Sydsandwichøerne: Pladetektonik og vulkanisme | Naturgeografi C

Side 1

Pladetektonik og vulkanisme

2015

Hamza Khan 2.B

N. Zahles Gymnasium

Naturgeografi

[NG]

Side 2

Side 2 af 6

Indholdsfortegnelse

1. Beskrivelse og billeder af Syd-Sandwich Øerne ....................................................................... 3

2. Forklaring af de geologiske fænomener og processer .............................................................. 4

3. Diskussion af farer for lokalbefolkningen. ............................................................................... 6

Side 3

Side 3 af 6

Jeg vil i afsnit 1 beskrive de geologiske processer, hvorefter forklaringen følger i afsnit 2.

1. Beskrivelse og billeder af Syd-Sandwich Øerne

Syd-Sandwichøerne er en oceanisk vulkansk øbue, som ligger på Sandwich pladen sydøst for Syd-amerika. Øbuen består af 11 øer og strækker sig over omkring 400 km. Havdybden er i gennemsnit

2600 m, mens højden over havoverfladen er cirka 1000 m, og det dybeste punkt, som er ved dybhavskløften, er 8264 m dybt. Øst for Syd-Sandwichøerne ligger Syd-Sandwich Dybhavskløft.

På den anden side af Sandwich pladen, vest for dybhavskløften, er der en spredningszone. 80% af øerne er dækket af gletsjere, hvilket medfører, at øerne er ubeboelige for dyr og mennesker, undtaget pingvinger. Jordskælvene på den Sydamerikanske plade, til højre for dybhavskløften er, ifølge Google Earth, målt til at være 8-33 km dybe, hvorimod jordskælvene på Sandwich pladen er målt 10-235 km dybe.

(Fig. 1) Profilen herunder er genereret i Google Earth, og viser havdybderne omkring Syd- Sandwichøerne. Begreberne under figuren med pilene henviser til de geologiske fænomener og processer, der foregår i området. Dybhavskløften er den runde og mørke linje.

Spredningszone Skjoldvulkan Stratovulkan Dybhavsgrav

Side 4

Side 4 af 6

Vulkantyper

Med 8 stratovulkaner ud af i alt 9 vulkaner i øbuen er vulkantypen i øbuen klart domineret af de høje, stejle og kegleformede stratovulkaner, mens spredningszonen derimod er domineret af de flade og skjoldformede skjoldvulkaner. Stratovulkaners lava er sejtflydende, altså med en høj viskositet, da den indeholder mange lange kæder af siliciumdioxid-tetraeder og kaldes felsisk eller granitisk. Felsisk lava smelter hurtigt i en stejl kegleform som i stratovulkanen. Det høje indhold af siliciumdioxid, også kaldt kielsyre, kommer ved smeltningen af felsiske eller granitiske bjergarter fra havbundssedimenter eller kontinentalskorpe, der jo har et højt indhold af siliciumdioxid. Lavaen størkner enten ned langs vulkanens sider til en magmatisk bjergart, rhyolit, eller det kan størkne i luften til tefra: Sten, aske og blokke, der falder ned og yderligere bygger vulkanens sider. Skjold-vulkaners lava er skabt af opsmeltningen af den kielsyre fattige og ultramafiske periodotit, der er den primære bjergart i Jordens kappe. Lavatypen er rimelig tyndtflydende, altså med en lav viskositet, da den, modsat stratovulkaner, er fattig på kæderne af siliciumdioxid-tetraeder og kaldes mafisk eller basaltisk, men er til gengæld rig på jern og magnesium. Mafisk lava størkner langsomt og flyder derfor langt i en flad skjoldform. Atlanterhavets skjoldvulkaner er cirka 2000 m høje, men skjoldvulkanerne på Sandwich pladen er dog kun omkring 1250 m.

2. Forklaring af de geologiske fænomener og processer

Syd-Sandwichøerne er dannet ved vulkansk aktivitet i en subduktionszone, ved at den

Sydamerikanske plade, grundet sin tungere masse, subducerer under den lettere

Sandwich plade, hvilket betyder, at det er en destruktiv pladegrænse. Ved subduktions-zoner dannes der stratovulkaner, og det giver derfor god mening at vulkanerne primært er stratovulkaner, udover skjoldvulkanen på

Montagu øen. Desuden kan der også dannes dybhavsgrave, som for eksempel Marianer-graven, der er 11 km dyb.

(Fig. 2) Figuren viser en subduktionszone, hvor en plade presses ned under en anden.

Side 5

Side 5 af 6

De dybe jordskælv på Sandwich pladen skyldes den destruktive pladegrænse, der forårsager at den Sydamerikanske plade synker ned i undergrunden.

(Fig. 3) Figuren viser pladegrænserne ved

Sydamerika. Sandwich pladen er om-kranset af Scotia pladen, den Syd-amerikanske plade og den arktiske plade.

Ved spredningszonen på den vestlige del af Sandwich pladen forekommer der primært skjold-vulkaner og sammen med dem også transformforkastninger, hvor der ofte forekomme svage og lave jordskælv.

(Fig. 4) Figuren vise en spredningszone, hvor konstruktive pladegrænser bevæger sig væk, og der dannes ny oceanbundsskorpe.

Altså kan forekomsten og sammenhængen mellem pladegrænsetyper, jordskælv og vulkaner forklares med, at der er både en spredningszone med tilhørende skjoldvulkaner og en subduktions-zone med dybhavskløft og stratovulkaner. Det passer overvejende med den teoretiske forventning, men nogle afvigelser tyder på at andre faktorer spiller ind og skaber et mere kompleks billede.

Side 6

Side 6 af 6

3. Diskussion af farer for lokalbefolkningen.

Som sagt er Syd-Sandwichøerne på nuværende tidspunkt ubeboet, men hvis vi antager, at øerne er beboet vil der teoretisk være mange farer. Først og fremmest er der faren for vulkanudbrud. Her henviser jeg primært til stratovulkanerne, da skjoldvulkanerne er svage og har en rimelig afstand til øerne. Stratovulkanerne i øbuen udgør selve øerne og de kunne være en reel og alvorlig trussel mod befolkningen. Magmaen i stratovulkaner indeholder meget vand og udbruddene vil være meget eksplosive. Lavestrømme, gasudslip og især pyroklastiske strømme udgør også en kæmpe fare, da de kan destruere hele byer. Pyroklastiske strømme er skred af varm aske, gasser og lavadråber, som strømmer i høj fart ned over vulkanens sider. I 2010 gik stratovulkanen Eyjafjallajökull i Island i udbrud, som var årsagen til et udslip af tefra, hvilket lammede flytrafikken, da flymotorer blev ødelagt af asken. Udover faren ved pyroklastiske strømme og pimpsten, er der altså også en sikkerhedsrisiko for fly. En anden vigtig fare er jordskælv. Jordskælvene ved spredningszonen vil have minimale konsekvenser for lokalbefolkningen på øerne, da de er lave og svage og med en vis afstand til øerne. Jordskælvene ved subduktionszonen vil kunne udrette en forholdsvis stor skade, da de er dybe og kraftige. Undersøiske jordskælv, også kaldt tsunamier, vil også udgøre en risiko, da de vil kunne oversvømme øerne. Infrastrukturen såvel som huse og landbrugsjord vil blive negativt påvirket. Der kan dog også være positive sider, fordi jorden på og ved vulkaner ofte er fertil, da den er god til at holde på vandet og desuden indeholder mange mineraler som kalium og fosfor, der ernærer afgrøderne. Men da 80% af Syd-Sandwichøerne er dækket af gletsjere, er sandsynligheden for dyrkelsen af landbrugsjord, der kan give profit forholdsvis lav.

Litteraturliste:

Mangelsen, Jimmy (2012): Naturgeografi – vores verden. Danmark: Geografiforlaget

http://da.wikipedia.org/wiki/Pyroklastisk_vulkanudbrud
http://esa.int/SPECIALS/Eduspace_Disasters_DK/SEMT2P9TVPG_0.html
http://volcano.oregonstate.edu/vwdocs/volc_images/south_america/south_sandwich_islands.html
http://vulkaneksperten.dk/hvorfor-bor-vi-sa-taet-pa-vulkanerne/
http://zamg.ac.at/cms/de/images/geophysik/erdbeben/modell-einer-subduktionszone/view