Dansk landbrug - Opgave i Naturgeografi

Side 1

Naturgeografi 2. T [navn fjernet] og [navn fjernet]

1

Dansk landbrug

Vi vil gerne i forbindelse med denne opgave eftervise at følgende påstande er rigtige. Det vil vi gøre ud for statistikker og med gode argumenter.

Alle påstande er ud fra problemstillingen vedrørende dansk landbrug:

1. Dansk landbrug er energisubsidieret og transformeret

(køerne bliver transporteret til Jylland)

2. Den udvikling har været belastende for vandmiljøet

3. Samfundet har i den forbindelse grebet regulerende ind.

Jeg vil gennemgå disse punkter systematisk.

Energisubsidieret og transformeret

Et udnyttelsessystem kan være energisubsidieret og transformeret. Overordnet har vi 4 udnyttelsessystemer hvor af kun et er energisubsidieret og transformeret. Det første kaldes ”Det naturlige økosystem”, hvor mennesker indpasser sig efter naturens gang. Naturen er altså uforstyrret STX 2.g gang vi var nomader flyttede fra sted til sted. Derefter har vi ”Det manipulerede økosystem” her er naturen ikke 100 % sin egen herre. Mennesket har en indflydelse på dette økosystem, der består i at udnytte naturen, på en måde den ikke selv ville have gjort. Altså på den tid hvor landbruget tog sit første spadestik i dansk jord. Et tredje system kaldes ”Det transformerede økosystem uden energisubsidiering”. Her har mennesket fuld kontrol over den organiske produktion og det naturlige kredsløb er meget forstyrret. En landmand i dette økosystem ville tilføre sin mark gødning fra husdyr og vande sine marker yderligere. På denne måde får han mere udnyttelse af jorden. Det sidste udnyttelsessystem hedder ”Det transformerede økosystem med energisubsidiering”. Her har menneskene stadig fuld kontrol over den organiske produktion og det naturlige kredsløb er stærkt forstyrret. I stedet for kun at tilføre sine marker gødning tilføres der også kunststoffer i form af nye næringssalte og pesticider. En mark i dette udnyttelsessystem for tilført en masse energi der hjælper og fremmer udnyttelsen af jorden. Det er denne form for udnyttelses som vi nu vil argumentere for vi har her i Danmark.

Side 2

Naturgeografi 2. T [navn fjernet] og [navn fjernet]

2

Eksempler på at dette er f.eks. at markerne ikke længere lægger i brak. Men vi nu også har grønne marker om vinteren.

Omfanget af vintergrønne marker i Danmark (ha) efter tid, område og afgrøde (5-5-1)

1.000 ha

Salgs Grov Brak Udlægs Halmned- Vintergrønne Ikke- Landbrugs-afgrøder foder lægning marker muldning marker vintergrønne areal i alt i alt marker i alt

1988/1989 798 550 0 320 140 1807 979 2787

1989/1990 1037 534 0 268 153 1995 798 2794

1990/1991 1050 534 0 279 345 2207 581 2789

1991/1992 1042 520 0 272 356 2190 579 2769

1992/1993 1126 505 197 272 205 2305 451 2756

1993/1994 1080 486 218 269 116 2169 568 2737

1994/1995 1101 472 213 272 169 2228 500 2725

1995/1996 1197 470 191 295 221 2377 349 2725

1996/1997 1172 471 148 279 239 2311 406 2716

1997/1998 1167 417 141 337 253 2315 372 2688

Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, Danmarks Statistik hentet fra Miljøstatistik 1999.

Det ses her at antallet er grønne marker er stigende. Dette betyder at det er blevet nemmere at dyrke vores marker gennem hele året i stedet for kun om sommeren. Dette betyder en hel del i forholdt til næringsindholdet i vores marker i dag. For at dette kan lade sig gøre er vi nød til at tilføje en masse kunstige næringsstoffer for at markerne kan producere den nødvendige mængde afgrøde. Vi er altså gennem tiden fra 1988 til 1998 blevet:

2315 – 1807 = 508

508 100 ⋅

= 28,112%

1807

Side 3

Naturgeografi 2. T [navn fjernet] og [navn fjernet]

3

Vi er altså blevet 28,112 % bedre til at udnytte vores marker om vinteren. Dette er en stor forøgelse af produktionen på 10 år.

Fordi vi er blevet bedre til at udnytte markerne bedre end før, tilføre vi også mere energi til dem.

Denne energi bestå en del i maskinkraft, men også i næringstilførsel som vi var inde på før. I skemaet nedenfor kan vi se udviklingen i maskinbrug og kunststoffer.

Hovedtal for landbrugsudviklingen

Mekaniseringen Enhed

1950 1970 1990 2000

Traktorer | Antal | 17.800 | 174.600 | 162.555 | 123.200
Mejetærskere | Antal | 370 | 42.300 | 33.594 | 23.300
Heste | Antal | 502.000 | 45.000 | 38.000 | 38.000

Gødningsforbrug:

Kvælstofforbruget3 | 1000 t | ... | 271 | 400 | 252
Kvælstofforbruget3 | kg per ha | ... | 91 | 122 | 95
Pesticider, aktivt stof1 | tons | ... | 6.045 | 4.573 | 2.874

Det ses af denne tabel igen at der er sket en udvikling. Vi bruger næsten ikke længere heste, men i stedet har vi skabt maskiner til at gøre det hårde arbejde. Dette resultere i en mængde energi der bliver tilført. Vi kan se fra vores tabel at i 1970 var forbruget af traktor og mejetærskere størst.

Efter det falder antallet igen. Dette kan skyldes at mange små landbrug er blevet opkøbt så der nu kun er en mand der sidder på en masse marker. For efter at maskinerne er blevet mere udviklet, kan en mand ved maskiners hjælp kontrollere ret mange marker alene uden megen hjælp.

Forbrug af pesticider og kvælstof:

Udover det ses det at vores forbrug af kvælstof toppede i

1990’erne, så tilsyneladende er der gjort noget for at mindske forbruget.

Det ses også af tabellen herunder, hvor man ser forholdet mellem udledning af kvælstof og pesticider. Og igen ses det at man udled specielt mange kvælstoffet og pesticider i

1990’erne. Dette kan skyldes en større interesse for økologiske fødevare, der ikke er blevet sprøjtet. Dette kan ses i skemaet nedenfor:

Side 4

Naturgeografi 2. T [navn fjernet] og [navn fjernet]

4

Økologiske landbrugs arealanvendelse i 1998 (5-3)

I procent Økologiske brug Alle brug både alm. og øko. landbrug

Korn 28 57,9

Bælgsæd (ærter m.m.) | 2,3 | 3,5
Rodfrugter | 1,9 | 5,4

Industrifrø 1,4 4

Frø til udsæd | 0,3 | 2,2

Græs og grøntfoder 59,2 26,1

Gartneri | 2,1 | 0,9

Braklægning 4,8 0

Kilde: Plantedirektoratet, 1999

Alt i alt viser disse tabeller at markerne i dag er energisubsidieret og transformeret, da de ikke længere er uforstyrret af menneskets indvirkning og udnyttelse.

Den udvikling har været belastende for vandmiljøet?

I dag lyder det ikke mærkeligt at materialer kan sive ned til grundvandet og forurene det, men førhen var det ikke noget man vidste, og man nåede heller ikke at føle konsekvenserne ved udledning af kvælstof mm.

I dag ved vi at tiden det tager for vand eller giftige stoffer afhænger af jordtypen. Er den sandet leret eller måske en blanding. Hvor der er lerjord, transporteres vandet langsomt ned til grundvandet, fordi at ler kan rumme meget vand. Og mest vand siver til grundvandet når jorden er meget sandet.

Derfor siver der f.eks. meget vand til grundvandet i Nordjylland i modsætning til i Østdanmark.

Grundvandet er særdeles velegnet til drikkevand, fordi at det bliver renset når det løber ned gennem alle jordlagende. Og også kan man smage forskel på vand alt efter hvor man er i verden fordi at vandet på vej ned gennem jorden optager forskellige salte.

Derfor er det også vigtigt vi passer på vores drikkevand. Det er stadig muligt for os at få rent drikkevand, eftersom det vand der faldt dengang ikke har været udsat for så stor forurening, men værre står det til med vores efterkommere.

Side 5

Naturgeografi 2. T [navn fjernet] og [navn fjernet]

5

Der er to former for forurening. Den ene er punktkildeforurening, som drejer sig om forurening på små punkter (industrigrunde) og den anden er fladebelastning som er forurening over store arealer

(marker).

Man har lavet en grænseværdi for hvor meget nitrat vandet på indeholde på 50 mg/L, men

efterhånden som man opdager at nitratet er ved at overstige grænse, fortynder man bare vandet og dermed bliver koncentrationen også mindre. Eller graver man bare dybere ned til andre magasiner hvor vandet er rent.

Vi har lige argumenteret for at vores samfund i dag er energisubsidieret og transformeret. Vi tilsætter altså jorden en masse næringsstoffer som ikke naturligt ville forekomme. Disse kvælstoffer og pesticider siver langsomt ned til vores drikkevand. Efter en mængde år når disse kvælstof og pesticider ned til vores drikkevand hvor de forurener dette. Derfor blev vandmiljøplanen I 1987 vedtaget af folketinget, for at gøre noget aktiv ved dette opstået problem.

Samfundet har i den forbindelse grebet regulerende ind?

Vandmiljøplan var et forsøg på at udrette en skade vores energisubsidieret og transformerede samfund havde formået. Formålet var at nedsætte iltsvind i havet og søer i 1981 udfor Djurslands kyst. Dette iltsvind forudsagde nedsat plante og dyre liv i søer og ved kyster. Fisk døde simpelthen og flød oppe på vandoverfladen hvor de var lige til at samle op.

Hvordan er det gået med vandmiljøplanen? (5-22)

Vandmiljøplanens målsætning var en reduktion af udledningerne af fosfor med 80 % og kvælstof med 50 % i forhold til 1987.

Kvælstof Fosfor

Gennem Spildevand I alt Gennem Spildevand I alt vandløb direkte vandløb direkte

1989 | 61 900 | 16 700 | 78 600 | 2860 | 3970 | 6830
1990 | 97 100 | 14 900 | 112 000 | 3570 | 3100 | 6670
1991 | 78 500 | 13 500 | 92 000 | 2330 | 2500 | 4830
1992 | 91 800 | 12 700 | 104 500 | 1960 | 2050 | 4010
1993 | 98 200 | 9700 | 107 900 | 2040 | 1580 | 3620
1994 | 119 100 | 9300 | 128 400 | 2960 | 1530 | 4490
1995 | 84 400 | 8450 | 92 850 | 2190 | 1130 | 3320

Kilde: Danmarks Statistik

Side 6

Naturgeografi 2. T [navn fjernet] og [navn fjernet]

6

Folketinget ønskede at nedsætte udledningen af fosfor med 80 % i forholdt til 1987.

I dag har de reduceret med:

6830 – 3320 = 3510

3510 100 ⋅

= 51,39%

6830

De har altså nået 64,23 % af målsætningen.

Med hensyn til kvælstof ønskede folketinget at nedsætte udledningen med 50 % i forholdt til 1987.

I dag har de faktisk ikke reduceret denne overhovedet i forholdt til1987. Men i forholdt til 1994 har de reduceret med:

850 = 35 550
= 27, 68%

128400

⋅

Der er dog stadig lang vej til de 50 %.

Konklusion:

Vi kan udefra alle disse påstande konstatere at vores samfund og økosystem er inde i en stadig udvikling på at forbedre nogle at de mange fejl der er sket gennem tiden i dansk landbrug. Et energisubsidieret og transformeret udnyttelsessystem giver os høj grad mulighed for at producere fødevare til en hel nation, men konsekvensen af dette er måske støre end den udnyttelse vi for.

Derfor er det vigtigt at vi tager disse problemstillinger til efter tænkning for at gøre vores samfund så bæredygtigt så muligt. Hvis vi bliver ved at udnytte vores jord på denne måde bliver der ikke meget tilbage til vores efterkommere.