Et eksempel fra STX 3.g

Dannelse af Mineraler og Pladetektonik

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Naturgeografi C 5 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Naturgeografi C og fylder 5 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Uddrag fra opgaven

1. Dannelse af mineraler langs med Andesbjergene og den nordamerikanske vestkyst. Andesbjergene og den nordamerikanske vestkyst ligger ved en subduktionszone, hvor Nacza-pladen og den Sydamerikanske plade støder sammen. Området er meget rigt på mange forskellige mineraler og der kan findes både guld, sølv, bly, zink, tin, kobber, nikkel, mangan og jern . Man skal dog også huske på, hvor stort ”området” er. Hele zonen er ligeledes en mobil zone , hvilket betyder, at der er vulkansk aktivitet, som har stor betydning for mineralerne. Andesbjergene er blandt de yngste af foldebjergene på Jorden. For 60 millioner år siden blev de presset op under Den alpine Foldning da oceanpladen, den Østpacifiske Plade eller Nascapladen bevægede sig mod kontinentpladen, Den Sydamerikanske Plade. Langs kontinentets vestrand bevæger oceanpladen sig stadig ned under kontinentpladen langs en destruktiv pladerand, hvor der dannes en dybdegrav. Der bliver skabt jordskælv og vulkanisme pga. oceanbundens bevægelser skråt ind under Andesbjergene. Vulkanismen har former de højeste tinder som keglevulkaner.

Den store energi, høje temperaturer og tryk, langs kontaktfladen mellem de to plader under bjergene smelter store stenmasser, magmaer, som trænger op bjergkæderne og størkner som malme med værdifulde mineralforekomster.

Det er derfor magmatiske mineralforkomster, der er at finde i zonen. Oceanbundspladen med malmforekomster glider ned under Andesbjergene, hvor det smelter og bliver til magma. Hvis magmaen indeholder for meget vand, bliver det frigivet sammen med reststofferne (kobber, guld, zink, bly m.fl.). De søger ud i omkringliggende bjergarter og de udskilles ved tryk og temperaturfald. Når trykket efterhånden falder, dannes der hydrotermale gange hvor mineralerne udskilles. Nogle gange sker denne udskillelse først, når opløsningen når op til havbunden eller jordoverfladen, hvor den afkøles og udsættes for trykfald. Metallerne udskilles tit som sulfider, dvs. metallerne er bundet til en sulfidion (S ). Dette gør det sværere at skille metallerne fra resten og resultatet bliver ofte svovldioxid (SO ), som er syreholdigt i vandig opløsning.

Under afkølingen i magmakammeret, bliver de forskellige mineraler afkølet etapevist – da de har forskelligt smeltepunkt, størkner de ligeledes på forskellige tidspunkter. Derfor adskilles og koncentreres mineraler med forskellig massefylde og opløselighed, og bundfældes gradvist. På denne måde kan der dannes malmforekomster, som indeholder jern og nikkel (som er at finde i denne zone).

Guld og sølv blev udvundet af inkaerne og derefter i stor stil af de spanske kolonisatorer. Fra omkring 1900 udnyttedes de meget rige kobberforekomster.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm