Citationstegn: de rigtige tegn, punktum og citat i citat

Der er flere korrekte slags anførselstegn på dansk. Brug den samme i hele opgaven, helst de almindelige dobbelte: “sådan her”. Står citatet inde i din egen sætning, kommer punktummet efter anførselstegnet: Fortælleren kalder byen “en grå maskine”. Her får du også reglerne for komma, spørgsmålstegn, citat i citat og titler.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie· Sidst opdateret 30. september 2026

Reglen på én linje

Det korte svar

Dansk har flere korrekte slags anførselstegn, og hovedsagen er, at du bruger den samme slags i hele teksten. Står citatet inde i din egen sætning, kommer punktum og komma efter anførselstegnet. Spørgsmålstegn og udråbstegn, der hører til citatet, står altid inde i det.

Huskeregel

Tænk på anførselstegnene som et hegn om citatet. Tegn, der hører til citatet, står inden for hegnet. Tegn, der afslutter din egen sætning, står uden for.

Et spørgsmålstegn i en replik hører til citatet og står indenfor: “Hvor er du?” spurgte hun. Et punktum efter et citat midt i din sætning afslutter din sætning og står udenfor: Hun kalder skolen “et fængsel”. Hegnet afgør ikke alt: Står en replik helt for sig selv, må punktummet stå enten før eller efter anførselstegnet.

Hurtigt opslag

Anførselstegnene og deres faste pladser

“sådan her”: Betyder: dobbelte anførselstegn, lige eller typografiske; Husk: Vores anbefaling i en opgave. Sprognævnets huskeseddel om de små tegn bruger dem også.
Dobbelte vinkeltegn: Betyder: anførselstegn formet som små vinkler om ordet; Husk: Korrekte ifølge § 58, men bland dem ikke med andre tegn i samme opgave.
‘sådan her’: Betyder: enkelte anførselstegn, også som enkelte vinkeltegn; Husk: Står på listen i § 58. Brug dem til citat i citatet.
“Læs ‘Den grimme ælling’ i aften.”: Betyder: citat eller titel inde i et citat; Husk: Enkelte tegn indenfor, dobbelte udenfor (§ 58.4).
Hun kalder skolen “et fængsel”.: Betyder: citat inde i din egen sætning; Husk: Punktum og komma står efter anførselstegnet.
Hun sagde: “Jeg går nu.”: Betyder: replik, der står for sig selv; Husk: Punktummet må stå før eller efter. Retskrivningsordbogen sætter det selv foran.
“Jeg er træt,” sagde han.: Betyder: replik foran sagde, spurgte o.l.; Husk: Kommaet må stå før eller efter anførselstegnet.
“Hvor er du?” spurgte hun.: Betyder: replik med spørgsmålstegn eller udråbstegn; Husk: Tegnet står altid inde, og næste ord får lille begyndelsesbogstav.
Han har “lånt” min cykel i et år.: Betyder: forbehold eller ironi; Husk: Skriv ikke også såkaldt foran ordet.
Vi har læst “Den grimme ælling”.: Betyder: titel på et værk; Husk: Første ord i titlen skrives med stort (§ 12.9).

Se forskellen

Rigtigt og forkert

✗ Fortælleren kalder byen “en grå maskine.”

✓ Fortælleren kalder byen “en grå maskine”.

Citatet er en del af din egen sætning, så punktummet afslutter din sætning og står efter anførselstegnet. Står citatet inde i en sætning, tillader Retskrivningsordbogen kun den placering (§ 59.4).

✗ “Hvornår er afleveringen”? spurgte hun.

✓ “Hvornår er afleveringen?” spurgte hun.

Spørgsmålstegnet hører til replikken. Spørgsmålstegn og udråbstegn, der afslutter en replik, står altid inde i anførselstegnene.

✗ “Pas på trappen!” Råbte pedellen.

✓ “Pas på trappen!” råbte pedellen.

Råbte hører til samme sætning som replikken og skrives derfor med lille, selv om der står et udråbstegn foran (Retskrivningsordbogen § 11.2).

✗ Læreren sagde: “Læs “Den grimme ælling” til i morgen.”

✓ Læreren sagde: “Læs ‘Den grimme ælling’ til i morgen.”

Med to sæt dobbelte tegn kan læseren ikke se, hvor citatet slutter. Brug enkelte anførselstegn til titlen inde i citatet (§ 58.4).

✗ Hans såkaldte “venner” lod ham sidde alene.

✓ Hans “venner” lod ham sidde alene.

Anførselstegnene tager allerede forbehold. Ved ordet såkaldt bruges normalt ikke anførselstegn, så vælg det ene: hans såkaldte venner eller hans “venner” (§ 58.2).

✗ Digteren skriver “tomt”, og senere står der ‘koldt’.

✓ Digteren skriver “tomt”, og senere står der “koldt”.

Både dobbelte og enkelte tegn er tilladt, men hovedsagen er, at du bruger samme slags i hele teksten (§ 58). Gem de enkelte til citat i citat.

✗ Hovedpersonen siger “Jeg bliver her.”

✓ Hovedpersonen siger: “Jeg bliver her.”

Står siger, sagde eller skriver foran en ordret gengivelse, sætter du kolon (Retskrivningsordbogen § 52.1).

Klik og se

Test dig selv

Vælg den rigtige sætning. Du får svaret med det samme.

Hvilken er rigtig?

Testen

Sådan tjekker du, når du er i tvivl

Se først, om citatet er en del af din egen sætning. Er det, står punktum og komma efter anførselstegnet: Fortælleren kalder byen “en grå maskine”, og billedet vender tilbage i slutningen.
Slutter citatet med sit eget spørgsmålstegn eller udråbstegn, står tegnet inde i anførselstegnene: “Hvem har taget min oplader?” spurgte han. Er det din egen sætning, der spørger, står spørgsmålstegnet efter: Hvorfor kalder fortælleren byen “en grå maskine”?
Står en replik for sig selv efter et kolon, må punktummet stå før eller efter anførselstegnet: Hun sagde: “Jeg går nu.” Retskrivningsordbogen sætter det selv foran. Vælg én placering, og hold fast i den.
Er der et citat eller en titel inde i citatet, får det inderste enkelte anførselstegn: “Har du læst ‘Den grimme ælling’?” spurgte læreren.

Fælder

Det, der oftest går galt

Du sætter punktum inde i citatet midt i din sætning

Når citatet er en del af din sætning, afslutter punktummet din sætning og skal stå efter anførselstegnet: Hun kalder skolen “et fængsel”. Sprognævnet giver samme regel på sproget.dk.

Du skifter mellem to slags anførselstegn

Retskrivningsordbogen tillader flere former, men hovedsagen er, at du bruger samme slags i hele teksten. Vælg de almindelige dobbelte fra første side, og brug dem også ved titler.

Du bruger dobbelte tegn til et citat i citatet

Så kan læseren ikke se, hvor det inderste citat slutter. Brug enkelte anførselstegn indenfor: “Hun svarede bare ‘måske’,” sagde han.

Du skriver både såkaldte og anførselstegn

Begge dele tager forbehold, så du siger det samme to gange. Retskrivningsordbogen bruger normalt ikke anførselstegn ved såkaldt. Skriv hans såkaldte venner eller hans “venner”.

Spørgsmål og svar

Der er ingen forskel. Retskrivningsordbogen skriver, at anførselstegn også kaldes citationstegn eller gåseøjne. Det er tre navne for de samme tegn.

Retskrivningsordbogen nævner både dobbelte og enkelte tegn og tegn formet som vinkler. Formen er et typografisk spørgsmål. Det afgørende er, at tegnene tydeligt skiller sig ud fra resten af teksten, og at du bruger samme slags hele vejen. I en opgave kan du roligt vælge de almindelige dobbelte.

Står citatet inde i din egen sætning, kommer punktummet efter: Hun kalder skolen “et fængsel”. Står en replik for sig selv, kan punktummet stå før eller efter, og Retskrivningsordbogen sætter det selv foran: Hun sagde: “Jeg går nu.”

Hører spørgsmålet til citatet, står spørgsmålstegnet inde i anførselstegnene: “Hvor er du?” spurgte hun. Er det din egen sætning, der spørger, står det efter: Hvorfor kalder hun skolen “et fængsel”?

Ja, når replikken ikke slutter med spørgsmålstegn eller udråbstegn: “Jeg er træt,” sagde han. Kommaet må stå før eller efter anførselstegnet. Slutter replikken med spørgsmålstegn eller udråbstegn, kan kommaet udelades: “Pas på!” råbte hun.

Det kan de. Retskrivningsordbogen nævner titler på bøger, skuespil og digte, især når anførselstegnene forhindrer forveksling eller afgrænser en lang titel. Skriver du “Den grimme ælling”, kan læseren se, at du mener eventyret og ikke fuglen. Første ord i titlen skrives med stort.

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Slå ordet op i Retskrivningsordbogen hos Dansk Sprognævn.
Retskrivningsordbogen 5.1 (2025), § 58 “Anførselstegn”, Dansk Sprognævn: anførselstegn kaldes også citationstegn eller gåseøjne; formen er primært typografisk, og hovedsagen er samme type i hele teksten; brug ved citater, forbehold, titler og citat i citat (enkelte tegn): ro.dsn.dk
Retskrivningsordbogen 5.1 (2025), § 59 “Replikgengivelse”, stk. 2 og 4: kolon og komma ved replikker; punktum og komma valgfrit før eller efter anførselstegnet efter en replik, men kun efter ved et citat inde i en sætning; spørgsmålstegn og udråbstegn altid foran: ro.dsn.dk
Retskrivningsordbogen 5.1 (2025), § 11.2 (lille begyndelsesbogstav efter spørgsmålstegn og udråbstegn, når sagde o.l. følger), § 12.9 (stort begyndelsesbogstav i titler), § 48.5 (komma ved anførende udtryk) og § 52.1 (kolon foran ordret gengivelse): ro.dsn.dk
sproget.dk, Typiske problemer: “Punktum” (intet punktum inde i anførselstegnene, når en helsætning citeres inde i en anden sætning; valgfrit ved replikker): sproget.dk
sproget.dk, Typiske problemer: “De små tegn” (anførselstegn om citat, titel, replik, forbehold og nye eller usædvanlige ord): sproget.dk
Dansk Sprognævns huskeseddel “De små tegn” (december 2024), hvis eksempel bruger almindelige dobbelte anførselstegn: dsn.dk
Dansk Sprognævns svarbase, SV00015339 “replikstreger og anførselstegn” (Nyt fra Sprognævnet 2013/2, redigeret til sproget.dk 28.04.2015, tilgået 23. september 2026): citater med anførselstegn inde i replikker: sproget.dk

Hænger sammen med

Andre tvivlstilfælde, du kan tjekke

Næste skridt

Skal du skrive en hel opgave i dansk, står metoderne og de typiske fælder samlet på fagsiden.

Se dansk som fag