Et eksempel fra STX 1.g

Vulkanisme og pladetektonik

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Naturgeografi C 3 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find de faglige begreber. Står der en forklaring, første gang de bruges?

  2. 4 min

    Find en figur, en tabel eller en formel. Bliver den forklaret i teksten, så man forstår, hvad den viser?

  3. 4 min

    Find kilderne. Hvilke er lærebøger, og hvilke er undersøgelser eller data?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvilket begreb i din egen opgave skal forklares, før resten giver mening?

Skal du selv skrive opgave i faget? Metoder og emner står her: Naturgeografi i gymnasiet

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Naturgeografi C, 3 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder naturgeografi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Naturgeografi i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Karoline Häggquist 1.b - CG

1

Opgave om vulkanisme og pladeteknonik – Krakatoa

Til denne opgave har jeg valgt at skrive om Krakatoa vulkanen, der - før sit udbrud i 1883 – lå i Sundastrædet mellem øerne Java og Sumatra, i Indonesien.

Ifølge javanesiske skrifter havde

Krakatoa-vulkanen et stort udbrud før det i 1883, og det skulle efter sigende have fundet sted i år 416.

Det skabte tre øer: Rakata,

Panjang og Sertung – og et

7 km langt hulrum under Rakata.

Krakatoa var 3 km høj med en radius på 9 km og befandt sig på øen Rakata, 40 km ud for

Javas vestkyst.

Det mest opsigtsvækkende udbrud Krakatoa nogensinde har haft, var det der fandt sted i 1883. Det var så voldsomt, at 75 procent af øen forsvandt ned i hulrummet 300 m under havets overflade.

Her er en redegørelse over hændelsesforløbet omkring udbruddet, der nåede sit højdepunkt i august

1883 (udbruddet have faktisk stået på i to dage, men det var først den 27. august, at den endelige eksplosion kom):

I maj 1883 kom en lille forsmag på Krakatoas største udbrud: en kæmpe askesky dækkede hele den ø, hvor Krakatoa lå, hvilket er et tegn på, at der snarligt vil komme mere aktivitet fra vulkanen. Den

25. august samme år kunne man igen mærke vulkanen røre på sig, og befolkningen på de omkringliggende øer kunne se en 20 km høj sky af aske og glødende pimpsten rejse sig fra vulkanøen. Men det er først den 27. august, at det rigtig bryder løs.

Om morgenen den pågældende dato rystedes øens omgivelser af fire kæmpe eksplosioner, der med det samme dækkede store områder med varm aske. De var så voldsomme, at de kunne høres helt klart over 5000 kilometer væk. Der kom trykbølger fra dem, som spredte sig til resten af verdenen, og dette gav ekstreme udsving på målingsudstyr så langt væk som London, helt på den anden side

Side 2

Karoline Häggquist 1.b - CG

2 af jorden. Trykbølgen fra den sidste eksplosion kom rundt om jorden hele syv gange, før den blev svagere og aftog i styrke.

Disse trykbølger og den kraftige effekt af 21 kubikmeter lava og glødende aske der lige pludselig endte i havet, skabte kæmpe flodbølger, der kunne betegnes som tsunamier. De ramte kysterne med enorm kraft og udslettede over 150 byer langs Ostindiens kystlinje. På øerne nærmest Krakatoa var der ingen overlevende, og tsunamierne dræbte omkring 30.000 mennesker.

En anden konsekvens som eksplosionen havde, var, at den store sky af gas og aske skabte en ”vulkansk vinter”, der i over et år sænkede temperaturen globalt med 1,2 grader. Og i tiden efter udbruddet oplevede folk verden over mystiske vejrfænomener, som fx lilla lys på himlen midt om natten, og en ”biskop-ring” omkring solen.

Øen, som Krakatoa stod på, blev næsten destrueret, men i dag rager der alligevel en tredjedel af øen op over vandet. Moderne undersøgelser viser, at Krakatoas udbrud sandsynligvis har skabt det højeste brag i menneskehedens historie, hvilket ikke er særligt overraskende når man hører, at eksplosionskraften har svaret til ca. 0 tons trotyl, hvilket er kraftigere end verdens kraftigste atombombe til dato.

Siden Krakatoas store udbrud har vulkanologer observeret nogle mindre udbrud, og derudover har havbunden langsomt løftet sig. I 1927 blev der faktisk ”født” en ny ø nord for resterne af den tidligere vulkanø. Krakatoas ”søn”, Anak Krakatau, står mere end 150 m over havets overflade med en diameter på 2 km.

Der findes forskellige slags vulkaner i verdenen, og Krakatoa er i den kategori der kaldes: keglevulkaner.

Keglevulkaner er nogle af de smukkeste vulkaner i verden, og bliver også ofte kaldt ”den klassiske vulkan”. Keglevulkanens magma er tykkere end skjoldvulkanens, på grund af havvandet, oceanbundsskorpens basalt, og det ret så lave indhold af fri kvarts.

Denne vulkan er opbygget af skiftevis lava(den sejtflydende slags), aske og temmelig meget vand.

Det sidste gør, at der ved eksplosioner er større risiko for fare, fordi vandet fordamper når det bliver meget varmt – og dampen vil presse eller sprænge sig igennem, hvis den ikke kan komme hurtigt nok ud.

Udbruddene i vulkanerne er lidt sjældnere end i skjoldvulkaner, fordi dæklagene af størknet lava for det meste giver mere modstand. Dette gør desuden også, at udbruddene vil være mere eksplosive.

De starter tit med en sprængning af de gasarter, der har hobet sig op, og som får glødende aske, sten

Side 3

Karoline Häggquist 1.b - CG

3 og lava til at stige op i luften, for derefter at ligge sig ned langs vulkanens sider, eller sprede sig ud over området. Og meget ofte vil der til sidst komme lava frem. Når det kommer væltende ned af siderne, størkner lavaen (fordi den er så sejtflydende), og dækker for udbrudsmaterialet. På denne måde bliver keglevulkaner langsomt bygget større og højere med alle de lag aske og lava, der skiftevis vil lægge sig oven på hinanden gennem årene. Det er derfor, at keglevulkaner er så stejle, som de nu er.

Indonesien har over 130 aktive vulkaner, og de er med til at danne den indonesiske ”ø-bue”, som blev skabt på grund af subduktionen af den Indo-australske plade. Subduktion vil sige, at den ene plade glider under den anden, og dette kan godt skabe ting som fx denne ”ø-bue”. Krakatoa lå faktisk lige over subduktionszonen af den Eurasiske plade og den Indo-australske plade, hvilket også gjorde, at vulkanen var meget mere udsat for at gå i udbrud end så mange andre.

Krakatoa er højst sandsynligt blevet skabt af destruktiv pladerand. Herunder vil jeg forklare lidt mere om, hvilken slags destruktiv pladerand det er, og hvordan fx en subduktion foregår:

En subduktionszone bliver skabt når to oceanbundsplader glider mod hinanden, og den med størst hældning dykker ned under den anden. Dette gør, at pladen faktisk bliver trukket ned i dybere dele af jorden, og ofte er med til at danne dybgrave.

Tit kan der også komme jordskælv pga. neddykningen af en ocean-plade. Men selvom mange af disse jordskælv er temmelig dybe, så er pladen delvis smeltet og optaget i atmosfæren, hvilket betyder, at skælvet ikke kan være dybere end 700 km.

Vulkanerne i området bliver nærmest vedligeholdt, fordi det smeltede materiale (magmaen) søger opad i sprækker og hulrum, fordi det er lettere end dets omgivelser. På denne måde kommer magmaen op i magma-kamre, og sørger for at vulkanerne ikke dør.

Kilder:

- www.wikipedia.com

- www.politiken.dk

- www.dmi.dk

- Alverdens geografi, s. 203-212

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.