Push og Pullfaktorer - Rapport om Migration

Side 1

[navn fjernet] 23/12-2003

Formål: Jeg vil gøre rede for push og pullfaktorer som årsag til at migration finder sted. Belyst med eksempler og med en historisk dimension. Derefter vil jeg lave en lille analyse af de statistikker jeg har valgt at inddrage i min opgave. Til slut vil jeg diskutere hvilke forhold og konsekvenser migration kan have for hhv. modtagerlandet og donorlandet.

Migration betyder vandringer. Begrebet migration omfatter både immigration (indvandringer) og emigration (udvandringer). Der er to ting der får migration til at finde sted: push og pullfaktorerne:

Pushfaktorerne definerer man som de faktorer der er med til at ”skubbe” folk ud af det pågældende

land/område. Pushfaktorerne er bl.a. forfølgelse, krig, arbejdsløshed, hungersnød, hvilket kan

skyldes høj fertilitet og dermed overskridelse af bæreevnen, manglende muligheder for at få uddannelse, og manglende muligheder for at avancere sig. Pushfaktorerne er altså de manglende muligheder, der ikke er at finde i et meget primitivt og fattigt samfund, med en dårlig levestandard.

Fertiliteten der overskrider bæreevnen og dermed skaber hungersnød, er en pushfaktor. En anden grund til hungersnød kan ligeledes være en faldende dødelighed. Det ser man i dag i adskillige lande i Afrika, at der samtidig med en meget høj fertilitet er en faldende dødelighed, og dermed bliver befolkningstallet hurtigt forøget. En anden pusheffekt er effektivisering og mekanisering af landbruget, som man ser i Indien, og andre ulande, i dag. Effektiviseringen af landbruget medfører at mange af dem der tidligere beskæftigede sig med landbruget er blevet overflødige, og derfor ikke længere har noget arbejde. En sidste pusheffekt er dem der flygter pga. en anden politisk overbevisning end den udøvende magt i landet, for eksempel irakerne der flygtede fra Irak i tiden under Saddam Hussein.

Pullfaktorerne er håbet om bedre vilkår og muligheder i et andet land/område. Folk flytter til andre

områder i forventninger om en bedre levestandard, arbejde, uddannelse, ytringsfrihed mm.

Migration finder sted fordi push og pull-effekterne får folk til at migrere.

I 1800-tallets Europa immigrerede mange europæere til storbyerne, de emigrerede altså fra landbruget. migrationen fandt sted samtidig med mekaniseringen af landbruget, hvor der ikke længere var brug for ligeså mange landarbejdere. Landarbejderne mistede derfor enten deres arbejde, ellers fik de for lidt i løn, og derfor flyttede de til byerne. I byerne hobedes folkene der var tilflyttet fra landet op i arbejderkvartererne, og de blev stadig fattigere og fattigere. Dampskibet var opfundet, og det var muligt at flytte til ”den nye verden”. Det benyttede en stor del af europæerne sig af. Samtlige krav for at migrationen kunne finde sted var der også. Manglen på arbejde på landet skubbede så at sige folket ind i storbyerne. I storbyerne blev der dannet slumkvarterer og der var

Side 2

[navn fjernet] 23/12-2003

heller ikke der arbejde og penge til alle. Det fik folk til at søge nye steder hen. Slummen i storbyerne var en pushfaktor, og håbet om et bedre liv og at man selv kunne starte et nyt, bedre og mere retfærdigt samfund op var pullfaktoren. Det var en stor emigration der fandt sted i bl.a.

Danmark. Den største immigration i Danmark fandt sted i 60’erne hvor man manglede en masse arbejdskraft. Der kom en masse arbejdskraft fra fremmede lande, bl.a. Tyrkiet. Efter børskrakket i

70’erne blev der lukket for indvandring af ikke dansk arbejdskraft, og det har ikke ændret sig siden.

Mine statistikker ligger i et andet dokument, som bilag. Jeg har udplukket det land fra statistikkerne som jeg vil beskæftige mig med – Irak. Det fremgår temmelig tydeligt at der ikke foregår nogen væsentlig migration af danskere til og fra Irak. I år 2002 valgte 13 danskere at immigrere til Irak, mens 11 danskere valgte at emigrere. Der er altså ikke den store tilvækst af danskere i Irak, 2 om året er en så lille mængde at det næsten er at betragte som ingenting.

I en anden statistik har jeg tal, og et pindediagram. Pindediagrammet illustrerer at der fra 1 kvartal i år 1998 til 2 kvartal i 2002 har været forholdsvis mange asylansøgere fra Irak, hvis man sammenligner med de andre år. Og man kan se, at antallet af irakiske registrerede asylansøgere er faldet ned til et rimeligt lavt niveau, siden USA erklærede krigen over Irak for vundet. Før år 1998 lå antallet af asylansøgere fra Irak på et forholdsvist stabilt niveau, med nogenlunde samme antal ansøgninger hvert år. Og siden 4 kvartal i 2002 har antallet af irakiske asylansøgninger været det

laveste gennem de sidste 8 år.^{1}

En tredje statistik viser mig at antallet af irakiske indvandrere og efterkommere er steget fra 2423 i

1990, til 24.025 i år 2003, en forøgelse på 991 %!

Antallet af Irakiske statsborgere i Danmark er ligeledes steget voldsomt siden år 1990. I år 1990 var

der 2319, i år er der 17.995.^{2}

Det viser mig at der må have været en kraftig indvandring af Irakere mellem år 1990 og 2003. Det bekræfter min forrige statistik, som viser at antallet af irakiske asylansøgere var på sit højeste mellem år 1990 og 2003. Det er dog kun antallet af indvandrere jeg er interesseret i at vide, ikke antallet af asylansøgere. Men da der var mange flere asylansøgere i den årrække må jeg formode at antallet af accepterede asylansøgninger også er højere end de andre år. Irakere har dog også en anden kultur end os, og de har skik for at få flere børn end den enkelte dansker. Derfor er Irakiske indvandrere i højere grad i stand til at reproducere sig selv, sagt på en hård måde. Men det ændrer ikke ved at irakere i gennemsnit føder flere børn end danskere.

1

Asylansøgere efter statsborgerskab, asyltype og tid.

2

Befolkning.pdf side 11.

Side 3

[navn fjernet] 23/12-2003

Jeg vil også se lidt på Danmark som modtagerland. Jeg har en statistik der viser at antallet af udenlandske statsborgere i Danmark er steget fra 150.644 i 1990, til 196.705 i 1995, 259.361 i

2000, og 265.424 i år 2003. Der er altså næsten 115.000 flere udlændinge i Danmark i dag, end der var for blot 13 år siden. Størstedelen af indvandrerne i Danmark kommer fra Europa, bl.a. fra Tyrkiet og Bosnien-Herzegovina. Det næststørste antal kommer fra Asien. [3]

En anden statistik over Danmark viser, at befolkningstilvæksten holder sig oppe pga. indvandringen til Danmark. Foruden indvandringen ville vi have oplevet en negativ befolkningstilvækst i se senere år.

Forhold og konsekvenser migration har på modtager- og donorlandet: En af de vigtigste konsekvenser det har for donorlandet til migration, er den ”hjerneflugt” der finder sted. De klogeste i landene er dem der er bedst oplyst om hvad de kan opnå i andre lande, og det er også dem der emigrerer hyppigst. Det vil sige at donorlandet mister sine veluddannede individer, mens modtagerlandene får flere veluddannede og dygtige mennesker, som kan øge den økonomiske vækst i landet, mens donorlandets dårlige forhold forringes. Dog oplever modtagerlandet også dårlige ting mht. migration. De mænd der i 60’erne kom til Danmark, er kommet ind under et punkt der hedder familiesammenføring, de kan få deres familie til Danmark. De generelle donorlande er lande hvor kvinderne oftest ikke har nogen uddannelse, og ikke har nogen interesse i at få en. Når de kommer til Danmark og bliver sammenført med deres mænd, er de uuddannede, de holdes væk fra det danske samfund, og opholder sig kun sammen med kvinder fra samme samfund. De er derfor sværere, eller umulige, at integrere i det danske samfund. Et andet problem for Danmark er, at de

eneste steder der var/er billige og tilgængelige boliger for indvandrere, er i store boligkomplekser.

Der bliver opbygget en koncentreret mængde af indvandrere i et område, så der er langt flere indvandrere end der er danskere. I disse ghettoer, som de bliver kaldt, er integrationen nærmest ikke eksisterende, og det er meget svært at få danskere til at flytte dertil, og meget svært at få indvandrerne til at vælge at flytte derfra. Vi har bl.a. Vollsmose og Jellerup parken, som eksempler på hvor galt det kan gå med integreringen. Så sent som for et par uger siden udtalte vores integrationsminister, Bertel Haarder, sig, at man ikke har opgivet at integrere ghettoerne bedre, men at det var meget vanskeligt at få dem integreret, og at man i stedet fokuserede på at forebygge, at tilsvarende ghettoer opstår i fremtiden.

3

Befolkning.pdf side 10.

Side 4

[navn fjernet] 23/12-2003

Jeg vil dog mene at migration er en nødvendighed, hvis ulandene skal nå op i nærheden af ilandenes standard. Men for at de kan nå derop kræver det, at de veluddannede der emigrerer pga. manglende muligheder, tager tilbage til sit hjemland efter at have fået erfaring i udlandet. Derefter skal han i sit eget land opbygge noget tilsvarende som der var i det land han tog til, så der fremover er muligheder i hans hjemland. Spørgsmålet er dog ydermere, om vi som et udviklet land er interesseret i at ”hjernerne” ikke bliver i vores land og udvikler vores samfund? Spørgsmålet vil jeg lade stå ubesvaret hen, da svarene vil være tvetydige. På den ene side vil vi af rene humanitære årsager hjælpe ulande. På den anden side vil vi vel næppe hjælpe et land til at blive mere udviklet end vores eget. Så ville vi jo komme til at stå over for de samme problemer som de gør nu.

Kilder: Alle tiders geografi. Statistisk Årbog 2001. www.dst.dk.

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024.

Geografi håndbogen.

Side 5

[navn fjernet] 23/12-2003

Alle nedenstående tal og statistikker er fra:

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024

Indvandrede efter indvandringsland, statsborgerskab og tid (2002):

Irak

Dansk 13

Side 6

[navn fjernet] 23/12-2003

13 danskere indvandrede i Irak år 2002.

Udvandrede udvandringsland, statsborgerskab og tid (2002):

Irak

Dansk 11

11 danskere udvandrede fra Irak i år 2002.