Et eksempel fra STX 3.g

Undersøgelse af Jordbundstyper - Sand og Ler

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Naturgeografi C 8 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Naturgeografi C og fylder 8 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Uddrag fra opgaven

1) Jordanalyse: Formål: Formålet med forsøget var at undersøge forskellige jordbundstyper (sand og ler) og ser på deres sammensætning samt egenskaber, heriblandt om jorden er god bund for planter. Jeg vil i arbejdet i sær komme ind på følgende størrelser:  Kornstørrelse  Struktur (krummestruktur eller enkeltstruktur)  Tekstur (mængdeforholdet mellem grove og fine partikler)  Vandkapaciteten (evnen til at holde på vand)  Kolloide egenskaber (kan jorden binde næringsstoffer) Teori: Jordbunden i Danmark: I Danmark er jordbunden delt op i to centrale dele. I det østlige Danmark har vi morænelandskabet. Dette skyldes at det kun var den østlige del der var dækket at af is under den sidste istid. Da isen så trak sig tilbage og smeltede bragte smeltevandet jordpartikler (dvs. sand, silt, jord og andre jordtyper) med sig hen over Vestjylland. Men her var det kun de tunge partikler som lagde sig på bunden mens mindre partikler skyllede med smeltevandet længere mod vest for at lægge sig et sted i Nordsøen.

Dette resulterede i at Vestjylland blev dækket hovedsageligt af sand som jo er en af de tungere jordtyper. Derfor er jorden i Jylland mere sandet end den man finder længere østpå.

Jordbundens tekstur og struktur: Som allerede nævnt findes der forskellige typer af jord. Her tænker jeg i sær på jordpartiklernes størrelse. Man kan inddele jord 5 størrelser: Her består det østlige Danmark hovedsageligt af ler og silt mens det vestlige hovedsageligt er sand.

Ler har den fordel at den fordel at den er god til at oplagre vand fordi vandet ikke kan trænge gennem det så hurtigt på grund af dets små korn hvilket gør at partiklerne kan ligge tættere på hinanden og derved blokere for vandet. Men netop det at leret lægger sig så tæt skaber nogle problemer. Det holder nemlig også ilt ude hvilket mikroorganismer skal bruge til deres virksomhed. Med større korn som der for eksempel er i sandet jord kan ilten nemt trække igennem men desværre også vandet.

Den optimale jordsammensætning skabes derfor af små jordpartikler, så som ler, hvor humusindholdet i jorden har kittet jordpartiklerne sammen i klumper hvilket skaber en krummestruktur.

Denne struktur kan både binde vand i de enkelte krummer/klumper men også hulrum hvor ilten kan blive tilført.

Netop ler er derfor vigtig at have i jorden. Men ikke kun på grund af dens evne til at lave krumme-struktur.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm