Stort eller lille begyndelsesbogstav? Sådan vælger du rigtigt
Er det “mandag” eller “Mandag”? “dansk” eller “Dansk”? Reglen er enklere, end den ser ud: kun rigtige navne får stort. Her får du reglen i én sætning, en huskeregel og en test, du kan bruge midt i afleveringen.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
Reglen på én linje
Det korte svar
Kun navne på bestemte personer, steder, virksomheder og institutioner får stort begyndelsesbogstav. Sprog, nationaliteter, fag, ugedage og måneder skrives med lille.
Huskeregel
Stort bogstav er et navneskilt. Kan ordet stå som navnet på noget bestemt, et menneske, et sted eller en institution, får det stort. Ellers står det i rækken med lille.
“Emma”, “Odense” og “Folketinget” kan stå på et skilt. “mandag”, “dansk” og “marts” er almindelige ord, alle deler dem, og derfor får de lille.
Se forskellen
Rigtigt og forkert
✗ Vi har Fransk hver Tirsdag.
✓ Vi har fransk hver tirsdag.
Sprog og ugedage er ikke navne, så de skrives med lille.
✗ Jeg rejser til Berlin i Juli.
✓ Jeg rejser til Berlin i juli.
Byen Berlin er et navn og får stort, men måneden juli er et almindeligt ord.
✗ Min far er Tysk.
✓ Min far er tysk.
En nationalitet som tillægsord er ikke et navn og skrives med lille.
✗ hovedstaden i sverige hedder stockholm.
✓ Hovedstaden i Sverige hedder Stockholm.
Sætningen begynder med stort, og lande og byer er navne.
✗ Jeg er god til Matematik og Historie.
✓ Jeg er god til matematik og historie.
Fagnavne er almindelige ord, ikke navne, og skrives med lille.
✗ Jeg skal købe tre ting: Mælk, brød og smør.
✓ Jeg skal købe tre ting: mælk, brød og smør.
Efter kolon skriver du lille, når der følger en opremsning og ikke en hel sætning.
Klik og se
Test dig selv
Vaelg den rigtige saetning. Du faar svaret med det samme.
Hvilken er rigtig?
Sprog og ugedage er ikke navne, så de skrives med lille.
Hvilken er rigtig?
Byen Berlin er et navn og får stort, men måneden juli er et almindeligt ord.
Hvilken er rigtig?
En nationalitet som tillægsord er ikke et navn og skrives med lille.
Hvilken er rigtig?
Sætningen begynder med stort, og lande og byer er navne.
Hvilken er rigtig?
Fagnavne er almindelige ord, ikke navne, og skrives med lille.
Hvilken er rigtig?
Efter kolon skriver du lille, når der følger en opremsning og ikke en hel sætning.
Testen
Sådan tjekker du, når du er i tvivl
- Navneskilt-testen: kan ordet stå som navnet på noget bestemt, et menneske, et sted eller en institution? “Emma”, “Danmark”, “Rådhuspladsen” og “Folketinget” kan, så de får stort. “dansk”, “mandag” og “fysik” kan ikke, så de får lille.
- En slags-testen: sæt “en slags” foran ordet. “En slags mandag”, “en slags dansker”, “en slags marts” giver mening som kategori. Er ordet en kategori og ikke et navn, skriver du lille.
- Engelsk-fælden: skriver du kun stort, fordi engelsk gør det (Monday, Danish, July)? Så skift til lille. Dansk gør det modsat af engelsk.
- Kolon-testen: kan det efter kolon stå som sin egen hele sætning? Så skal du skrive stort. Er det en opremsning eller et enkelt ord, skriver du lille.
Fælder
Det, der oftest går galt
Du skriver “Mandag”, “Dansk” og “Juli” med stort
Du skriver “Mandag”, “Dansk” og “Juli” med stort, fordi engelsk gør det. Husk, at dansk skriver ugedage, sprog og måneder med lille. Kun engelsk sætter dem op med stort.
Du sætter fagnavne med stort: “jeg har Tysk og Biologi”
Du sætter fagnavne med stort: “jeg har Tysk og Biologi”. Fag er almindelige ord: tysk, biologi, dansk. De får lille.
Du tror, der altid skal stort efter kolon
Du tror, der altid skal stort efter kolon. Efter kolon er lille det almindelige. Stort skal du bruge, når der følger en hel selvstændig sætning.
Du skriver tillægsord af stednavne med stort: “et Fynsk
Du skriver tillægsord af stednavne med stort: “et Fynsk landskab”, “den Københavnske metro”. Afledninger af stednavne får lille: et fynsk landskab, den københavnske metro.
Du sætter højtider med stort: “Jul” og “Påske”
Du sætter højtider med stort: “Jul” og “Påske”. Højtider er almindelige ord og skrives med lille: jul, påske, nytår.
Spørgsmål og svar
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Kilder
Kilder
- Slå ordet op i Retskrivningsordbogen hos Børne- og Undervisningsministeriet.
- Retskrivningsordbogen, 5. udgave (version 5.1, 2025, gældende siden 18. november 2024), Dansk Sprognævn: reglerne om store og små bogstaver samt om kolon. Reglerne er uændrede i 2024-udgaven. ordnet.dk/ro
- sproget.dk: “Store eller små bogstaver”: sproget.dk
- sproget.dk: Spørgsmål og svar om stort og lille begyndelsesbogstav, sproget.dk/sprogviden/spoergsmaal-og-svar
Hænger sammen med
Andre tvivlstilfælde, du kan tjekke
Næste skridt
Skal du skrive en hel opgave i dansk, står metoderne og de typiske fælder samlet på fagsiden.