Latin i gymnasiet
Hvad faget kan, hvilke metoder det giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om. Alt sammen hentet i fagets egen læreplan.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
Fagets bidrag
Hvad latin kan
Latin er ikke et fag, hvor du lærer at tale latin, og det er ikke det samme som oldtidskundskab. Det er et tekstfag, hvor du læser latinske originaltekster fra tiden før cirka 150 efter Kristus, oversætter dem selv og undersøger, hvad de betød dengang, og hvilke spor de har sat siden. Faget giver dig et sprogligt system, du kan bruge på dansk og på alle de fremmedsprog, du senere møder, og en nøgle til de fremmedord og fagtermer, der fylder i jura, medicin, biologi og filosofi. Det er samtidig et kulturfag, for du læser teksterne sammen med romersk kunst og arkitektur, og du lærer at møde en fremmed livsverden uden at trække dine egne holdninger ned over den.
Faget udbydes på stx (latin A, latin B og latin C), hf, hhx og htx samt gymnasiale enkeltfag, hvo.
Metoder
Fagets metoder, og hvad de kan afgøre
Hermeneutisk læsning af tekst og monument
Afgør, hvad en tekst betyder på sine egne præmisser, i stedet for hvad vi gerne vil have, den betyder. Metoden binder teksten til en bestemt historisk og kulturel sammenhæng og tvinger dig til at gøre dine egne forudsætninger tydelige, før du dømmer. Den kan afgøre, om en fortolkning er dækket af teksten eller er din egen nutidige holdning, du har lagt ned over den.
Statarisk nærlæsning af originalteksten
Den grundige linje for linje læsning af den latinske tekst, hvor hvert ord og hver formulering undersøges. Den kan afgøre, hvad der faktisk står i teksten, og dermed skille en holdbar analyse fra en påstand uden belæg. Det er de statarisk læste tekster, du bliver prøvet i til den mundtlige eksamen, så det er her, karakteren afgøres.
Morfologisk og syntaktisk analyse (helsætningsanalyse)
Du bestemmer først ordenes former og dernæst deres funktion i sætningen, ned til det enkelte ord. Metoden kan afgøre, hvem der gør hvad ved hvem i en lang latinsk periode, hvor ordstillingen ikke hjælper dig som på dansk. Den er et redskab til forståelse, ikke et mål i sig selv.
Tekstnær oversættelse som kontrol
Oversættelsen har en dobbelt funktion, den kontrollerer, at du har forstået indhold og sætningsstruktur, og den træner dig i at sige fremmedartede tanker på dansk. Den kan afgøre, om du reelt har forstået teksten, eller om du har gættet dig til meningen ud fra enkelte ord, du genkendte.
Oversættelsesvurdering med paralleloversættelse
Du sammenligner den latinske original med en dansk oversættelse og finder de grammatiske og stilistiske forskelle. Metoden kan afgøre, hvor en oversætter har valgt, fortolket eller ligefrem tabt noget, og den viser, at enhver oversættelse er en fortolkning, der bliver forældet. Den er et fast element i den skriftlige prøve på A-niveau.
Kursorisk læsning og læsning i oversættelse
En hurtigere læsning, hvor tekstens tematik er i fokus, ofte kombineret med paralleloversættelse. Den kan afgøre, hvad et helt værk handler om, og give dig sammenhængen omkring det korte stykke, du har læst grundigt på latin. Uden den ville du kun kende brudstykker.
Perspektivering til antik og efterantik kultur
Du kobler den latinske tekst til en anden tekst, et billede eller et monument, enten fra antikken eller fra tiden efter. Metoden kan afgøre, om et senere værk faktisk bærer et spor fra antikken, eller om ligheden er tilfældig. Tommelfingerreglen er at spørge, om den senere tekst kunne have set sådan ud, hvis antikken aldrig havde eksisteret.
Emner, der virker
Områder, der virker i en stor opgave
- Cicero og den politiske tale i den romerske republik. Retorik er nævnt direkte i kernestoffet på A-niveau, og Cicero er den tekst, flest hold læser statarisk. Retstaler og politiske taler viser, hvordan magt og sprog hænger sammen, og de kan perspektiveres direkte til en valgkamp i dag.
- Vergil, Aeneiden, og myten om Roms grundlæggelse. Poetiske originaltekster er kernestof, og eposet er den genre, der tydeligst er blevet forbillede for senere europæisk litteratur. Teksten viser, hvordan et rige skriver sin egen oprindelseshistorie, og den kan læses sammen med Homer og med nyere nationale fortællinger.
- Ovid, Metamorfoser, og forvandlingsmyterne. Ovid er den antikke forfatter, hvis stof er gået videst ind i billedkunst, opera, film og popkultur. Han er derfor oplagt, når læreplanen kræver, at du overvejer, hvordan antikken har sat sig spor i senere kultur.
- Seneca og stoisk filosofi om tid, død og selvbeherskelse. Filosofiske originaltekster er kernestof på A-niveau. Senecas breve er korte, konkrete og handler om noget, en 17-årig kan bruge, nemlig hvordan man bruger sin tid. De kobler direkte til den moderne interesse for stoicisme.
- Romersk historieskrivning hos Livius, Sallust, Tacitus og i Res Gestae. Vejledningen til Latin A nævner netop disse tekster som eksempler på det historiske område og understreger, at de kan læses som kilder til et historiesyn. Det gør dem oplagte til kildekritisk arbejde sammen med historie.
- Romersk kærligheds og lejlighedsdigtning hos Catul og Horats. Lyrik er nævnt som et af de områder, der læses statarisk på A-niveau. Digtene er korte nok til, at du kan nå at læse et helt digt på latin, og de rummer vendinger som carpe diem, der lever videre i dag.
- Pompeji, romersk kunst og arkitektur og hverdagsliv. Romersk kunst og arkitektur står som selvstændigt punkt i kernestoffet på A-niveau. Arkæologien viser sider af romerne, teksterne ikke fortæller om, og på den skriftlige prøve efter den gamle ordning kunne du vælge en ren billedopgave.
- Latin som videnskabssprog, fremmedord, låneord og fagtermer. Kernestoffet nævner udtrykkeligt latins bidrag til de moderne videnskabssprog og til låne og fremmedord. Det er den mest håndgribelige gevinst ved faget, og den mærkes med det samme i jura, medicin, biologi og psykologi.
Fælder
Det, der oftest går galt
At tro, at latin er et talesprogsfag
At tro, at latin er et talesprogsfag, hvor man lærer at føre en samtale på latin. Faget er tekstlæsning. Du læser, oversætter, analyserer og fortolker skrevne tekster, og du oplæser dem højt til eksamen. Der er ingen mundtlig kommunikation på latin i de faglige mål. Læs punkt 2.1 i læreplanen, før du vælger.
At forveksle latin med oldtidskundskab
At forveksle latin med oldtidskundskab, fordi begge fag handler om antikken. Oldtidskundskab C læser græske og romerske tekster i dansk oversættelse og er obligatorisk på stx. Latin læser originaltekster på latin og kræver sproglig analyse. De to fag er beslægtede og samarbejder gerne, men de har hver deres læreplan og hver deres prøve.
At regne med, at prøveformen er ens på alle tre niveauer
At regne med, at prøveformen er ens på alle tre niveauer. Latin A har både en centralt stillet skriftlig prøve på fem timer og en mundtlig prøve. Latin B og latin C har kun mundtlig prøve. Tjek niveauet i din studieretning, før du planlægger eksamensperioden.
At tro, at man til den mundtlige prøve kan nøjes med at
At tro, at man til den mundtlige prøve kan nøjes med at oversætte de linjer, man har styr på. Hele den latinske eksamenstekst skal oversættes, og eksaminator udpeger selv de sætninger, der skal analyseres sprogligt. Dine noter fra forberedelsen må ikke indeholde en oversættelse af hele teksten eller større sammenhængende dele af den, så en færdigskrevet oversættelse er ikke en lovlig redningsplanke.
At tage latin med i studieretningsprojektet uden at bruge
At tage latin med i studieretningsprojektet uden at bruge latinsk tekst. Når latin indgår i studieretningsprojektet, skal der indgå materiale på latin, og der forventes citater fra det latinske materiale, som kommenteres og bruges. Det er ikke nok at læse romerske tekster i oversættelse. Aftal materialevalget med din latinlærer tidligt.
At læse en gammel læreplan og tro, at den gælder for dig
At læse en gammel læreplan og tro, at den gælder for dig. Latin A har fået en ny læreplan fra august 2026, hvor den skriftlige prøve er delt i to delprøver, og hvor første delprøve på halvanden time skrives i hånden med begrænsede analoge hjælpemidler. Elever, der er startet tidligere, følger stadig 2017-læreplanen med den gamle prøveform. Spørg din lærer, hvilken læreplan dit hold følger.
Fagkombinationer
Fag, latin spiller godt sammen med
Græsk A
Det er den klassisksproglige studieretning, hvor latin A og græsk A er de to studieretningsfag. Sammen kan de vise, hvordan romersk kultur bygger på græsk, og hvordan romerne både efterligner og gør oprør mod deres forbilleder. Latin A er det eneste sproglige studieretningsfag på stx, hvor engelsk A ikke indgår som studieretningsfag.
Oldtidskundskab C
Oldtidskundskab kan læse de græske og romerske tekster i oversættelse, som latinholdet kun når brudstykker af på latin. Vejledningen peger direkte på oldtidskundskab som bindeled i klasser, hvor ikke alle elever har latin, og læreplanen for Latin A kræver netop dette samarbejde, hvis latin ikke indgår i studieretningen.
Dansk A
Latin giver den grammatiske terminologi og det sproglige system, dansk kan bygge videre på, og de to fag kan sammen forfølge, hvordan antikke motiver og genrer dukker op i dansk litteratur. Latin bidrager desuden sammen med dansk og fremmedsprogene til opfølgningen på almen sprogforståelse.
Historie A
Latinske historikere som Livius, Sallust og Tacitus samt Augustus egen beretning Res Gestae kan læses som kilder til et historiesyn. Latin leverer originalkilden på originalsproget, historie leverer kildekritikken. Det er en stærk kombination i studieretningsprojektet.
Spansk, fransk eller italiensk begyndersprog A
De romanske sprog er udviklet af latin, så latin gør bøjninger, ordstamme og ordforråd i det nye sprog genkendelige i stedet for tilfældige. Kombinationen findes i praksis, engelsk A, spansk begyndersprog A og latin C var i skoleåret 2022/23 den mest valgte sproglige studieretning på stx.
Religion C eller B
Latin var kirkens sprog i mere end tusind år, og læreplanen for Latin A kræver mindst ét tema med latinsk tekst fra tiden efter antikken. Sammen kan fagene følge, hvordan tekster, begreber og ritualer flytter sig fra romersk religion til kristendom og videre ind i europæisk kultur.
Materialet, faget kan levere
Latin C er det klart største af de tre niveauer og er vokset kraftigt efter gymnasiereformen. NCFF opgør, at andelen af stx-studenter med latin C lå på gennemsnitligt 1,9 procent i årgangene 2014 til 2019, men at mindst 14 procent af hver af de fire første årgange under den nye reform dimitterede med latin C, med et toppunkt i 2023, hvor 17,2 procent havde latin C på eksamensbeviset. I 2023 var i alt 4.305 stx-studenter registreret med latin C. Latin B gik fra kun fire studenter i hele perioden 2014 til 2019 til over 100 studenter om året i de fire seneste årgange, 112 studenter i 2023. Latin A er derimod et lille fag med en stabil andel på 0,3 til 0,5 procent af stx-studenterne, i alt 91 studenter i 2023, og 81,3 procent af dem havde faget som studieretningsfag i den klassisksproglige studieretning. Den klassisksproglige studieretning med latin A og græsk A udgør mellem 3,5 procent (85 elever i 2019/20) og 5,8 procent (127 elever i 2021/22) af de 1g-elever, der vælger en sproglig studieretning. Til gengæld er de sproglige studieretninger med latin B eller latin C vokset fra 26,8 procent (796 elever) i 2017/18 til 39,7 procent (853 elever) i 2022/23 af alle 1g-elever med en sproglig studieretning, mens studieretningerne med tre moderne fremmedsprog er faldet fra 39,0 til 27,9 procent i samme periode. Kilde: NCFF, “Databaseret status på elevernes valg af fremmedsprog, stx og hhx 2014 til 2023”, marts 2024, afsnit 3.2 og 4.7.
Omfang af tekstlæsningen er fastsat i læreplanerne. Latin A: 35 til 50 sider latinske originaltekster og 200 til 300 sider øvrigt materiale, mindst seks temaer, hvoraf mindst ét skal indeholde latinsk tekst fra tiden efter antikken, og der læses statarisk inden for epos, lyrik, filosofi, historie og retorik. Latin B: 20 til 30 sider originaltekst og 75 til 150 sider øvrigt materiale, fire temaer og mindst fem forfattere fra perioden før cirka 150 efter Kristus. Latin C: 10 til 15 sider originaltekst og 40 til 50 sider øvrigt materiale, mindst tre forfattere. Mere end halvdelen af de læste tekster skal ligge inden for kerneperioden før cirka 150 efter Kristus. Latin indgår i grundforløbets almen sprogforståelse med mindst 20 timer, og undervisningen tager udgangspunkt i det sproglige niveau, eleverne har nået der. Der skal indgå materiale på engelsk og, når det er muligt, på andre fremmedsprog. På alle niveauer bruges ordbog og grammatik som fagets hjælpemidler, og til den skriftlige prøve på A-niveau efter 2026-læreplanen er hjælpemidlerne begrænsede, analoge i første delprøve. Vejledningen til Latin A anbefaler, at du medbringer høretelefoner til den skriftlige prøve, fordi opgaven kan indeholde afspillede tekster. En normalside prosa er 2400 anslag inklusive mellemrum, en normalside poesi er 30 vers, og en normalside afspillet tekst er cirka tre minutter. Skal latin indgå i studieretningsprojektet, skal der indgå materiale på latin, og der forventes citater fra det latinske materiale.
Skal du skrive en stor opgave i latin?
Så står metoderne, emneområderne og fælderne samlet for netop din opgavetype: SRP i latin, SRO i latin, SOP i latin, SSO i latin.
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Næste skridt
Find alt om faget og om alt andet på ét sted, og filtrér efter din uddannelse.