Rapport om densitetsforskelle i vandmasser | Grønlandspumpen

Grønlandspumpen

NG-rapport

Formål At finde ud af hvordan vandmasser med ensartet eller forskellig densitet som følge af henholdsvis temperaturforskelle eller variation i salinitet reagerer med hinanden, med henblik på at simulere processer i Grønlandspumpen. Teori Grønlandspumpen sætter gang i cirkulationen. Når det salte havvand fryser til is, fryser saltet ikke til is, men bliver derimod “trukket” ud af isen. Havvandet under isen bliver tungere og synker til bunds, og det sætter havstrømmen i gang. Den termohaline cirkulation/Grønlandspumpen befinder sig øst for Grønland. Vandet fra Nordatlanten er koldt og har et stort indhold af salt, og derfor falder det til bunden af havet. Vandet bevæger sig imod syd Atlanterhavet og hen imod det Indiske Ocean og Stillehavet. Bundvandet er nu varmere og stiger derfor op til overfladen. Strømmen bevæger sig nu tilbage mod nord og igennem Atlanterhavet som varmt overfladevand, som også kaldes Golfstrømmen. Når strømmen vender tilbage vil det varme overfladevand afkøles, og det vil synkes til bunds som koldt vand. Grønlandspumpen, har en stor betydning for vejret i Vesteuropa. I danmark ligger vi ved vestenvinden, og vi får den varme luft fra golfstrømmen.

Hvis golfstrømmen, ender med at stoppe sin cirkulation, kan der opstå en fremtidig istid. Materialer & udstyr ● 1 stk. akrylbeholder med hvid bagside ● 1 stk. lille akryl plade til placering i venstre hjørne ● Termostatvarmer ● Frugtfarve ● Isterninger ● Vandhanevand ● Saltvandsopløsning ● Mobiltelefon til at fotodokumentere Opstilling Forsøg 1 Fremgangsmåde: Vi startede med at finde materialerne frem og stille dem på bordet. Vi placerede en lille akrylplade i venstre hjørne af akrylbeholderen, som stod på skrå for at skabe et rum. I den anden side satte vi termostatvarmeren fast på glasset. Herefter hældte vi kold vand fra hanen i akrylbeholderen, som nåede op til en cm fra akrylbeholderens kant. Så puttede vi isterninger ned i den lille, skrå akrylplade. Så var vi klar til at udføre forsøget. Vi hældte frugtfarve ned til isterningerne, som befandt sig i det rum vi havde skabt med den lille akrylplade. Nu begyndte vi at observere.

Hypotese: Vi regnede med, at det kolde vand(frugtfarven) først ville falde til bunden, hvorefter det ville stige op pga. varmen.

Observationer: Vi observerede, at det kolde vand startede med at falde til bunds. Det kolde van d steg til vejr s ved ter mos tatv arm ere n.

Forsøg 2 Fremgangsmåde: Vi fyldte akrylbeholderen med vand, der gik helt op til …