Et eksempel fra STX 2.g

Oplæg om klimaforandringer | Naturgeografi

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Naturgeografi C 2 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find de faglige begreber. Står der en forklaring, første gang de bruges?

  2. 4 min

    Find en figur, en tabel eller en formel. Bliver den forklaret i teksten, så man forstår, hvad den viser?

  3. 4 min

    Find kilderne. Hvilke er lærebøger, og hvilke er undersøgelser eller data?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvilket begreb i din egen opgave skal forklares, før resten giver mening?

Skal du selv skrive opgave i faget? Metoder og emner står her: Naturgeografi i gymnasiet

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Naturgeografi C, 2 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder naturgeografi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Naturgeografi i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

STX 2.g

Naturgeografi aflevering 3,

Viborg Katedralskole, 2.j.

Oplæg til orienteringsmøde om klimaforandringer.

Hvorfor opstår der klimaforandringer?

Det er tydeligt for en hver at naturen, klimaet og vejret hele tiden ændre sig, men det er de færreste der er klar over at det skyldes klimaforandringer.

Hvis man ser på Danmark kan man se at det hele tiden bliver varmere, i perioden er den årlige gennemsnitstemperatur steget med ca. 1°, den stigende temperatur er en del af den globale opvarmning som der vil påvirke alle på Jorden.

Konsekvenser for den globale opvarmning.

Den globale opvarmning kan tydelige ses i de arktiske områder - det er også i disse områder man har oplevet den største temperaturstigning. På denne figur ses det tydeligt at temperaturen er steget meget over de sidste 50 år. Tabellen er set i forhold til referenceperioden

Pga. den store temperaturstigning ses det på havisen, havisen udbredelse varier på 2 måder;

• Udbredelsen svinger i forhold til årstiden og er mindste i september, og udbredelsen er forskellige fra år til år. Hvis man ser på perioden er havisen reduceret med

20 %, isen har dog været voksende i perioden

• Der har de senere år været meget fokus på den smeltende Grønlandske indlandsis. Isen er blevet tyndere ved randen pga. den globale opvarmning og isen er blevet rykket tilbage – men isen er også blevet større midt på. Indlandsisen får tilført masse gennem snefaldet også mister isen masse gennem afsmeltning og gletscherstrømme ud i havet.

Indlandsisen har mistet meget masse igennem de sidste par år.

Her kan man tydeligt se hvor meget indlandsis der er smeltet siden 1996.

Den globale opvarmning kan ses på mange andre af kordens gletschere. Mange har oplevet en større afsmeltning end tilførsel.

Følgevirkningerne af den globale opvarmning handler ikke kun om mindre is, for der er også mange andre konsekvenser som f.eks.

Side 2

Naturgeografi aflevering 3,

Viborg Katedralskole, 2.j.

• Den globale vandstand er gennem de 2 sidste år steget med 3-4 mm.

• De områder om permafrost er reduceret med 10 % på den nordlige halvkugle. – permafrost betyder at vandoverfladen er bundfrossen hele året rundt, og om sommeren er det kun de øverste centimeter som tør op.

• Nedbørsmængden er øget på de høje breddegrader, både på den nordlige –og sydlige halvkugle.

• Der er mere tørke, især de steder hvor der i forvejen er meget tørke.

• Der er færre episoder med kraftig nedbør, også områder med mindre total nedbør.

• Der er ingen ændring af antallet af tropiske orkaner, men orkanerne har tendens til at være kraftigere og længerevarende.

• Der er mange økosystemer som er kommet under pres pga. den ændrede temperautur-og nedbørsforhold.

• Dyrkningsmuligheder i landbruget er ændret.

Klimaløsninger;

Er det muligt et gøre noget ved klimaet der løber løbst? Der er umiddelbart 3 kategorier; et udviklingspessimistisk og et udviklingsoptimistisk synspunkt.

• Pessimisterne mener at Kyoto-protokollen ikke har/kan reducere udledningen af

drivhusgasser, og at verdens lande reelt ikke kan blive enige om en fælles kurs. Den voksende globale befolkning kombineret med et legitimt krav om forbedringer i levestanden i udviklingslandene vil kræve et meget stort energiforbrug i fremtiden. De mener at fossile brændsler er den eneste reelle mulighed for de næste mange årtier at dække den voksende energibehov. Derfor bliver verdens lande nødt til at forberede sig på et anderledes klima.

• Optimisterne mener derimod at Kyoto-aftalen er et skridt i den rigtige retning.

Verdens lande er nød til at blive enig om en fælles aftale. IPCC har sat en global temperaturstigning på 2°C som en grænse. Hvis temperaturstigningen skal holdes under den grænse, kræver det at der bliver reduceret meget i drivhusgasudledningen.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.