Et eksempel fra STX 2.g

SRO om alkohol i Biologi A og Kemi A

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

SROBiologi AKemi A 18 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i SRO, Biologi A, Kemi A og fylder 18 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Abstract
  • Indledning
  • Alkohol
  • Ethanol
  • Omsætning i kroppen
  • Alkoholdehydrogenase
  • Cytochrom P450
  • STX 2.g
  • Påvirkning af hjernen
  • Binding til GABA
  • A
  • receptoren
  • Den kemiske binding
  • NDMA-receptoren
  • Bivirkninger og konsekvenser
  • Unge og alkoholvaner
  • Konsekvenser for den enkelte og for samfundet
  • Konklusion

Uddrag fra opgaven

Indledning

Alkohol er et verdensberømt fænomen og en forankret del af de fleste kulturer. Det er det mest udbredte rusmiddel i verden , og allerede 6000 år før vores tidsregning opdagede mennesket den gyldne og berusende drik, som vi i dag kender som øl . Selv i Biblen i 1. Mosebog ses, at Noah var i besiddelse af alkohol med pinligheder til følge. ”v20 Agerdyrkeren Noa var den første, der plantede en vingård. v21 Da han drak af vinen, blev han beruset og blottede sig inde i sit telt.”

Omkring 200 år før vores tidsregning bliv vin produceret i store mængder af romerne, hvorimod øl og mjød var i fokus i vikingetiden. I 1100-tallet begyndte man at producere spiritus ved destillation og kun 100 år efter, var det, i Danmark, snaps, der blev produceret med inspiration fra kineserne og araberne.

Under industrialiseringen i 1800-tallet opstod der en ny samfundsklasse, arbejdsklassen, hvor hårdt arbejde, ussel løn og alkohol var hverdagen for næsten alle. Dette alkoholforbrug skyldtes blandt andet, at det frem til 1870’erne var almindeligt at modtage noget af sin løn igennem alkohol f.eks. snaps. Dette betød også, at kampen for bedre vilkår for de fattige blev en svær kamp, da alkohol var blevet en del af kulturen.

I årene gennemførtes en ny lovgivning med henblik på at begrænse befolkningens alkoholforbrug. Der blev bl.a. gennemført kraftige afgiftsstigninger på alkohol, hvilket resulterede i stor nedgang i den danske befolknings alkoholforbrug, hvorefter forbruget holdt sig på et forholdsvis lavt niveau frem til 1950’erne.

Fra blev alkoholforbruget tredoblet, hvilket betød, at hver dansker over 14 år i gennemsnit drak ca. 11,5 liter alkohol årligt, og herved blev Danmark et af de lande i Europa med det markant største alkoholforbrug.

Forklaringen på denne enorme forandring i den danske alkoholkultur de seneste 50 år er velstandsstigningen. Det danske samfund udviklede sig fra et samfund, hvor det centrale var hårdt arbejde og sparsommelighed til et velfærdssamfund, hvor det centrale (i fritidskulturen) var nydelse s. 4 af 18 og forbrug. Et eksempel på dette er blandt andet, da arbejdsugen blev nedsat fra seks til fem dage, hvilket medførte at danskerne hermed fik en ekstra fridag. Derudover skyldtes udviklingen også at kvinder og unge begyndte at drikke alkohol.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm