Regnskoven - Rapport i Naturgeografi

Side 1

Gruppe 6: Claus, Kristina, Mette og Bettina 2.x Klimaprojekt uge 40

Side 1 af 13

Side 2

Gruppe 6: Claus, Kristina, Mette og Bettina 2.x Klimaprojekt uge 40

Side 2 af 13

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ................................................................................................. side 3

2. Hvor findes der regnskov? ........................................................................ side 3

3. Fakta .......................................................................................................... side 3

4. Regn .......................................................................................................... side 4

5. Regnskovenes betydning for jordens klima og regnskovenes betydning for dyr og planteliv .............................. side 5

6. Regnskovenes udryddelse og dennes betydning for klimaet ...................................................... side 7

7. Har regnskovenes udryddelse noget med den globale opvarmning/ drivhuseffekten at gøre? ............................................................................ side 9

8. Hvem fælder regnskovene og hvorfor? ........................................................................................ side 10

9. Lovgivning omkring fældning .................................................................. side 11

10. Regnskovene forsvinder ............................................................................ side 11

11. Forhindring af regnskovenes udslettelse ................................................... side 12

12. Konklusion ................................................................................................ side 13

Side 3

Gruppe 6: Claus, Kristina, Mette og Bettina 2.x Klimaprojekt uge 40

Side 3 af 13

1. Indledning

I denne opgave om regnskoven har vi fokuseret på regnskovenes betydning for jordens klima og herunder hvad konsekvenserne ville være uden regnskovene, hvad årsagen er til fældningen, og hvad der i fremtiden kan gøres for at hindre udslettelsen af regnskoven. Herunder vil vi behandle problemstillinger, som hvorvidt regnskovens udryddelse har noget med den globale

opvarmning/drivhuseffekt at gøre, og hvad årsagen er til den store regnmængde i regnskoven og på

den baggrund plante- og dyrelivet. Desuden vil vi behandle mere faktuelle punkter om regnskoven som hvor de er, hvor meget det regner samt temperaturen.

2. Hvor findes der regnskov?

Regnskovene findes i Afrika, Asien, Nord- og Sydamerika og de ligger hovedsageligt i det tropiske plantebælte.

Verdens største sammenhængende regnskovsområde er den tropiske Amazonas-regnskov i

Sydamerika.

Regnskovene ligger i tropisk klima, og er beliggende i et bælte rundt om ækvator. Halvdelen af verdens regnskov ligger i Sydamerika (Amazonas-området), Asien rummer 30 % og Afrika 20 %.

3. Fakta

Der er varmt og fugtigt i regnskoven, temperaturen ligger på 24 - 28° C og luftfugtigheden er ca. 90

% hele året. I mange af regnskovene er der perioder med meget mere regn. Disse forehold gør at regnskovene er stedsegrønne hele året. Der findes ikke nogen vinter, forår eller efterår, kun sommer, så planterne kan vokse hele året. Dagens længde er næsten den samme hele året.

Ca. 70 % af regnskovens vegetation er træer og buske, en stor del af dem er eviggrønne. Mange forskere regner med at det findes ca. 50.000 træarter i de tropiske skove. Hvert træ i regnskoven er bolig for tusindvis af forskellige plante- og dyrearter.

Side 4

Gruppe 6: Claus, Kristina, Mette og Bettina 2.x Klimaprojekt uge 40

Side 4 af 13

4. Regn

Det overrasker ingen, at det regner mere i regnskovene end noget andet sted på jorden. Den gennemsnitlige nedbør ligger på 2-5 meter om året, hvor nogle steder kan få helt på til 11 meter regn om året.

Da regnskovene ligger nær ækvator vil der være en konstant varm temperatur, på grund af dette vil

der opstå en opstigning af/udvidelse af den varme luft og der dannes et termisk lavtryk ved jorden.

Den varme luft kan indeholde mere vanddamp en kold luft (varm luft har et højere dugpunkt), så når denne varme luft stiger til vejrs og temperaturen falder med højden, vil det sige, at dugpunktet bliver lavere og lavere jo længere op luften bevæger sig, derfor vil der dannes skyer indeholdende regn.

75 % af den regn, der falder over de tropiske skove, vil fordampe og på ny danne skyer over skovene. På den måde forsyner de tropiske skove sig selv med nedbør. 25 % af nedbøren i skovene vil ikke fordampe længere op end til trækronerne, her lægger den fordampede regn sig som tunge skyer.

På tegningen ses det ligeledes, at noget af vanddampen vil blive transporteret til koldere egne via højere luftlag og på den måde forsyne andre egne langt væk med nedbør fx Nordamerika, Europa og det nordlige Asien.

(På den sydlige halvkugle udgør havet så stor en del af klodens samlede areal, at den mindre vanddamp fra regnskovene ikke vil ændre nedbørsmængden væsentligt her. I de subtropiske egne vil særlige forhold i luftlagene muligvis medføre mere nedbør, når regnskovene forsvinder)

Side 5

Gruppe 6: Claus, Kristina, Mette og Bettina 2.x Klimaprojekt uge 40

Side 5 af 13

5. Regnskovenes betydning for jordens klima

- og regnskovenes betydning for dyr og planteliv

Klimaet:

Gennem 60-70 mio. år har regnskovens vækst ikke været afbrudt. Regnskovene menes at være verdens ældste økosystem. I dag er 7 % af klodens landareal dækket af regnskov, det har engang været 50 %.

Klimaet i regnskoven er specielt, idet det er varmt og fugtigt året rundt. Det, at der ingen vinter er, giver planterne mulighed for at vokse hele året. Regnskovene findes, hvor der er tropiske forhold, og som tidligere omtalt er regnmængden på to meter per år eller mere. Tropiske forhold betyder, at der aldrig forekommer nattefrost. En normal dag ligger temperaturen på ca. 25 grader, men hvis man står i direkte sollys, kan der blive meget varmere. Klimatiske forhold har stor indflydelse på skoven, afhængigt af, hvor man er i verden. Op ad bjerge bliver der koldere, og skoven skifter karakter. Når der kommer nattefrost, kan skoven ikke kaldes regnskov længere. Andre steder kan træerne stå under vand i flere måneder hvert år. Det sker i regntiden langs de store floder, som går over deres breder. Sådanne forhold sætter deres præg på skovene. I regnskovene er dog ikke en særlig frugtbar jord, da lyset ikke kan trænge igennem trækronerne, der er meget tætte, og derfor kommer der ingen sollys til jordbunden. Den store plantevækst skyldes jordens evne til at fastholde næringssaltene i kredsløbet. Skoven virker som en svamp, der holder på regnvandet og langsomt afgiver det til bække og floder. Det sikrer rent ferskvand og forhindrer oversvømmelser.

Verdens lunger?

Nogle taler om, at regnskoven er verdens lunger, fordi skovene producerer den ilt vi indånder. Dette er ikke sandt! Skoven producerer ligeså meget ilt som den optager. Den mængde ilt der findes i atmosfæren er konstant, også hvis alle skovene forsvandt.

Hvis der ikke var regnskove ville arterne ikke kunne overleve udenfor dette specielle miljø. Derfor er regnskovsrydninger en katastrofe for de mange forskellige plante- og dyrearter.

Side 6

Gruppe 6: Claus, Kristina, Mette og Bettina 2.x Klimaprojekt uge 40

Side 6 af 13

Planter og dyr:

Halvdelen af jordens plante- og dyrearter lever i regnskovene, ca. 15 mio. forskellige arter.

Dyrelivet kan opdeles i to grupper:

Hvirveldyr: Fisk & padder. Krybdyr. Fugle. Pattedyr.

Hvirvelløse dyr: Mikroorganismer. Orme og bløddyr. Spindlere og krebsdyr. Insekter.

Mennesker: De oprindelige folk, som lever i regnskovene, er mennesker hvis forfædre har levet i regnskoven i århundreder. De er gode til at bruge skoven, som for andre er et besværligt og måske farligt sted at være. Deres viden om skoven er kolossal stor. For eksempel ved de meget om hvilke planter der kan spises, hvilke der er giftige og hvilke der er gode til at bygge hytter med.

Planterige: I regnskovene findes mange forskellige arter af træer og urter, derfor er der mindre risiko for spredning af plantesygdomme, da der er langt mellem de samme arter. De største træer i regnskovene kan blive op til 50 m. høje. De manglende årstider i regnskovene gør, at der ikke findes årringe i træerne. Derfor ved vi ikke præcis, hvor gamle regnskovenes træer er, men man regner med, at de ældste er over 1.000 år gamle.

Mellem 25 og 50 % af vores medicin har sin oprindelse fra planter, hvoraf halvdelen findes i regnskovene. Man kan se regnskovene som et kæmpestort, naturligt biokemisk laboratorium.

Mange planter og dyr udvikler hele tiden nye kemiske forbindelser for at undgå at blive spist eller for at opnå modstandsdygtighed over for andre dyrs kemi. Nogle af de kemiske forbindelser, der findes i regnskovens planter, kan bruges til fremstilling af ny medicin. Selv om langt det meste medicin i dag fremstilles syntetisk, sker det ofte på grundlag af kemiske forbindelser fundet i planter. Kun 1 % af regnskovenes plantearter er undersøgt. Derfor har regnskovene masser af medicin, som der bare ikke er blevet opdaget endnu.

Verdens største blomst Raflesia (Raflesia arnoldii) findes i regnskovene i Indonesien. Selve blomsten er 70 cm i diameter, kan veje op til 7 kilo og den lugter af råddent kød.

Forskning:

En forsker gruppe fra Smithsonian tropical Research Institute har lavet en række undersøgelser i Amazonas regnskovene. ”Hurtigt voksende” træer vokser endnu hurtigere og tvinger de ”langsomt

Side 7

Gruppe 6: Claus, Kristina, Mette og Bettina 2.x Klimaprojekt uge 40

Side 7 af 13 voksende” væk. Jo mere kuldioxid i atmosfæren – jo hurtigere kan træerne vokse, da de optager kuldioxid til respirationen.

Side 8

Gruppe 6: Claus, Kristina, Mette og Bettina 2.x Klimaprojekt uge 40

Side 8 af 13

6. Regnskovenes udryddelse

- og dennes betydning for klimaet

Regnskovene menes at have eksisteret i op til 60-70 millioner år og er derfor jordens ældste økosystem. Gennem tiden er skovenes areal blevet kraftigt reduceret, og det siges, at hvis denne ødelæggelse fortsætter vil regnskovene om 40 år være noget, der engang fandtes.

Der er mange blandede meninger omkring konsekvenserne af regneskovenes totale udryddelse. Vi har i dag erhvervet en viden om eftervirkningerne på baggrund af de fældninger der er blevet foretaget. Fældningen har indtil nu betydet, at de øverste næringsholdige jordlag hurtigt forsvinder, dette skyldes, at størstedelen af næringsstofferne er bundet i træerne, så ved fældning eller afbrænding vil jorden blive ladt tilbage med et meget tyndt lag med næring. Landbruget benytter sig af lige netop dette jordlag, men da jorden hurtigt bliver udpint, fældes et nyt stykke af skoven.

Af billedet ovenfor fremgår forskellen mellem humuslaget i regnskoven i forhold til humuslaget [1] i en dansk bøgeskov(det brune lag). Det er tydeligt, at laget i bøgeskoven er betydeligt større end laget i regnskoven.

I 1980’erne gik det for første gang op for forskere, at regnskoven er meget sårbar og let påvirkes, derfor vil der hurtigt opstå synlige konsekvenser for klimaet såvel som for landskabet. Der vil forekomme en generel udtørring af jorden, da landskabet er blottet og let påvirkes af regn, sol og jordskred. Dannelsen af skyer vil ligeledes blive reduceret, altså vil der blive længere mellem regnbygerne, og en regn, som kommer, vil hastigt forsvinde ud i bække og floder. Den mindskede

nedbør/skydannelse skyldes, at regnskoven normalt står for sin egen nedbør. 75 % af den regn der

falder i de tropiske skove fordamper og falder igen som nedbør. Den lille temperatur udsvingning i skovenes stabile klima vil blive væsentligt større, hvilket også er med til at ændre landskabets klima drastisk. Denne udtørring af landet vil give anledning til gigantiske skovbrande.

Eksperterne har som sagt forskellige meninger om effekten af udryddelsen på klimaet. Man er dog blevet enige om det faktum, at temperaturen vil ændres i takt med fældningerne af regnskoven, og at nedbøren vil blive formindsket, samtidig med en anden fordeling af nedbøren på verdensplan.

1

Humus: er halvt nedbrudte plantedele.

Side 9

Gruppe 6: Claus, Kristina, Mette og Bettina 2.x Klimaprojekt uge 40

Side 9 af 13

Når landskab og klima forandres vil det påvirke dyr og mennesker. Folkefærdet omkring regnskovene vil ikke længer kunne leve at skovens frugt, nødder m.m. eller kunne få brændsel.

Længere ud i fremtiden vil det kunne betyde social uro og sult.

7. Har regnskovenes udryddelse noget med den globale opvarmning/ drivhuseffekten at gøre?

Mens et træ vokser op, så sker der en fotosyntese, som skaber ilt. Denne ilt nyder vi mennesker og alle levende dyr godt af hver eneste gang vi trækker vejret. Den ilt der er i atmosfæren i dag (21 %) kommer ikke fra planter vi har i dag, men fra planter der levede for mange millioner år siden. Der er nemlig en vis balance mellem hvor meget ilt et træ producerer gennem sin levetid, og den ilt som nedbryderne skal bruge for at nedbryde træet igen når det er dødt. Så grunden til at vi har ilt skyldes, at der engang har levet nogen træer som har produceret ilt, men som ikke er blevet nedbrudt.

Dette kan hænde når nogle arealer bliver dækket af vand. De træer, som så levede dengang for mange millioner år siden, er blevet til kul og olie, som ligger dybt i undergrunden eller ude i havene. Disse ressourcer er bedre kendt som de fossile brændstoffer.

Meget af den ilt der bliver produceret, kommer fra de tropiske regnskove, som findes nær ækvator.

Disse regnskove hører til de områder på jorden hvor der er størst biomasse pr. areal, og de bedste levevilkår for mange dyr og planter. Når man i dag er begyndt at fælde de store tropiske regnskove, bliver der produceret mindre ilt. Det er fordi, der er færre træer som kan rense luften for CO.

2

Samtidigt er vi begyndt at hente de fossile brændstoffer op fra undergrunden. Disse fossile brændstoffer brænder vi af og derved udsendes en stor del CO

2 2

. Da CO er en drivhusgas så vil den i større mængde bidrage til den globale opvarmning. Før mennesket begyndte at afbrænde fossile brændstoffer, var indholdet af CO

2 i atmosfæren 280 ppm (parts per million), i dag er det 379 ppm.

Afbrænding af fossile brændstoffer, samt udryddelsen af de tropiske regnskove, står derved for den væsentligste del af CO udslippet i verden og er dermed en primær faktor til forøgelsen af

2 drivhuseffekten.

Side 10

Gruppe 6: Claus, Kristina, Mette og Bettina 2.x Klimaprojekt uge 40

Side 10 af 13

8. Hvem fælder regnskovene

– og hvorfor?

Det er en svær vurdering, hvor skylden for fældning af regnskovene ligger. En del fattige bønder forsøger at prøve lykken som landmænd, ved at tage ud i skoven og fælde et stykke regnskov, som de derefter vil bruge som landbrugsjord. Dette mislykkedes dog tit, da regnskoven ikke er egnet til almindeligt landbrug. Jorden bliver udpint i løbet af få år, og der skal fældes et nyt stykke regnskov for at lave nye marker. Dette kan undgås ved at fælde mindre områder og plante træer ud. Alligevel er det ikke de fattige bønder, som har størstedelen af skylden. I Brasilien ejer 2 % af befolkningen over 60 procent af landbrugsjorden. Derfor vælger den fattige landmand af nød, at fælde et stykke af regnskoven, da de velhavende i landet ejer den øvrige jord, hvor de dyrker eksportvarer. På den måde kan man sige, at vi også er medskyldige i udryddelse af regnskoven, når vi importerer varer, som er dyrket på de velhavendes jord.

Det er velfærdssamfundene i Europa og Amerika, som må tage størstedelen af skylden. Vi er blevet besat af en trend med ægte pels og fastfood. Når vi snakker udryddelse er det jo ikke kun træer der bliver fældet, det er også, at dyrene bliver jaget pga. deres pels. Det uheldige er, at det ikke er dem, der gør alt arbejdet for at fange de truede dyr, der tjener pengene på det. Dem der tjener de store penge, er dem der sælger varen i sidste ende i Europa. Der er desuden mange af de dyr der bliver dræbt, som er en truet dyreart, og det er derfor meget ulovligt at slå dem ihjel.

Der er blevet tjent mange penge på fældning af regnskoven. For 10 år siden importerede USA og Europa kød fra Central- og Sydamerika. Kødet stammede fra køer, som havde levet på jorden, hvor man havde fældet regnskoven. Hver ko skulle bruge én hektar jord. Når jorden efter nogle år var udpint, var der brug for 4-6 hektar per ko. Enorme landområder er blevet ødelagt for at producere kød gennem en begrænset årrække. De store burgerkæder har været nævnt blandt de firmaer, som har tjent på den kortsigtede ødelæggelse af regnskovene. De afviser alligevel at have brugt det såkaldte ”regnskovskød”. I dag er det helt sikkert, at ingen af de kendte firmaer bruger kød fra regnskoven. Det ville vække vrede hos køberne og mindske salget af fastfood. Det viser, at vi gennem vores holdninger er med til at afgøre, hvad der kan sælges og hvad der ikke kan. Vejen frem er, at alle varer fremstilles efter økologisk fornuftige retningslinier.

Side 11

Gruppe 6: Claus, Kristina, Mette og Bettina 2.x Klimaprojekt uge 40

Side 11 af 13

Lovgivning omkring fældning

Ifølge loven er det ikke lige til at fælde regnskoven. Det er regeringerne, der uddeler tilladelser eller koncessioner til tømmerhugst. Hver tilladelse gælder et bestemt areal. Det er ofte kæmpestore arealer, hele landsdele. I aftalerne indgår hvordan tømmerhugsten skal ske, så der ikke sker rovdrift.

Kompagnierne der fælder træer skal betale halvdelen af deres indtægter til staten. Problemet er, at regeringen ikke magter at kontrollere, at alt går for sig, som det skal. Det er nemt at bestikke regeringens folk til at se den anden vej, når der foregår hensynsløs tømmerhugst - korruptionen trives. Ofte uddeler regeringen tilladelserne til sine egne ministre og politikere. Fristelsen er stor for at misbruge den magt de giver sig selv - det er meget store indtægter man kan få ved ulovlig tømmerhugst. Korruptionen og den manglende kontrol gør også, at der mange steder fældes skov helt uden tilladelse. Det er let på de steder, hvor der er ført veje ind i skoven. Nemme og store fortjenester har for en stor del været den drivende kraft under nedhugningen af regnskovene.

Den største fortjeneste fra tømmeret går til de ganske få folk, der ejer tømmer kompagnierne. Disse folk er meget rige, også fordi de samme kompagnier fælder regnskov i andre dele af verden: Ny Guinea, Centralafrika og Sydamerika. En mængde skovarbejdere har også tjent til dagen og vejen ved fældningen af regnskovene.

Man kan så spørge sig selv, hvorfor ingen går imod den udryddelse af naturen. Som sagt gør nogen det for at overleve. Et andet problem er, at det ikke er alle landenes regeringer, som tillader at man oplyser om konsekvenserne ved fældning af regnskovene. Regeringen er nu ved at bøje af på sit forbud mod oplysning.

Regnskovene forsvinder

Udslettelsen af regnskoven er et stort problem. Det er vanskeligt at afgøre, hvor meget regnskov der årligt forsvinder. Det kommer an på, hvornår man anser skoven for ødelagt. En biolog vil mene, at skoven ikke kan kaldes skov længere, når den er tyndet ud og de store pattedyr forsvundet. En anden vil måske synes, at da der stadig er mange træer, og at der derfor er tale om en skov. Ved hjælp af blandt andet fotografier fra satellitter er der lavet et verdensomspændende kort over alle skove.

Man regner med, at halvdelen af Jordens regnskove er forsvundet gennem de sidste 100 år. Årligt forsvinder der mellem 2 og 5 gange Danmarks areal (100.000 til 250.000 kvadratkilometer). Det

Side 12

Gruppe 6: Claus, Kristina, Mette og Bettina 2.x Klimaprojekt uge 40

Side 12 af 13 svarer til, at en 100 meter bred mejetærsker fælder skov med 200 km i timen hver dag året rundt!

Eller sagt på en anden måde: Der forsvinder en fodboldbane regnskov hvert sekund! Alligevel er der stadig 80 procent af Amazonas regnskove tilbage, så det er ikke for sent at redde regnskoven.

Forhindring af regnskovenes udslettelse

Der er mulighed for at dyrke jorden i regnskovene uden at ødelægge miljøet. En af metoderne er skovlandbrug. Her fælder man et lille område af gangen og planter forskellige afgrøder, herunder nytte-træer. Når de er blevet store, vil rydningen gro til igen og ligne en rigtig skov. Hvis bonden jævnligt fælder et lille område behøver han kun 15-25 hektar regnskov for at forsørge sin familie.

De små områder gror til hele tiden og kan fældes igen efter 20-40 år. På den måde bliver en del af skoven brugt til landbrug. Desværre er ulempen, at dette vil betyde mindre plads til en del af regnskovens dyr og planter. Til gengæld behøver bonden ikke fælde mere og mere regnskov, da jorden ikke udpines.

En anden mulighed er at dyrke de områder, som hvert år oversvømmes i Amazonas. Langs flodbredderne kan der dyrkes ris og maniok i den del af året, hvor vandstanden er lav. Jorden her er meget frugtbar, fordi den hvert år bliver oversvømmet og får tilført ny næring. Før oversvømmelsen sætter ind, skal der høstes, og gennem de næste måneder står jorden under vand og bliver "gødet" af det slam, som aflejres af floden. Hvis den slags metoder skal brede sig som ringe i vandet, er det nødvendigt at lave bistandsprojekter, som viser befolkningen fordelene ved at tænke i nye baner.

Desuden laves der masser af forskellige projekter og aftaler for at beskytte de store regnskovsområder her og nu. Der er fremsat internationale aftaler for handel med tømmer fra regnskovene. Adskillige steder i verden oprettes nationalparker, således at dette stykke af regnskoven bliver beskyttet for udnyttelse, så man ikke driver rovdrift på naturen. Sådanne regnskovsprojekter går ud på at bevare eksisterende plante- og dyreliv eller genetablere de skadede områder. F.eks. redder man orangutanger og pandaer.

Ligeledes er der en række ting, som vi selv kan gøre i kampen for at redde regnskoven. Man kan sørge for at spare på strøm og papir, så man ikke behøver at fælde så store mængder træ. Vi kan desuden undgå at købe ægte pels fra truede dyr, så ingen tjener penge på en kynisk udryddelse af naturen. I stedet bør vi spare op til at købe et stykke regnskov og få det fredet. Eller vi kan støtte en forening, som arbejder med ansvarlig udnyttelse af vores store regnskove.

Side 13

Gruppe 6: Claus, Kristina, Mette og Bettina 2.x Klimaprojekt uge 40

Side 13 af 13

En fremtid for regnskoven handler i høj grad om at bruge skoven på en bæredygtig måde. Det eksperimenterer man med på mange måder, fx ved at etablere såkaldte bufferzoner ved nationalparker, hvor der kan dyrkes landbrug på en skånsom måde; eller ved at udvikle en bæredygtig måde at drive skovbrug på.

Konklusion

Vi har ved arbejdet med dette regnskovsprojekt fundet ud af, hvor vigtig regnskoven er for klimaet.

Udryddelse af regnskoven vil betyde en forøgelse af drivhuseffekten, da der ved forbrænding dannes CO. Desuden er vi blevet klar over, at problematikken med fældning af regnskoven er

2 kompliceret, idet fattige bønder fælder regnskoven for at overleve som landmænd. Derfor kan det diskuteres, hvor skylden for fældningen skal placeres. Vi kan blot konstatere det uheldige ved, at der er mange, som tjener gode penge på en kynisk udryddelse af dyr, planter og træer i regnskoven.

I fremtiden er der flere muligheder for at redde regnskoven. Når regnskoven fældes, er der mulighed for, at plante nyttetræer i stedet for at ligge jorden i landbrugsjord, så den efter nogle års forløb vil blive udpint. Desuden kan vi selv være med til at frede regnskoven fx ved at købe et stykke regnskov, eller ved at spare på papiret derhjemme, således at der ikke skal fældes så mange træer. Fredning af regnskoven vil dog blive et vanskeligt og langstrakt projekt.