Opgaver om den Demografisk Transition for Danmark

Geografi.

Danmarks demografiske udvikling.

Gør rede for udviklingen i fødsels- og dødsraten i Danmark

Hvis man kigger på den demografiske transitionsmodel ser man at man kan sammenligne den med den danske model.

Man inddeler transitionerne i faser så man nogenlunde kan følge med i hvor man er på den oprindelige model.

Fase 1.

Hvis man kigger på starten, altså 1735 ser man at det karakteristiske for den tid er høj fødselshyppighed og høj dødshyppighed. Befolkningstilvæksten er lille. Der vil sige at der er en høj fertilitet og dødelighed som er typisk for Europa i denne periode.

Størstedelen af den danske befolkning boede på landet og var beskæftiget i landbruget. Fødevareforsyningen var meget ustabil. Der var ofte ikke mad nok fordi høsten slog fejl. Et dårligt høstudbytte gav dårlig ernæring og det gav ringe modstandskraft over for sygdomme, der let udviklede sig til epidemier. Dødeligheden var som følge heraf meget høj. Fertiliteten var høj fordi man skulle føde så mange børn, så man var sikker på, at der var nogle som overlevede, så de kunne forsørge forældrene når de blev ældre. Børnene kunne også bruges som billig arbejdskraft på markerne. Fase 2.

Her ser man at der er et fald i dødshyppigheden og en stort set uændret fødselshyppighed. I denne fase vokser befolkningstallet stærkest. Omkring 1800 begynder dødeligheden at falde blandt andet fordi Danmark begynder at øge landbrugsproduktionen. Der kom nye landbrugsreformer som medførte forbedring af dyrkningsmetoderne. Bønderne begyndte at dyrke forskellige afgrøder på den samme mark fra år til år. Bedre redskaber, nye afgrøder og en bedre fordeling af markene medførte øget produktion, bedre ernæring og dermed begyndte dødeligheden at falde. Der kom altså en udvikling, også selvom den gik langsomt. Omkring 1850 var den gennemsnitlige levealder 43 og 45 for henholdsvis mænd og kvinder. Hygiejnen blev naturligvis også forbedret via kloakker i byerne for at undgå smittefaren fra de åbne rendestene.

Familierne det vil sige forældrene ville dog stadig være sikre på at de havde nogen til forsørge sig når de blev ældre, så derfor forblev fødselshyppigheden stadig høj. For selvom dødeligheden var faldende var der i 1850 stadig ¾ af en årgang der overlevede til de blev 15. + bønderne havde stadig brug for så mange børn som muligt, til at hjælpe i markerne.

Så kommer vi til fase 3.

Her ser man at både dødshyppigheden og fødselshyppigheden er faldende. For Danmarks vedkommende sker dette omkring 1890.