Rapport om densitetsforskelle i vandmasser | Grønlandspumpen

Side 1

[navn fjernet] 6/3-15

Grønlandspumpen

NG-rapport

Formål

At finde ud af hvordan vandmasser med ensartet eller forskellig densitet som følge af henholdsvis temperaturforskelle eller variation i salinitet reagerer med hinanden, med henblik på at simulere processer i Grønlandspumpen.

Teori

Grønlandspumpen sætter gang i cirkulationen. Når det salte havvand fryser til is, fryser saltet ikke til is, men bliver derimod “trukket” ud af isen. Havvandet under isen bliver tungere og synker til bunds, og det sætter havstrømmen i gang.

Den termohaline cirkulation/Grønlandspumpen befinder sig øst for Grønland. Vandet fra

Nordatlanten er koldt og har et stort indhold af salt, og derfor falder det til bunden af havet.

Vandet bevæger sig imod syd Atlanterhavet og hen imod det Indiske Ocean og Stillehavet.

Bundvandet er nu varmere og stiger derfor op til overfladen. Strømmen bevæger sig nu tilbage mod nord og igennem Atlanterhavet som varmt overfladevand, som også kaldes Golfstrømmen. Når strømmen vender tilbage vil det varme overfladevand afkøles, og det vil synkes til bunds som koldt vand. Grønlandspumpen, har en stor betydning for vejret i Vesteuropa. I danmark ligger vi ved vestenvinden, og vi får den varme luft fra golfstrømmen.

Hvis golfstrømmen, ender med at stoppe sin cirkulation, kan der opstå en fremtidig istid.

Materialer & udstyr

● 1 stk. akrylbeholder med hvid bagside

● 1 stk. lille akryl plade til placering i venstre hjørne

● Termostatvarmer

● Frugtfarve

● Isterninger

● Vandhanevand

● Saltvandsopløsning

● Mobiltelefon til at fotodokumentere

Opstilling

Side 2

[navn fjernet] 6/3-15

Forsøg 1

Fremgangsmåde: Vi startede med at finde materialerne frem og stille dem på bordet. Vi placerede en lille akrylplade i venstre hjørne af akrylbeholderen, som stod på skrå for at skabe et rum. I den anden side satte vi termostatvarmeren fast på glasset. Herefter hældte vi kold vand fra hanen i akrylbeholderen, som nåede op til en cm fra akrylbeholderens kant. Så puttede vi isterninger ned i den lille, skrå akrylplade. Så var vi klar til at udføre forsøget.

Vi hældte frugtfarve ned til isterningerne, som befandt sig i det rum vi havde skabt med den lille akrylplade. Nu begyndte vi at observere.

Hypotese: Vi regnede med, at det kolde vand(frugtfarven) først ville falde til bunden, hvorefter det ville stige op pga. varmen.

Observationer: Vi observerede, at det kolde vand startede med at falde til bunds. Det kolde van d steg til vejr s ved ter mos tatv arm ere n.

Side 3

[navn fjernet] 6/3-15

Forsøg 2

Fremgangsmåde: Vi fyldte akrylbeholderen med vand, der gik helt op til 1 cm fra beholderens kant. Herefter hældte vi salt i det lille rum, vi havde skabt med den lille akrylplade. Nu tændte vi for termostatvarmeren og ventede lidt før vi hældte frugtfarve i det lille rum. Så begyndte vi at observere.

Hypotese: Vi regnede med at saltvandet ville falde til bunds, da saltvand er tungere end ferskvand.

Observationer: Vi så, at saltvandet (frugtfarven) faldt til bunds, hvorefter den begyndte at bølge frem og tilbage mellem akrylbeholderens to sider. Til sidst faldt saltvandet til ro, og lagde sig i bunden. En smule af saltvandet steg dog lidt til vejrs.

Fejlkilder

1. Hvis du er farveblind, kan du ikke se hvor farven befinder sig.

2. Hvis man ikke har varmet vandet tilstrækkeligt op i akrylbeholderen, og frugtfarvens temperatur er nogenlunde den samme som det resterende vand i akrylbeholderen.

Konklusion

Observation^{1}: Ud fra første observation kan vi se at det kolde vand startede med at falde til

bunds, men steg op efter og startede en cirkulation. Det startede med at falde ned fordi koldt vand er decideret tungere end varmt vand. Det steg til vejrs, fordi da det kolde vand nåede hen til termostatvarmeren, blev det opvarmet og steg til vejrs. Derfor blev der skabt en cirkulation

Observation^{2}: Der kan vi se at saltvandet faldt ned til bunds, fordi saltvand er decideret tungere end

normalt vand.

Side 4

[navn fjernet] 6/3-15

På grund af den globale opvarmning sker der en smeltning af den grønlandske indlandsis som altså fører ferskvand ud til overfladevandet. Det kan i sidste ende betyde at man sætter en prop for Grønlandspumpen, da det vil hindre tungtvandsdannelsen.

Hvis grønlandspumpen blev svækket eller fjernet, vil det blive koldere i de nordiske lande, da golfstrømmen vil ændre retning. Jo koldere klimaet er, jo mere vil isdannelsen øges, og albedoen vil stige. Det vil blive endnu koldere, og der vil fremgå en lokal istid.