Doxa og episteme
Forstå forskellen på doxa og episteme hos Platon, og undersøg om en påstand er sand, og hvordan personen begrunder den.
På denne side
Doxa og episteme er to centrale begreber i Platons filosofi og i den sokratiske metode.
Doxa
Doxa betyder mening eller antagelse. Hvis en person fortæller dig den rigtige vej uden at kunne forklare, hvordan personen ved det, kan udsagnet stadig være sandt. Det er den forskel, Platons Menon, 97a-98a, undersøger: En sand mening kan føre til en rigtig handling, selv om den ikke er viden med en begrundelse.
En doxa kan også være falsk. Begrebet beskriver derfor først og fremmest forholdet til viden, ikke automatisk udsagnets sandhedsværdi. I andre platoniske sammenhænge knyttes mening til det foranderlige og sanselige. Du skal undersøge, hvordan modsætningen bruges i netop den dialog, du læser.
Episteme
Episteme betyder viden eller erkendelse. I Menon bruges et billede af meninger, der skal bindes fast gennem en forklaring, så de bliver ved med at være til rådighed. I Theaitetos afprøves flere definitioner af viden uden en enkel endelig løsning. Begrebet kan altså ikke overalt reduceres til at se ind i en idéverden.
Spørg først, hvad personen hævder. Undersøg derefter, om personen kan give grunde, og hvordan de grunde prøves. En egen kort sammenligning kan lyde: “Begge personer giver samme svar, men kun den ene forklarer forbindelsen mellem svaret og sine grunde.” Find selv det tekststed, der viser denne forskel.
Sammenlign de konkrete træk
| Udsagn | Mulig status | Næste spørgsmål |
|---|---|---|
| Personen giver et rigtigt svar uden forklaring. | Det kan være sand doxa. | Hvilket grundlag har personen? |
| Personen forklarer sammenhængen og kan afprøve den. | Det kan nærme sig episteme i den undersøgte dialog. | Hvordan afprøves forklaringen? |