Structuralism

Strukturalistisk analyse undersøger mønstre og relationer i teksten: opbygning, modsætninger og roller i handlingen. Du leder efter, hvordan delene får betydning gennem deres forhold til hinanden. Modeller kan gøre strukturer tydelige, men skal prøves mod teksten frem for at blive behandlet som regler, alle tekster skal følge.

Hvad er den strukturalistiske metode?

Strukturalismen søger grundlæggende systemer og relationer i sprog og litteratur. En vigtig inspiration er Ferdinand de Saussures skel mellem langue, det fælles sprogsystem, og parole, de konkrete ytringer, hvor sproget bruges. I litterær analyse kan du spørge, hvordan et bestemt værk bruger og ændrer genkendelige fortællestrukturer.

Strukturalismen forsøger at overføre Saussures tanker til litteraturen. Forfattere kan skrive om mange forskellige temaer og med mange forskellige virkemidler (= parole). Men nedenunder alle litterære værker ligger der ifølge strukturalismen nogle grundlæggende strukturer og systemer (=langue).

Ved at udvikle modeller til at beskrive strukturerne og systemerne håbede strukturalisterne på at udvikle en mere videnskabelig tilgang til litteraturanalyse.

Aktantmodellen undersøger roller og relationer i en handlingsstruktur. Et subjekt søger et objekt, mens hjælpere og modstandere påvirker projektet; en giver og en modtager indgår også. En aktant er en funktion i modellen og behøver ikke være en person. Et objekt kan eksempelvis være anerkendelse, og en forhindring kan være en regel. Den samme person kan udfylde flere funktioner. Brug kun modellen, hvis relationerne forklarer noget vigtigt i teksten.

Et andet træk, som strukturalister undersøger, er tematiske modsætninger, eksempelvis ung og gammel, kultur og natur eller god og ond. De konkrete modsætninger varierer fra tekst til tekst. Brug dem til at undersøge tekstens betydningsmønstre, og se også efter detaljer, som bryder opdelingen.

Den strukturalistiske metode kan anvendes i de fleste tekstanalyser, men man taler oftest om strukturalisme i forbindelse med eventyr, digte, folkeviser, noveller, romaner og film. Her kan man fx benytte sig af strukturalistiske modeller som aktantmodellen, berettermodellen, hjemme-ude-hjem og modsætningsanalyse m.fl.

Det er meningen at modellerne skal bruges aktivt til at analysere nogle interessante pointer frem, så analysen er ikke bare at indsætte ting eller ord fra teksten i dem.

Sådan kan du lave en strukturalistisk analyse

En strukturalistisk analyse af en tekst i Engelsk vil sige at undersøge tekstens opbygning/struktur/form samt at strukturere tekstens elementer i kategorier og modsætningspar. Man undersøger altså de forskellige analyseelementer i teksten og spørger om følgende grundlæggende ting:

Form og struktur i teksten: Kan teksten analyseres efter en bestemt struktur?

• Fx hjemme - ude - hjem (kontraktmodellen).
• Indledning - hoveddel - afslutning.
• Præsentation af konflikt/problem - krise - løsning af krisen og af problemet.
• Er der et klimaks/en særlig episode i teksten, som den er bygget op om?
• Er teksten bygget op imod en åben eller en lukket slutning?

Modsætninger og sammenhænge i teksten:

Hvilke elementer passer sammen i teksten? Og hvilket samlende begreb kan sættes på de elementer, som passer sammen? Fx kan det være, at flere elementer i teksten har noget med naturen at gøre fx haven, drivhuset, skoven og havet. Så kan et samlende begreb for disse elementer være ’naturen’.

Hvilke elementer står i modsætning til hinanden i teksten? Fx kan det være, at nogle elementer i teksten har noget med naturen at gøre, mens andre har med storbyen at gøre. Så kan du analysere den struktur frem i teksten, at ’natur’ står i modsætning til ’storby’. Hvis en sådan modsætning i en tekst er fremtrædende, vil den ofte være et centralt tema i teksten.

Modsætninger/kontraster i teksten er helt afgørende i den strukturalistiske analysemetode. Ud fra den struktur, som modsætningsparrene danner, kan man lave en fortolkning af tekstens dybere betydning.

Begrænsninger ved strukturalistisk analyse

Strukturalismen har klart nogle styrker i at kunne skabe overblik over de centrale strukturer i tekster. Omvendt er det også strukturalismens største svaghed, at den risikerer at få et alt for skematisk syn på teksterne. Således kan man let komme til at overse kvaliteter og nuancer i en tekst, som ikke umiddelbart indfanges af de strukturalistiske modeller.

Selvom modellerne passer på mange tekster (og medier i øvrigt), så skal man imidlertid passe på, at man ikke gør vold mod teksterne for at tvinge deres elementer ind i modellerne. Der er masser af eksempler på tekster, som ikke følger modellerne, men udfolder deres egne tekstuniverser efter helt andre strukturer og systemer.

En anden begrænsning er, at strukturalismen er en meget tekstintern tilgang, som ikke rigtigt levner plads til de eksterne faktorer som tekstens samtid eller tekstens position i et forfatterskab. Derfor vil det nogle gange være nødvendigt at supplere den strukturalistiske analyse med et bredere syn på teksten, hvor man fx også inddrager tekstens samtid.

Prøv selv

Find et modsætningspar i en tekst, for eksempel hjemme og ude.

Åbn et hint

Undersøg, hvilke konkrete steder og handlinger der hører til hver side.

Find derefter noget, der bryder opdelingen. Forklar, om modellen stadig hjælper eller skal ændres.

Faglig læsning

Yale: Semiotics and Structuralism, især skellet mellem sprogsystem og konkrete ytringer.