Et eksempel fra STX 2.g
Tsunami - Rapport i Naturgeografi
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i Naturgeografi C og fylder 4 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Tsunami – et fascinerende og faretruende naturfænomen
Tsunamien i hvor tids dage, er et frygtet og samtidigt unikt naturfænomen som hvert år rammer adskillige kyster i bl.a. Indonesien og Asien. Vores case består altså af en enorm og yderst kraftfuld bølge der ved undersøiske jordskælv - eller vulkaner dannes på dybt vand, hvor den bevæger sig med ufatteligt høje hastigheder mod kontinenter omkring i verden, og til sidst rammer og kvæster tusinder af uskyldige mennesker. Men hvad skyldes i bund og grund denne farefulde naturkatastrofe? Og kan vi i det hele taget stille noget op imod denne enorme kraft? Vores grundlæggende problemstilling består i at studere og finde det/de elementer i naturen der forårsager disse bølger, såkaldte tsunamier. Her kan vi bl.a. opstille hypoteser som: Hvilke pladetektoniske forhold kan forårsage tsunamier? Hvad skaber denne enorme kraft i en bølge, og hvorfor handler bølgerne som de gør?
Og kan vi i sidste ende være bedre forberedt på disse naturkatastrofer, og redde både liv og byer inden de destrueres af naturens elementer?
Vores jord består af forskellige lag; Litosfæren, vores skorpe, Astenosfæren, et blødt magmafyldt lag hvor de forskellige plader destruktivt rager indover hinanden og skaber konvektionsstrømme som vi senere kommer ind på. Dernæst Mesosfæren, den ydre kerne og den indre kerne, hvor temperaturen når sin maksimale højde på over 4.000 grader. Der findes i Litosfæren 3 forskellige slags pladerande; den konstruktive pladerand, hvor der på den midtatlantisk højderyg befinder sig to plader der langsomt trækkes fra hinanden, hvor magmaen så i ved hjælp af revnen mellem pladerne presses op til havbunden og konstruerer ny havbund. I den destruktive pladerand har vi 3 forskellige slags tektoniske pladerande, oceanbund mod oceanbund, oceanbund mod kontinent og kontinent mod kontinent. For at fremme forståelsen kan vi lave en skitse over situationen, hvor den ene pladerand subduceres ned under den anden, og til sidst ved hjælp af Astenosfæren omdannes til magma som senere skaber konvektionsstrømme og overtryk og i sidste ende og jordskælv som er årsagen til tsunamiens dannelse.
STX 2.g Oceanbundsskorpe Astenosfære omdanner pladerand til magma Til sidst findes den bevarende pladerand, hvor to tektoniske plader glider langs hinanden, hver sin vej, og bevarer skorperne. Men i disse områder forårsages ofte små jordskælv og sjældnere store og meget ødelæggende jordskælv. Men efter lang tids forskning og studering af disse pladerande i oceanet, kan man nu finde årsagen bag tsunamierne.
Vi har nu …
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.