Dansk Landbrug - Strukturudvikling og Bæredygtighed

Side 1

Dansk landbrug

26.04.11

[navn fjernet], 2.b

Naturgeografi, AK

Side 2

Naturgeografirapport [navn fjernet], 2.b 26.04.11

2

1) Beskriv og forklar strukturudviklingen i dansk landbrug de seneste årtier. I besvarelsen

skal indgå tal/tabeller/statistik der dokumenterer strukturudviklingen.

Danmark har i de seneste ca. 200 år gennemgået en voldsom udvikling. For 200 år siden boede størstedelen af andets befolkning på landet, og man havde landbrug for at sikre sin egen families overlevelse.

Fra at landbruget beskæftigede størstedelen af landets indbyggere, arbejder kun 4-5% af landets befolkning i dag med landbrug. Dette skyldes bl.a. den store teknologiske udvikling, der er en af de ting, jeg vil komme ind på i denne rapport.

Det landskab og den arealanvendelse vi kender i dag, er et resultat af Landboreformerne i 1700-tallet. Her blev hoveri og stavnsbånd gradvist afskaffet og man blev selvejere. Dette, samt udskiftning og udflytning, bevirkede at produktionen i landbruget steg, da man blev bedre til at arbejde sammen om markerne mens man fik større gårde, som man flyttede ud til markerne i stedet for at have den liggende inde i landsbyen.

Et eksempel på dette er Dalmosegård, som ses på figur 5.1 i lærebogen, side 86. Her ses det, at gården i

1682 har 38 små marker spredt rundt i området, mens man ser, at gården i 1978 ligger et andet sted, da den blev flyttet som led i udflytningen.

En anden stor ændring i det danske landbrug kom i 1800-tallet, da kornpriserne i Danmark faldt voldsomt pga. konkurrence fra Amerika og Østeuropa. Man omlagde derfor fra korn- til animalsk produktion, der bl.a. indebar forædling (industriel forarbejdning) af landbrugets råvarer, samtidig med at varerne nu ikke kun blev produceret til selvforsyning men for et marked.

Efter 1950 startede en vigtig og omfattende teknologisk udvikling. Dette kom til at betyde, at landbruget i

1999 var et lille erhverv, der kun beskæftigede 4% af arbejdsstyrken.

Mekanisering:

En af de helt afgørende faktorer i udviklingen er mekaniseringen af landbruget. Man erstatter heste med traktorer, selvbindere med mejetærskere osv. Ser man på tabel 5.4 på side 88 i lærebogen, kan man se, at der i 1950 var 502.000 heste, mens der samme år kun var 17.800 traktorer. I 1998 findes der nu 130.821 traktorer i landbruget, mens der kun findes 38.200 heste. Dette vidner om en enorm teknologisk udvikling, hvor både dyr og menneskers kræfter bliver erstattet af maskiners. Også i rækken med antal mejetærskere på landsplan ses det, at den er steget fra blot 370 til 25.452. Denne udvikling i antal mejetærskere fortæller derfor også noget om den teknologiske udvikling, som erstatter menneskelig arbejdskraft.

Den teknologiske udvikling kunne også mærkes på nødvendigheden af fx karle, malkepiger og familiemedlemmer, da deres arbejdsopgaver blev erstattet af malkemaskiner, hvilket gjorde det muligt at klare sig med mindre arbejdskraft.

Et eksempel på nedgangen i antallet af ansatte på landbrugene er Elmegården(bilag 1): Her ses det bl.a. at arbejdskraft fra bedsteforældrene nu er erstattet af fire malkerobotter og blot to fuldtidsansatte.

Også på tabellen herunder ses resultatet mekaniseringen. Selv i de seneste år går det samlede antal ansatte ned fra 60.000 i 1993 til ca. 36.000 i 2008.

Figur 10.9: Udviklingen antallet af heltids- og deltidsbedrifter (over 5 ha). Tal i tusind.

Side 3

Naturgeografirapport [navn fjernet], 2.b 26.04.11

3

For at få nedgangen i konkrete tal, kan eksemplet fra bilag 2 anvendes:

Beskæftigelse 396.999 300.025 173.117 121.400 102.977 60.000^{2} 57.700^{5}

i det primære landbrug

Her ses det, at der i 1950 var i alt 396.999 ansat, hvor der i dag kun er 57.700 ansatte. Denne nedgang viser igen hvor stor betydning mekaniseringen har for det danske landbrug.

Effektivisering:

I sammenhæng med mekanisering kan man også tale om en effektivisering. Denne skyldes bl.a. den ovenstående beskrivelse af mekaniseringen af landbruget samt den automatisering landbruget er blevet præget af. Effektiviseringen kan også beskrives som værende en optimering af måden at dyrke afgrøder eller have husdyr på. Man har med tiden fået mere og mere viden om hvordan man får bedre udbytte af jorden bl.a. ved hyppigt sædskifte og hvordan man giver planterne bedre forhold at gro under. Samtidig med dette er der fremdyrket mere hårdføre plantearter, der er tilpasset vores vejr og klima. På dyresiden er der også sket en stor forandring: man har bl.a. fremavlet dyr, i dette eksempel søer, der udelukkende bruges til avl, og på den måde får et meget højere antal smågrise pr. so: (Bilag 2)

Det ses på tabellen, at antallet af smågrise pr. årsso fra 1970 til 2007 er steget med 9 grise pr. so, hvilket er resultatet af forskning og dermed fremavl, der har optimeret udbyttet for hver enkelt so.

Antal grise pr. … … … 17 21 23 26 årsso

I dette udsnit af tabellen på bilag 2 ses det, hvordan kornudbyttet i kg pr. ha er steget fra i 1950 at være på

2.970 til i 2007 at være på 6.600.

Kornudb 2.97 3.49 3.920 4.350 6.090 7.000^{3} 6.600^{3}

ytte kg. 0 0

Pr. ha

Også i mælkedelen af landbruget ses en voldsom effektivisering: (bilag 2)

Fra 1960 til 2007 er mælkeydelsen for en ko pr. år i kg gået fra at være 3.693 i 1960 til at være helt oppe på

9.000 i 2007. Dette er igen et resultat af forskning i fx køernes foder samt mekaniseringen, der giver landmændene mulighed for at udnytte al mælken, da det ikke længere er en hindring at man som person ikke kan nå at malke alle køer tilstrækkeligt.

Mælkeydelse … 3.693 4.160 4.855 6.304 7.200 9.000 pr. ko pr år i kg

Side 4

Naturgeografirapport [navn fjernet], 2.b 26.04.11

4

Specialisering:

Gennem 70’erne startede en specialisering i landbruget. Dette skydes bl.a. Danmarks EU/EF-medlemskab,

hvilket man forventede ville resultere i en større indtjening i landbruget pga. eksport.

Mange landmænd investerede derfor i store staldbygninger og dyre, kraftige maskiner. Da bl.a.

ejendomspriserne steg, gjorde det det endnu dyrere for landmændene at overtage gårde. Pga. dette valgte langt de fleste at specialisere sig i én slags husdyr eller afgrøde, til forskel fra hvad man gjorde før. I et eksempel fra Elmegården (bilag 3) ses det, hvordan man i 1950 havde både køer, svin og høns og at man i dag kun har malkekøer:

Besætning Besætning

12 malkekøer 280 malkekøer med tilhørende ungkreaturer

2 søer med tilhørende slagtesvin

50 æglæggende høns

I nedenstående tabel findes et eksempel på specialiseringen i kategorien ”både kvæg og svin”. Her ses det, at andelen af landbrug, der både har kvæg og svin er faldet fra ca. 25% til ca. 3% af landbrugene i Danmark.

Figur 10.10: Specialiseringen i Dansk landbrug. Kilde: Danmarks statistik.

Specialiseringen har også en økonomisk fordel for landmændene. Hvis man vælger kun at koncentrere sig om ét bestemt slags dyr eller én bestemt slags afgrøde, vil man naturligvis kun skulle købe maskiner,

staldanlæg og dyrke/købe én slags foder til dyrene. Ud over dette opbygges landmandens viden på ét

bestemt område, hvilket er en fordel, da man eksempelvis fra EU’s side stiller store krav til landmændenes viden på sit område.

Alle disse faktorer inden for specialisering giver gårdene en meget mere effektiv produktion, der derfor giver større udbytte end hvis man, som før i tiden, dyrkede mange forskellige sags afgrøder eller havde mange slags husdyr.

Side 5

Naturgeografirapport [navn fjernet], 2.b 26.04.11

5

Færre men større bedrifter:

Dette kan også betegnes som ”det industrialiserede landbrug”. Omkring år 2000 havde det danske landbrug udviklet sig til at være et af slagsen. Mekaniseringen, specialiseringen og automatiseringen var blevet en selvforstærkende proces, der samtidig stillede højere og højere krav til landmandens kvalifikationer. Disse indebar bl.a. kendskab til de nyeste former for sygdomsbekæmpelse, sammensætning af den optimale fodersammensætning til dyrene samt have overblik over et stort regnskab.

Denne udvikling medførte at der blev færre mellemstore landbrug, mens antallet af store landbrug steg.

I tabellen taget fra bilag 2, ses det, at antallet af landbrug er faldet fra 205.835 i 1950 til 41.836 i 2007.

Dette bevidner igen om en ændring i størrelsen på landbrugene.

Antal 205.835 196.076 148.512 119.155 79.338 62.788 41.836^{5}

landbrugsbedr ifter

På figur 6.7 side 136 i ’Alverdens geografi’ ses et eksempel på den størrelsesmæssige udvikling: Det ses, at der i kategorien landbrug på 100 ha og derover i 1982 er 2300 landbrug. Dette tal er steget til 7.600 i 2003, hvilket understreger den store stigning i antal af store landbrug.

Det ses også i tabellen, at den gennemsnitlige størrelse på landbrugene i 1982 var 28,8 ha, mens den i 2003 er steget til 56,5 ha.

De meget store landbrug har medført indførelse af regler omkring størrelsen på landbrugene; i 1994 blev det pga. hensyn til miljøet indført, at man ikke måtte overskride et loft på 500 dyreenheder, med mindre den er specialgodkendt af amtets og kommunens tilladelse. Disse 500 dyreenheder svarer fx til 15.000 slagtesvin.

Side 6

Naturgeografirapport [navn fjernet], 2.b 26.04.11

6

2. Er dansk landbrug bæredygtigt?

Bæredygtighedsbegrebet lyder: En bæredygtig udvikling er en Brug af Jordens ressourcer, der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger vort livsgrundlag. En bæredygtig udvikling skal sikre menneskenes nuværende behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres. Dette begreb er defineret i Brundtland-rapporten fra 1987, som senere har dannet grundlag for vedtægter og miljøregler.

Som helhed er bæredygtigt landbrug en politisk målsætning, der i de seneste år har fået meget fokus.

Landbruget skal fungere, omstilles og udvikles i balance med naturen, men stadig være konkurrencedygtigt og økonomisk uafhængigt. Som nævnt i definitionen på bæredygtighed, må bæredygtigt landbrug altså fungere og udvikle sig på en måde, der muliggør vækst uden at reducere fremtidige generationers livsbetingelser.

Det, man taler om, der sætter en stopper for bæredygtigheden i landbruget er dets anvendelse af kunstgødning og pesticider. På side 90 i ”Alle tiders geografi”, ses figur 5.9, der fortæller os noget om, hvor meget gødning, der bliver brugt i alt: Det ses, at gødningsforbruget topper i 1980’erne-90’erne, og at det derefter falder ret markant. Som nævnt tidligere, blev Brundtland-rapporten skrevet i 1980’erne; dette kunne være en af grundene til nedgangen, da man nu bliver opmærksom på ulemperne ved brugen af gødningen. Et andet eksempel på brugen af gødning og pesticider findes på side 143 i ”Alverdens geografi”.

Her beskrives det hvordan landbrugets forbrug af kunstgødning toppede i 1983/84. Herefter har flere

vedtægter i Folketinget, Vandmiljøplanerne, sat skrappe regler for landbruget omkring fordeling af gødningen, for at forhindre nedsivningen af nitrat til grundvandet. Problematikken omkring gødning og pesticider ligger i, at dele af sprøjtningen bliver udvasket til vandmiljøerne, der tager skade af de udvaskede stoffer; både grundvand, åer, søer og havområder forurenes og bliver skadelig for dyr såvel som mennesker.

Nedenstående figur viser de forskellige Vandmiljøplaners tiltag:

Side 7

Naturgeografirapport [navn fjernet], 2.b 26.04.11

7

Som tidligere nævnt, er man efter mange års overforbrug af disse pesticider og gødningsstoffer blevet opmærksom på problemet, og har nu fra Folketingets side vedtaget Vandmiljøplan I, II og III og senest Grøn Vækst. Disse planer er lavet for at sikre en bæredygtig fremtid for landbruget, samt for at beskytte naturen, så man undgår at komme i konflikt med Brundtland-kommissionens 4 hovedpunkter: 1) Nulevende mennesker ikke skal ’skades’ af dyrkningen, 2) fremtidige generationer skal sikres, 3) dyrkningen må ikke skade andre på jorden, 4) Naturen og dens ressourcer må ikke skades.

Med Vandmiljøplanerne har man sikret sig at både nulevende og fremtidens mennesker har mulighed for at få rent vand, dog er der et lille ’men’: den forurening af vandet vi ser nu, er resultatet af sprøjtninger fra flere årtier siden. Dette betyder, at vi ikke har set det værste endnu, men at vi dog har forhindret, at fremtidige generationer laver samme fejl. Med Vandmiljøplanerne sikrer vi derfor de vandressourcer vi er så heldige at have, og derfor kan fortsat kan benytte i fremtiden.

I Vandmiljøplan 1 fokuseres der især på, at landmændene skulle kunne opbevare deres husdyrgødning i større mængder, og dermed vente med at sprede det til markerne er dækket af planter, der kan optage gødningen, så det ikke udvaskes til vandmiljøerne. Et eksempel på udvaskningen af kvælstof ses på denne figur:

Figur 10.16: Samlet tilførsel af kvælstof. Samlet fraførsel og overskud af kvælstof. Overskuddet svarer stort set til den mængde kvælstof, som udvaskes. Kilde Landbrugsrådet: Tal om landbruget 2008

Her ses det, at den samlede mængde overskydende kvælstof er faldet med ca. 250.000 tons fra ’85 til ’06.

Dette er naturligvis et resultat af Vandmiljøplan 1’s regler i 1984, der derfor har betydet et mindre udslip af kvælstof, og dermed mindre forurening af vandet.

Jeg vil derfor mene, at vi med statslige tiltag har sikret os et bæredygtigt, industrielt landbrug. Dog kan man også gå skridtet videre, og gøre flere landbrug økologiske, der tager helt afstand fra brugen af syntetiske produkter til sprøjtning og gødning, at fremskynde planter og dyrs vækst samt at holde dyr under industrielle vilkår.

Side 8

Naturgeografirapport [navn fjernet], 2.b 26.04.11

8

På figuren ses det, at vi allerede har taget et skridt hen mod at få et mere miljørigtigt landbrugssystem i Danmark. Antallet af økologiske bedrifter er fra ’91 til ’08 steget med ca 2000 stk. Dog er kurven ikke konstant stigende, da man ser et knæk efter det højeste antal økologiske gårde i ’02. Dette kan skyldes økonomien i økologi; der er ingen tvivl om, at der i en årrække er meget større udgifter som økologisk landmand, da man må sætte sin indkomst på en slags pause i nogle år mens man omlægger til økologi, da der er krav om produkter, der skal være helt og aldeles økologiske og ikke have spor af konventionelt landbrug i sig.

I økologisk landbrug benytter man ikke kunstige ”tilsætningsstoffer” til naturen, men bruger derimod de ressourcer, der i forvejen findes i jorden. Her kan bl.a. nævnes metoder som: 1) Hyppigt sædskifte for at forhindre sygdom og skadedyr (figur for sædskifte ses i Fakta om økologisk landbrug: før du går i gang s. 3),

2) nedarbejdning af organisk materiale i jorden, for at tilføre næringsstoffer til planterne, der derfor skal have mindre kunstigt næring tilført.

Man kan altså sige, at man i økologisk landbrug benytter naturens egne ressourcer, og bestræber sig på ikke at tilføre kunstig næring, der kan skade naturen, mennesker og fremtidige generationer. Den store fremgang i antallet af økologiske landbrug er derfor helt og holdent et fremskridt inden for landets bestræbelse på at blive bæredygtigt.

For det samlede danske landbrug, er det naturligvis et stort skridt på vejen til at blive et fuldstændig bæredygtigt at antallet af økologiske landbrug stiger mere og mere med årene. Samtidig med denne stigning, er der blevet gennemført Vandmiljøplanerne, og senest Grøn Vækst, der skal sikre landet en mere miljørigtig udvikling, der dermed opfylder de fire bæredygtighedskrav.

Alt i alt kan man altså sige, at dansk landbrug, om ikke er, så er på vej til at blive bæredygtigt, da man i høj grad er blevet opmærksom på problemerne, som er opstået ved vores egne, tidligere handlinger.

Side 9

Naturgeografirapport [navn fjernet], 2.b 26.04.11

9

Bilag

Bilag 1

Elmegården 1950 Elmegården 2010

Jordtilliggende 30 tdr. land ager med 7 marks Jordtilliggende 325 ha: vekseldrift:

1 mark roer | 80 ha majs
2 marker byg | 80 ha græs
1 mark havre | 80 ha byg

1 mark rug 75 ha salgsafgrøder (kartofler eller korn)

2 marker græs

9 tdr. land hedejord

Besætning | Besætning

12 malkekøer 280 malkekøer med tilhørende ungkreaturer

2 søer med tilhørende slagtesvin

50 æglæggende høns

Arbejdskraft | Arbejdskraft

Mand og kone med tilhørende børn Mand og kone

Bedsteforældre | 2 fuldtidsansatte

4 malkerobotter

Side 10

Naturgeografirapport [navn fjernet], 2.b 26.04.11

10

Bilag 2

1950 1960 1970 1980 1990 2000 2007

Landbru | 3.14 | 3.09 | 2.941 | 2.905 | 2.778 | 2.689 | 2.663

gsareal 6 4

1.000 ha

Antal 205. 196. 148.5 119.15 79.33 62.788 41.836^{5}

landbrug 835 076 12 5 8 sbedrifte r

Antal … 135. 81.40 61.300 21.50 9.800 4.300^{8}
mælkepr 000^{6} 0^{7} 0

oducent er

Antal … … …. …. 12.51 8.304 5.523^{9}

svinebed 2 rifter

Gennem 15 16 20 24 35 43 63^{5}

snitlig

Bedriftss tør-relse ha

                                                         5
Beskæfti  396.  300.  173.1  121.40  102.9  60.000  57.700
                                            2

gelse i 999 025 17 0 77 det primære landbrug

Antal | 17.8 | 111, | 174.6 | 189.42 | 162.5 | 123.22 | 113.402

traktorer 00 321 00 6 55 1

Antal 370 8.89 42.30 38.781 33.59 23.272 20.965^{4}

mejetær 5 0 4 skere

Antal malkero botter

Produkti 363 651 797 1.020 1.260 1.672^{1} 2.046

on af svinekød

1.000 t

Antal | …. | …. | …. | 9.288. | 9.497. | 11.921 | 12.369.1

svin 111^{10} 291.573 45
Antal … … 1.106. 1.066. 769.0 644.00 576.000^{9}
malkekø 000^{7} 000 00 0

er

Mælkepr 5.40 5.39 4.396 5.117 4.742 4.665^{1} 4.650

oduktion 3 9 en

1.000 t

Side 11

Naturgeografirapport [navn fjernet], 2.b 26.04.11

11

Kornudb 2.97 3.49 3.920 4.350 6.090 7.000^{3} 6.600^{3}

ytte kg. 0 0

Pr. ha

Mælkey … 3.69 4.160 4.855 6.304 7.200 9.000 delse pr. 3 ko pr år i kg

Antal … … … 17 21 23 26 grise pr.

årsso

Figur 10.8: Hovedtal for udviklingen i dansk landbrug. Kilder: Danmarks statistik og Landbrugsrådet. 1) Gennemsnitstal for 1995-99. 2) 2003. 3) Gælder kun vinterhvede. 4) 2005. 5) 2008. 6) 1965. 7) 1975. 8)

2009. 9) 2006 10)1982