Et eksempel fra STX 2.g

Vandets kredsløb, Nedbørsfordeling og Vandbalancen i Danmark | Alverdens Geografi

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Naturgeografi C 4 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i Naturgeografi C og fylder 4 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Vandets kredsløb
  • Nedbørsfordeling
  • Vandbalancen i Danmark

Uddrag fra opgaven

STX 2.g STX 2.g

Vandets kredsløb

1. Hvad er karakteristisk for vand som ressource? Vand er en forudsætning, for en hver levende organismer bliver udgjort af vand. Jorden består STX 2.g for vand da mennesketallet er stigende. Vi har i dag grundvandsressourcer som for hver dag bliver formindsket. Forårsaget klimaændringer, falder der mindre nedbør nogle steder på kloden. Dette medførere til at den potentielle fordampning øges. 2. Hvad er karakteristisk for drikkevandsforsyningen i Danmark i f.h.t. de sydeuropæiske lande?

I Danmark er drikkevandsforsyningen sikret, da vi har rigeligt af vand. Med klimaændringer, er vi en af de lande hvor der falder mere nedbør mens der i andre lande falder mindre. Vandet har altid ikke en god kvalitet, derfor forsøger man gennem vandplaner at beskytte kvaliteten af vand mod forurening. I de sydeuropæiske lander er grundvandressourcer manglende, dette kan skyldes f.eks. befolkningstætheden. 3. Hvor stort er danskernes vandforbrug?

Danskernes vandforbrug i gennemsnit 160 L vand om dagen. Maksimummet er 110 L om dagen, for en eneboende. Hvis der er flere i husstanden er det 82 L om dagen. Det svarer til hhv. 40 og 30 m om året.

4. Beskriv hvad modellen over vandets kredsløb viser? Billedet under der illustrere vandets kredsløb, viser cirkulationen af vandet i naturen. Vandet indgår i forskellige former som er gasform, flydende form og fast form. I havet, søer, vandløb og på jorden er vandet en flydende form. Under kredsløbet sker der en fordampning, hvor vandet går fra at være flydende form til gas form. Når der falder nedbør som sne, er vandet fast formet.

5. Beskriv vandets kredsløb vha. vandbalanceligningen: N = F + Ao + Au +/- ∆R altså, hvor finder du de enkelte elementer i vandbalanceligningen i figurerne t.v.? (Ao = overfladisk afstrømning, Au = underjordisk afstrømning og ∆R = ændring i reserver - f.eks. i grundvandbeholdning) (N) er nedbør, som falder fra skyerne ned efter en fordampning fra havet (F) efter vandets faseskift. (Ao) er en overfladisk afstrømning, som på billedet ses på 190. Fordi det ikke fordamper Vandet kan ikke sive ned evt. fordi jorden består af ler. (∆R) er nedsivning af grundvandet som strømmer som (Au) underjordisk afstrømning, 6. Overvej hvilke forhold der er bestemmende for størrelsen af de enkelte led i vandbalancen a) N = Den globale opvarmning spiller en stor rolle for nedbørsmængden. For at der skal falde nedbør skal jorden opvarmes og vandet skal fordampes.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm