Oldtidskundskab i gymnasiet
Hvad faget kan, hvilke metoder det giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om. Alt sammen hentet i fagets egen læreplan.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
På denne side
Fagets bidrag
Hvad oldtidskundskab kan
Oldtidskundskab leverer den ældste udgave af den problemstilling, du undersøger, og beviset for at den stadig er i brug. Mens partnerfaget beskriver, hvordan noget ser ud i dag, kan oldtidskundskab afgøre, om nutidens tekst, bygning eller argument faktisk har antikken som forudsætning, eller om den bare minder om den. Faget bidrager med konkret arbejde i oversatte græske og romerske tekster og i monumenter, og bidraget tæller kun, hvis du citerer og analyserer dem i selve opgaven. Til gengæld kan faget ikke bære nutiden alene: det er partnerfaget, der leverer den moderne empiri, som oldtidskundskab perspektiverer.
Faget udbydes på stx (obligatorisk fag på C-niveau), hf (kun som valgfag på C-niveau, undervist e.
Metoder
Fagets metoder, og hvad de kan afgøre
Nærlæsning af den oversatte antikke tekst
Du går ned i de enkelte ord og formuleringer i et afgrænset tekststykke, fx de linjer hvor Achilleus afviser Agamemnons gaver, og afgør hvad teksten faktisk siger, ikke hvad eftertiden har gjort den til. Det er den eneste måde at afgøre, om en påstand om antikken har belæg i kilden. Analysen skal altid begrundes med konkrete nedslag i teksten, så en tolkning uden citat tæller ikke.
Autopsi, altså selvsyn på antikkens egne udsagn
Du arbejder kun på antikkens eget materiale: den oversatte tekst og den fotografiske gengivelse af monumentet. Ikke på et referat, en lærebogsgennemgang eller en Wikipedia-artikel. Metoden afgør, om det du skriver om Platon står hos Platon, eller om det stammer fra en formidler, der allerede har tolket for dig.
Sporanalyse: perspektiverende kontra komparativ tekst
Du afgør, om en moderne tekst, film eller bygning faktisk har antikken som forudsætning, eller om den bare ligner. Testen er konkret og kan besvares: ville den moderne tekst se sådan ud, hvis den græsk-romerske antik ikke havde eksisteret? Ingen andre gymnasiefag stiller det spørgsmål systematisk, og svaret afgør, om din perspektivering overhovedet er faglig.
Monumentanalyse med datering på formsprog
Du beskriver en skulptur, et vasemaleri eller et tempel i detaljer: vægtfordeling, drapering, motiv, søjleorden. Derefter bruger du netop de detaljer til at begrunde en datering og en fortolkning. Metoden kan afgøre, hvornår og hvorfor et formsprog skifter, fx hvornår kroppen får kontrapost og hvad det siger om synet på mennesket.
Begrebsanalyse af antikke nøglebegreber
Du tager et begreb som arete, hybris, mimesis eller dikaiosyne, viser med citater hvordan det bruges i teksten, og afgør om det moderne danske ord, vi oversætter det med, dækker det samme. Det kan afgøre, hvornår en nutidig debat bruger et antikt begreb forkert, fx når “stoisk” i dag betyder følelseskold, mens Seneca mener noget andet.
Historisk kontekstualisering med hermeneutisk udgangspunkt
Du placerer teksten i sin egen tid og situation, fx Athen i 431 f.Kr. eller Rom under Augustus, og afgør hvad den betød for sine første tilhørere, før du spørger hvad den betyder i dag. Det er metoden, der stopper anakronismen, og den tvinger dig til at gøre rede for de forudsætninger, du selv møder teksten med.
Virkningshistorie: er sporet imitativt eller kontrastivt?
Du nøjes ikke med at fastslå, at der er et spor fra antikken. Du afgør hvilken slags spor det er: efterligner den moderne tekst sit forlæg, eller sætter den sig bevidst op imod det, og er påvirkningen udtalt eller ubevidst? Det er den analyse, der forvandler en løs sammenligning til en pointe om, hvad eftertiden har gjort ved antikken.
Emner, der virker
Områder, der virker i en stor opgave
- Demokratikritik: Platons Staten over for nutidens debat om ekspertstyre og populisme. Platon afviser, at flertallet kan styre, fordi det ikke kender det gode, og han sammenligner staten med et skib, hvor besætningen skubber styrmanden væk. Du kan holde det argument op mod en konkret dansk debat, fx om folkeafstemninger eller om eksperters rolle under en krise, og afgøre om nutidens kritik gentager Platon eller siger noget andet. Samfundsfag A eller historie A leverer den moderne side.
- Retorikkens tre appelformer fra Aristoteles til en dansk politisk tale. Ethos, logos og pathos er ikke en moderne opfindelse, de står i Aristoteles’ Retorik, så sporet er dokumenterbart og ikke bare en lighed. Du kan læse et stykke af Demosthenes eller Cicero sammen med en nutidig tale og afgøre, om taleren bruger de samme greb, eller om medieformatet har flyttet dem. Dansk A eller engelsk A er den oplagte partner.
- Helten, æren og krigens pris: Iliaden over for moderne krigs- og veteranfortællinger. Achilleus vælger mellem et langt, glemt liv og et kort liv med et navn, der huskes, og den ramme bruges stadig, når vi fortæller om soldater. Du kan stille et konkret tekststykke op mod en moderne roman eller film og afgøre, om helteidealet er efterlignet eller vendt om, altså om sporet er imitativt eller kontrastivt.
- Kvindeskikkelsen i tragedien: Medea og Antigone over for nutidens kønsdebat. Medea dræber sine børn og får alligevel scenens sidste ord og en vogn til at flygte i, og Antigone sætter slægtens pligt over kongens lov. Du kan undersøge, hvilken plads teksten selv giver dem, og hvorfor moderne opsætninger og genskrivninger ændrer den. Vær særligt omhyggelig med perspektiveringen her, for emnet lokker til rene sammenligninger uden antikt forlæg.
- Det gode liv: Aristoteles, Epikur og Seneca over for den moderne stoicisme-bølge. Nutidens selvhjælpsbøger om stoicisme henviser direkte til Seneca og Marcus Aurelius, så sporet kan dokumenteres og ikke blot påstås. Du kan afgøre, hvad den moderne udgave har taget med, og hvad den har skåret væk, fx pligten over for staten og fællesskabet. Psykologi eller dansk A kan levere den moderne side.
- Erkendelse og illusion: hulelignelsen over for sociale medier og filterbobler. Platons billede af de lænkede mennesker, der ser skygger på en væg, bruges konstant om skærme og algoritmer, ofte uden at nogen har læst lignelsen. Du kan afgøre, om sammenligningen holder, ved at nærlæse teksten, herunder hvad der sker med den, der vender tilbage til hulen og bliver mødt med latter.
- Tempelarkitektur og magt: Parthenon og søjleordenerne over for nyklassicisme i Danmark. Vor Frue Kirke, Domhuset på Nytorv og en lang række danske rådhuse låner det græske formsprog, fordi søjler signalerer orden og autoritet. Du kan fotografere en bygning i din egen by, bestemme dens søjleorden og afgøre, hvilket antikt forlæg den trækker på og hvorfor netop det. Vejledningen anbefaler direkte lokal arkitektur som moderne udgangspunkt.
- Kroppen og idealet: græsk skulptur fra arkaisk stivhed til Polyklets Doryphoros. Kontrapostens indførelse er et daterbart skift i, hvordan kroppen fremstilles, og du kan begrunde dateringen ud fra vægtfordeling og muskulatur i selve værket. Skiftet kan holdes op mod nutidens retoucherede kropsbilleder, så du afgør, om idealet er arvet eller kun ligner. Det er et emne, hvor monumentsøjlen bærer opgaven i stedet for tekstsøjlerne.
Fælder
Det, der oftest går galt
Antikken bliver kun baggrund
Antikken bliver kun baggrund. Du bruger en halv side på at fortælle, at demokratiet opstod i Athen, og går derefter over til nutiden. Så har oldtidskundskab ikke udført fagligt arbejde i opgaven, og faget kan ikke bedømmes, selv om det står på forsiden. Læg et konkret, afgrænset tekststykke ind og analyser det, fx et uddrag af Perikles’ gravtale hos Thukydid. Citer teksten ordret i opgaven, og lad hver pointe hvile på ord, du har citeret.
Perspektivteksten ligner bare
Perspektivteksten ligner bare. Du sammenligner Euripides’ Medea med en avisartikel om en mor, der dræber sine børn under et skilsmisseopgør. Ligheden er tematisk, men artiklen har ikke antikken som forudsætning, så den viser ingen lange linjer og opfylder ikke fagets mål. Brug vejledningens egen test: ville den moderne tekst se sådan ud, hvis den græsk-romerske antik ikke havde eksisteret? Er svaret ja, er teksten komparativ og ikke perspektiverende. Vælg i stedet en tekst med et dokumenterbart spor, fx en genskrivning eller en opsætning, der forholder sig til Euripides.
Partnerfaget skal opfylde to krav
Partnerfaget skal opfylde to krav. Oldtidskundskab er et C-fag og er aldrig studieretningsfag, så det andet fag skal både være på A-niveau og være et studieretningsfag. Dansk A og historie A er obligatoriske fag og tæller kun, hvis de samtidig er studieretningsfag i netop din studieretning. Slå din egen studieretning op, før du vælger emne, og se hvilke fag der står som studieretningsfag. Få vejlederen til at bekræfte kombinationen i den uge, hvor emnet vælges, ikke når opgaveformuleringen skal skrives.
Du læser referatet i stedet for teksten
Du læser referatet i stedet for teksten. Analysen bygger på et resume af Odysseen eller på en gennemgang af hulelignelsen i stedet for på oversættelsen selv, og så er alle dine iagttagelser en andens. Find den oversættelse, I har brugt i undervisningen, og arbejd i den. Skriv sидetal eller versnumre ved hvert citat, så det kan ses, at du har været i selve teksten.
Monumentet bliver til pynt
Monumentet bliver til pynt. Du sætter et billede af Parthenon eller en amfora ind i opgaven med en billedtekst, men laver ingen analyse, og billedet kunne fjernes uden at opgaven ændrede sig. Beskriv monumentet i detaljer først: materiale, motiv, kropsholdning, søjleorden. Brug derefter netop de detaljer til at begrunde en datering og en fortolkning, og sæt monumentet op mod et efterantikt monument.
Nutiden trækkes ned over teksten
Nutiden trækkes ned over teksten. Du kalder Medea feminist eller Antigone civil ulydighed uden først at undersøge, hvad de ord kunne betyde i Athen, og læser dermed din egen samtid ind i en fremmed livsverden. Rekonstruer den antikke kontekst først: hvem taler, til hvem, ved hvilken anledning, og hvad var normen dengang. Skriv derefter tydeligt, at du nu skifter til et nutidigt perspektiv, og forklar hvad skiftet gør ved fortolkningen.
Fagkombinationer
Fag, oldtidskundskab spiller godt sammen med
Historie A
Historie arbejder kildekritisk med et hændelsesforløb, oldtidskundskab hermeneutisk med den samme tekst som litteratur. Om Perikles’ gravtale kan historie afgøre, hvor pålidelig Thukydid er som kilde til Athen i 431 f.Kr., mens oldtidskundskab afgør, hvordan talen er komponeret, og hvordan den er blevet brugt siden, fx i mindetaler efter moderne katastrofer. To forskellige blik på ét materiale giver et reelt samspil i stedet for to parallelle afsnit. Tjek dog, at historie er studieretningsfag hos dig.
Samfundsfag A
Samfundsfag leverer nutidens tal og teori om demokrati, deltagelse og populisme, oldtidskundskab leverer den ældste og skarpeste kritik af flertalsstyre hos Platon. Du kan holde Platons argument om, at flertallet ikke kender det gode, op mod konkrete valgdata eller en aktuel dansk debat om folkeafstemninger. Samfundsfag afgør, hvad der faktisk sker i vælgeradfærden, oldtidskundskab afgør, om nutidens argument er arvet fra Platon eller nyt.
Dansk A
Perspektivteksterne i oldtidskundskab er ofte primærtekster i dansk, fx Ibsen, Blixen eller en nyere roman, der genskriver en myte. Dansk analyserer den moderne tekst med sine egne værktøjer, oldtidskundskab afgør, hvilket antikt forlæg den trækker på, og om sporet er efterlignende eller modsigende. Vær opmærksom på, at dansk A kun opfylder SRP-kravet, hvis dansk også er studieretningsfag i din studieretning.
Engelsk A
Engelsksproget litteratur og film er fyldt med bearbejdelser af antikken, fx Joyces “Ulysses”, Madeline Millers “Circe” og filmen “O Brother, Where Art Thou?”. Engelsk arbejder med den moderne tekst på originalsproget og med dens samtid, oldtidskundskab med Homer eller Euripides og med spørgsmålet om, hvad bearbejdelsen har ændret og hvorfor. Læreplanen tillader udtrykkeligt materiale på engelsk i det supplerende stof.
Musik A
Tragedien blev opført med kor, dans og musik, og operaen opstod omkring år 1600 som et bevidst forsøg på at genskabe den græske tragedie, fx i Monteverdis “Orfeo”. Musik analyserer partitur, satsform og virkemidler, oldtidskundskab afgør ud fra teksterne, hvor meget af den antikke forestilling der reelt kunne genskabes, og hvad renæssancen selv fandt på. Sporet er her eksplicit og dokumenteret, ikke en løs lighed.
Græsk A eller latin A
I den klassiske studieretning kan du læse teksten på originalsproget i græsk eller latin og samtidig arbejde med dens virkningshistorie i oldtidskundskab. Sprogfaget kan afgøre, hvad et nøgleord faktisk dækker, fx hvor meget “arete” rummer ud over ordet dyd, mens oldtidskundskab kan vise, hvad oversættelserne og eftertiden har gjort ved begrebet. Det er den eneste kombination, hvor oversættelsen selv kan gøres til genstand for undersøgelse.
Materialet, faget kan levere
Oldtidskundskab leverer tekst og billede, ikke tal. Konkret: oversatte græske og romerske tekster i den udgave, du har læst i undervisningen, typisk Homers Iliaden eller Odysseen, en tragedie af Aischylos, Sofokles eller Euripides, uddrag af Platon, Thukydid eller Aristoteles, og romersk litteratur som Cicero, Seneca, Catul eller Vergil. Dertil monumenter i fotografisk gengivelse: vasemaleri, skulptur, relief, vægmaleri, mosaik og tempelarkitektur med plan og søjleorden. Endelig efterantikke perspektivtekster og perspektivmonumenter, altså den moderne roman, tale, film, bygning eller skulptur, der har antikken som forudsætning, og som du skal kunne dokumentere sporet i. Undervisningens grundlag er normalt 150 til 200 sider antikke basistekster, så din SRP bygger på et udsnit af dem eller på tekster af samme forfattere. Faget laver ikke feltarbejde, spørgeskemaer, forsøg eller statistik, og det arbejder ikke på græsk og latin: originalsprogene hører til fagene græsk og latin, mens oldtidskundskab altid læser i oversættelse.
SRP: oldtidskundskab kan kun indgå sammen med et studieretningsfag på A-niveau. Læreplanen for studieretningsprojektet (bilag 129, stx, august 2017, pkt. 4.2.1) siger: “Studieretningsprojektet skrives som hovedregel i to fag, hvoraf mindst et fag er på A-niveau og mindst et fag er et studieretningsfag.” Da oldtidskundskab hverken er A-niveau eller studieretningsfag, skal partnerfaget opfylde begge krav alene. Vejledningen til oldtidskundskab siger det direkte: “Oldtidskundskab kan indgå i studieretningsprojektet sammen med et studieretningsfag på A-niveau.” Indholdskrav: fordi oldtidskundskab er et tekstlæsningsfag, forventer ministeriet, at en SRP med faget “altid vil indeholde elevens behandling af oversatte tekster og/eller monumenter fra den græsk-romerske oldtid”. Opgaveformuleringen skal desuden give plads til, at du kan behandle problemstillinger i samspil med det andet fag og demonstrere viden om fagets identitet og metoder, for begge dele er selvstændige faglige mål, du bliver bedømt på. SRO: oldtidskundskab kan indgå i studieretningsopgaven i 2.g, hvor kravet blot er, at mindst ét studieretningsfag indgår i forløbet. DHO er derimod forbeholdt dansk og historie, så oldtidskundskab kan ikke indgå der. Undervisningens form, som du kan trække på: faget er organiseret i fire tekstsøjler og én kunstsøjle, mindst én tekstsøjle har et litterært tema, mindst én et filosofisk, og mindst én søjle tilrettelægges med udgangspunkt i en moderne problemstilling. Både Homer og romersk litteratur skal indgå. Der indgår desuden mindst ét projektpræget forløb med problemformulering, hvilket er den bedste træning før SRP.
Skal du skrive en stor opgave i oldtidskundskab?
Så står metoderne, emneområderne og fælderne samlet for netop din opgavetype: SRP i oldtidskundskab, SRO i oldtidskundskab, SSO i oldtidskundskab.
Hænger sammen med
Fagets sider på Studiekompasset
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Næste skridt
Find alt om faget og om alt andet på ét sted, og filtrér efter din uddannelse.