Babettes Gæstebud af Karen Blixen

Resumé

Resumé, med vores egne ord

To fromme søstre i den lille norske by Berlevaag lever et strengt og selvfornægtende liv i deres afdøde fars menighed. I ungdommen havde de hver sin beundrer, en ung officer og en berømt fransk operasanger. Officeren rejste uden at fri til Martine, den ældste, og Philippa bad selv sin far skrive til sangeren, at hun ikke ville have flere sangtimer.

En dag i 1871 kommer franske Babette som flygtning fra urolighederne i Paris og bliver søstrenes tjenestepige. I fjorten år arbejder hun for dem uden løn.

Babette vinder 10.000 franc i et fransk lotteri og beder om at måtte lave et ægte fransk måltid til mindefesten for provstens 100-års fødselsdag.

Under det overdådige måltid smelter gæsternes gamle nag bort, og kun den gamle general forstår, hvor stor en kunst maden er. Til sidst viser det sig, at Babette var køkkenchef på Café Anglais i Paris, og at hun har brugt hele gevinsten på den ene aften.

Udgaverne

Tre udgaver af samme novelle: 1950, 1952 og 1958

Blixen skrev novellen på engelsk. Den kom første gang i 1950 i det amerikanske månedsblad Ladies’ Home Journal med titlen “Babette’s Feast” og under hendes forfatternavn Isak Dinesen. Skuespilleren Bodil Ipsen læste den op i radioen i Danmark og Sverige i 1950 og 1951.

I 1952 kom novellen på dansk på forlaget Fremad, oversat af bibliotekaren Jørgen Claudi. Den udgave, analysen her bygger på, er Blixens egen danske version i “Skæbne-Anekdoter” fra 1958, samme år som den engelske samling “Anecdotes of Destiny”.

Det betyder noget, når du skriver. Angiv udgave og sidetal, når du citerer, for en oversættelse ved Claudi er ikke ordret samme tekst som Blixens egen. Selv tallene kan skifte: i den engelske tekst bliver Babette hos søstrene i tolv år, i Blixens danske udgave i fjorten. Daterer du novellen i en analyse af den danske tekst, så skriv 1958, og nævn 1950, hvis du perspektiverer til den engelske original.

Handlingen

Handlingen i den rækkefølge, den sker

Novellen har tolv korte kapitler. Den begynder, da søstrene er blevet gamle og Babette har boet hos dem i mange år, og springer derefter tilbage til deres ungdom. Her står handlingen i den rækkefølge, den sker i. Hold den op mod den rækkefølge, novellen fortæller den i, så ser du, hvad fortælleren venter med.

Analyse, punkt 1 af 8

1. Komposition og fortæller

Novellen er bygget som en anekdote i korte, overskriftsdelte afsnit. Fortælleren er alvidende og lidt ironisk og ved mere end personerne. Han holder bevidst tilbage på, hvem Babette egentlig er, så afsløringen til sidst virker som en pointe, der rammer både søstrene og læseren.

Sådan kan du skrive det: “Blixen fortæller gennem en alvidende og let ironisk fortæller, der holder Babettes hemmelighed skjult, så slutningen om lodsedlen først rammer, når hele måltidet er forbi.”

Analyse, punkt 2 af 8

2. Miljø og det golde Berlevaag

Byen er lille, grå og fattig, og menigheden lever i selvfornægtelse og frygt for verdens fristelser. Det kolde nord står i skarp kontrast til Babettes franske overflod, og miljøet bliver dermed et billede på modsætningen mellem askese og nydelse.

Sådan kan du skrive det: “Det golde og grå Berlevaag med den fromme menighed står i skarp kontrast til Babettes franske overdådighed, og miljøet bliver et billede på sammenstødet mellem askese og nydelse.”

Analyse, punkt 3 af 8

3. Søstrene og afkaldet

Martine og Philippa havde som unge hver sin beundrer, en officer og en fransk operasanger. Afkaldet ser forskelligt ud for de to: Lorens rejser uden at fri til Martine, mens Philippa selv beder sin far stoppe sangtimerne. Begge bliver i faderens menighed, og deres liv er præget af et stille, men tungt afkald.

Sådan kan du skrive det: “Martine mister kærligheden, da Lorens rejser uden at fri, mens Philippa selv stopper sangtimerne og dermed vejen til Paris, og søstrenes liv i faderens tro er derfor på én gang et valg og et tab.”

Analyse, punkt 4 af 8

4. Babette som fremmed og kunstner

Babette ankommer som en fattig, tavs flygtning og tjener søstrene ydmygt i fjorten år. Til sidst viser det sig, at hun var køkkenchef på den berømte Café Anglais i Paris. Måltidet er hendes chance for endelig at være kunstner igen.

Sådan kan du skrive det: “Babette kommer som en fattig og tavs flygtning, men viser sig at være en stor kunstner, og måltidet er for hende ikke mad, men et værk, hun skaber for at give sit ypperste.”

Analyse, punkt 5 af 8

5. Måltidet som vendepunkt

Menigheden har aftalt at spise uden at sige et ord om maden, af frygt for at synde ved at nyde. Men de fine retter og vine løsner tungerne og hjerterne. Gamle skænderier og bitterhed heler, og aftenen bliver en fest for forsoning.

Sådan kan du skrive det: “Under måltidet smelter gammelt nag og bitterhed bort, og den nydelse, gæsterne havde svoret at foragte, bliver i stedet vejen til forsoning.”

Analyse, punkt 6 af 8

6. General Löwenhielm og de to verdener

Den unge officer, der engang forlod Martine, vender tilbage som en fin gammel general. Han er den eneste gæst, der forstår, hvor sjælden en kunst måltidet er, og hans tale binder den jordiske nydelse sammen med den himmelske nåde.

Sådan kan du skrive det: “General Löwenhielm er den eneste ved bordet, der forstår måltidets storhed, og hans tale om, at nåde og sandhed mødes, binder den jordiske nydelse sammen med den himmelske nåde.”

Analyse, punkt 7 af 8

7. Nåden som tema

Novellens kerne er nåden, der gives frit og ufortjent. Det, gæsterne troede var synd, nydelsen og skønheden, bliver netop det sted, hvor forsoning og nåde bryder igennem. Kroppens glæde og åndens nåde står ikke længere som fjender.

Sådan kan du skrive det: “Novellens bærende tema er nåden, der gives frit og ufortjent, for måltidet viser, at det, gæsterne troede var synd, kan blive netop det sted, hvor nåden bryder igennem.”

Analyse, punkt 8 af 8

8. Titlen og slutningens pointe

Et gæstebud er et festmåltid, men også en gave. Til sidst afsløres det, at Babette har brugt hele sin gevinst på den ene aften og bliver fattig igen. Lodsedlen bliver dermed billedet på kunstnerens offer.

Sådan kan du skrive det: “Slutningen vender historien om, for Babette har brugt hele sin gevinst på den ene aften, og lodsedlen bliver billedet på kunstnerens offer, der giver alt uden at kræve noget igen.”

Genre

Genren: novelle, anekdote og næsten en kort roman

Brug tre ord i genrebestemmelsen, og sig, hvad hvert af dem forklarer. Længden ligger mellem en lang novelle og en kort roman, og handlingen spænder over omkring tredive år med mange personer. Det minder om en roman.

Bygningen er novellens: en fast orden i søstrenes hus, en hændelse udefra, der bryder den, nemlig gevinsten, og en lukket slutning, hvor ordenen står igen, men forandret. Babette bliver, pengene er brugt, og alle ved nu, hvem hun er.

Ordet anekdote står i samlingens titel, “Skæbne-Anekdoter”. En anekdote er en kort fortælling om én hændelse med en pointe. Her er hændelsen middagen, og pointen kommer, når Babette til sidst fortæller, hvad hun har gjort.

Sådan kan du skrive det: “Babettes Gæstebud har romanens tidsspænd og mange personer, men novellens bygning, for gevinsten bryder en orden, som slutningen genopretter i en ny form.”

Afkald

Afkaldet går igen: fire mennesker og én aften

Temaet om afkald gælder ikke kun søstrene. Alle novellens store personer har sagt nej til noget eller mistet det, og middagen giver dem noget tilbage i en anden form. Brug kortene, når du skal sammenligne personerne i stedet for at karakterisere dem én ad gangen. Selv Achille Papin, der ikke sidder med ved bordet, mistede Philippa, men det er hans brev, der gør middagen mulig.

Fortæller

Fortælleren: hvem ser vi indefra, og hvem ser vi udefra?

Fortælleren er alvidende og ser ind i flere personer. Vi får at vide, hvad Lorens føler som ung løjtnant, og hvad han håber på, da han kører til middagen som gammel general. Vi følger søstrenes angst, mens Babette forbereder maden.

Babette er undtagelsen. I fjorten år ser vi kun det, søstrene ser: en dygtig og tavs tjenestepige med et sind, de ikke forstår. Hun bliver først forklaret, da hun selv taler i sidste kapitel.

Derfor virker slutningen. Læseren får kun ét vink før søstrene: ved bordet husker generalen, at køkkenchefen på Café Anglais var en kvinde. Først da gæsterne er gået, siger Babette det selv. Vis forskellen med to tekststeder: ét, hvor du ser ind i en person, og ét, hvor Babette kun ses udefra.

Sådan kan du skrive det: “Fortælleren viser os generalens og søstrenes tanker, men holder Babette udefra, så læseren kun aner hendes kunst gennem generalens erindring, til hun samme aften selv fortæller søstrene om den.”

Baggrund

Café Anglais og Galliffet: historien bag Babette

Café Anglais var en virkelig restaurant på Boulevard des Italiens i Paris. Den var åben fra 1802 til 1913, og byens rige og adel spiste der. Pariserkommunen var et oprør, der styrede Paris fra marts til maj 1871. Hæren tog byen tilbage i den blodige uge fra 21. til 28. maj, og anslået 20.000 til 30.000 mennesker blev dræbt.

Novellen fletter de to sammen. Generalen husker en middag i Paris, hvor oberst Galliffet fortalte ham, at køkkenchefen på Café Anglais var en kvinde. Den virkelige Galliffet førte en brigade, da kommunen blev slået ned. Den verden, der kunne smage Babettes kunst, er altså den samme, der skød på kommunarderne.

Det kan du bruge i fortolkningen. Babettes kunst hører til i en verden, hun selv har kæmpet imod. I Berlevaag laver hun sit største måltid for gæster, der har lovet ikke at tale om maden, og kun én af dem, generalen, ved, hvad han spiser.

Sådan kan du skrive det: “Novellen lader Babettes kunst høre til i den parisiske overklasse, som slog Pariserkommunen ned, og derfor kan hun kun vise sin kunst én gang, i et hus, hvor kun én gæst ved, hvad han får.”

Fra biblioteket

Sådan brugte en hf-elev novellen i sin SSO

I biblioteket ligger en større skriftlig opgave fra 2. år på hf om Karen Blixen og “Babettes Gæstebud”. Eleven placerer først Blixen i efterkrigstidens litteratur og læser derefter middagen som en nadver: tolv gæster om bordet og Babette som den trettende ude i køkkenet.

Det stærke er, at læsningen bygger på noget, man kan tælle og se i teksten, og at eleven selv viser, hvor sammenligningen halter: Jesus ofrer sig for de andre, Babette gør det for sin egen skyld. Faldgruben er at lade nadveren forklare alt. Brug den som én læsning blandt flere, og belæg den med tekststeder, du selv har fundet.

Læs opgaven i biblioteket

Novelle og film

Novellen og filmen: fire forskelle

Gabriel Axel filmatiserede novellen i 1987, og i 1988 vandt filmen som den første danske film en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film. Brug den som perspektiv, men skriv analysen på novellen: det, filmen viser med billeder, skal i novellen findes i fortællerens ord.

Prøv selv

Fra det, du kender, til analysen: gaven, ingen kunne se

Du kender situationen: en klassekammerat har bagt til hele holdet, og først bagefter hører I, at hun har brugt hele weekenden på det. Kagen smagte godt, men det, I ikke vidste, giver den en ny betydning. Novellen er bygget sådan. I analysen kalder du det en sen afsløring: fortælleren holder en oplysning tilbage til slutningen, så læseren må se det hele igen. Prøv grebet i tre trin med mindre hjælp for hvert trin.

Eksempel

Et analyseafsnit om slutningen, skrevet færdigt

Sådan kan et færdigt afsnit se ud. Pladserne i klammer fylder du med citater og sidetal fra din egen udgave; vi citerer ikke novellen her, fordi teksten er beskyttet.

“Slutningen vender hele novellen om. I fjorten år har søstrene set Babette som en dygtig, men tavs tjenestepige, og fortælleren har aldrig vist os, hvad hun tænker. Da gæsterne er gået, fortæller hun selv, at hun var køkkenchef på Café Anglais, og at hele gevinsten er brugt [citat, s. x]. Dermed får middagen en ny betydning bagud: det, menigheden havde lovet at tie om, var et værk af en stor kunstner, og gaven kostede hende alt, hun ejede. Når hun alligevel siger, at hun ikke er fattig [citat, s. x], peger novellen på, at kunstnerens rigdom ligger i at have givet sit bedste, ikke i pengene.”

Læg mærke til rækkefølgen: først iagttagelsen, så belægget, så betydningen. Det er den rækkefølge, du også skal bruge i dine egne afsnit.

Perspektivering

Perspektivering

Novellen står i samlingen Skæbne-Anekdoter fra 1958, og temaet om skæbne, kunst og den enkeltes gave går igen i Blixens forfatterskab, blandt andet i Syv fantastiske Fortællinger.

Gabriel Axel filmatiserede novellen i 1987, og filmen vandt en Oscar. Den er et godt afsæt, hvis I vil sammenligne, hvordan tekst og film fortæller den samme historie.

Den religiøse baggrund, pietismen og nadveren, kan inddrages, og generalens tale om, at nåde og sandhed mødes, bygger på Salmernes Bog.

Fælder

Det, der oftest går galt i analysen