Synopsis i psykologi B: de 24 timer, trin for trin

Del 1 af 9

1. Titel og oversigt over bilagene

Start med det letteste, mens du stadig er frisk. Skriv temaets overskrift øverst, præcis som den står på opgaven, og lav derefter en linje pr. bilag: nummer, kilde og årstal. Det tager ti minutter og giver dig et overblik, du kan holde fast i klokken to om natten. Marker samtidig, hvilke bilag du vil arbejde tæt med, og hvilke du kun bruger i diskussionen eller perspektiveringen. Du skal ikke bruge alle bilag lige meget, og det er helt i orden at sige højt til eksamen, at du har valgt.

Sådan kan du skrive det: “Tema: Motivation, læring og kultur. Jeg arbejder tæt med bilag 1 om unges manglende motivation og bilag 4 om piger under pres, mens bilag 3 inddrages i diskussionen.”

Del 2 af 9

2. Problemformuleringen, ét overordnet spørgsmål

Læreplanen kræver, at du selv formulerer en problemformulering som et overordnet spørgsmål. Ét spørgsmål, ikke fem. Det skal spørge hvorfor eller hvordan, og det skal kunne genfindes i bilagene, så censor kan se forbindelsen. Test det med en simpel prøve: kan du svare på det uden at bruge en eneste psykologisk teori, er det for tyndt, og du skal skrive det om. Brug tid her. Alt det følgende hænger på denne ene sætning, og en skæv problemformulering koster dig mere end en manglende teori.

Sådan kan du skrive det: “Hvorfor oplever mange danske gymnasieelever et højt præstationspres, samtidig med at de i medierne beskrives som umotiverede, og hvordan kan psykologien forklare den modsætning?”

Del 3 af 9

3. Underspørgsmålene, din arbejdsplan

Vejledningen nævner, at problemformuleringen kan have underspørgsmål. Lav to eller tre, ikke flere. De er i praksis din disposition, for hvert underspørgsmål bliver til et afsnit i synopsen og et punkt i din mundtlige præsentation. Bind dem til bilagene med henvisninger, så du kan pege konkret, når eksaminator spørger. Skriv dem som spørgsmål, ikke som overskrifter, så tvinger de dig til at svare.

Sådan kan du skrive det: “For at besvare spørgsmålet undersøger jeg tre ting: hvilken slags motivation bilag 1 og 4 beskriver, hvordan presset i bilag 4 hænger sammen med motivationen i bilag 1 teoretisk, og hvad tallene fra Skolebørnsundersøgelsen 2022 kan og ikke kan sige om det pres, bilag 4 beskriver.”

Del 4 af 9

4. Valget af psykologisk viden, og begrundelsen

Her skal du kort præsentere den teori og de undersøgelser, du bruger, og begrunde valget. Begrundelsen er det vigtigste, og den er også det, flest springer over. Skriv ikke bare, at du bruger Deci og Ryan, men hvorfor netop den teori passer på netop det, bilaget viser. To teorier, der bliver brugt hele vejen ned i materialet, siger mere end fem, der kun bliver nævnt. Du må gerne bruge stof fra undervisningen, fra bilagene og fra materiale, du finder i de 24 timer.

Sådan kan du skrive det: “Jeg vælger Deci og Ryans selvbestemmelsesteori, fordi bilag 1 beskriver unge, der styres af karakterer og ranglister og ikke af egen lyst, og teorien skelner netop mellem ydre motivation, der drives af belønning, og indre motivation, der drives af selve aktiviteten.”

Del 5 af 9

5. Analysen, hvor teorien møder bilaget

Det er her, karakteren afgøres. Analyse betyder, at du tager et konkret sted i bilaget, en replik, et tal, en formulering, og forklarer det med et fagbegreb. Ikke teori i ét afsnit og bilag i det næste, men de to bundet sammen i samme sætning. Skriv i punkter og hold hvert punkt kort, for du skal have noget at uddybe mundtligt. Vejledningen kalder synopsen åben for uddybninger og tilføjelser, og det er præcis her, åbenheden skal ligge.

Sådan kan du skrive det: “Når forskeren i bilag 1 siger, at de unge bliver yderstyret og ikke lærer af indre lyst, peger det på ydre motivation, og selvbestemmelsesteorien forudsiger, at netop den motivationsform falder bort, så snart belønningen forsvinder.”

Del 6 af 9

6. Metoden, og hvad undersøgelsen ikke kan sige

Hvert bilagsmateriale skal ifølge vejledningen indeholde en undersøgelse eller materiale, der omtaler en psykologisk undersøgelse. Det er ikke pynt. At kunne redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder er et selvstændigt fagligt mål i psykologi B. Skriv to til fire linjer om metode, stikprøve og svarprocent, og skriv især, hvad undersøgelsen ikke kan konkludere. En tværsnitsundersøgelse kan vise en sammenhæng, men ikke at det ene forårsager det andet. Det er netop det, vejledningens karakterbeskrivelser kalder at forholde sig kritisk til den anvendte viden.

Sådan kan du skrive det: “Skolebørnsundersøgelsen 2022 er en spørgeskemaundersøgelse med 5.823 elever, men kun 95 af de 588 inviterede skoler deltog, altså en svarprocent på 16 på skoleniveau, og fordi den er et tværsnit, kan den vise en sammenhæng mellem pres og stress, men ikke at pres forårsager stressen.”

Del 7 af 9

7. Konklusionen

Konklusionen skal svare på problemformuleringen. Kun på den. Ikke på alt det, du også fandt ud af undervejs. Skriv den som ét kort afsnit på tre til fem linjer, og skriv den, når analysen er færdig, ikke før. Hvis du ikke kan skrive den, er problemformuleringen for bred, og så er det billigere at snævre spørgsmålet ind end at skrive mere analyse. Læs til sidst konklusionen og problemformuleringen op i forlængelse af hinanden. Passer de ikke sammen, retter du problemformuleringen.

Sådan kan du skrive det: “Min undersøgelse peger på, at eleverne ikke mangler motivation, men har en motivation, der er flyttet fra faget til karakteren, og at det er den forskydning, der viser sig som stress hos især pigerne.”

Del 8 af 9

8. Diskussion og perspektivering

Vejledningen nævner både diskussion og perspektivering som dele af synopsen. Diskussionen er, hvor du selv peger på svaghederne: andre mulige forklaringer, problemer i din analyse, en anden måde at gribe undersøgelsen an på. Perspektiveringen kobler til et andet forløb eller en anden kultur. Det virker forkert at skrive kritik af sit eget arbejde, men det er præcis det, bedømmelseskriterierne kalder at forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag. To indvendinger er nok, hvis de er skarpe.

Sådan kan du skrive det: “Man kan indvende, at selvbestemmelsesteorien er udviklet i en amerikansk sammenhæng, og bilag 3 om den kinesiske skole viser netop, at kulturen er med til at bestemme, hvad der overhovedet opleves som pres.”

Del 9 af 9

9. Talepapiret til de ti minutter

Det her er ikke en del af synopsen, og derfor glemmer de fleste det. Men vejledningen er tydelig: du skal kunne præsentere synopsen mundtligt og ikke blot læse den op, og eksaminator vil bede dig stoppe, hvis du overskrider tiden væsentligt. Lav derfor et separat ark med hovedpunkter og minuttal. Som minimum skal du nå problemformuleringen, kort begrundelse for teorivalget, detaljer fra analysen og konklusionen. Øv det højt med et ur, gerne to gange. Det er den ene time, der giver mest tilbage.

Sådan kan du skrive det: “Ti minutter: problemformulering (1 min), to teorier og hvorfor jeg valgte dem (2 min), analyse af bilag 1 og 4 (4 min), metodekritik (1,5 min), konklusion og ét åbent spørgsmål jeg selv rejser (1,5 min).”

Skabelon

Skabelonen: ti overskrifter, du kan kopiere

Opgaven giver dig en overskrift og fem til seks sider bilag, men ingen spørgsmål. Dem skriver du selv. Skabelonen herunder følger den liste, ministeriets vejledning giver over, hvad en synopsis typisk indeholder, og den har to ekstra linjer, som hjælper dig undervejs: bilagsoversigten og metoden.

Kopiér overskrifterne ind i et tomt dokument, og skriv i stikord under hver. Læg mærke til rækkefølgen: du begynder med at redegøre, går videre til at analysere og slutter med at diskutere og perspektivere. Talepapiret fra del 9 står ikke i synopsen. Det er dit eget ark. Forside og kildeliste afhænger af din skole.

Eksempel

Sofies synopsis i stikord

Længere nede kan du følge Sofie gennem de 24 timer med ministeriets eget eksempel på et prøvemateriale. Her står kernen af den synopsis, hun udleverer, i samme skabelon som ovenfor. På papiret fylder hendes knap tre sider, men læg mærke til, hvor kort hvert punkt er. Resten siger hun.

Bilagene

Hvad du gør med hver slags bilag

Hver opgave skal ifølge vejledningen have materiale af forskellig art: fx en case, uddrag af avisartikler eller fagpsykologiske artikler, tabeller og en undersøgelse eller en tekst, der omtaler en undersøgelse. Herunder står fire slags bilag og det greb, hver af dem kræver i analysen.

Diskussion og perspektivering

Tre veje til diskussion og perspektivering

Vejledningen nævner andre mulige forklaringer, andre måder at gribe undersøgelsen an på og andre forløb. Vælg den vej, dit materiale giver dig bedst grundlag for, og skriv den bro, der forklarer, hvorfor vejen hører til netop din problemformulering.

Efter de ti minutter

Tre spørgsmål, du skal have et svar parat til

Efter oplægget former prøven sig som en samtale om udvalgte dele af din synopsis. Vejledningen nævner selv teorivalget, metoderne i de undersøgelser, du bruger, og andre faglige perspektiver. Skriv ét svar til hvert på bagsiden af talepapiret.

Prøv selv

Øv dig med mindre og mindre hjælp

Du kender situationen: aftenen før en prøve lægger du bøgerne væk og ser videoer på telefonen til efter midnat. Forestil dig et opdigtet øvebilag på en halv side, hvor en elev i 2.g fortæller om netop den aften: “Når jeg kigger på telefonen, tænker jeg ikke på prøven.” Lazarus og Folkman skelner mellem problemfokuseret coping, hvor du gør noget ved det, der stresser, og emotionsfokuseret coping, hvor du dæmper følelsen. Løs de tre runder, og tjek dig selv i svaret under trinene.

Tjek dine tre runder

Sammenlign med svarene, når du har skrevet dine egne. Der findes flere gode svar; det afgørende er, at et begreb er bundet til et bestemt sted i bilaget.

Fælder

Det, der oftest koster point