive det: “Jeppe er på én gang til grin og et offer, for hans fejl er dyrket frem af år med slag og fattigdom, og da han får magt, gentager han selv den hårdhed, han har lidt under.”

Analyse, punkt 4 af 8

4. Nille, Mester Erich og magten i hjemmet

Hjemme er det Nille, der bestemmer. Hun regerer Jeppe med en pisk, hun har givet navnet Mester Erich, så slaget næsten bliver en person i stykket. Jeppe er så bange for hende, at han hellere drikker sig fuld end går hjem. Volden i det små spejler den store magt, baronen har over bonden. Læg mærke til, at Jeppe ikke er nederst, fordi han er dum, men fordi alle over ham slår nedad.

Sådan kan du skrive det: “Nille regerer Jeppe med pisken Mester Erich, og magten i det lille hjem spejler herremandens magt over bonden, så undertrykkelsen går hele vejen ned.”

Analyse, punkt 5 af 8

5. Hvorfor Jeppe drikker

Det er let at grine af den fulde bonde, men Holberg lægger et alvorligt spørgsmål ind i komedien. Jeppe forsvarer sig med, at folk taler om hans drikkeri, men ingen spørger om grunden: “Folk siger vel i herredet, at Jeppe drikker, men de siger ikke, hvorfor Jeppe drikker.” Svaret peger på Nilles slag, på årene som soldat og på et liv uden udveje. Drikkeriet bliver et flugtsted fra elendigheden, ikke bare en morsom fejl, og netop her rækker komedien ud over latteren.

Sådan kan du skrive det: “Når Jeppe peger på, at ingen vil vide grunden til, at han drikker, gør Holberg drikkeriet til et socialt spørgsmål om slag, soldatertid og fattigdom, ikke bare til en morsom fejl.”

Analyse, punkt 6 af 8

6. Standssamfundet og magten

Stykket er skrevet i en tid, hvor bønder var bundet til godset og herremanden. Baronen kan uden videre bruge et menneske som legetøj i sit eksperiment, og det siger noget om, hvor lidt en bonde var værd. Da Jeppe får magt, bruger han den straks hårdt, og det er baronens pointe: bonden dur ikke til at herske. Men stykket viser også, hvorfor Jeppe er blevet sådan, og derfor kan man læse det både som forsvar for standssamfundet og som kritik af det.

Sådan kan du skrive det: “Baronens eksperiment viser magtens vilkårlighed i standssamfundet, og forvandlingen kan læses både som forsvar for, at bonden ikke skal herske, og som kritik af det samfund, der har gjort ham til den, han er.”

Analyse, punkt 7 af 8

7. Det komiske og det alvorlige

Jeppe på Bjerget er en komedie, men den er ikke kun sjov. Galgescenen er et godt eksempel: for os er det en spøg, men Jeppe tror, at han skal dø, og hans afsked er både grinagtig og uhyggelig. Holberg lader latteren og alvoren ligge oven i hinanden. Når du analyserer en scene, så spørg både, hvad der er til at grine ad, og hvad der samtidig gør ondt.

Sådan kan du skrive det: “Komedien lægger latter og alvor oven i hinanden, tydeligst i galgescenen, hvor det for tilskueren er en spøg, men for Jeppe er ægte dødsangst.”

Analyse, punkt 8 af 8

8. Oplysningstid og morale

Holberg skriver i oplysningstiden, hvor man tror på fornuft, dannelse og at mennesket kan lære noget. En komedie skal derfor både more og belære. Til sidst træder baronen frem og siger sin morale: man skal ikke løfte små folk pludseligt til magten, for så bliver de hovmodige og hårde. Men mange læsere synes, at stykket selv siger mere end den pæne morale, nemlig at magt fordærver alle, ikke kun bønder. Overvej, om du er enig med baronen.

Sådan kan du skrive det: “Som oplysningskomedie vil stykket både more og belære, men baronens morale om, at bonden ikke må få magt, rummer ikke helt den bredere pointe, at magt gør den hård, der får den.”

Perspektivering

Perspektivering

Holberg er inspireret af Molière og den europæiske komedietradition, og motivet med den sovende, der vågner op i et helt andet liv, kendes både fra Tusind og én nat og fra Shakespeare.

Temaet om klasse og magt går igen i senere dansk kunst om herregård og tyende og kan for eksempel sammenlignes med tv-serien Matador.

Spørgsmålet om, hvorfor Jeppe drikker, peger frem mod nutidens debat om, at misbrug ofte har sociale årsager.

Fælder

Det, der oftest går galt i analysen