Bjergarter, permtiden og kridttiden | Noter til Naturgeografi

Side 1

Bjergarter

Naturgeografi

Bjergartstype Kendetegn Dannelse Eksempler

Magmatiske | - Stærke bjerge | - Smeltet | - Dagbjergart:

- Kulderesistente | stenmasse | finkornet, størkner
- Består af kantede | (vulkansk | på jorden

mineraler oprindelse) Eks. Basalt

- Gas = hulrum Magma fra - Dybbjergarter:

- Højt indhold af | jordens indre | grovkornede,

kvarts (silicium) der størkner størkner nede i jorden

Eks. Granit

Metamorfe | - Striber | - Udsat for højt | - Marmor

- Store mineralkorn tryk og - Øjegnejs, gnejs

(eks. Granater) temperatur, - Glimmerskiffer mere end 200 grader C

- Kemiske forandringer,

mekanisk =

ændrer strukturerne

Sedimentære | - Ikke særligt | - Aflejringer af | - Kalksten,

slidstærke plante + skrivekridt

- Indehold af fossiler | dyrerester | (mikroskopiske

- Sedimenter fra skaldyr) nedbrydning af - Flint (alger under bjergarter tryk)

- Lag dækkes af - Sandsten

nye lag = at - Lerskiffer etc.

temperaturen

og tryk stiger =

kemisk reaktion

+ komprimering

Permtiden- gruppearbejde om Danmarks Geologi

Gruppe 1 og 2: Permtidens aflejringer

Hvornår var Permtiden?

- For 290-250 millioner år siden, varede 40 millioner år Hvordan var klimaet i Perm?

- Danmark havde et varmt og tørt, tropisk klima

Hvilke aflejringer finder vi typisk fra Permtiden?

- Kalk

- Sandsten

Side 2

Bjergarter

Naturgeografi

- Stensalt

Forklar hvordan en typisk fuld inddampningsserie forløber:

- Ved fordampning udfældes først kalk, derefter dolomit, efterfulgt af gips og til sidst kalisalt og stensalt

- Vægten af de efterfølgende aflejringer skaber et tryk som gør saltet plastisk Hvad er saltdiapire og hvordan dannes de?

- Det er saltsten som bryder op gennem jorden (søger opad på grund af mindre massefylde), skaber paddehat-formede aflejringer

Hvilken samfundsøkonomiskbetydning har saltdiapirerne i dag?

- At vi lettere kan udvinde salt

- Man finder ofte olie og gas i nærheden af saltdiapire Kridttiden

Hvornår?

- 135-65 millioner år siden

Hvordan var klimaet?

- Subtropisk klima + tropisk

- Danmark var dækket af vad op til 100-200 m højere end i dag Typiske aflejringer fra kridttiden:

- Skrivekridt, kalk og flint

Absolutte dateringsmetoder

Kulsof-14

Argon-Argon

Argon-Kalium

Uran-Bly

Ringe i træer

Kul støv

Tre slags pladetektonik

- Konstruktiv pladerand (divergerende)

Radioaktive stoffer =

halveringstid

Side 3

Bjergarter

Naturgeografi o Når to plader bevæger sig væk fra hinanden o Skaber nye oceanbundsplader o Danner hul i litosfæren, nyt materiale kommer op o Geologiske fænomener:

▪ Bjergkæder

▪ Nyt landområde

▪ Jordskælv

- Destruktiv pladerand o Når to plader bevæger sig imod hinanden o Man skelner imellem tre slags:

1) Hvor to oceanbundsplader glider imod hinanden

• Danner dybgrave (fx marianergraven, philipinergraven..)

• Den ene med størst hældning dykker under den anden plade, skaber en neddykningszone

• Fremskydende materiale fra jordens indre skyder op

• Høj vulkansk aktivitet

• Danner øbuer

2) Hvor to kontinentalplader glider imod hinanden

• Giver anledning til bjergkædedannelse

3) Når en oceanbundsplade og en kontinentalplade støder imod hinanden

• Danner foldebjerge, bjergkæder (andesbjergene, sydamerika)

• Kombination af vulkaner og foldebjerge

• Høj vulkansk aktivitet

• Danner dybgrave

- Bevarende pladerand o Når to plader glider langs hinanden, forskydes o Danner spændinger o Kan foretage ”tigerspring” (Californien) o Jordskælv o Forkastninger

Pladerne bevæger sig på grund af konvektionsstrømme.