Faglige mål i oldtidskundskab C, forklaret
Du sidder i forberedelseslokalet med et stykke tekst på en enkelt side. Der står forfatter, værk og linjetal, og ikke ét spørgsmål. Om en time skal du selv finde ud af, hvad der er værd at sige om det. De syv sætninger, censor lytter efter imens, står i læreplanen. Her er de ordret, med det, de betyder ved bordet, ved siden af.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
På denne side
- Det, du bliver bedømt efter
- 1. Du skal nærlæse den antikke tekst
- 2. Du skal beskrive monumentet, før du daterer det
- 3. Du skal kunne begreberne og tage stilling til dem
- 4. Du skal overveje sporet, ikke bare pege på det
- 5. Du skal lade den antikke tekst arbejde på en nutidig sag
- 6. Du skal kunne arbejde sammen med et andet fag
- 7. Du skal kunne forklare, hvordan faget arbejder
- Sådan vejer det ved prøven
- Sådan bruger du målene i morgen
Fra censorstolen
Det, du bliver bedømt efter
Når jeg sidder som censor, har jeg ikke en liste over rigtige svar. Jeg har de syv mål. I læreplanens punkt 4.3 står der: “Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.” Det er hele grundlaget.
Samme sted står den anden halvdel af reglen: “Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.” Der er altså ingen point at samle undervejs. Et glemt årstal koster mindre end en fortolkning uden hold i teksten, og en sikker beskrivelse af et monument kan bære en præstation, selv når perspektiveringen bliver kort.
Mål 1-3
Teksten, monumentet og begreberne
De tre mål er selve håndværket: du analyserer en tekst, beskriver et monument og sætter navn på de tanker, teksterne bærer rundt på.
Mål 1 af 7 · læreplanens ord
1. Du skal nærlæse den antikke tekst
“analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur”
Til prøven ligger der et tekststykke på højst en normalside prosa eller 50 vers foran dig, uden spørgsmål og uden overskrift. Analysen begynder i ordene, for fagets bærende metode hedder nærlæsning, og den veksler mellem det enkelte udtryk og helheden i værket. Antik kontekst er værket, genren og den tid, teksten blev til i, og betydning for senere kultur er de spor, teksten har sat siden. Trækker du Iliadens 24. sang, skal både Priamos i sin egen sammenhæng og motivets efterliv kunne bæres af de linjer, der ligger foran dig.
Sådan viser du det: Vælg tre steder i eksamensteksten, som din fortolkning hviler på, og læs dem op undervejs i stedet for at referere handlingen.
✗ Her kommer Priamos ind til Achilleus for at få Hektors lig udleveret, og det er en rørende scene, hvor man virkelig kan mærke sorgen.
✓ Priamos griber om Achilleus’ knæ og kysser de hænder, der har dræbt hans sønner. Derefter græder de to mænd i samme rum, men over hver sit: Achilleus over sin far og over Patroklos, Priamos over Hektor. Iliaden åbner med Achilleus’ vrede, og her lader digtet den slippe, uden at nogen har vundet.
Et referat af handlingen viser ikke, at du har læst teksten. Den stærke version bliver i ordene: de hænder, Priamos kysser, og de to mænds gråd hver sin vej. Det er nedslag, censor kan slå efter.
Mål 2 af 7 · læreplanens ord
2. Du skal beskrive monumentet, før du daterer det
“beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur”
Hver eksamensopgave består af to dele. Første del er altid en antik eksamenstekst. Anden del er enten en efterantik ekstemporaltekst eller et antikt monument sammen med et efterantikt perspektivmonument, og der udformes lige mange opgaver af hver type. Trækker du en monumentopgave, kan det antikke monument være et, du aldrig har set før. Rækkefølgen ligger fast: beskrivelse, så analyse, så fortolkning. Dateringen skal hvile på det, du kan se, ikke på noter hjemmefra, altså om vægten står lige på begge ben eller hoften er løftet, om hårets lokker er skåret i regelmæssige rækker, hvordan draperiet falder. Både græske og romerske monumenter skal være repræsenteret blandt undervisningens basismonumenter, så du kan ikke nøjes med det ene.
Sådan viser du det: Beskriv monumentet i fem sætninger, før du nævner et årstal, og lad så årstallet følge af det, du lige har beskrevet.
✗ Statuen er fra arkaisk tid, for den står helt stift, og den smiler på den der arkaiske måde.
✓ Figuren står frontalt med venstre ben skudt frem, men vægten hviler lige på begge ben, så hoften ikke løftes. Armene går ned langs siden med knyttede hænder, håret ligger i regelmæssige rækker af lokker, og mundvigene er trukket op. Vægtfordelingen afgør det: uden vægtskifte er vi før den klassiske kontrapost, og figuren hører i arkaisk tid.
Stiv og smilende er en fornemmelse. Vægten på begge ben, de knyttede hænder og lokkernes regelmæssige rækker er iagttagelser, og de bærer dateringen. Censor prøver netop, om beskrivelsen kommer før årstallet.
Mål 3 af 7 · læreplanens ord
3. Du skal kunne begreberne og tage stilling til dem
“identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster”
Begreberne er de ord, teksterne selv tænker i: hybris, nemesis, arete, moira, logos, mimesis, katharsis. Identificere er at finde begrebet i teksten, forklare er at sige, hvad det betød dengang, og forholde sig til er at tage stilling med en begrundelse. De tre trin skal komme i den rækkefølge. Kalder du en tekst et eksempel på hybris uden at pege på det sted, hvor grænsen bliver overskredet, er begrebet en etiket og ikke en analyse.
Sådan viser du det: Skriv de begreber ned, jeres søjler har arbejdet med, og sæt ved hvert af dem et tekststed, du kan slå op og læse højt.
✗ Kreon har hybris, fordi han er alt for stolt, og derfor ender det galt for ham.
✓ Kreon forbyder, at Polyneikes bliver begravet, og han holder fast, også da Teiresias advarer ham. Hybris er her ikke stolthed i almindelighed, men at sætte byens påbud over de uskrevne love, Antigone påberåber sig. Da Kreon omsider giver efter, er det for sent: Antigone har hængt sig, Haimon dræber sig for øjnene af ham ved graven, og Eurydike tager sit eget liv, da hun får beskeden. Skylden er hans egen.
Stolthed er hverdagssprog og forklarer ingenting. Det stærke svar viser begrebet i handling: forbuddet mod begravelsen, advarslen fra Teiresias og det for sene skifte. Så kan du forholde dig til det bagefter.
Mål 4-5
Sporene fremad og spørgsmålene tilbage
Her går du mellem to tider: først fra antikken frem til det efterantikke spor, så fra teksten tilbage til en sag i din egen tid.
Mål 4 af 7 · læreplanens ord
4. Du skal overveje sporet, ikke bare pege på det
“overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter”
Perspektivmaterialet er den anden halvdel af din opgave, enten en efterantik ekstemporaltekst på op til tre normalsider eller et efterantikt monument. Vejledningen lægger vægt på ordet overveje: du skal ikke kun udpege sporet, men også sige, hvorfor det er der. Et spor kan være en bevidst efterligning, en bevidst kontrast eller en påvirkning, forfatteren ikke selv er klar over. Et spor er heller ikke det samme som en lighed: en avisartikel om en mor, der dræber sine børn, ligner Medea, men den har ikke antikken som forudsætning, og så er den komparativ og ikke perspektiverende.
Sådan viser du det: Spørg dig selv, om perspektivteksten ville se sådan ud, hvis den græsk-romerske antik aldrig havde eksisteret, og sig svaret højt med en begrundelse.
✗ Dante er tydeligt inspireret af antikken, for han har Vergil med i Den guddommelige komedie.
✓ Dante gør Vergil til sin fører gennem Helvede og op ad Skærsildsbjerget, men lader ham vende om ved Paradiset, fordi han levede før dåben. Sporet peger to veje: den romerske digter er forbilledet, og kristendommen bliver alligevel sat over ham.
Censor hører hurtigt forskel på en lighed og et spor. Vergil som fører og Vergil, der må blive tilbage, siger både hvor Dante henter sit forbillede, og hvad han sætter over det.
Mål 5 af 7 · læreplanens ord
5. Du skal lade den antikke tekst arbejde på en nutidig sag
“nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster”
Her vender retningen om. I de foregående mål går du fra antikken og fremad, og her tager du en sag fra din egen tid og lader den antikke tekst arbejde på den. Mindst én af årets søjler er tilrettelagt med udgangspunkt i en moderne problemstilling, så materialet ligger der allerede. Ordet nuancere er det, der tæller: teksten skal gøre sagen mere sammensat, ikke bekræfte det, du mente i forvejen.
Sådan viser du det: Tag den moderne problemstilling fra jeres søjle, og skriv én sætning om, hvad den antikke tekst tilføjer, som du ikke selv ville have tænkt.
✗ Platon var jo imod demokratiet, så han ville mene, at almindelige mennesker ikke skal have stemmeret.
✓ I Staten sammenligner Platon byen med et skib, hvor mandskabet slås om roret, og hvor den, der kan læse stjernerne og styre, bliver kaldt en unyttig stjernekigger. Billedet spørger ikke, om folk skal have stemmeret, men hvad man skal vide for at bruge den. Det gør vores egen strid om ekspertviden mere sammensat, ikke mere enkel.
Den svage version gør Platon til en meningsmodstander og lader sagen ligge. Den stærke lader Platons billede af skibet stille et spørgsmål til nutiden, og så er teksten holdt op mod en sag i stedet for at pynte på den.
Mål 6
Faget sammen med et andet fag
Målet står alene, fordi det først bliver prøvet, når oldtidskundskab arbejder sammen med et andet fag, typisk i studieretningsprojektet.
Mål 6 af 7 · læreplanens ord
6. Du skal kunne arbejde sammen med et andet fag
“behandle problemstillinger i samspil med andre fag”
Oldtidskundskab kan indgå i studieretningsprojektet sammen med et studieretningsfag på A-niveau, og faget kan også indgå i studieretningsopgaven og i de flerfaglige forløb, der leder op til projektet. Samspil betyder, at de to fag arbejder på det samme spørgsmål, ikke at de står i hvert sit kapitel. Ved den almindelige mundtlige prøve bliver målet sjældent prøvet direkte, men ved en prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil, er det ét af de to mål, der vejer tungt.
Sådan viser du det: Skriv din problemformulering, så begge fags materiale skal bruges for at svare på den, og vis sætningen til din vejleder, inden du går i gang.
✗ I min SRP skriver jeg om retorik. I oldtidskundskab har jeg Aristoteles, og i samfundsfag skriver jeg om en valgkamp.
✓ Aristoteles skelner mellem ethos, logos og pathos. Jeg lægger skellet ned over en nutidig valgtale og kan så vise, at taleren bygger sin sag på sin egen person og ikke på tallene. Samfundsfag giver mig vælgergrupperne, oldtidskundskab giver mig begreberne for, hvordan talen henvender sig til dem.
To fag ved siden af hinanden er ikke et samspil. Ethos, logos og pathos er redskaber fra oldtidskundskab, der gør noget ved samfundsfagets stof, og først dér kan begge fag se sig selv i opgaven.
Mål 7
Fagets egen metode
Det sidste mål handler om faget selv: hvordan du læser, hvorfor du læser sådan, og hvad metoden kan og ikke kan.
Mål 7 af 7 · læreplanens ord
7. Du skal kunne forklare, hvordan faget arbejder
“demonstrere viden om fagets identitet og metoder”
Faget hviler på et dokumentarisk grundlag: du møder antikken gennem dens egne udsagn, og mellem teksten og dig står kun oversætteren, mellem monumentet og dig kun fotografiet. Metoden kaldes hermeneutisk, og kernen i den er nærlæsning, hvor teksten læses på sine egne præmisser, og hver fortolkning begrundes med et sted i teksten. Til det hører, at du kender dine egne forudsætninger og ikke lægger dem ned over teksten. Kan du sige, hvorfor du læser, som du gør, har du vist målet.
Sådan viser du det: Skriv tre linjer om, hvordan du læser: hvad du gør først, hvad du begrunder med, og hvad din tilgang ikke får øje på. Sig dem højt til sidst i dit oplæg.
✗ Oldtidskundskab går ud på at læse gamle tekster og finde ud af, hvad grækerne mente om tingene.
✓ Jeg læser teksten selv i oversættelse, uden et referat imellem, og hver påstand hviler på et sted i teksten. Medea blev opført i Athen i 431 f.Kr., og jeg møder hende med mine egne forestillinger om moderskab. Derfor spørger jeg først, hvad stykket lægger frem, og bagefter, hvad jeg mener om det.
Uden metode bliver faget til en samling meninger om oldtiden. Den stærke version navngiver, hvad eleven gør: læser teksten selv, begrunder i teksten og regner med sine egne forudsætninger.
Bedømmelsen
Sådan vejer det ved prøven
Ved prøven vejer den antikke eksamenstekst tungt: hovedvægten ved eksaminationen lægges på den, står der i læreplanens punkt 4.2. Vejledningens gennemgang af bedømmelseskriterierne uddyber, hvad der lyttes efter: at du analyserer teksten i væsentlige enkeltheder, samler udsagnene til en sammenhængende forståelse, viser overblik over værk, genre og forfatterskab, og udnytter perspektivmaterialet. Ved en prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, vejer de to sidste mål tungt.
Siden bygger på læreplanen for oldtidskundskab C, stx, fra august 2017, hvor målene står i punkt 2.1. Ministeriets vejledning fra juni 2024 uddyber dem, men indfører ikke nye bindende krav. Vejledningen behandler målene i fire hold: mål 1 til 3 samlet, mål 4 og 5 samlet, mål 6 for sig og mål 7 i sit eget afsnit om fagets identitet og metoder. Grupperne på denne side følger den inddeling.
Handling
Sådan bruger du målene i morgen
- Find holdets undervisningsbeskrivelse frem. Målene står der allerede, for læreren skal angive dem for hvert forløb. Sæt ved hver søjle et mærke ved de mål, netop den søjle kan bære til prøven.
- Øv en analyse på fem minutter over en tilfældig side af en basistekst: tre nedslag i teksten og en samling til sidst. Det er den form, prøven belønner.
- Lav en liste over de perspektivtekster og perspektivmonumenter, I har haft, og skriv ved hver enkelt, hvilket spor den viser, og hvorfor sporet er der.
- Træn beskrivelsen af et uset monument: fem sætninger om det, du kan se, før du siger et årstal. Bed en klassekammerat om at finde et billede, du ikke kender.
- Læg to sætninger klar om fagets metode. Mål 6 og 7 er dem, mange elever aldrig når at vise, og de vejer tungt ved en prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag.
Spørgsmål og svar
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Næste skridt
Prøveformen, tiden og hjælpemidlerne i oldtidskundskab står samlet på fagets eksamensside.