Undersøgelse af Stevns Klint | Rapport | Naturgeografi C

STX 2.g STX 2.g

Stevns rapport

3 overordnede bjergartsdannende processer

 Sedimentære bjergarts dannelses proces: Den sedimentære bjergart bliver dannet når sedimenter, sand, ler mm. Aflejrer sig i lag på lag. Desto flere lag der kommer, jo mere kompakt bliver det og til sidst danner det altså en sten eller en bjergart. Dette bliver tit dannet ved søer, floder og i havet (Stevns klint). Disse sedimenter som man finder, kommer altså fra andre bjergarter som fx kan være slidt ned af vejret (sand fra et bjerg via regn eller vind). Dette er også den proces vi ser på Stevns klint, det kan man tydeligt se på lagene på klinten. (1)  Magmatiske bjergarts dannelses proces: Den magmatiske bjergart bliver dannet, når magma/lava størkner fra flydende form. Man kan finde magma i jordens skorpe eller indre. Magma kan kun blive dannet langt nede i undergrunden (hvor der er meget varmt) fordi sten først smelter ved en temperatur på 700Cº.

Magmatiske bjergarter dannes oftest ved forskydning og sammenstød af kontinentpladerne. Man kan tit se på magmatiske bjergarter hvor lang tid deres mineraler har haft til at udvikle sig, fx er en granitsten (meget grov) og har store krystaller som man tydeligt kan se har den haft lang tid til at udvikle sig. (2)  Metamoforse bjergarts dannelses proces: Den metamorfe bjergarts dannelse er påvirket af tryk og temperaturer fordi de befinder sig langt nede, tit under bjergkæderne. Fx er gnejs-stenen tit en meget gammel sten og er blevet dannet under disse bjergkæder for mange 100 millioner siden. Metamoforse bjergarter er bare sedimentære/magmatiske bjergarter der er blevet omdannet under tryk eller speciel varme samt gas. (3) Skrivekridt og Bryozokalks dannelse:  Skrivekridt: Du finder skrivekridt næstnederst på overstående tegning (lige imellem kystlinje og fiskeler). Skrivekridtet er en sedimentær bjergart som også er kaldt ”Det bløde kridt”. Det kan bruges til at skrive med og er blødt, fordi det består af små skaller af kalk fra døde alger.

Det lyder underligt, men engang for ca. 130-65 millioner år (kridttiden) var klimaet varmere, så polerne indeholdt ikke is som i dag (Så der var naturligt meget mere vand og vandstanden var højere). På alt dette vand levede der mange encellede alger kaldt ”Kokkolitter”. Disse alger døde på et tidspunkt selvfølgelig, og faldt så til bunds, men her blev deres organiske dele opdelt, til kokkolit-plader. Dette lag blev aflejret på bunden af havet og dannede lag.