Opgaver om den Demografisk Transition for Danmark

Side 1

Ronny Berg

Side 1 af 7

Geografi.

Danmarks demografiske udvikling.

1./

Gør rede for udviklingen i fødsels- og dødsraten i Danmark

Hvis man kigger på den demografiske transitionsmodel ser man at man kan sammenligne den med den danske model.

Man inddeler transitionerne i faser så man nogenlunde kan følge med i hvor man er på den oprindelige model.

Fase 1.

Hvis man kigger på starten, altså 1735 ser man at det karakteristiske for den tid er høj fødselshyppighed og høj dødshyppighed. Befolkningstilvæksten er lille.

Der vil sige at der er en høj fertilitet og dødelighed som er typisk for Europa i denne periode.

Størstedelen af den danske befolkning boede på landet og var beskæftiget i landbruget.

Fødevareforsyningen var meget ustabil. Der var ofte ikke mad nok fordi høsten slog fejl.

Et dårligt høstudbytte gav dårlig ernæring og det gav ringe modstandskraft over for sygdomme, der let udviklede sig til epidemier. Dødeligheden var som følge heraf meget høj. Fertiliteten var høj fordi man skulle føde så mange børn, så man var sikker på, at der var nogle som overlevede, så de kunne forsørge forældrene når de blev ældre. Børnene kunne også bruges som billig arbejdskraft på markerne.

Fase 2.

Her ser man at der er et fald i dødshyppigheden og en stort set uændret fødselshyppighed. I denne fase vokser befolkningstallet stærkest.

Omkring 1800 begynder dødeligheden at falde blandt andet fordi Danmark begynder at øge landbrugsproduktionen. Der kom nye landbrugsreformer som medførte forbedring af

Side 2

Ronny Berg

Side 2 af 7 dyrkningsmetoderne. Bønderne begyndte at dyrke forskellige afgrøder på den samme mark fra år til år. Bedre redskaber, nye afgrøder og en bedre fordeling af markene medførte øget produktion, bedre ernæring og dermed begyndte dødeligheden at falde. Der kom altså en udvikling, også selvom den gik langsomt. Omkring 1850 var den gennemsnitlige levealder 43 og 45 for henholdsvis mænd og kvinder. Hygiejnen blev naturligvis også forbedret via kloakker i byerne for at undgå smittefaren fra de åbne rendestene.

Familierne det vil sige forældrene ville dog stadig være sikre på at de havde nogen til forsørge sig når de blev ældre, så derfor forblev fødselshyppigheden stadig høj. For selvom dødeligheden var faldende var der i 1850 stadig ¾ af en årgang der overlevede til

de blev 15. + bønderne havde stadig brug for så mange børn som muligt, til at hjælpe i

markerne.

Så kommer vi til fase 3.

Her ser man at både dødshyppigheden og fødselshyppigheden er faldende.

For Danmarks vedkommende sker dette omkring 1890. Her begynder industrialiseringen at få sit indtog i Danmark. Landmændene pakkede deres ting for at flytte ind til byen og få arbejde der. Også kaldet urbaniseringen.

Der var kommet indskrænkninger for børnearbejde i industrien i 1873, så nu var der ikke brug for den store børneflok længere. Og da man nu begyndte at bo i små lejligheder var der heller ikke plads til dem. Men også nedgangen i spædbørnsdødeligheden var der en nedgang, så familierne kunne være mere sikre på at deres børn kunne vokse op og sørge for dem når forældrene engang blev for gamle til at arbejde. Den gennemsnitlige levealder var også steget til 53 år for mænd og 55 år for kvinder.

Nedgangen i dødeligheden fortsatte på grund af stadig bedre levevilkår. Ernæringen blev bedre, hygiejnen blev bedre og så var medicinen også begyndt at gøre fremskridt. Nye ting her var serumbehandlinger og vaccinationer.

Fase 4 og 5.

Side 3

Ronny Berg

Side 3 af 7

Dødeligheden i Danmark blev ved med at falde indtil 1950. Det på grund af de stadig forbedrede levevilkår. Og specielt udviklingen indenfor lægevidenskaben.

Den gennemsnitlige levealder blev væsentlig bedre. Mænd blev nu i snit 70,4 år gamle, mens kvinderne nu blev 73,8 år.

I 20’erne og 30’erne faldt fødselshyppigheden drastisk på grund af den økonomiske krise og den stigende arbejdsløshed. Unge havde simpelthen ikke råd til at få børn. Først efter

2. Verdenskrig kom der gang i soveværelserne igen. I følge bilaget ser man kort efter krigens afslutning en kraftig stigning i fødselsraten.

Efter 50’erne begyndte man at udvide skolegangen, og karriere menneskerne begyndte så småt at komme frem. Flere fik en uddannelse og børn blev efterhånden sat efter karrieren på livets vej. P-pillens frigivelse i 1967 gjorde det også lettere at begrænse fødslerne.

Fase 4 er dog misvisende hvis man skal have den demografiske transitionsmodel med ind i opgaven. Danmark har i 1988 stadig ikke helt opnået ligevægt imellem fødselsraten og dødsraten. Det kommer nok først her i de senere år. Muligvis er Danmark først nu på vej ind i det der kaldes fase 5. En fase hvor dødshyppigheden krydser og for første gang bliver større end fødselshyppigheden. Så kommer man til at indse at indvandringen bliver en nødvendighed, for at opretholde en måske sårbar eksistens.

Hvem ved hvordan det ser ud om 100 år. Det kan vi kun prøve på at gætte os til. En ting er gæt. En anden er realitet.

”Det er svært at spå om fremtiden” Citat Storm P.

Side 4

Ronny Berg

Side 4 af 7

2./

Påvis hvorledes ændringer i fødsels- og dødsraten virker ind på aldersstrukturen.

Når man ser på bilag C, som viser en prognose for Danmarks befolkningsstruktur i 1980 og i 2025 kan man i 1980 se at der er flere børn end ældre. Altså er der født mange børn og de ældre er forholdsvis stabile, hvis man kan sige det sådan.

Det ligner stadig en pyramide, dog er den ikke så spids som den var i f. eks 1901 hvor den er meget fin. Der er næsten den samme stigning på begge sider, og der kommer mange børn til.

Det går meget godt her.

Men det begynder allerede at gå galt i slutningen af 80’erne, hvor bunden af pyramiden begynder at blive mindre. Den er stadig større end den øverste del, men det begynder at se faretruende ud.

Hvis vi så går hen til år 2025 ser det meget anderledes ud. Der er en overvægt af ældre.

Der bliver ganske enkelt født for lidt børn, og det vil blive et stort problem specielt når man ser på forsøger byrden. Der vil ikke være nok ”forsørgere” i forhold til de ældre, og det kan ændre de ældres levevilkår hvis denne udvikling fortsætter i negativ retning. Så vidt jeg husker skal de danske kvinder i gennemsnit føde 2 børn, for at vende denne udvikling. Vi er tæt på. Snittet i Danmark var i år 2000 1,8 per kvinde.

Forsøgerbyrden

Børn (0-15) + Gamle (60 -?)

Arbejdsdygtige (15-60)

Men det er ikke kun i Danmark der er problemer.

I Sydeuropa, altså lande som Spanien og Italien der er fertiliteten helt nede på omkring 1,1 barn per kvinde. På længere sigt taler vi om en katastrofe, hvis der ikke snart bliver gjort noget.

Side 5

Ronny Berg

Side 5 af 7

En løsning på problemet vil givet vis være at grænserne bliver mere åbne for indvandrere fra lande hvor der bestemt ikke er mangel på børn. Her snakker jeg om Afrikanerne. I det nord afrikanske land Marokko er fertiliteten helt oppe på 3,1 barn per kvinde. Noget vi Europæere kunne nyde godt af. Med disse indvandrere ville befolkningsstrukturen langsomt blive genoprettet til det billede vi allerhelst vil se. En pyramide.

Side 6

Ronny Berg

Side 6 af 7

3./

Vurder konsekvenserne af den nuværende befolkningsudvikling.

Konsekvenserne er simple. Det kunne forklares med bygge klodser. Hvis bunden bliver mindre end toppen styrter tårnet sammen. Det er logik for burhøns.

Det samme vil ske for menneskeheden, hvis man nu skal være lidt dramatisk. Men det er jo et eller andet sted rigtigt nok. Selvfølgelig vil der altid blive født børn, det tror jeg nu nok er sikkert og vist. Men der vil ikke blive født nok. Og hvis skyld er det?

Det er nok vores egen.

De unge er efterhånden gået hen og blevet for karriere bevidste. De sætter deres karriere før børn, da mange unge er bange for at børn sætter grænser for deres udvikling i samfundet. I dag er familie forøgelse nærmest et tabu blandt unge. Lavede man en rund spørge blandt unge par i dag ville 8 ud af 10 sikkert sige at uddannelse og måske også job ville komme før børn.

Det er den udvikling vi skal til livs hvis vi skal udgå at korthuset på et tidspunkt falder sammen.

Danmark er et gammelt land. Og det vil det blive i mere end en forstand. Hvordan skal vi undgå at det her bliver et endnu større problem?

Indvandring er og vil nok altid være den vel nok bedste løsning på længere sigt, da jeg ikke tror på at noget som har peget i den samme retning i snart 150 år vil blive løst. Nej vi skal have folk udefra til at hjælpe os med det. Ellers ender det med at vi som samfund ophører med at eksistere. Ja selvfølgelig ikke nu. Heller ikke om 20 år. Men måske om

150 år igen.

Igen så lyder dette nok lige lidt for dramatisk men Storm P havde ret i da han sagde at det er svært at spå om fremtiden. Mange ældre bruger også sætningen ” vi går en svær fremtid i møde”. De har jo ret.

Så min vurdering er at vi har brug for hjælp udefra. På den måde vil Danmark kunne fortsætte med at eksistere som en nation med alle de stolte traditioner vi nu engang har.

Side 7

Ronny Berg

Side 7 af 7

Men hvis man med udgangspunkt i dette svar jeg har givet stadig har en negativ holdning til indvandrere, som jeg også selv har. Dog ikke så meget mere efter at jeg er gået i dybden med dette arbejde. Så kan man altid se det fra den lyse side. De er mørke i huden ja, men de er sgu født i Danmark og er derfor danskere.

Ronny Berg 1p.

_________________________________